i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Relaterede dokumenter
i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Sagsforløb i forbindelse med ansøgning om særlig støtte og specialpædagogiske pladser

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

Sammenhængende børnepolitik

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen

Notat. Analyse af anvendelsen af udlagte støttemidler for 2014, samt det specialiserede område for børn 0 6 år. April Sags-id:

Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud jævnfør Lov om Dagtilbud for Børn og Unge

Børn og Unge sekretariatet Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Handlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.

Indledning. Det betyder bl.a.:

Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Forebyggelse og Rådgivning i 2013

Om besvarelse af skemaet

Anmeldt tilsyn Rapport

Vejledning til ledelsestilsyn

Tilsynsnotat Dagplejen

Forældresamarbejde. Børneinstitution Skt Klemens-Dalum

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

UNDERRETNING. - et udtryk for oms0rg

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Visitation til hjemmehjælp

Temapakker fra PPR August 2013

Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Støtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport

Ankestyrelsens principafgørelse om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 76

Den Sammenhængende Børne-, unge- og familiepolitik

PPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse

Evaluering af mentorordningen 1. april marts 2010

Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger

Tidlig opsporing og indsats Overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave

Samarbejdet om kommunens generelle og forebyggende sprogindsatser 0-6 år

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Praktisk hjælp til indkøb

Materiale til behandling af brev fra 12 private børnepassere

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Forståelse af sig selv og andre

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Kvalitetsstandard. Serviceloven 85. Socialpædagogisk bistand

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

BØRN OG UNGE Notat November Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Retningslinjer for den kommunale dagpleje TILSYN TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Retningslinier for Forum for Specialpædagogik

Den pædagogiske læreplan. Pædagogisk læreplan Dagplejen

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Information om afløsning i eget hjem

inkontinens servicedeklaration

Pædagogisk Analyse i dagtilbud og skoler

Hjertelig velkommen. til Børneuniversets børnehaver: Vestervold, Sønderallé og Hedevang. Vestervold. Hedevang. Sønderallé

Koordinerende sagsbehandlere i Jobcenter København

Kvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer

Forældrepjece om specialundervisning til elever i folkeskolen

NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Projekt Kommunale plejefamilier

Politikområde : Børnepasning

APV og trivsel APV og trivsel

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Gældende fra maj Genoptræning. Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune. Ishøj Kommune

Værdigrundlag Dalgasskolen & Blåhøj Skole Godkendt af skolebestyrelsen torsdag den

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

Børneinstitution Hunderup

Børne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune

Ændring af arbejdsmiljøarbejdet

Ord med på vejen. Inspiration til arbejdet med vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestarten

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Aarhus Kommune. Dato 20. januar 2014

TÅRNBY KOMMUNE. Rammeaftale for tilsyn i dagtilbud

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Børne Miljø Vurdering

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.

Samtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.

DØDSFALD. HVAD DER SKAL GØRES, NÅR ET BARN ELLER EN PÅRØRENDE TIL ET BARN DØR!

NYTTIGE TELEFONNUMRE.

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik

Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118

Job- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Hvad lærer børn når de fortæller?

Daghusene. Daghus Morsø og Daghus Thisted er socialpsykiatriske behandlings og træningstilbud efter 104 i serviceloven.

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Transkript:

Tidlig forebyggende indsats i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Baggrund Nationalt Kommunerne i Danmark har ifølge serviceloven forpligtet sig til at yde en støtte, der skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i barnets hjem eller i barnets nære miljø. I Dagtilbudsloven 4, stk. 2 står: "Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn og unge under 18 år, der har behov for støtte i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. for at kunne udvikle sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet". I januar 2011 trådte Barnets Reform i kraft. Formålet med Barnets Reform er at sikre barnet tryghed i opvæksten samt sikre tidlig indsats og sikre kvalitet i opvæksten. Ifølge Barnets Reform i serviceloven 46 fremgår følgende: "Med barnet i centrum skal der sættes fokus på både den tidlige indsats og et tættere og mere virksomt samarbejde om barnet mellem de forskellige faggrupper i kommunen, der møder børnene". Det er kommunernes pligt at yde støtte for at sikre barnets muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk. Desuden har kommunerne pligt til at være med til at fremme barnets sundhed og trivsel. Kommunalt I den sammenhængende Børnepolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune beskrives det værdibaserede grundlag for alt arbejde med børn og unge i kommunen og vægten af rummelighed og mangfoldighed i tilbuddene til børn og unge. I børnepolitikken er det slået fast, at det primære forebyggende arbejde som udgangspunkt skal ske i normalsystemet og i nærmiljøet. Samtidig er der stor fokus på det tværfaglige samarbejde og forældreinddragelsen i den tidlige forebyggende indsats. I Faaborg-Midtfyn Kommune er en af de grundlæggende værdier følgende: "Når der er brug for flere ressourcer for at sikre barnets sundhed, læring og udvikling, forpligter vi os til at udvide netværket omkring barnet og mobilisere ressourcerne i de fællesskaber, hvor barnet naturligt har et tilhørsforhold". I udviklingsstrategien 2012 for Faaborg-Midtfyn Kommune lægges der vægt på, at kommunen skal være et godt sted at vokse op. Institutioner og skoler skal være af højeste kvalitet, og kommunes børn og unge skal have alle muligheder for at udfolde deres potentialer. 1

Handleguiden er udarbejdet som guide til ansatte der arbejder med børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune. I handleguiden beskrives en række retningslinjer, som de der arbejder med børn og unge skal følge. Dagplejen Målet med den tidlige indsats i dagplejen er primært at forebygge sociale problemer, sygdomme og andre vanskeligheder, der kan få negative konsekvenser for barnets udvikling og trivsel, jf. dagtilbudsloven 1. Dagplejen er det primære pasningstilbud og dermed det første dagtilbud i mange børns liv, og netop derfor har dagplejen et særligt ansvar over for børnene og forældrene, når der tales om at sikre børnenes trivsel og udvikling. I dagplejen er det særlig vigtigt, at der er stor opmærksomhed på hvert enkelt barns trivsel og udvikling, da tidlig indsats har stor betydning for børnenes senere barndom og fremtidige liv. Nedenstående er en oversigt over hvordan dagplejen arbejder med tidlig indsats. Dette er for at sikre børnene den bedst mulige udvikling Hvordan får vi øje på barnet? 2

Tidlig forebyggende indsats 1. Forældreinvolvering Pædagogisk supervisor og dagplejer involverer altid forældrene ved undren og bekymring. 2. Fokuscirkler Pædagogisk supervisor aftaler møde med forældrene hos dagplejer og udarbejder fokuscirkler ca. 10 dage efter henvendelse. Når Pædagogisk supervisor udarbejder fokuscirkler, undersøges barnets ressourcer, barnets udfordringer og barnets muligheder, herefter aftales med forældrene, hvilke ændringer/hvilken udvikling vi gerne vil se hos barnet. 3. Placering på børnelinjen Pædagogisk supervisor vurderer sammen med dagplejer, hvor barnet er vurderet indplaceret på børnelinjen, jf. Handleguiden. I forbindelse med tilsyn i dagplejehjemmet foregår denne vurdering årligt. 4. Indsatsplaner Pædagogisk supervisor udarbejder indsatsplan ca. inden 14 dage. Indsatsplanen er en oversigt over, hvilke ændringer/hvilken udvikling vi gerne vil se hos barnet. Der bliver aftalt tydelige mål for indsatsen. Den pædagogiske supervisor sørger for, at forældre og dagplejer forstår og implementerer indsatsplanen. I løbet af ca. 6-8 uger evaluerer supervisor, dagplejer og forældre indsatsplanen, for at få en vurdering af, om målet i indsatsplanen er opnåeligt. Supervisor følger op på indsatsplanen og implementeringen inden for ovennævnte antal uger, evt. med et nyt møde med forældre og ændring eller udarbejdelse af ny indsatsplan med nye mål. Ved opstart af indsatsplan kalendersætter supervisor alle møder. Såfremt der forventes flere indsatsplaner, udarbejder supervisor en procesplan. 5. Ekstra observationer Pædagogisk supervisor følger op på indsatser ved jævnlige besøg og samtaler med dagplejer og forældre. Supervisor sikrer sig, at der bliver arbejdet med indsatsplanen gennem sin kontakt med dagplejer. 3

Foranstaltninger i forbindelse med forebyggende indsats Lokalmøde Udebliver den ønskede ændring i barnets udvikling, trivsel og adfærd, kan der, efter aftale med forældrene, indkaldes til lokalmøde, hvor barnets udfordringer drøftes tværfagligt, og indsatsen koordineres i forhold til barnets udfordringer og muligheder. Børneterapeuter, konsulenter og sundhedspleje Vejledning og rådgivning kan indhentes fra kommunens sundhedstjeneste, vejledning ydes fra ergoterapeut, børne-fysioterapeut, tale-hørekonsulent og sundhedsplejerske. Fra Børne- og Ungerådgivningen kan indhentes vejledning fra pædagogisk psykologisk konsulent, tale-hørekonsulent samt socialrådgiver. Efter drøftelse med forældrene og evaluering af evt. indsatsplan/tras-skema (tras-skema bruges til tidlig vurdering af barnets sprog) kontaktes/indstilles der til børneterapeuter, konsulenter og sundhedsplejerske. Tværfagligt møde Såfremt der har været foretaget indsatser af andre faggrupper f.eks. ergo/fysioterapeut, talehørekonsulent, pædagogisk/psykologisk konsulent, indkaldes, efter aftale med forældrene, til tværfagligt møde for at koordinere indsatser og aftale nye indsatser med forældre og dagplejen og de andre involverede faggrupper. 4

Medhjælper Pædagogisk supervisor kan efter aftale med dagplejer og forældre indstille, at dagplejeren får hjælp til arbejdet med børnegruppen af en dagplejemedhjælper, så barnet kan få ekstra opmærksomhed, hjælp og træning af dagplejeren. Dagplejemedhjælperen ses som en af mange muligheder for tidlig indsats i dagplejen. Åben anonym rådgivning Forældre og dagplejen kan benytte Åben rådgivning. Rådgivningen er anonym og retter sig mod ledere og dagplejere, hvor der er tvivl om et barns eller en families trivsel. Barn tæller for 2 Dagplejen kan beslutte, at et barn skal tælle for 2 pladser i dagplejen. Forældrene skal involveres og informeres inden beslutningen tages. Denne beslutning er altid for at sikre, at barnet får den ekstra opmærksomhed og støtte, som barnet har behov for. At et barn tæller for 2, er ikke en hjælpeforanstaltning, der er etableret for at tilgodese dagplejeren, men alene for at tilgodese barnet. Ekspertviden, pædagogisk supervision m.m. Har et barn brug for en særlig indsats, der ikke umiddelbart er tilgængelig i dagplejen, kan dagplejen vurdere, at der indkøbes den nødvendige ekspertise fra ekstern udbyder. Det kan f.eks. være børn med synshandicap, hørenedsættelse, diabetes og forskellige kromosomafvigelser m.m. Der kan også indsættes ekstra rådgivning og vejledning fra interne pædagogiske supervisorer med særlige kompetencer. Forudsigelsesmøde Er et barn i faldende trivsel i dagplejen, kan der afholdes er forudsigelsesmøde. Forudsigelsesmødet giver mulighed for koordineret at understøtte barnets trivsel og udvikling. Mødet er velegnet i situationer hvor der er mulighed for at aktivere ressourcer og kræfter hos forældre, øvrig familie, netværk og de fagpersoner der er omkring barnet. Brug af støtteressourcer. Se nedenstående afsnit, der særligt beskriver anvendelsen af de udlagte støtteressourcer. 5

Overgang fra dagpleje til institution. Når et barn vurderes til at ligge på børnelinien 1 og 2, vil dagplejeren i samarbejde med forældrene aftale, hvordan overlevering til institutionen skal finde sted. Forældre og dagplejer udfylder sammen et skema/skabelon, der indeholder faktuelle oplysninger om barnet og familien, samt de eventuelle indsatsplaner, der er udarbejdet og arbejdet med gennem barnets tid i dagplejen. Dagplejeren besøger så vidt muligt institutionen sammen med barnet og overleverer eventuelle indsatsplaner ifølge aftale med forældrene. Når et barn vurderes til at ligge på børnelinien 3, afholdes et tværfagligt møde med forældre, dagplejer, pædagogisk supervisor og institution. Det er muligt at invitere andre tværfaglige samarbejdspartnere med til mødet, hvis det vurderes relevant i forhold til barnets situation. Her kan der være tale om Børne - og Ungerådgivningen, pædagogisk/psykologisk konsulenter, sundhedstjenesten m.m. eller eksterne samarbejdspartnere som f.eks. OUH. Den pædagogiske supervisor har ansvaret for at indkalde til mødet. Ved mødet kan, ifølge aftale med forældrene, overleveres tidligere og igangværende indsatsplaner, samt sprogscreening (Tras og / eller Tras-mo). Støtteressourcer i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Dagtilbudsloven I Dagtilbudsloven er beskrevet følgende i 4, stk. 2: "Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn og unge under 18 år, der har behov for støtte i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes er sådan støtte i tilbuddet". Det vil sige, at dagplejen skal yde/tilbyde den nødvendige støtte til kommunes dagplejebørn. Denne støtte søges i samarbejde med dagplejens ledelse og de pædagogiske supervisorer inden for de på forhånd givne økonomiske rammer. Støtteressourcer Med virkning fra 01.01.2014 er støtteressourcerne lagt ud i dagplejen. Såfremt dagplejen ikke kan sikre barnets trivsel og udvikling inden for det almindelige tilbud, kan der ydes ekstra støtte i dagplejen, i form af særlig vejledning fra og i et tæt samarbejde med pædagogisk supervisors støtteteam. En støttesupervisor kobles tæt på barnet og børnegruppen i dagplejehjemmet, så dagplejeren i samarbejde med supervisor fra teamet, yder det støttekrævende barn ekstra opmærksomhed, hjælp og træning samt rådgivning og vejledning til både dagplejeren og forældrene. Det kan også være sær- 6

lige aktiviteter eller særlig omsorg fra en voksen i en periode som en del af den tidlige indsats i dagplejen. Ved brug støttesupervisor kan dagplejen anvende de udlagte støttemidler til at give en helt målrettet støtte til et barn i en periode. Ansøgning om støtteressourcer i dagplejen Hvornår søges om støtteressourcer? Når den ønskede ændring af barnets udvikling udebliver efter udarbejdelse af indsatsplaner, evt. lokalmøde eller tværfagligt møde og implementering af disse igangsatte indsatser, ansøges om ekstra støtte hos dagplejens ledelse. Hvordan søges om støtteressourcer? Forældrene kan søge om at få ekstra støtte til deres barn. Støtten søges i samarbejde med pædagogisk supervisor og på baggrund af indsatsplaner og samtaler. Pædagogisk supervisor drøfter denne mulighed sammen med forældrene og indstiller til dagplejeledelsen. Hvem beslutter? Dagplejeledelsen har den endelige beslutningskompetence. Beslutningen betragtes som en myndighedsafgørelse. Dokumentation Dagplejen skal dokumentere hvordan støttemidlerne er brugt. Dagplejen har ansvar for at støttemidlerne er brugt til formålet i forhold til den politiske beslutning den. 13.11.2013. Klagemuligheder Forældre kan klage over beslutningen om støtte i til dagplejens ledelse i kommunen. Såfremt forældrene ikke får medhold, vil afgørelsen og genvurdering herfra blive sendt videre til Ankestyrelsen. Der udleveres klagevejledning til forældrene af dagplejen. Såfremt der er søgt om specialpædagogisk tilbud i fagsekretariatet, kan der også klages over denne afgørelse. 7

Støttesupervisor 2015 Hvorfor bruger støttesupervisor/ hvad kan der være på spil: Supervisor kigger altid på relationerne mellem det barn, der har det svært og resten af gruppen og dagplejer. Arbejdet med barnet foregår i relationen, og der er supervisors opgave at understøtte den relation dagplejer har til barnet i udfordringer. Barnet i udforinger kan have forskellige reaktioner. (Ikke udtømmende liste) Et barn der har svært ved at starte op i dagplejen og som er utryg Et barn der græder meget. Et barn der er meget udad-reagerende. Et barn der har svært ved at finde sin plads i børnegruppen Et barn der er meget stille En børnegruppe med mange konflikter Et barn der er meget følsomt overfor påvirkninger udefra. (de andres gråd, ændringer i hverdagen, legestuen osv) Et barn der har svært ved at falde til ro/ falde i søvn Hvordan sættes dette tilbud i gang: Tilbuddet kan iværksættes på foranledning af en supervisor/ dagplejer der oplever, at der er brug for støtte i dagplejehjemmet. Dagplejer kan kalde på akut-støtte, som (hvis det er praktisk muligt) kan træde i gang inden møde med forældre og indsatsplan.( Forældrene er altid orienteret gennem deres dagplejer). Supervisor snakker med forældre og dagplejer og beskriver i indsatsplanen, hvad barnet har behov for, og hvad der skal arbejdes med. Supervisor henvender sig til støtteteamet. En fra støtteteamet laver en aftale i det pågældende dagplejehjem. Hvad sker der så En Støttesupervisor deltager i møde i dagplejerens hjem, hvor dagplejer og evt. forældre fortæller hvad barnet/ dagplejer/ gruppen har brug for hjælp/ støtte til. Støtte-supervisor orienterer sig i indsatsplanen, og kan se i denne hvad formålet med indsatsen er. Forløbet aftales - en pakke vælges, og der laves konkrete aftaler om hvad støttesupervisor skal hos dagplejer. Der foretages vurdering omkring at lukke for gæstebørn og/ eller skal barnet tælle for to i en periode. Der træffes aftale om opstart af forløb. Der træffes aftaler om evaluering af indsatsen på et møde i dagplejen. Supervisor fra støtteteam laver en beskrivelse af arbejdet hos dagplejer, de dage hun deltager, og sikrer dokumentation af forløbet undervejs. 8

Hvad kan en supervisor i dagplejehjemmet: Omsætte indsatsplan til hverdagens arbejde med børnene. Arbejde med relationer. Deltage i hverdagen, med særligt fokus på barnet. Vise nye måder at arbejde med/ være sammen med barnet på. Lave noget særligt med netop dette barn. Guide dagplejer til at møde barnet på en ny måde. Lave noget med resten af gruppen, så dagplejer har ekstra tid til dette barn. Arbejde med organisering. Være med til at tilrettelægge hverdagen på en for barnet, mere hensigtsmæssig måde. Snakke om planlægning, vaner og rutiner. Komme med inspiration til indretning af legeværelset med fokus på barnets/ gruppens behov. Inspirere til og fremskaffe materialer, der understøtter barnets udvikling. Andre aftaler Vejlede og rådgive samt træffe aftaler om det at have et barn det har brug for ekstra omsorg/ indsats i en periode. Filme dagplejer sammen med barnet og snakke om dette efterfølgende Følge tæt op på indsatsplaner. De forskellige pakker: Pakke Boost Varighed To gange om ugen i 14 dage Ugentlig En gang om ugen i 4 uger Hver 14. En gang hver 14. dag i 2 måneder Samtale En gang i middagsstunden (fokus på 9

planlægning af dagen) Akut Aftales mellem dagplejer og støttesupervisor efter behov Dagplejen Faaborg Midtfyn Kommune Et forløb kan forlænges ved behov. Dagplejens administration Floravej 17 A 5750 Ringe Tlf. 72 53 43 00 Kontaktperson: Pernille Josiasen Tlf.: 72 53 48 33 Mail: pjosi@faaborgmidtfyn.dk Dato: 6. oktober 2014 10