ISTEDGADE TRAFIKREGULERING OG BORGERINVOLVERING REVIDERET LØSNINGSFORSLAG
Efter et engageret borgermøde, onsdag den 7. oktober 2009, hvor Jes Vagnby Arkitektur og Identitet i samarbejde med Vesterbro Lokaludvalg fremlagde et forslag til Istedgades fremtidige udformning, præsenteres hér et revideret løsningsforslag. Forslaget er tilpasset, så det imødekommer Istedgades beboeres fremsatte ønsker, råd og forslag. Det reviderede løsningsforslag indeholder således fire modificerede principtiltag: - Busser som aktiv fartdæmpende foranstaltning - Kortere krydsningsdistance ved fordgængerfelter og dermed øget sikkerhed. - Inddragelse af sidegader, fokus på gadehjørner - Markeret frirum til åbning af bildøre -primært af hensyn til cyklisters sikkerhed. Et mere fyldigt referat af kommentarer på borgermødet er at finde bagerst i dokumentet. 2
BUSSTOP OG KRYDSNINGSDISTANCE FREMSKUDT STOPPESTED UDESERVERING BUS P BODER BUS FREMSKUDT STOPPESTED Ved de eksisterende busstoppesteder i Istedgade etableres øer. Disse danner derved et fremskudt stoppested, som gør, at bussen anvender selve vejbanen til standsning. Bagvedliggende trafikanter må holde tilbage indtil bussen kører igen. Bussen skal altså ikke trække ind i en buslomme for senere at skulle trænge sig ud i trafikken igen. Farten sænkes og de farlige situationer mellem svingende bus og øvrig trafik mindskes. I forbindelse med stoppesteder etableres et fodgængerfelt bag bussen (så det undgås at passagerer træder ud foran bussen, idet den skal køre videre) og et antal siddemøbler i umiddelbar forbindelse med stoppestedes venteareal. 3
Ø-MODULER En ø, som indeholder det maksimale antal moduler; siddemøbler, fremskudt stoppested, fodgængerfelt, et program (udeservering, handel, loppemarket etc.) og en tilhørende cykelparkering, er ca. 48 meter lang. Ø-START OG -SLUT PROGRAM, EKSEMPEL UDESERVERING FODGÆNGERFELT 4 M 10 M 8 M SIDDEMØBLER BUSSTOP CYKELPARKERING 6 M 12 M 8 M 4
KARRÉSTØRRELSER 80 M 49 M Modulerne kan sammensættes så de i indhold og længde svarer til gadens fysiske omgivelser. Nedenfor ses en optegning over karréstørrelserne i Istedgade. De nuværende busstoppesteder er markerede, og det ses, at den mindste karréstørrelse ved et stoppested er 74 meter. Det skulle således ikke blive problematisk at bibeholde stoppestederne ved deres nuværende placering i gaden. 95 M 80 M 68 M 74 M 54 M 84 M 75 M 61 M 23 M 76 M 48 M 62 M 76 M 118 M 86 M GASVÆRKSVEJ 63 M 75 M 55 M 78 M 52 M 63 M 47 M SKYDEBANEGADE BUSSTOPPESTEDER 118 M 75 M 55 M 96 M OEHLENSCHLÆGERSGADE 5
KRYDSNINGSMULIGHED UDESERVERING P BODER Alle fodgængerfelter i Istedgade etableres mellem to øer, hvorved krydsningsdistancen mindskes og oversigten øges - krydsningen påbegyndes ved vejbanen, og ikke bag biler i parkeringszonen. Det vurderes, at der i dette forslag, hvor krydsning fra ø til ø nedsætter distancen med næsten fem meter, ikke er nødvendighed for etablering af midterheller. Denne vurdering beror ydermere på det argument, at en løsning som inkluderer midterheller, vil skabe svingende trafik, hvor blød og hård trafik har øget risiko for sammenstød. Illustrationen ovenfor viser en ø, inklusiv cykelparkering, på ca. 36 meter. 6
KRYDSNINGSMULIGHED MED HELLER UDESERVERING HELLE bump P BODER 7
ØER I FORBINDELSE MED SIDEGADER UDSTILLING LOPPEMARKED De mange gadehjørner i Istedgade kræver særlig opmærksomhed. Idet der er parkeringsforbud i en 10 meter zone fra sidegaden, kan arealet udnyttes gratis - uden fjernelse af parkering. Ved at aktivere gadehjørner inddrages de tværgående gader. 8
CYKLISTER OG BILDØRE 3,4 M Øer P 1,9 M 0,5 M 1,7M / 1,2M / 0,6M 1,7M / 1,0M / 0,8M 4,1 M Cyklisters sammenstød med pludseligt åbnende bildøre er et sikkerhedmæssigt problem. Istedgade er en relativt bred gade med 1,7 meter frirum til cyklister ved siden af biler pr. vejbane, og det er derfor en oplagt mulighed at udnytte gadens bredde anderledes for at adressere problematikken. Ved at udvide parkeringszonen med 10 centimeter mod vejbanen og anlægge 0,5 meter brede markeringsstriber mellem parkeret bil og vejbane, gives der signal om, at biler skal parkeres helt til kantsten og at der forefindes en døråbningszone. Denne zone kan desuden benyttes som en form for sikkerhedszone for cyklisterne, hvor de midlertidigt kan trække ind, hvis der pludseligt opstår problemer i vejbanen. Effektiviteten af et sådant tiltag er ikke dokumenteret, men kan med fordel afprøves i en periode uden store økonomiske omkostninger. 9
AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER De viste tiltag i det reviderede forslag skal betragtes som en optimering af det forslag, der blev præsenteret på borgermødet. Hertil kommer en række overvejelser, som kunne være interessante at få belyst i forhold til emner som sikkerhed, hastighedsdæmpning og Vesterbro som en helhedsbydel. Det kan overvejes, at en særlig iøjenfaldende lysmarkering af fodgængerfelterne etableres. Enten som erstatning eller supplement til de eksisterende højthængende gule lamper og blå, lysende skilte. Markeringer kunne være vertikale diodelyssøjler eller lyslinjer (små bump) i vejbanen, retningsbestemte i forhold til bilister. En egentlig påbudt hastighedsnedsættelse til 30 km/t i Istedgade kan også være et understøttende tiltag, der vil kunne nedsætte hastigheden generelt. Cyklisternes fremkommelighed i bydelen bør indarbejdes i en overordnet plan for hele bydelen - ikke kun som et problem for Istedgade. Det foreslås, at forholdene for cyklister i udvalgte sidegader opgraderes, så alternative ruter til tættrafikkerede veje bliver attraktive. Her tænkes især på forbindelser på tværs af bydelens fire parallelveje: Vesterbrogade, Istedgade, Sønder Boulevard og Ingerslevsgade. Igen fremhæves det, at forslaget her kan afprøves i en forsøgsperiode med relativt få økonomiske midler. 10
REFERAT Borgermøde onsdag den 7. oktober - Istedgades fremtidige udformning Afholdt af Vesterbro Lokaludvalg Kommentarer på oplæg af Jes Vagnby Arkitekter Midterheller Midterheller bør placeres de steder, hvor flest uheld sker. Ønske om, at midterheller kunne blive en del af alle fodgængerfelter. Hastighedsnedsættelse Lav smallere kørebane Lad busser stoppe i selve kørebanen - den bagvedliggende trafik må holde tilbage. Busser bliver da i sig selv en fartdæmpende foranstaltning. Der gøres opmærksom på, at udrykningskøretøjer skal kunne komme uhindret frem i gaden. Forslag om etablering af lyskryds ved Skydebanevej. Det er erfaret, at bilernes hastighed nok nedsættes frem mod lysregulering, men at den også accelereres voldsomt herefter (specielt mellem Saxogade og Gasværksvej) Derfor bør strækningen brydes op i meget mindre vejbidder. Lysreguleringer er falsk tryghed. Forslag om en regulær hastighedsnedsættelse til 30 km/t for biler og 20 km/t for cykler. Dermed vil bilister og cyklister færdes på næsten lige vilkår. Forslag om at lave en markering af bil- og cykelzone, eksempelvis ved hjælp af striber på asfalten. I forbindelse med ovenstående punkt nævnes det, at statistikkerne påpeger, at både biler og cyklister vil bemægtige sig deres respektive zone og derfor ikke udvise samme agtpågivenhed på omgivelserne sammenlignet med en fælles færdselszone. Anvend specielle bus-bump (differentiering af akselafstand) Cykelsikkerhed/fremkommelighed Cyklisternes sikkerhed er i stor grad sat på spil på grund af åbnende bildøre. Dette ønskes adresseret i forslaget. Cyklisternes fremkommelighed i gaden bør have førsteprioritet. Tænk passager ind for cyklisternes fremkommelighed, evt. udnyt sidegader aktivt. Cykelparkering Hvor parkeres ladcykler? Vesterbro helhedssituation Der fremsættes ønske om, at Vesterbros parallelgader(istedgade, Vesterbro, Sønder Boulevard og Ingerslevgade) i forslaget betragtes som en helhed, og at sidegaderne derfor kan inddrages og markeres aktivt som forbindelser på tværs. Adressér de trafikale problemer omkring områdets skoler hurtigst muligt. Inventar Gadens inventar vil kunne bidrage positivt til gadens udtryk, hvis disse i kontrast til Istedgades rå udtryk udformes mere organisk. Fodgængerfelter Fodgængerfelternes størrelse (både længde og bredde) skal nøjes overvejes, idet for lange stræk nedsætter sikkerheden for de gående. Effektiviteten af den røde farves indvirkning bør afprøves. Det foreslås, at felterne markeres yderligere med eksempelvis blink eller anden belægning (farvede fliser, brosten) Der gøres opmærksom på, at brosten larmer meget når biler og busser kører på dem. Fodgængerfelter bør tænkes sammen med øerne. Således kan strækningen på tværs af gaden forkortes, og øerne/cykelparkeringen være med til at forbedre oversigtforholdene. 11