Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der foregår læring. Læringsgrundlaget skal kvalificere arbejdet på skolen. Grundlagets indhold skal vise sig i praksis i de aktiviteter, der foregår med børnene. Målet med læringsgrundlaget er at sætte fokus på, hvorledes der kan skabes et motiverende, alsidigt og rummeligt læringsmiljø, som fremmer elevernes udbytte af undervisningen både fagligt og socialt. Læringsgrundlag har fokus på de forhold, der ønskes at være til stede, for at børnene opnår den optimale faglige, sociale og fysiske udvikling (fundamentet og forudsætningerne for læring). Intentionerne med læringsgrundlaget er samtidigt, at lærerne gennem fokus på og diskussion af forskellige læringsopfattelser herunder med inddragelse af nyere forskningsbaseret viden dels får øget deres viden om og forståelse af centrale faktorer i læringsmiljøet, dels opnår større bevidsthed omkring eget læringssyn og de didaktiske valg i lyset heraf. Gå videre til beskrivelserne af skolens praksis ved at klikke her Læringsgrundlag Skolen skal være ramme for, at eleverne og lærerne i samarbejde opnår læring. Læring sker bedst, når mennesker mødes om noget, der for dem er meningsfuldt. Eleverne skal udfordres maksimalt på netop deres nærmeste udviklingszone. Lærerne skal lægge rammerne tilrette for, at læring kan finde sted. Læringen forudsætter en stor mangfoldighed af faglige og sociale aktiviteter, som er udvalgt med bevidsthed om, hvad der ligger til grund for god læring. Denne bevidsthed udvikles fortsat gennem evaluering af eksisterende tiltag og åbenhed for nye. Vores læringsgrundlag er inspireret af Knud Illeris læringsforståelse. Han opsætter følgende model: Knud Illeris (2006): Læring, Roskilde Universitets Forlag Læring består af tre dele: Kognition er den indholdsmæssige del, hvor det indlærte forstås og anvendes. Psykodynamik er den drivkraft f.eks. i form af motivation, som sikrer energien til at lære. Det sociale og samfundsmæssige er alle de sammenhænge, vi indgår i.
Det afgørende er, at de tre elementer i modellen ikke kan adskilles. Vi skal tænke læring, som tre processer, som alle er afgørende for, hvordan indlæring lykkes. Det lærte (kognition) påvirker vores følelser for og motivation (psykodynamiske) til at lære. Arbejder vi motiveret på læring, bliver indlæringen bedre (tilegnelse). Samtidig sætter vi vores læring i forhold til de sammenhænge (socialitet og samfundsmæssigt), vi ellers er en del af i vores hverdag. På vores skole ses det ved, at den daglige mængde af ny viden, som samfundet i dag præsenterer for såvel elever som personale, kvalificeres af personalet for eleverne ved at skabe læringsmiljøer, hvor interesse, koncentration, fordybelse og motivation er kendetegnende. Ny viden fæstner sig bedst, når eleverne oplever det faglige stof som meningsfuldt. Dette flow 1 i læring sker, når eleven er maksimalt udfordret på nærmeste udviklingszone. Samtidig er personalet opmærksom på relationen til den enkelte elev, og de relationer eleven i øvrigt er en del af i sin hverdag. Disse sammenhænge virker også ind på læringen. FLOWzonen (Kilde: Csikszentmihalyi 1990) Med udgangspunkt i skolens målsætning er der formuleret et læringsgrundlag, som bygger på, at den gode læring finder sted, når der i undervisningen er klarhed omkring indhold, målsætning og evaluering (kognition) når barnet er motiveret og når undervisningen rammer det enkelte barns flow zone (psykodynamik) når der i undervisningen sættes fokus på de relationer som børnene indgår i (socialitet) 1 Flow-teorien er udviklet af den amerikanske psykolog Mihalyi Csikszentmihalyi
Den gode ramme omkring indhold, målsætning og evaluering skabes bl.a. ved, at personalet er fagligt kompetente undervisere, som brænder for deres fag o der efteruddannes løbende o skiftende fagudvalg er pædagogisk kompetente undervisere stiller passende udfordringer til alle elever arbejder med forskellige undervisningsformer, som tager hensyn til, at elever indlærer forskelligt o videndeler omkring pædagogiske tiltag giver plads og tid til fordybelse o fagdage og emneuger o læsebånd giver mulighed for mange gentagelser har gode og opdaterede materialer til rådighed drøfter og kan fastlægge målsætningen sammen med eleverne (f.eks. ved elevsamtaler og løbende i undervisningstiden) læreren fastlægger nye mål i samarbejde med elev og forældre (f.eks. ved skolehjemsamtalerne) evaluerer undervisningens effekt med en bred vifte af evalueringsværktøjer Det motiverede barn får man bl.a., når barnet opholder sig i lokaler der er funktionelle og fleksible, så de tilgodese forskellige undervisningsformer og læringsstile bliver mødt med krav og forventninger, som ligger inden for nærmeste udviklingszone o der tages jævnligt tests oplever, at tingene lykkes o barnet taler glad om skolen derhjemme bliver mødt med anerkendelse bliver set og hørt som en selv og ikke bare en af flokken er medbestemmende og har indflydelse på områder og i et omfang, afhængig af barnets alder /klassetrin møder varierede organisationsformer, som tilgodeser det enkelte barn jævnligt benytter læringsstile, som passer til det enkelte barns behov har gode relationer til kammerater og voksne på skolen oplever, at de voksne kan lide dem og respekterer dem oplever gode frikvarterer De gode relationer opstår, når personalet bevidst arbejder på at skabe anerkendende relationer eleverne imellem skaber anerkendende relationer mellem børn og voksne skaber gode relationer mellem skole og hjem, o hvor der er tillid til, at begge parter vil det bedste for barnet o hvor der er klarhed over gensidige forventninger o hvor der er en fælles forståelse af, hvad det vil sige, at barnet er undervisningsparat
løser problemer og konflikter ved at fokusere på de relationer barnet indgår i og ikke ved at finde fejl hos barnet viser engagement og overskud i samværet med børnene ser mennesket bag eleven og dagligt giver positiv udtryk for, at barnet er set og hørt og respekteret, som den person det er skaber et trygt miljø, hvor alle har mulighed for at udfolde sig i respekt for andre er tydelige i kommunikationen med barnet o tydelig i ros o tydelig i forventninger organiserer undervisningen, så børnene lærer at kende andre børn, som de ikke er jævnaldrende med, fx o i emneuger, o ved gode venner i børnehaveklassen o elever underviser elever o samarbejde mellem forskellige klasser o fællestimer i indskolingen o læsekursus på tværs af klasser o læsevenner, hvor større børn læser for mindre børn o store elever viser projekter for de små klasser (ferniseringer, restaurantbesøg i hjemkundskab, powerpointshow) skaber netværk for eleverne med elever fra en anden skole o fælles idrætsdag o fælles lejrskole Præmisserne for læringsgrundlaget Skolen er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer, som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg Kommune. Læringsgrundlaget tager udgangspunkt i kommunens børne- og ungepolitik samt skolepolitik. Begge politikker tager afsæt i de kommunalt vedtagne værdier: Kvalitet, dialog, dynamik og sammenhæng. Det er disse værdier, som alle ansatte skal arbejde på grundlag af i forhold til børn, unge og familier. Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik i Silkeborg Kommune: Silkeborg Kommune har en vision om, at alle børn og unge har ret til: et godt og sundt liv, at opleve livsglæde og blive anerkendt som dem, de er. at udvikle sig til hele, sunde og livsduelige mennesker i fællesskaber, der er båret af gensidig respekt for forskellighed. at inddrages, have indflydelse og blive hørt. Se Børne- og Ungepolitikken her: Skolepolitikken i Silkeborg Kommune: Skolevæsenet i Silkeborg Kommune har en vision om et skolevæsen, der med afsæt i et anerkendende menneskesyn og et forpligtende fællesskab sikrer de enkelte størst muligt fagligt og menneskeligt udbytte. Skolepolitikken opererer med begrebet Den Gode Skole i Silkeborg Kommune Den Gode Skoles fokusområder angiver platformen for en fælles retning med fælles mål for skolevæsenets udvikling, som udmøntes lokalt på den enkelte skole og hos den enkelte medarbejder. Se Skolepolitikken her:
Skolens Målsætning: Se skolens mål her Institutionsaftale: Den politiske styringsmodel i Silkeborg Kommune er bygget op omkring aftalestyring, og den enkelte skole indgår hvert år en Institutionsaftale med det politiske niveau. Den udarbejdes på grundlag af det aktuelle budgetårs bevillingsaftale, og i aftalen beskrives, hvilke indsatsområder skolen arbejder med, og hvordan det er lykkedes skolen at indfri de opstillede mål. Se Sjørslev Skolens institutionsaftale for indeværende periode her