i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen skal ske ved at fjerne fradragsretten for fagforeningskontingent, reducere det offentlige forbrug, reducere ulandsbistanden og reducere og stramme reglerne for dagpenge mv. De fordelingsmæssige konsekvenser for befolkningen er helt åbenlyse. De rigeste får størst gavn af skatteændringerne og de fattigste kommer til at betale for det. Det er de lavestlønnede, der betaler for de højestlønnede. En parfamilie i lejebolig, hvor de begge har en indkomst på 180.000 kr., vil skulle betale 3.320 kr. mere i skat, mens en parfamilie i ejerbolig, hvor de begge har en indkomst på 350.000 kr., vil tjene 16.194 kr. Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier Lavindkomst familie Højindkomst familie Bolig Lejer Ejer Lejer Ejer Indkomst 2*180.000 kr. 2*180.000 kr. 2*350.000 kr. 2*350.000 kr. Ejendomsværdi - 800.000 kr. - 2.000.000 kr. Skattebesparelse i kr. -3320 kr. -2020 kr. 12.494 kr. 16.194 kr. Skattebesparelse i procent -0.9 pct. -0.6 pct. 1.8 pct. 2.3 pct. Note: Se forudsætninger i tabel 1 og 2. Kilde: Konservatives skatteoplæg, skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Forslaget om at sænke ejendomsværdiskatten er kun en gevinst for de personer, som allerede har investeret i en bolig. Hvis ejendomsværdiskatten falder fra de nuværende 1 pct. til 0,6 pct., vil effekten på huspriserne være, at disse stiger med op til 9 pct. En bolig til 1,5 mio. kr. vil kunne sælges 135.000 kr. dyrere. Det betyder, at generationsproblemet vil blive yderligere forstærket. Formålet med de Konservatives skatteforslag er ifølge dem selv, at få flere i arbejde. For de rigeste er det guleroden, man vifter med, for de svageste er det stokken man bruger.
2 DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at få flere folk i arbejde. Især mener de, at den private beskæftigelse skal i vejret for at få råd til at finansiere de store ældre årgange i fremtiden. Dette mener de kan løses ved at fjerne mellemskatten. Finansieringen skal ske ved at fjerne fradragsretten for fagforeningskontingent, reducere det offentlige forbrug, reducere ulandsbistanden og reducere og stramme reglerne for dagpenge mv. Samtidig ønsker de Konservative at reducere ejendomsværdibeskatningen. Fordelingsmæssige konsekvenser af skatteudspillet På skatteområdet vil man fjerne mellemskatten, man vil reducere ejendomsværdiskatten og man vil ophæve fradraget for fagforeningskontingent. Se nærmere i boks 1. De fordelingsmæssige konsekvenser for befolkningen er helt åbenlyse. De rigeste får størst gavn af skatteændringerne og de fattigste kommer til at betale for det. Det fremgår af beregningerne i tabel 1 og 2, som viser hvor meget en parfamilie vil spare i skat ved de konservatives forslag. For familier i lejebolig er det de lavestlønnede, der betaler for de højestlønnede. En parfamilie, hvor de begge har en indkomst på 180.000 kr., vil skulle betale 3.320 kr. mere i skat, mens en parfamilie, hvor de begge har en indkomst på 350.000 kr., vil tjene 12.494 kr. Tabel 1. Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i lejebolig Meget lavindkomst Lavindkomst familie Mellemindkomst Højindkomst familie familie familie Indkomst 2*180.000 kr. 2*220.000 kr. 2*250.000 kr. 2*350.000 kr. Skattebesparelse i kr. -3320 kr. -1702 kr. 1.574 kr. 12.494 kr. Skattebesparelse i procent -0.9 pct. -0.4 pct. 0.3 pct. 1.8 pct. Note: Beregningerne er foretaget for 2002 skattesystemet og for de Konservatives forslag, når det er fuldt ud gennemført. Det er antaget, at fagforeningskontingentet er 5000 kr. årligt pr. person. Kilde: Konservatives skatteoplæg, skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. For familier i ejerbolig er der tale om noget bedre vilkår. Det er dog stadig de lavtlønnede, der betaler for de højestlønnede. Samtidig betyder faldet i ejendomsværdiskatten pæne indkomststigninger for boligejerne, specielt dem i dyre boliger. En parfamilie med en indkomst på 350.000 kr. hver og en bolig til 2 mio. kr., som de har købet efter 1. juli 1998, vil spare i alt 20.494 kr.
3 Tabel 2. Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i ejerbolig Meget lav indkomst Lavindkomstfamilie Mellemindkomstfamilie Højindkomstfamilie Indkomst 2*180.000 kr. 2*220.000 kr. 2*250.000 kr. 2*350.000 kr. Ejendomsværdi 800.000 kr. 1.000.000 kr. 1.400.000 kr. 2.000.000 kr. Gamle ejere, købt bolig før 1. juli 1998 Skattebesparelse i kr. -2020 kr. -2 kr. 4.074 kr. 16.194 kr. Skattebesparelse i procent -0.6 pct. -0.0 pct. 0.8 pct. 2.3 pct. Nye ejere, købt bolig efter 1. juli 1998 Skattebesparelse i kr. -120 kr. 2298 kr. 7.174 kr. 20.494 kr. Skattebesparelse i procent 0.0 pct. 0.5 pct. 1.4 pct. 2.9 pct. Note: Beregningerne er foretaget for 2002 skattesystemet og for de konservatives forslag, når det er fuldt ud gennemført. Det er antaget, at fagforeningskontingentet er 5000 kr. årligt pr. person. Kilde: Konservatives skatteoplæg, skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Boks 1. Skatteændringerne som de konservative ønsker Mellemskatten fjernes over en årrække. Man reducerer altså skatten med 6 pct. Samtidig sænkes topskatteloftet tilsvarende fra nuværende 59 pct. til 53 pct. Ejendomsværdibeskatningen sænkes fra de nuværende 1 pct. til 0,6 pct. For ejendomsværdier over 2.815.000 kr. sænkes procentsatsen fra 3 pct. til 2,8 pct. Fagforeningskontingent vil ikke længere være fradragsberettiget i de ligningsmæssige fradrag. Der opretholdes dog fradragsret for A-kasse kontingent og for Efterlønskontingent. De konservatives forslag giver en entydig forbedring, jo mere man tjener. Det fremgår af figur 1, der viser effekten af skattebesparelserne for en enlig lønmodtager. Der er i figuren ikke taget højde for besparelsen af lavere ejendomsværdiskat. Figuren viser, at hvis fagforeningskontingentet er på 5.000 kr. om året, så vil alle lønmodtagere med en indkomst under 235.000 kr. tabe på de konservatives forslag, hvorimod gevinsten stiger støt jo højere indkomst man har.
4 Figur 1. Skattebesparelse for en lønmodtager ved de konservatives skatteoplæg 10000 8000 6000 Skattebesparelse for en lønmodtager Kroner 4000 2000 0-2000 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 Bruttoindkomst, 1000 kr. Note: Forudsætningerne er en enlig lønmodtager med 5000 kr. i fagforeningskontingent. Der er ikke taget højde for de yderligere besparelser, der er ved fald i ejendomsværdiskatten. Kilde: De Konservatives skatteoplæg, skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Ønsket om at sænke marginalskatterne De konservative påstår, at regeringen intet har gjort for at sænke marginalskatterne. Det er forkert. Godt nok er den højeste marginalskat steget lidt fra 1998 til 1999, men marginalskatterne er faldet ganske meget siden 1993. Det fremgår af figur 2. Figur 2. Marginalskatter fra 1993 til 2002 75 70 Højeste (indk. >304 t.kt.) Mellemste (indk. 204-304 t.kt.) Laveste (indk. <204 t.kr.) 65 Procent 60 55 50 45 40 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Note: Marginalskatten er inkl. AM-bidrag, særlige pensionsbidrag og kirkeskat. Kilde: Skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
5 Det er faktisk den mellemste marginalskat, der er faldet mest i perioden. Fra 1993 til 2002 er den laveste marginalskat faldet med 4,6 pc. point. Den mellemste marginalskat er faldet med hele 8,5 pct. point og den højeste marginalskat er faldet med 5,4 pct. point. Det betyder også, at man jo faktisk gør noget ved de høje marginalskatter og især har man gjort noget for at øge tilskyndelsen til at arbejde for personer med indkomst på mellem 200.000 og 300.000 kr. Konsekvensen for huspriser ved at sænke ejendomsværdiskatten Forslaget om at sænke ejendomsværdiskatten er kun en gevinst for de personer, som allerede har investeret i en bolig. Det vil sige, at generationsproblemet vil blive yderligere forstærket af et sådan tiltag. Problemet er at huse typisk sælges på den månedlige nettoydelse. Det vil sige, at et fald i ejendomsværdiskatten blot vil blive modsvaret i en højere kontantpris. Hvis ejendomsværdiskatten falder fra de nuværende 1 pct. til 0,6 pct. vil effekten på huspriserne være, at disse stiger med op til 9 pct. (se forudsætninger for beregning i boks 2). Det vil sige, at konsekvensen ved at sænke ejendomsværdiskatten er, at sælgere kan sælge deres bolig endnu dyrere end i dag og det vil kun forstærke generationsproblemet, fordi størsteparten af sælgerne er i den gruppe, som købte hus i 70'erne. For de unge købere er konsekvensen en stort set uændret nettohusleje, og på den måde løser man ingen problemer, tværtimod. Tabel 3 viser, hvor meget et hus kan stige i pris og stadig bevare den nuværende nettohusleje, hvis man reducerer ejendomsværdiskatten med 0,4 pct. Tabel 3: Hvor meget huspriserne vil stige, når man sænker ejendomsværdiskatten med 0,4 pct. Nuværende huspris 750.000 1.000.000 1.500.000 2.000.000 2.500.000 Ny pris ved lavere 817.500 1.090.000 1.635.000 2.180.000 2.725.000 ejendomsværdiskat Gevinst for sælger 67.500 90.000 135.000 180.000 225.000 Note: Under antagelse, at nettoprisen er uændret set over de 30 år man har boliglånet, se boks 2. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
6 Boks 2. Husprisen stiger ved faldende ejendomsværdiskat En fald i ejendomsværdiskatten medfører en mindre nettoydelse i boligen. Eftersom stort set alle hushandler sker med udgangspunkt i nettoprisen, vil sælgeren straks se en mulighed for at kunne hæve kontantprisen ved faldende ejendomsværdiskat. Der er to muligheder. Enten så har man fuld forudseenhed og vælger derfor at se på udgifter over hele perioden eller også ser man blot på førsteårs udgiften. Hvis udgift over hele perioden skal være ens Vi har antaget, at nutidsværdien af de samlede udgifter til boligen i de 30 år, som lånet løber, skal være den samme uanset om ejendomsværdiskatten er på 1 pct. eller på 0,6 pct. Et hus til en salgspris på 1,2 mio. kr. og ejendomsværdiskat på 1 pct. kan ved en sænkning af ejendomsværdiskatten sælges for 1,31 mio. kr. Altså en stigning på 9 pct. Beregningen er lavet med et 30 årigt lån til 7 pct., huspriserne er steget med 4 pct. om året, skattefradrag for renteudgifter er 33,2 pct. og en tilbagediskonteringsrate på 4 pct. Hvis førsteårsudgift skal være ens Ser man udelukkende på førsteårsudgiften, vil prisstigningerne være lidt lavere. For at have samme førsteårs nettoydelse som et hus til 1,2 mio. kr. og ejendomsværdiskat på 1 pct., kan prisen stige til 1,280 mio. kr. ved ejendomsværdiskat på 0,6 pct. Det svarer til en prisstigning på 6,3 pct. Hvad betyder forslaget om begrænsning i væksten i de kommunale budgetter De Konservative slår på, at regeringen ikke har været i stand til at sikre en begrænset vækst i de kommunale udgifter. Det er også korrekt, at væksten i kommunerne har været større end man havde forventet. Men man glemmer dog ofte et par ting. For det første, at der er modstand mod, at staten går ind og bestemmer over de kommunale prioriteringer, og for det andet at væksten i de offentlige udgifter er sket inden for hospitaler, undervisning, børnepasning og ældreområdet. Det kunne derfor være rart at se en nærmere konkretisering af hvor de Konservative ønsker at spare 7 mia. kr. på den offentlige service. Gulerod til de rige og stok til de svageste De Konservatives skatteforslag har den klare forudsætning, at man skal have øget beskæftigelsen og arbejdsudbuddet. Det er dog interessant at se på metoderne. For de rigeste er det guleroden man vifter med mens det for de svageste er stokken man bruger. De rige får lavere skat på indkomst og bolig, mens man ud over at fjerne fradragsret for fagforeningskontingent vil forværre en række områder for modtagere af overførselsindkomst.
7 Man vil : - Reducere indkomst for dagpengemodtagere, der har været i systemet i mere end et år. - Sænke overførsler for de 25-29 årige, på lige fod med den nuværende ordning for under 24 årige. - Ydelse til aktiverede fjernes (de skal have den indkomst de fik, før de kom på aktivering). Samtidig viser fordelingsberegninger fra den seneste Finansredegørelse, at skal man huske på, at stramninger i de offentliges velfærdsudgifter især rammer de svageste. Udgifter til hospitaler og ældrepleje som betales af det offentlige, har en fordelingsmæssig god profil forstået på den måde at det kommer de fattigste til gode. Derfor vil nedsat service også gå ud over de svageste. De rigeste har råd til at købe ydelserne andre steder fra. Tabel 4 viser de samlede forslag fra de Konservative og deres effekt for de fattigste og de rigeste. Tabel 4. Effekter der rammer de fattigste og gavner de rigeste Effekter der rammer de fattige Stramning af de offentliges velfærdsudgifter. Fjerne fradrag for fagforeningskontingent Lavere dagpenge for personer, der har været arbejdsløse i mere end et år. Ungeindsatsen (med halvering af dagpenge) skal udviddes til de 25-29 årige Aktiveringsydelsen skal sættes ned for kontanthjælpsmodtagere samt fjernelse af befordringsgodtgørelse Nedskæringer i Ulandsbistanden Kilde: Det Konservative Folkepartis skatteoplæg, 2001 Effekter der gavner de rigeste Mellemskatten fjernes Ejendomsværdiskatten sænkes Progression i ejendomsværdiskatten for de rigeste pensionister fjernes.