Det store TTA-projekt

Udvidet projektbeskrivelse Det store TTA-projekt November 2009 Det store TTA-projekt Udvidet projektbeskrivelse November 2009

Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Generel beskrivelse af projektet...3 3. Målgruppen...4 4. Projektets koordinering og servicering...5 5. Beskrivelse af projekt- og kontrolkommuner...5 6. Overordnet tidsramme for projektkommuner og kontrolkommuner...6 7. Økonomi...7 7.1. Forebyggelsesfondens tilsagn og tilskud...7 7.2. Tilsagn beregnet ud fra estimerede omkostninger pr. kategori-2-sag...7 8. Oversigt over deltagende kommuner...10 9. Særligt om TTA-uddannelsen...10 9.1. Praktiske forhold vedrørende uddannelsen...10 9.2. TTA-uddannelsens indhold...11 10. Samarbejdet mellem TTA-Koordinator, TTA-Team og Klinisk Enhed...13 10.1. TTA-Koordinatorens rolle...13 10.2. TTA-Teamets rolle...13 10.3. Klinisk Enheds rolle...14 10.4. Samarbejdsrelationer mellem TTA-aktørerne...15 10.5. Særligt om kontakt med og inddragelse af arbejdspladsen...16 10.6. Særligt om inddragelsen af den sygemeldtes egen praktiserende læge...17 11. Forsøgsbekendtgørelse...17 12. Evaluering...17 13. Den deltagende kommunes pligter...17 14. Kontaktinformationer...18 2

1. Indledning Denne projektbeskrivelse henvender sig primært til de kommuner, der af Forebyggelsesfonden er udvalgt til at deltage i Det store TTA-projekt. Projektbeskrivelsen er overordnet. Der er sendt detaljerede informationer vedrørende visse af nedenstående afsnit til de deltagende kommuner. Såfremt der kommer opdateringer eller justeringer vil disse knytte sig til de mere detaljerede informationer, der er indeholdt i den projektmappe, der er fremsendt til kommunerne. 2. Generel beskrivelse af projektet At være langtidssygemeldt indebærer ikke kun en helbredsmæssig risiko. Langtidssygemeldte har også en øget risiko for at miste arbejdet og at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. Derfor har mange langtidssygemeldte ikke kun deres helbred at bekymre sig om. Sociale og økonomiske problemer opstår ofte i kølvandet på langtidssygefravær. Mange langtidssygemeldte har behov for hjælp til at komme ud af den vanskelige situation, så de fortsat kan opleve at have et meningsfuldt liv på arbejdsmarkedet. Trepartsaftalen om nedbringelse af sygefravær af 29. marts 2008 indeholder en række initiativer med det formål at forbedre Tilbage Til Arbejdet (TTA). Forslag 37 i denne aftale omhandler iværksættelsen af Det store TTA-projekt, hvor gode erfaringer fra mindre undersøgelser skal implementeres i stor skala. Særligt tre tiltag har erfaringsmæssigt vist at give effekt i forhold til at sikre en hurtigere tilbagevenden til arbejdet for sygemeldte. De tre tiltag er: En tværfaglig afklaring En øget koordinering En tidligere indsats Det store TTA-projekt indeholder disse tre tiltag. Projektet bygger på erfaringerne fra en række mindre danske og udenlandske TTA-forsøg. Indsatsen fokuserer på langtidssygemeldte borgere, der visiteres til kategori 2 efter gældende visitationsguide. Visitationen indebærer, at det videre forløb for kategori 2 sager overgår til en såkaldt TTA- Koordinator. Dette vil typisk være en erfaren sagsbehandler, der via projektet modtager en solid efteruddannelse. TTA-Koordinatoren bliver omdrejningspunktet for koordination mellem de relevante aktører, herunder arbejdsgiver, sundhedsvæsenet, herunder især den sygemeldtes praktiserende læge, fagforbund, a-kasser samt det såkaldte TTA-team og den kliniske enhed, jfr. nærmere nedenfor. Ud fra erfaringer fra tidligere forsøg vurderes det, at en TTA-Koordinator (eller flere TTA- Koordinatorer afhængig af befolkningsgrundlaget) selv vil kunne håndtere ca. halvdelen af de sager, 3

der visiteres til kategori 2 alene ved koordinering. For den anden halvdel af de sager, der visiteres til kategori 2, er der behov for en tværfaglig indsats. De kommuner, der deltager i projektet, skal etablere et såkaldt TTA-team og indgå aftale med en klinisk enhed. TTA-teamet skal mindst bestå af én psykolog samt én person, der har en baggrund og erfaring med arbejdsfysiologi og rehabilitering, for eksempel en fysioterapeut eller en ergoterapeut. Kommunen kan vælge at ansætte personer i det enkelte jobcenter til at indgå i TTA-team-funktionen. Kommunen kan også vælge at indgå aftale med anden aktør om levering af de krævede kompetencer. TTA-teamet vil også via projektet modtage en efteruddannelse. Den kliniske enhed skal kunne levere lægefaglig rådgivning og udredninger inden for følgende specialer: Psykiatri samt et af følgende specialer: arbejdsmedicin/socialmedicin/almen medicin. Kommunen skal indgå aftale med en anden aktør, der skal levere disse kompetencer til projektet. Der er mulighed for, at de deltagende kommuner kan indgå aftale med en anden aktør, der leverer såvel TTA-team som den kliniske enhed. Som beskrevet ovenfor er der fra tidligere forsøg gode erfaringer med en tidlig, koordineret indsats. Disse komponenter integreres med Det store TTA-projekt i de deltagende kommuner: Den tidlige indsats opnås ved, at de deltagende kommuner senest efter 8 ugers sygefravær visiterer til TTA-indsatsen og dermed til TTA-Koordinatoren. TTA-Koordinatoren har herefter ansvaret for at koordinere indsatsen. TTA-Koordinatoren vil gennem sin TTA-efteruddannelse, der stilles til rådighed gennem projektet, få en række redskaber og værktøjer til at håndtere mødet med den langtidssyge borger og til at koordinere indsatsen. En del af koordinationen består i at inddrage den tværfaglige indsats i form af psykologiske, arbejdsfysiologiske og lægelige kompetencer, der med deres indsats leverer den tværfaglige komponent til projektet. En anden del består i at koordinere i forhold til arbejdspladsen, borgerens praktiserende læge, A-kasse, faglige organisationer og andre sociale- og sundhedsmæssige aktører. 3. Målgruppen I forhold til de fleste andre, tidligere gennemførte TTA-projekter, der især har omhandlet langvarigt sygefravær pga. muskel- og skeletbesvær, gælder der det særlige ved Det store TTA-projekt, at det kommer til at omfatte sygemeldte med mange forskellige slags helbredsproblemer. Det vil være således, at alle langtidssygemeldte, der visiteres til kategori 2, automatisk visiteres til at modtage den særlige TTA-indsats, uanset årsag til sygefraværet. Baggrunden for at tage udgangspunktet i de personer, der visiteres til kategori-2 er, at disse ofte har en kompleks eller diffus helbredsproblematik, og at der ofte for disse personer er risiko for hel eller delvis udstødelse af arbejdsmarkedet. Når en borger er blevet visiteret til kategori 2 og dermed til TTA-Koordinator bliver denne borger hos TTA-Koordinatoren uanset statusskift undervejs i processen. Omvendt gælder det, at personer, der ikke i første omgang visiteres til kategori 2, ikke sidenhen kan visiteres til TTA- Koordinator og TTA-indsatsen. Dette skyldes flere forhold, herunder hensynet til de midler, der er 4

afsat til indsatsen samt hensynet til, at det både undervejs og efterfølgende skal være muligt at evaluere indsatsen. 4. Projektets koordinering og servicering Det er Forebyggelsesfonden, der giver tilsagn om støtte til de deltagende kommuner. Det er ligeledes Forebyggelsesfonden, der udbetaler penge i henhold til 4 delregnskaber, som de deltagende kommuner skal indsende til Forebyggelsesfonden. Forebyggelsesfonden har også myndighed til at vurdere, om en kommune ikke efterlever de krav, der er stillet som betingelse for tilsagn, samt hvilke konsekvenser dette i givet fald skal have. Det er Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der planlægger projektet, udvikler redskaber og værktøjer til TTA-Koordinatorer, TTA-teams og kliniske enheder samt sørger for uddannelse af TTA-Koordinatorer, TTA-Teams og kliniske enheder. Det er samtidig NFA, der har ansvaret for at koordinere projektet samt ansvaret for proces- og effektevalueringen. NFA har til det formål oprettet et projektsekretariat, der i løbet af projektet bliver kontaktorgan for de deltagende kommuner. Hver deltagende kommune får en fast kontaktperson i Projektsekretariatet. 5. Beskrivelse af projekt- og kontrolkommuner Forebyggelsesfonden udvælger såvel projekt- som kontrolkommuner til Det store TTA-projekt. Projektkommunerne indgår fuldt ud i Det store TTA-projekt i 2 år fra april 2010 til april 2012. Projektkommunerne skal have alle de i projektbeskrivelsen krævede organisationselementer klar forud for igangsættelse af projektet. Projektkommunerne skal herudover følge projektbeskrivelsen, bidrage til projektets evaluering samt sikre at TTA-Koordinatorer samt TTA-teammedlemmer og medlemmer af den kliniske enhed deltager i TTA-uddannelsen. Kontrolkommunerne indgår fuldt ud i Det store TTA-projekt i et år fra april 2011 til april 2012. Der er kun begrænsede formelle rammer for kontrolkommunerne i projektets første år. Dog skal kontrolkommunerne bl.a. indgå beredvilligt i evalueringstiltagene samt lade relevante medarbejdere deltage i et kursus i visitation, som NFA arrangerer og betaler, samt sikre, at der efterfølgende bliver visiteret til kategori 2 efter den på kurset gennemgåede visitationspraksis, der svarer til gældende visitationsguide. Visitationen til kategori 2 skal ske senest efter 8 ugers sygefravær. Fra april 2011 indgår kontrolkommunerne fuldt ud i projektet og skal således opfylde de betingelser, som er beskrevet ovenfor under projektkommuner. 5

6. Overordnet tidsramme for projektkommuner og kontrolkommuner Projektkommuner Kontrolkommuner 7. september 2009 Ansøgningsfrist for interesserede kommuner Primo november 2009 Tilsagn om deltagelse og støtte fra FBF til Projektkommunerne Tilsagn om deltagelse fra april 2011. Status som kontrolkommune indtil april 2011 Februar og marts 2010 Uddannelse af TTAkoordinatorer og TTAteams Primo april 2010 Igangsættelse af TTAprojektet Februar og marts 2011 Uddannelse af TTAkoordinatorer og TTA-teams i Kontrolkommuner Primo april 2011 Kontrolkommuner indtræder fuldt ud i TTAprojektet. April 2012 TTA-projektet afsluttes Oktober 2012 1. evaluering ligger klar November 2012 National konference om Det store TTA-projekt 6

7. Økonomi 7.1. Forebyggelsesfondens tilsagn og tilskud Forebyggelsesfonden giver til hver enkelt deltagende kommune tilsagn om en øvre ramme for tilskud ud fra de posteringer, der fremgår af den økonomiske model nedenfor. På NFAs hjemmeside er der en oversigt over, hvor mange nye langvarige sygedagpengesager, der var i alle landets kommuner i 2008. Af tidligere undersøgelser fremgår det, at i gennemsnit ca. 25 pct. af de langvarige sygedagpengesager visiteres til kategori 2. Disse tal er dog kun vejledende i forhold til kommunernes visitation. Konjunkturændringen har for eksempel betydning, og der vil være varationer i de enkelte kommuner i forhold til, hvor mange sager, der visiteres til kategori 2. Derfor er det kommunernes begrundede estimat over, hvor mange sager, der forventes visiteret til kategori 2, der er blevet lagt til grund for fastsættelsen af tilsagnsrammen. Tilsagnsrammen er ikke nødvendigvis det samme som det tilskud, der konkret vil blive udbetalt til kommunerne. Som hovedregel vil selve tilskuddet, der udbetales bagudrettet til kommunerne, tage udgangspunkt i kommunens regnskabsaflæggelser over, hvor mange sager, der faktisk er visiteret til kategori 2 i projektperioden. Det ovenfor nævnte tilsagn udgør dog den øvre ramme for tilskuddet. Derfor øges tilskuddet ikke, hvis der bliver visiteres flere sager til kategori 2 end estimeret. Hvis en kommune har visiteret væsentligt færre sager til kategori 2 end estimeret er der mulighed for en nærmere drøftelse med Forebyggelsesfonden om, hvorvidt der er en tilstrækkelig og fornuftig begrundelse for den lavere grad af visiterede sager. I disse situationer er det en mulighed, at Forebyggelsesfonden kan vurdere, om der på trods af de færre kategori-2-sager kan ydes yderligere tilskud. Den oprindelige tilsagnsramme er dog selvfølgelig fortsat den øvre ramme. Det skal yderligere bemærkes, at der skal aflægges revisorpåtegnet regnskab ved det afsluttende regnskab, for de faktiske afholdte udgifter i henhold til tilsagnsposterne i den økonomiske model nedenfor. Forebyggelsesfonden tilbageholder 15 procent af det samlede tilsagn indtil NFA har modtaget alt det nødvendige materiale til evalueringen. 7.2. Tilsagn beregnet ud fra estimerede omkostninger pr. kategori-2-sag I en kommune med 680 sygefraværssager over 8 uger, hvilket erfaringsmæssigt fører til ca. 170 kategori-2-sager, ser regneeksemplet ud som følger (i noterne angives uddybende forklaringer): TTA-Koordinator 1 2 TTA-Koordinatorer 2 850.000 kr. Driftomkostninger 3 50.000 kr. Særlige omkostninger 4 25.000 kr. TTA-Koordinator i alt 925.000 kr. TTA-team-kompetencer 5 7

1 psykolog 6 700.000 kr. 1 person m. fysiologisk uddannelse/erfaring, ex. en fysioterapeut 7 425.000 kr. Driftomkostninger 8 50.000 kr. Særlige omkostninger 9 25.000 kr. TTA-kompetencer i alt 1.200.000 kr. Lægefaglige kompetencer (klinisk enhed) 10 Speciallægeerklæringer, undersøgelser og afklarende samtaler mellem borger og speciallæge 11 Ugentlig konference 12 Hotline 13 Arbejdspladsbesøg 14 Driftomkostninger 15 Særlige omkostninger 16 Lægefaglige kompetencer (klinisk enhed) i alt Estimerede omkostninger for 170 kategori-2-sager i alt 550.000 kr. 250.000 kr. 160.000 kr. 50.000 kr. 125.000 kr. 25.000 kr. 1.160.000 kr. 3.285.000 kr. Estimeret tilskud pr. kategori-2-sag I forlængelse af ovenstående beregningseksempel følger det, det estimerede tilskud pr. kategori-2- sag er 19.324 kr. (3.285.000/170) Estimeret tilskud pr. kategori-2-sag: 19.324 kr. Note 1: TTA-Koordinatorene forudsættes at være ansat i det enkelte jobcenter. Udgifter til TTA- Koordinatorene dækker over lønudgifter og projektrettede udgifter. Note 2: Beløbet dækker estimerede lønomkostninger, inkl. pension, pr. år for to TTA-Koordinatorer. Note 3: Hermed forstås udgifter knyttet til afholdelse af møder, rejseomkostninger, virksomhedsbesøg mv. Note 4: Med særlige omkostninger forstås først og fremmest indsamling og indberetning af data, der skal anvendes til procesevaluering og effektvurdering af det store TTA-forsøg. Note 5: Hver enkelt deltagende kommune kan vælge, om kommunen selv vil ansætte de kompetencer, der kræves af et tværfagligt TTA-team, eller om kommunen vil indgå kontrakt med en anden aktør, der kan levere de krævede kompetencer. Note 6: Beløbet dækker estimerede lønomkostninger, inkl. pension, pr. år for en psykolog. Note 7: Beløbet dækker estimerede lønomkostninger, inkl. pension, pr. år for en fysioterapeut. 8

Note 8: Hermed forstås udgifter knyttet til afholdelse af møder, rejseomkostninger, virksomhedsbesøg mv. Note 9: Med særlige omkostninger forstås først og fremmest indsamling og indberetning af data, der skal anvendes til procesevaluering og effektvurdering af det store TTA-forsøg. Note 10: Estimatet bygger på de forventede ydelser, som den kliniske enhed skal levere ved en kapacitet på 680 langvarige sygefraværssager i en kommune. De endelige procedurer for samarbejdet mellem TTA- Koordinator, TTA-team og den kliniske enhed er endnu ikke fastlagt. Dette udviklingsarbejde vil pågå i efteråret 2009. Det vil dog være mulighed for visse lokale variationer, fx at kompetencerne fra TTA-teamet og den kliniske enhed leveres af samme anden aktør. Note 11: Det forudsættes, at der afsættes ca. 12 timer ugentligt til speciallægeerklæringer, undersøgelser og afklarende samtaler med sygdomsramte borgere. Hvis der i den enkelte kommune er mulighed for at indrette sig således, at borgerens tværfaglige udredning (læge, psykolog og fysioterapeut/ergoterapeut) og afkonferering med TTA-Koordinator kan finde sted samme dag, er dette også en mulighed. Ydelserne skal leveres i 45 uger pr. år. Note 12: Det forudsættes, at der hver uge skal afholdes 3 timers konference mellem TTA-Koordinator og TTA-team. Til konferencen skal den kliniske enhed levere lægefaglig ekspertise inden for såvel somatiske årsager til sygefravær (fx speciallæge i almenmedicin, arbejdsmedicin eller socialmedicin) som psykiske årsager (speciallæge i psykiatri). Der er åbenhed overfor en vis variation imellem de enkelte kommuner. Hvis der i den enkelte kommune er mulighed for at indrette sig således, at borgerens tværfaglige udredning (læge, psykolog og fysioterapeut/ergoterapeut) og afkonferering med TTA-Koordinator kan finde sted samme dag, er dette også en mulighed. I beregningen indgår, at der i ca. 25 pct. af konferencerne skal deltage en psykiater. Ydelserne skal leveres i 45 uger pr. år. Note 13: TTA-Koordinator skal have adgang til at rådføre sig med kompetencerne i den kliniske enhed ca. 1 time pr. dag i 45 uger pr. år. Note 14: Det estimeres, at den kliniske enhed skal indgå i 10 arbejdspladsbesøg ud af de 170 sager, der visiteres til TTA-Koordinatoren. Note 15: Hermed forstås udgifter knyttet til afholdelse af møder, rejseomkostninger, virksomhedsbesøg mv. Note 16: Med særlige omkostninger forstås først og fremmest indsamling og indberetning af data, der skal anvendes til procesevaluering og effektvurdering af det store TTA-forsøg. 9

8. Oversigt over deltagende kommuner Følgende kommuner er af Forebyggelsesfonden udvalgt til at deltage i Det store TTA-projekt: Projektkommuner Frederiksberg Esbjerg Silkeborg Skanderborg Århus København Gribskov Høje Taastrup Roskilde Hvidovre Ballerup/Herlev Gladsaxe Kontrolkommuner Slagelse Åbenrå Viborg Vallensbæk/Ishøj Nyborg Hedensted Fredericia Nordfyn 9. Særligt om TTA-uddannelsen I forbindelse med Det store TTA-projekt tilbyder NFA i samarbejde med en række specialiserede aktører en særligt TTA-uddannelse til medarbejdere i kommunen samt kommunens TTAsamarbejdspartnere (TTA-team og den kliniske enhed). For projektkommunerne finder uddannelsen sted i februar og marts 2010, for kontrolkommunerne i februar 2011. Nedenfor beskrives praktiske og indholdsmæssige forhold omkring uddannelsen. 9.1. Praktiske forhold vedrørende uddannelsen Det forventes, at kommunerne sikrer, at de rette personer deltager i uddannelsen. Det betyder, at TTA-Koordinatorerne, psykologen fra TTA-Teamet og personen med den arbejdsfysiologiske kompetence i TTA-Teamet (eksempelvis en fysioterapeut) skal deltage i 3 ugers uddannelse. Forventeligt bliver det således, at der bliver 4 dages undervisning på kursusstedet med én tvungen ugentlig overnatning. De resterende dage er det op til kursisten og dennes arbejdsgiver, om vedkommende vil/skal overnatte på kursusstedet. Om fredagen er der ikke undervisning, men deltagerne får hjemmeopgaver. I nogle kommuner men ikke i alle spiller virksomhedskonsulenterne en vigtig rolle, når det gælder arbejdet med langtidssygemeldte. Derfor er der på uddannelsen afsat i alt 2 dage, hvor der fokuseres skarpt på kontakt med og besøg på arbejdspladsen. Det forventes derfor, at kommunerne sikrer, at virksomhedskonsulenterne deltager disse dage. 10

Medlemmerne af de kliniske enheder forventes også at deltage i visse dele af uddannelsen. Det forventes, at de deltager på første dag sammen med de kommunale samarbejdspartnere, som de kommer til at indgå i et konkret samarbejde med i projektperioden. Herudover arrangeres der en heldagskonference for de kliniske enheder, som de også forventes at deltage i. Endelig forventes de kliniske enheder at deltage i yderligere én dag på uddannelsen, hvor der gennem konkrete cases og samarbejdsøvelser skal trænes TTA-samarbejde i de specifikke samarbejdsrelationer, der kommer til at være i kommunerne i projektperioden. TTA-uddannelsen foregår på 4 hold. Et hold består af ca. 20 TTA-Koordinatorer og ca. 20 medlemmer af TTA-teamet. Hold 1 starter mandag den 1. februar 2010 og uddannelsen består af 3 moduler (uge 5, 6 og 9). Hold 2 starter mandag den 8. februar 2010 og uddannelsen består af 3 moduler (uge 6, 9 og 10). Hold 3 starter mandag den 1. marts 2010 og uddannelsen består af 3 moduler (uge 9, 10 og 11). Hold 4 starter mandag den 8. marts 2010 og uddannelsen består af 3 moduler (uge 10, 11 og 12). Der er undervisning mandag til og med torsdag i alle ugerne. Fredagene skal bruges til opgaveløsning og selvstudium. Uddannelsen af hold 1 og 2 foregår i Jylland. Uddannelsens uge 5, 6, 9 og 10 foregår på Comwell Kellers Park, H.O. Wildenskovsvej 28, Brejning, 7080 Børkop. Uddannelsen af hold 3 og 4 foregår på Sjælland. Uge 9 og 12 på Comwell Roskilde, Vestre Kirkevej 12, Himmelev, 4000 Roskilde. Uge 10 og 11 på Hotel Frederiksdal, Frederiksdalsvej 360, 2800 Kgs. Lyngby. Der vil blive afviklet tilsvarende uddannelse i 2011 for Kontrolkommunerne. Der vil blive informeret nærmere om dette. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø betaler for Udvikling af uddannelsen Udvikling og tryk af uddannelsesmateriale Undervisere og oplægsholdere på uddannelsen De deltagende kommuner skal selv betale for øvrige udgifter, herunder Transport, ophold og forplejning for deltagerne fra kommunerne samt disses samarbejdspartnere Kommunens udgifter til dette vil afhænge af flere forhold, herunder om kommunen beslutter, at deltagerne kan/skal overnatte mere end den ene tvungne ugentlige overnatning. Det vil også afhænge af, hvad kommunen konkret har aftalt med sin samarbejdspartner (TTA-Team og Klinisk Enhed). 9.2. TTA-uddannelsens indhold Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har ansvaret for udvikling og afholdelse af TTAuddannelsen. NFA har lavet konkrete samarbejdsaftaler med følgende parter: Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (CABI), Psykiatrifonden, Center for Arbejdsmarkedsfastholdelse (CAF), INCITA, PPclinic og KIApro. 11

Holdet bag uddannelsen har mange års erfaring med arbejdet med tilbagevenden til arbejdet. Holdet udgøres samtidig af aktører med en omfattende erfaring med tværfagligt samarbejde. Uddannelsens udfærdigelse er i skrivende stund (november 2009) stadig under udvikling. Men blandt de elementer, der får en placering i uddannelsen indgår: Bio-psyko-social forståelsesramme Kontakt med og inddragelse af den sygemeldtes arbejdsplads TTA-Koordinatoren som tovholder TTA-Koordinatorens rolleskift Psykiske helbredsproblemer og TTA Fysiske helbredsproblemer og TTA Psykologens udredningsværktøjer og metoder Fysioterapeutens (eller ergoterapeutens ell. lign) udredningsværktøjer og - metoder Undervisning i aktuel lovgivning af relevans for TTA TTA-Teamet og aktive tilbud Stresshåndtering Smertehåndtering Psyko-edukation Gruppeforløb Koordinering med Arbejdsskadestyrelsen Kontakt med og inddragelse af fagforbund Kognitive metoder i mødet med en skrøbelig person Kontakt med og inddragelse af A-kasse Screenings-værktøj for TTA-Koordinator Inddragelse af praktiserende læge Brug af telefonisk hot-line hos Klinisk Enhed Udarbejdelse af en fælles, tværfaglig TTA-plan Ligeværdigt og koordineret tværfagligt samarbejde Evaluering indsamling af data og interview Uddannelsen skal overordnet sikre, at de relevante TTA-aktører i Det store TTA-projekt er klædt på til at varetage TTA opgaven. Uddannelsen lægger vægt på, at koordinator, teams og kliniske enhed tilegner sig redskaber, som kan betegnes som fælles sprog. Det fælles sprog skal lette kommunikationen og forståelsen mellem de involverede fagligheder til støtte for den sygemeldte og dennes tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Uddannelsen lægger vægt på, at deltagerne tilegner sig vigtige principper i samarbejdet med arbejdspladser og den rolle, der følger med det at samarbejde med sygemeldtes arbejdsplads. Uddannelsen vil understøtte, at koordinatorer, fysioterapeuter, psykologer og læger bliver fortrolige med arbejdspladskontakt og det at se arbejdspladsen som en konstruktiv intervention i et sygdomsforløb. Uddannelsen vil indeholde en række cases og eksempler, der illustrerer, hvordan løsninger kan skabes i fællesskab af TTA-aktører og den sygemeldte. Der vil blive vekslet mellem teori og træning og med mulighed for at den enkelte deltager er opmærksom på egen udviklingszone. 12

10. Samarbejdet mellem TTA-Koordinator, TTA-Team og Klinisk Enhed 10.1. TTA-Koordinatorens rolle Man kan kort beskrive TTA-Koordinatoren som en person, der skal facilitere og understøtte en tryg og vedholdende TTA-proces. TTA-Koordinatoren skal gennem en aktiv kommunikation sikre samarbejde mellem de involverede aktører og sikre, at der skabes flow i borgerens bevægelse imod tilbagevenden til arbejde. Der kan nævnes en række hovedopgaver hos en TTA-Koordinatorer: At facilitere kommunikation og overensstemmelse mellem den sygemeldte borger, det tværfaglige team, de klinisk-medicinske eksperter og arbejdspladsen At sikre involvering af den sygemeldte borger i TTA-processen At understøtte udviklingen af individorienterede TTA-handlingsplaner At koordinere implementeringen og overvågningen af arbejdspladsbaserede TTA-initiativer. At identificere mulige barrierer og ressourder i forhold til succesfuld TTA At træffe afgørelse i sygedagpengesagerne At sikre opfølgning I samarbejde med NFA at sikre dataindsamlingen for så vidt angår de oplysninger, der indsamles i kommunerne TTA-Koordinator-funktionen fordrer både solide faglige kompetencer og gode sociale færdigheder. Afhængig af kultur og beslutningsprocesser er det vigtigt, at TTA-Koordinatoren ikke bare er ansvarlig for TTA-processen, men også har den nødvendige autoritet til at udfylde sin rolle. Det kræver anseelse i organisationen og evnen til at kommunikere og forhandle på tværs af aktørerne i TTA-processen. TTA-Koordinatorens virke i Det store TTA-projekt vil være forankret i de enkelte jobcentre. TTAkoodinatoren vil således udgøre en specialfunktion, der skal sikre flow i den sygemeldte borgers tilbagevenden til arbejde. TTA-Koordinatoren adskiller sig dermed fra de eksisterende sagsbehandlere ved med afsæt i den enkelte sygemeldte borgers behov at have en udfarende og koordinerende funktion mod virksomheder og sundhedssystemets aktører. TTA-Koordinatoren vil i en dansk kontekst kunne være medvirkende til at sikre koordineringen mellem de relevante aktører og sikre fælles mål omkring den enkelte afklaringssag. Samtidig kan TTA-Koordinatoren styrke kontakten til arbejdspladsen og koordinere de arbejdsrelaterede initiativer. 10.2. TTA-Teamets rolle Borgere, der er langvarigt sygemeldte fra deres arbejde, har ofte en række forskellige behov for udredning, rehabilitering og TTA-plan. Erfaring fra tidligere TTA-projekter peger på, at de bedste TTA-resultater opnås ved brug af tværfaglige teams, der består af professionelle med forskellig faglig baggrund, som gennem et ligeværdigt samarbejde og sparring yder en helhedsorienteret og fokuseret indsats for at hjælpe borgeren tilbage til arbejdet. 13

Man kan kort definere et tværfagligt TTA-team som en gruppe af professionelle med samme mål, men med specifikke og unikke kompetencer, der komplementerer hinanden, så de sammen kan løse en kompleks udfordring, som de hver for sig ikke ville kunne løse med et lige så godt resultat. TTA-Teamet består i Det store TTA-projekt af en psykolog og en person med arbejdsfysiologisk kompetence og erfaring, eksempelvis en fysioterapeut. I det følgende beskrives teamet for en nemheds skyld som bestående af en psykolog og en fysioterapeut. TTA-Teamet kan i projektet forankres organisatorisk på flere forskellige måder. De deltagende kommuner kan vælge at ansætte teamet i det enkelte jobcenter. Der er også mulighed for at kommunen indgår aftale med en anden aktør, der leverer TTA-Teamet til projektet. Endelig er der mulighed for, at kommunen kan indgå aftale med anden aktør, der leverer såvel TTA-Team som Klinisk Enhed (jfr. om Klinisk Enhed ndf. afsnit 10.3.) som en samlet pakke. I Det store TTA-projekt er der afsat tid og penge til, at der pr. 170 kategori 2 sager i kommunen afsættes et TTA-Team (en psykolog og en fysioterapeut) på fuld tid. Det forventes, at de deltagende kommuner sikrer, at TTA-Teamet dedikerer sin fulde tid til kommunens kategori 2 sager, herunder afsætter tid til aktive tilbud. TTA-Teamet skal i første omgang sikre en ordentlig udredning af den sygemeldte borger. Teamet skal kortlægge ressourcer og barrierer, skabe ro og overblik samt foranstalte den rette vejledning og rådgivning og handling. Det bestræbes, at alle de sygemeldte, der af TTA-Koordinatoren visiteres til TTA-Teamet skal mødes med såvel psykologen som fysioterapeuten. Dette skyldes flere forhold. For det første er det vigtigt og nødvendigt at have en fast struktur for TTA-Teamets inddragelse. For det andet har en psykolog og en person med arbejdsfysiologisk kompetence en rolle at spille i næsten alle sager, uanset diagnose. For det tredje er det for personer med psykiske helbredsproblemer lettere at acceptere at skulle mødes med en psykolog, hvis der automatisk foreligger en struktur, der anviser, at alle personer, der skal igennem TTA-Teamet skal tale med såvel en psykolog og en fysioterapeut. For så vidt angår fysioterapeuten, vil denne have en rolle at spille, også i de situationer, hvor der udelukkende er tale om en psykisk helbredsproblemstilling, ex. i form af vejledning om motion. Udover udredningen af den sygemeldte skal TTA-Teamet sammen med TTA-Koordinatoren og Klinisk Enhed lægge TTA-handlingsplaner for den sygemeldte. Herudover skal TTA-Teamet i vidt omfang indgå i kontakten med arbejdspladsen. Dette skal også ske i samarbejde med TTA-Koordinatoren, og i de kommuner, hvor man har denne organisatoriske konstruktion eventuelt også i samarbejde med virksomhedskonsulenten. Endelig skal TTA-Teamet tilbyde rådgivning og understøttelse af den sygemeldte. Dette vil ske såvel individuelt som for grupper af sygemeldte. Dette vil kunne dreje sig om forløb vedrørende smertehåndtering, stresshåndtering, fysiske øvelser, psykoedukation, aktivitetstræning m.v. Disse tiltag skal i videst muligt omfang tilrettelægges som aktive tilbud til den sygemeldte. 10.3. Klinisk Enheds rolle Klinisk Enhed indgår i et tæt samarbejde med TTA-Teamet og TTA-Koordinator, men ligger som udgangspunkt organisatorisk adskilt fra kommunen. Klinisk Enhed består af 14

speciallægekompetencer i psykiatri samt speciallægekompetencer i arbejds-, social- eller almenmedicin. Anden aktør kan levere disse kompetencer alene eller i en samlet pakke sammen med kompetencerne i TTA-Teamet (jfr. om TTA-Teamet ovf. afsnit 10.2.). Den tidsmæssige opgavefordeling mellem den kliniske enheds psykiater og enhedens arbejds- /social- eller almenmediciner vil afhænge af flere forhold, herunder befolkningsgrundlaget. Projektets ramme er dog, at psykiateren dækker mindst 20-25 pct. af den tid, der er afsat til den kliniske enhed. Klinisk Enhed har til opgave at sikre, at der ikke er helbredsmæssige årsager som hindrer, at borgeren helt eller delvis kan begynde at vende tilbage til arbejdet. Den medicinske ekspertise skal også afklare, om der er særlige helbredsmæssige forhold, som der skal tages hensyn til ved fx en gradvis tilbagevendelse til arbejdet. Klinisk Enhed vil i de sager, der visiteres til dette indgå i en tværfaglig udredning sammen med TTA-Teamet. Herudover vil der være nogle (alvorlige) sager, der skal starte hos Klinisk Enhed. Dette kan for eksempel dreje sig om alvorlige psykiske helbredsproblemer, hvor det vil være hensigtsmæssigt, at en sygemeldt forud for andet mødes med projektets psykiater. TTA-Koordinatoren har en daglig telefonisk hotline til Klinisk Enhed. Herudover er der i projektet afsat tid og penge til, at Klinisk Enhed i et vist omfang skal deltage i virksomhedsbesøg, samt hvor det er relevant at have kontakt til den sygemeldtes egen praktiserende læge. 10.4. Samarbejdsrelationer mellem TTA-aktørerne Visitationen til TTA-projektet sker ved den indledende jobcentervisitation til kategori 1, 2 og 3. Alle kategori-2 sager visiteres til TTA-projektet og dermed til TTA-Koordinator. TTA-Koordinator skal i TTA-projektet arbejde med et værktøj, der guider koordinatoren til at vurdere, hvordan det fremadrettede forløb skal være i hver enkelt sag. En stor del af sagerne skal TTA-Koordinatoren selv kunne håndtere gennem egne samtaler med den sygemeldte, koordinering med arbejdspladsen, a-kassen, praktiserende læge, fagforbund og det øvrige social- og sundhedssystem. TTA-Koordinatoren skal sammen med borgeren lægge en TTA-plan, sikre opfølgning og igangsætte relevante tilbud til den sygemeldte. En sag kan selvfølgelig skifte karakter undervejs, og i dette tilfælde vil TTA-Koordinatoren kunne inddrage TTA-Teamet og Klinisk Enhed. Herudover er der mulighed for, at TTA-Koordinatoren kan benytte sin telefoniske hotline til Klinisk Enhed for at få hjælp til den indledende screening. Endelig er der mulighed for, at TTA-Koordinator kan tage en del af disse TTA-K klarer dem selv - sager med på den ugentlige tværfaglige konference, der afvikles sammen med TTA-Team og Klinisk Enhed, hvor særlige problemstillinger i sagen kan diskuteres, og hvor det kan besluttes, om der skal igangsættes en tværfaglig indsats, og i givet fald hvilken. Selv om TTA-Koordinatoren som udgangspunkt selv tager sagen, skal der være indbygget en fleksibilitet, der gør, at koordinatoren eksempelvis kan bede TTA-Teamets fysioterapeut om at tage med ud på en arbejdsplads, uanset om den sygemeldte er blevet udredt af TTA-Teamet. I en del af sagerne vil værktøjet indikere, at der er behov for inddragelse af TTA-Teamet. I disse sager sker udredningen af den sygemeldte i TTA-Teamet i et tæt samarbejde med TTA- 15

Koordinatoren, og TTA-Koordinator lægger sammen med TTA-Teamet en TTA-plan for den sygemeldte. Der er dog mulighed for, at TTA-Koordinator og TTA-Team kan inddrage Klinisk Enhed i drøftelserne på den ugentlige tværfaglige konference. Det kan også være, at man her i fællesskab beslutter, at Klinisk Enhed bør se nogle af borgerne, der er havnet i denne gruppe. TTA- Teamet har i disse sager ansvaret for i samarbejde med TTA-Koordinatoren at igangsætte relevante aktiviteter og handlinger i overensstemmelse med TTA-handlingsplanen. I en række sager er der brug for inddragelse af såvel TTA-Team som Klinisk Enhed. Der vil her være tale om tværfaglig og parallel udredning af den sygemeldte borger. Konklusionerne på udredningerne drøftes mellem TTA-Koordinator, TTA-Team og Klinisk Enhed på den ugentlige, tværfaglige konference, hvor der også lægges en TTA-handlingsplan. I mange tilfælde har TTA- Teamet efterfølgende en aktiv rolle i forhold til de indsatser, man planlægger at igangsætte. I nogle af sagerne er der behov for, at Klinisk Enhed bliver involveret forud for al yderligere tværfaglig udredning. Det kan for eksempel være, hvis der er tydelige tegn på en meget alvorlig depression. I disse tilfælde inddrages Klinisk Enhed først, hvorefter der på den ugentlige tværfaglige konference drøftes barrierer, muligheder og handlingsplan. Det tværfaglige samarbejde i teamet forudsætter at alle teammedlemmer arbejder inden for samme overordnede teoretiske og metodiske referenceramme. I daglig praksis vil samarbejdet være centreret omkring en fælles TTA-plan samt en ugentlig tværfaglig konference, hvor den sygemeldte borgers behov, ressourcer og potentiale samt TTA-plan gennemgås efter en struktureret metode. 10.5. Særligt om kontakt med og inddragelse af arbejdspladsen Det er et afgørende omdrejningspunkt for projektet, at den sygemeldtes arbejdsplads systematisk inddrages. Hidtidige erfaringer viser, at det har meget positiv effekt, hvis arbejdspladsen inddrages på et tidligt tidspunkt og løbende herefter. Alle TTA-aktørerne får i projektet og gennem uddannelsen en rolle, når det gælder kontakten til arbejdspladsen. TTA-Koordinatoren er krumtappen, også når det gælder koordineringen af kontakten til arbejdspladsen. I de fleste situationer vil TTA-Koordinatoren selv skulle deltage i besøgene på arbejdspladsen og have kontakten med arbejdsgiver, tillidsrepræsentant/ sikkerhedsrepræsentant på arbejdspladsen. Herudover forventes det, at psykologen og fysioterapeuten i TTA-Teamet afsætter en stor mængde tid til at deltage i kontakten med og besøgene på arbejdspladsen. Dette kan eksempelvis vedrøre konkrete arbejdspladsmodifikationer eller informationer om og aftabuisering af psykiske helbredsproblemer. I nogle kommuner er der af virksomhedskonsulenter opbygget et godt netværk blandt lokale virksomheder, og derfor vil det være hensigtsmæssigt, at TTA-Koordinator inddrager virksomhedskonsulenten i den videre kontakt med arbejdspladsen. Det er dog vigtigt, at virksomhedskonsulenten ikke agerer, uden at dette er koordineret af TTA-Koordinator. 16

Der er i projektet afsat tid og penge til, at Klinisk Enhed også skal deltage i virksomhedsbesøg i visse sager. Herudover tjener Klinisk Enheds rolle også til hvor det er relevant gennem den kliniske udredning at afdække, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt, at den sygemeldte vender (evt. delvis) tilbage til arbejdet og bestemte funktioner. Ofte udgør det en alvorligt barriere for såvel den sygemeldte som dennes arbejdsgiver, at der er usikkerhed om, hvorvidt arbejdet kan gøre skade på den sygemeldte. Hvis der ikke er sundhedsmæssige risici forbundet med tilbagevenden til arbejdet, har Klinisk Enhed en vigtig rolle, når det gælder om at sikre en klar formidling af dette. 10.6. Særligt om inddragelsen af den sygemeldtes egen praktiserende læge Den praktiserende læge har en afgørende rolle i forhold til kontakten med den sygemeldte og den videre henvisning til behandling. Det er vigtigt, at alle parter i TTA-processen er bevidste om den praktiserende læges rolle, og at der skabes strukturer, således at de forskellige niveauer arbejder sammen. Den sygemeldtes praktiserende læge bør indledningsvis orienteres, når den sygemeldte visiteres til TTA-indsatsen. Den praktiserende læge bør vide, at Det store TTA-projekt er sat i gang, og at det berører lægens klient (er). Den praktiserende læge skal også orienteres, når der foreligger en udredning i TTA-Teamet og i den kliniske enhed. Herudover kan det i andre situationer blive aktuelt at tage kontakt til sygemeldtes praktiserende læge. På TTA-uddannelsen vil der blive gennemgået og undervist i strukturer for, hvem, hvornår og i forbindelse med hvad der bør tages kontakt til den praktiserende læge. 11. Forsøgsbekendtgørelse Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder i forbindelse med Det store TTA-projekt en såkaldt forsøgsbekendtgørelse med hjemmel i Sygedagpengelovens 80. 12. Evaluering Det store TTA-projekt evalueres løbende, så det kan efterprøves, om projektet har den ønskede effekt og hvorfor. Det er ønskeligt at evaluere på forskellige forhold, herunder om det langvarige sygefravær nedbringes, om der sker en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet, om indsatsen er omkostningseffektiv og om i hvor høj grad det lykkes at implementere TTA-strukturerne i de deltagende kommuner. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har ansvaret for at gennemføre evalueringen. De deltagende kommuner forventes at bidrage med data til evalueringen og stille personer til rådighed for interviews. 13. Den deltagende kommunes pligter Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har overdraget de deltagende kommuner en projektmappe, hvor de forventninger, der er knyttet til deltagelsen, er beskrevet nærmere. Derfor skal det her blot overordnet nævnes, at det forventes, at kommunen sikrer, at projektbeskrivelsen følges, at de på uddannelsen gennemgåede og øvede samarbejdsprocesser og sagsflows gennemføres, og at kommunen bidrager til, at projektet kan evalueres. 17

NFA ser frem til et tæt, konstruktivt og berigende samarbejde med alle deltagende kommuner. Hvis det imod alle forventninger skulle ske, at en kommune ikke følger projektets ramme og retningslinjer, kan dette sanktioneres af Forebyggelsesfonden, i værste tilfælde gennem eksklusion fra projektet og krav om tilbagebetaling at udbetalte tilskud. 14. Kontaktinformationer Projektsekretariatet Kontaktinformation Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Mail Telefon Glen Winzor, projektchef gwi@arbejdsmiljoforskning.dk 3916 5372 Trine Lund, specialkonsulent tll@arbejdsmiljoforskning.dk 3916 5477 Irene Andersen, projektkoordinator ian@arbejdsmiljoforskning.dk 3916 5296 Helle L. Buchardt, projektkoordinator hlb@arbejdsmiljoforskning.dk 3916 5348 Mogens H. Andersen, projektkoordinator moa@arbejdsmiljoforskning.dk 3916 5206 Aksel S. Clausen, projektkoordinator asc@arbejdsmiljoforskning.dk 3916 5486 Forebyggelsesfonden Kontaktinformation Mail Telefon Lone Clausen, Chefkonsulent lc@forebyggelsesfonden.dk 7220 8710 Lærke Frøslev, Fuldmægtig lmf@forebyggelsesfonden.dk 7220 8731 18