Forside til bacheloropgave

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 1 af 64 Forside til bacheloropgave VIA University College, Pb i Kristendom, Kultur og Kommunikation Titel: Digitale spørgeundersøgelser Navn: Jørgen H. Tscherning Studienr. 168410 Modul/semester/årgang: Modul 16 / 8. semester/ 3K-11 Vejleder/eksaminator: Bettina Maindal Kjærgaard Eksamensform /afleveringsfrist/eksamenstidspunkt: Skriftlig opgave / 12.6.2015 / 22.6.2015 Omfangskrav / nærværende bachelor (anslag): 60.000-72.200 anslag / 71.738 Dato og underskrift: 11.6.2015 Jørgen H. Tscherning (Obligatorisk tekst:) Rapporten er skrevet på Diakonhøjskolen i Århus, men synspunkter i rapporten står alene for forfatterens egen regning.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 2 af 64 Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøger Figur 1: Slangen stillede det første spørgsmål! Lauritzen (2015) skriver i Tænkepauser: Slangen henvender sig ved at spørge: Mon Gud virkelig har sagt: I må ikke spise af noget træ i haven? Eget foto 2010: Vejlby Kirke, Horders granitportal, ca. 1200. Resumé Baggrund: I forfatterens praktik har værktøjer fra den digitale verden 1 vist sig at give nye muligheder omkring kvalitetsudvikling, dynamik og rapportering i en kommunal kontekst. Problemformulering: Opgaven søger en besvarelse af, hvorledes kulturelle aktiviteter kan videreudvikles ved brug af digitale spørgeundersøgelser i en kommunal praksis. Metode: Problemformuleringen søges besvaret gennem litteraturstudie og ved inddragelse af empiri i form af egne spørgeundersøgelser og en 'Spørgeskema-manual'. Desuden inddrages konkret forfatterens egne praksiserfaringer i to cases. Teori og analyse: Fra den teoretiske verden inddrages en bred vifte af nedslag for at kunne belyse problemformuleringen. Ved analyse af kulturelle aktiviteter inddrages Jensens (2005) det beskrivende og det komplekse kulturbegreb. Resultater: Som resultat sammenfattes to modeller. En til udvikling af facilitering og en trinvis model til videreudvikling af kulturelle aktiviteter. Ved begge modeller indgår digitale spørgeskemaer som en metode. Konklusion: Afslutningsvis konkluderes, at digitale spørgeskemaer med fordel kan inddrages i en kommunal praksis. 1 Den digitale verden er den elektroniske verden, den verden der kan tilgås via WWW, og hvor mediet oftest er elektronisk. Modsat har vi den analoge verden, den verden, hvor mediet oftest er papir.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 3 af 64 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 1.1 PROBLEMFORMULERING... 6 1.2 UNDERSØGELSESKONTEKSTEN / PRAKSISFELTET... 6 1.3 OM TEORI OG ANALYSE, - EN INTRODUKTION... 7 1.4 METODE... 7 1.5 TEORI... 10 1.5.1-1.5.3 TEMA SPØRGSMÅLET... 10 1.5.1 "Spørgsmålet er svaret"... 10 1.5.2 Samfundsperspektivet på kulturbegrebet... 11 1.5.3 Samfundsperspektivet på evalueringskultur... 12 1.5.4-1.5.5 TEMA: SVARET... 13 1.5.4 Spørgeundersøgelsesmetoder og metodetrin fra konstruktion til analyse... 13 1.5.5 Statistiske værktøjer og metoder til analyse... 13 1.5.6-1.5.7 TEMA CASES... 15 1.5.6 Facilitering ved hjælp af spørgeundersøgelser... 15 1.5.7 Kvalitetskontrol og udvikling via digitale spørgeundersøgelser... 16 1.6 OPGAVENS FREMGANGSMÅDE... 17 2. ANALYSE/DISKUSSION...18 2.1 ANALYSE- OG DISKUSSIONSDELENS FREMGANGSMÅDE... 18 2.2.1-2.2.3 ANALYSE AF SPØRGSMÅLET... 18 2.2.1 Er spørgsmålet svaret?... 18 2.2.2 Samfundsperspektivet og kulturbegreber... 19 2.2.3 Samfundsperspektivet på evalueringskultur... 19 2.2.4-2.2.5 ANALYSE AF SVARET. AT KVALITETSFORBEDRE... 22 2.2.4 Spørgeundersøgelsesmetoder og metodetrin... 22 2.2.4.1 Undersøgelsesmetoder...22 2.2.4.2 Metodetrin fra konstruktion til analyse...22 2.2.5 Statistiske værktøjer og metoder til analyse... 24 2.2.6-2.2.7 ANALYSE AF TO CASES: FACILITERING OG LANDSBYTRÆF... 27 2.2.6 Case: Facilitering ved hjælp af spørgeundersøgelser... 27 2.2.7 Case: Landsbytræf. Kvalitetskontrol og udvikling via digitale spørgeundersøgelser... 33 2.2.7.1 Analyse af kommunale visioner på kulturområdet...33 2.2.7.2 Analyse af målsætning...33 2.2.7.3 En analyse af spørgsmålene, lever de op til målet?...34 2.2.7.4 Det digitale spørgeskema...35 2.2.7.5 En analyse af svarene på et spørgsmål...36 2.2.7.6 En tilfredshedsmåling på involveredes holdning til digitale spørgeundersøgelser...39 2.3 DISKUSSION... 40 2.3.1 Diskussion af resultater... 40 2.3.2 Diskussion af metoder... 43 3. KONKLUSION...47 4. PERSPEKTIVERING...49

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 4 af 64 5. LITTERATUR...50 5.1 EMPIRI (EGNE UNDERSØGELSER)... 53 6. BILAG...55 BILAG 1: SPØRGESKEMAER, METODETRIN... 55 BILAG 2: STATISTISKE METODER: Χ 2 -TESTEN... 56 BILAG 3: STATISTISKE BEGREBER, HYPOTESE OG SIGNIFIKANS... 58 BILAG 4: FACILITERING, EN MODEL... 58 BILAG 5: FACILITERING, FØLGESKRIVELSE TIL JYDSK... 59 BILAG 6: FACILITERING. JYDSK-GRUPPENS BESVARELSER... 60 BILAG 7: LANDSBYTRÆF. KVALITETSKONTROL OG UDVIKLING, STADEHOLDERE... 62 BILAG 8: LANDSBYTRÆF. KVALITETSKONTROL AF SPØRGESKEMAER... 64

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 5 af 64 1. Indledning I forfatterens praktik i kulturafdelingen i Syddjurs Kommune 1.8.2014-1.2.2015 havde forfatteren som læringsmål, at underbygge og forbedre kulturelle aktiviteter via resultatet af digitale spørgeundersøgelser, da kulturelle aktiviteter rummer forbedringsmuligheder, og at identificere disse muligheder objektivt. Baggrunden for dette mål var, at forfatteren i forbindelse med sit engagement i foreningslivet 2 og via forfatterens 3K-uddannelse, i mange sammenhænge havde gjort brug af digitale spørgeundersøgelser og forfatteren ønskede i sin praktik at dygtiggøre sig inden for dette område, både i teorien og ved løsning af aktuelle opgaver i kulturafdelingen. Efterfølgende er en opsamling af erfaringer fra forfatterens praktik, hvilket danner baggrund for nærværende opgave: a) Erfaringer: I forfatterens praktik udarbejdedes derfor en række digitale spørgeundersøgelser. I nærværende opgave sammenholdes teoretiske overvejelser med forfatterens erfaringer fra praksis. b) Kulturelle aktiviteter: At kulturelle aktiviteter kan rumme muligheder for indsamling af ny viden og forbedringer var der bevidsthed om i kulturafdelingen, hvor forfatteren var i praktik. At der fandtes digitale værktøjer, var heller ikke ubekendt, men de blev ikke benyttet på grund af manglende erfaringer og kendskab til disse værktøjer. For at råde bod på dette manglende kendskab, producerede forfatteren i sin praktik som et slutprodukt en 'Manual til digitale spørgeskemaundersøgelser'. c) Statistiske værktøjer: Et vigtigt område for forfatteren har også været, at klassiske statistiske værktøjer fra den naturvidenskabelige verden kobles til analyse af resultater fra den samfundsvidenskabelige verden. Nærværende opgave forsøger derfor også at opsummere de teoretiske muligheder og relatere dem til analyse af data fra spørgeundersøgelser. 2 Forfatteren er bl.a. kasserer i Rodskov Gymnastikforening med ca. 500 medlemmer.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 6 af 64 I denne opgave undersøges i hvilken grad værktøjer fra den digitale verden kan give nye muligheder omkring en spørgeundersøgelses kvalitet, dynamik og rapportering. Formålet er så at undersøge, hvordan disse evt. nye muligheder kan indgå i en kommunal kontekst. 1.1 Problemformulering Hvorledes kan kulturelle aktiviteter videreudvikles ved brug af digitale spørgeundersøgelser i en kommunal praksis? 1.2 Undersøgelseskonteksten / praksisfeltet Undersøgelseskonteksten og praksisfeltet er kulturafdelingen i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunes vision på kulturområdet (se Syddjurs Kommune 2015b) omtales senere i afsnittet om Kvalitetskontrol og udvikling (se afs. 1.5.7). I det følgende omtales formidling af kulturelle aktiviteter i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunens (2015a) hjemmeside 'kulturkommune.dk' formidler elementer fra Syddjurs Kommunes vision på kulturområdet: Figur 2: Banner øverst på Syddjurs Kommunes kulturhjemmeside. Hentet fra Syddjurs Kommune (2015a) Kulturafdelingen i Syddjurs Kommune Følgende aktivitetsområder karakteriserer kulturafdelingen i Syddjurs Kommune (2015a): Aktiviteter i kommunen for børn, unge og voksne Fritid: Puljer, frivillig etc.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 7 af 64 Netværk i en kommune: Primære netværk er de organisationer i kommunen, hvor der er et formelt samarbejde, som fx billedkunstråd, aftenskoler, sportshaller, kulturhuse og forsamlingshuse. Netværk med andre kommuner: Syddjurs Kommune samarbejder med en lang række offentlige og private organisationer omkring fremadrettede kultur- og fritidsprojekter. Kulturhovedstad i 2017: I Syddjurs Kommune er Århus som europæisk kulturhovedstad i 2017 et væsentligt projekt. Et projekt herunder er 'Gentænk landsbyen' (Landsbytræf), som analyseres senere (afs. 2.2.7). Box 1: Aktivitetsområder, der karakteriserer kulturafdelingen i Syddjurs Kommune (Syddjurs Kommune 2015a). I alle de nævnte områder bør der være fokus på kvalitet i udførelse af de givne opgaver samt fokus på udviklingen af disse opgaver. 1.3 Om teori og analyse, - en introduktion Nøgleord i nærværende opgave er 'spørgeundersøgelser' og 'videreudvikling'. Disse 'angribes' ved at betragte en række elementer og perspektiver, centreret om spørgeskemaer. De forskellige tilgange beskrives først teoretisk i afs. 1.5. Dernæst kobles de enkelte teori-tilgange sammen med empiri i en analyse i afs. 2.2. 1.4 Metode Nærværende opgave beskæftiger sig hovedsagelig med metoderne litteratursøgning og inddragelse af empiri i form af spørgeundersøgelser, som bearbejdes både kvalitativt og kvantitativt. I følge Føge & Hegner (2011) relaterer dette sig til samfundsvidenskaben. Litteratursøgning: Litteratur er indsamlet koncentreret om problemformuleringen således: Kulturelle aktiviteter i en kommune. Søgekriterier: Kommune+kultur+aktivitet+kvalitet+kulturpolitik+vision. Syddjurs Kommune+kulturpolitik. Som overordnet kriterium viser litteratursøgning, at kommuner opererer med begrebet

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 8 af 64 vision for kulturpolitikken. Ved litteratursøgning er begrebet 'Kvalitetskontrol' af kommunale kulturelle initiativer ikke fundet. Spørgeskemaer: Søgekriterium: Spørgeskema+elektronisk. Svar kun fundet online. I forbindelse med nærværende opgave er der i den gennemgåede litteratur publiceret i bogform, ikke fundet referencer til og erfaringer om spørgeskemaer i den digitale verden. Litteraturlisten indeholder derfor ikke referencer til officiel litteratur om digitale spørgeskemaer. Facilitering: Søgekriterier: Team, teamudvikling. Empiriindsamling: Data er indsamlet via forskellige aktiviteter i forfatterens 3K-uddannelse og praktik: Data fra undersøgelser foretaget i forfatterens praktik i Syddjurs Kommune: - Indsamling af fritidsguide-kompetencer (Syddjurs Kommune 2014b, empiri afs. 5.1). - Evaluering af pjecen 'Sommeraktiviteter for børn' (Syddjurs Kommune 2014a, empiri afs. 5.1). - Evaluering af Landsbytræf 2014, (Syddjurs Kommune 2014c, empiri afs. 5.1) Data og erfaringer fra understøttelse af facilitering ved hjælp af digitale spørgeundersøgelser (Tscherning 2014, empiri afs. 5.1). Spørgeskema-manual (Tscherning 2015) Valg af teori: Figur 3 nedenfor viser, hvilke 'angreb' der har været sat ind. Disse er samlet i 3 temaer, startende med tema 'spørgsmålet', derefter tema 'svaret' med en række tilgange. Endelig afsluttes med tema 'cases', som uddybes i analyseafsnit i afs. 2.2. 'Angrebene' er begrundet i problemformuleringen temaer: Spørgeundersøgelser (selve spørgsmålet), kulturelle aktiviteter og digitale spørgeundersøgelser.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 9 af 64 Tema: Spørgsmålet 1. Spørgsmålet 2. Samfundsperspektivet på kulturbegreber Det beskrivende kulturbegreb Det komplekse kulturbegreb 3. Samfundsperspektivet på evalueringskultur Samfundet Tema: Svaret (1) Boolsen Problemform. Planlægning Dataindsaml. Analyse Verifikation 4. Metodetrin (2) Kvale og Brinkmann Tematiser. Design Interview Transskript. Analyse Verifikation Rapportering (3) Egen model Design Opret skema Afprøv Udsend Indsamle Vurder Publicer 5. Statistiske værktøjer og metoder Sandsynligheder Korrelationskoefficienter T- og Z-test Khi-i-anden test Tema: Cases 6. Facilitering ved hjælp af spørgeundersøgelser 7. Kvalitetskontrol og udvikling via spørgeundersøgelser Figur 3: Opbygningen af opgavens teori- og analysedel.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 10 af 64 1.5 Teori I dette afsnit refereres kort til teoretikere som på forskellig vis senere vil bidrage til en diskussion omkring digitale spørgeskemaer som metode ved udvikling af kulturelle kommunale aktiviteter: I afs. 1.5.1 betragtes spørgsmålet og dets natur (Lauritzen 2012) I afs. 1.5.2 og afs. 1.5.3 udfoldes et samfundsperspektiv på kulturbegreberne (Jensen 2005) og på det at evaluere (Dahler-Larsen 2015) I afs. 1.5.4 relateres evalueringsmetoder til den digitale verden (Boolsen 2008) og beskrevne metodetrin ved udarbejdelse af spørgeundersøgelser (Boolsen 2008 og Kvale & Brinkmann 2008) sammenlignes. I afs. 1.5.5 inddrages statistiske metoder og værktøjer (Boolsen 2008, Skovlund 2013 og Vogt- Nielsen & Jakobsen 2009) som et metodetrin ved digitale spørgeundersøgelser. I afs. 1.5.6 anskues facilitering (Carlsen& Woude 2009) og digitale spørgeundersøgelser (Rambøll Management Consulting u.å.) og sammenholdes med empiri. I afs. 1.5.7 inddrages til sidst kvalitetskontrol og udvikling (Herning Kommune 2008 og Syddjurs Kommune 2015b), hvilket ligeledes sammenholdes med empiri. Formålet med disse teoretiske nedslag er at 'angribe' eller anskue nærværende kontekst fra en bred vinkel, for på denne måde at kunne besvare problemformuleringen på en mere nuanceret måde. Senere vil disse nedslag blive udgangspunktet for analyse, diskussion og konklusion. I det efterfølgende 'tages hånd om' de enkelte teoretiske nedslag. 1.5.1-1.5.3 Tema spørgsmålet 1.5.1 "Spørgsmålet er svaret" Det gennemgående element i nærværende opgave er begrebet spørgsmål. Begrebet spørgsmål er det der måske giver et svar og at stille et validt spørgsmål og forvente et validt svar er hele opgavens omdrejningspunkt og vil indgå i analysen i afs. 2.2.1.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 11 af 64 I Lauritzens (2012) artikel 'Spørgsmålet er svaret' stilles spørgsmål ved denne sammenhæng: Spørgsmål fortæller mere om dem, der spørger, end om dem, der svarer. Så hvis man for alvor vil blive klogere på, hvordan andre forholder sig til den sammenhæng, de er en del af, så skal man lade dem stille sig selv (og hinanden) spørgsmål. (Lauritzen 2012, 2) Lauritzen (2012, 5) afslutter med følgende opfordring: Hav meget mere opmærksomhed på, hvad det gør ved vores måde at tænke og udvikle os på, at vi stiller de spørgsmål, vi gør og ikke gør. Udforsk om der er en sammenhæng mellem de spørgsmål, vi stiller og ikke stiller og vores evne til at tænke nyt (bør vi fx stille flere hvorfor- og hvornår-spørgsmål?) Overvej, hvad der ville ske, hvis vi ikke stillede spørgsmål eller overlod spørgsmålene til nogen andre, fx dem, vi gerne vil blive klogere på eller (som leder, konsulent etc.) faciliterer udvikling for. Lauritzens opfordring drøftes i analyseafsnittet. 1.5.2 Samfundsperspektivet på kulturbegrebet Jensen (2005) beskriver i sin 'Grundbog i kulturforståelse' to måder, hvorpå kultur kan anskues: Det beskrivende kulturbegreb og det komplekse kulturbegreb. Disse to begreber medtages her som et forsøg på at analysere kommuners visioner på det kulturelle område. Dette sker i afs. 2.2.7 (case Landsbytræf), hvor en aktivitets formål analyseres. Følgende er et sammendrag (Jensen 2005, 21-23): Det beskrivende kulturbegreb Det komplekse kulturbegreb Kultur er en afgrænset enhed som Kultur er ikke noget man har, men noget oftest følger nationens grænser. man gør. Alle i en nationalkultur deler værdier, Kultur er noget, som skabes mellem regler og normer. mennesker. Man kan indkredse kulturens Kultur er altid i forandring. kerneelementer. Kultur bruges som forklaring på at folk En persons handlinger kan ikke alene begrundes i personens kulturelle baggrund. handler, som de gør. Tabel 1: Kulturbegreber (Jensen 2005, 21-23).

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 12 af 64 Da nærværende opgave omhandler digitale spørgeundersøgelser, skal også her refereres til undersøgelsesmetoder, hvor Vestergaard (u.å., 7) i sin artikel 'Hvordan undersøger man kultur' skriver: Tager man udgangspunkt i det beskrivende kulturbegreb, vil man typisk benytte sig af både kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder. I det komplekse kulturbegreb er intet givet på forhånd, og alt skal undersøges. Her bruger man alene kvalitative metoder som feltarbejde og interviews. Vestergaard (u.å., 7) De to kulturbegreber vil, som tidligere nævnt, indgå i case Landsbytræf' i afs. 2.2.7, hvor kommunale visioner på kulturområdet sammenholdes med målsætning og kvalitetskontrol for en gennemført aktivitet. Kommunale visioner på kulturområdet er beskrevet i teori-afsnittet (afs. 1.5.7 Kvalitetskontrol og udvikling). 1.5.3 Samfundsperspektivet på evalueringskultur For at inddrage og relatere samfundstendenser til det at evaluere, er litteratur opsøgt om emnet. Dahler-Larsen (2015, 1) skriver: Evalueringsforskningen er i dag nået frem til syv forskellige begreber om evalueringsanvendelse. Mindre kan ikke gøre det, for de har hver deres særtræk og kan derfor ikke bringes på hinandens formel. Dahler-Larsen (2015, 3-11) beskriver disse 7 former, som oversigtsmæssigt er følgende: 1. evaluering som kontrol 2. evaluering som læreproces 3. den oplysende evaluering 4. den taktiske 5. den strategiske 6. den symbolske 7. den konstitutive (utilsigtet) De 7 former vil nærmere blive defineret i analyseafsnittet (afs. 2.2.3) og sammenholdt med empiri.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 13 af 64 1.5.4-1.5.5 Tema: Svaret 1.5.4 Spørgeundersøgelsesmetoder og metodetrin fra konstruktion til analyse Boolsen (2008, 28-31) beskriver 5 forskellige spørgemetoder: De 5 beskrevne metoder er Personligt interview / Telefoninterview / Spørgeskema udsendt som brev / Spørgeskema udsendt elektronisk / Kombinationer af ovenstående. Det skal bemærkes, at disse metoder er beskrevet i 2008, og de indeholder ikke digitale muligheder i dag (2015). Medtages dog i efterfølgende analyse, da Boolsens 5 metoder overordnet er gyldige i dag, bl.a. beskrevet af Kvale og Brinkmann (2008). Beskrevne metodetrin omkring spørgeundersøgelser er forskellige hos de analyserede forfattere: 1. Eksempelvis anfører Boolsen (2008, 16), at processen omkring spørgeundersøgelser i struktur ligner de generelle forskningsprocesser i samfundsvidenskabelig forskning og Boolsen angiver 4 trin. 2. Kvale og Brinkmann (2008, 122) beskriver derimod en model i 7 trin. Disse 2 modeller behandles i analyseafsnittet, hvor de sammenholdes med en 5-trins model udarbejdet af forfatteren. 1.5.5 Statistiske værktøjer og metoder til analyse I forfatterens litteraturstudier om værktøjer og metoder er der fundet stor forskellighed især omkring, hvilke værktøjer der inddrages ved resultatformidling (fx grafer). Boolsen (2008, 163-205) beskriver således begreber/metoder, der kan opereres med statistisk. De enkelte metoder beskrives i bogen med regneeksempler og analyse af de fremkomne resultater. Boolsen (2008) medtager i sin bog kun grafer, når de kan understøtte beskrivelsen af metoderne. Skovlund (2013, 21-26) medtager i sin bog Grundlæggende statistik ud over de statistiske metoder, også grafer som illustration af data. Skovlund skriver:

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 14 af 64 Tilgangen er [...] at præsentere data visuelt med vægten lagt på letforståelig kommunikation. Styrken ved grafer er, at de fleste kan tyde en visuel fremstilling af data, mens færre har kendskab til betydning af begreber som standardafvigelse [...] Skovlund (2013, 21) Statistiske værktøjer og metoder til analyse i den digitale verden Som beskrevet tidligere (afs. 1.4 Metode, litteratursøgning) er der i forbindelse med nærværende opgave i den gennemgåede litteratur, publiceret i bogform, ikke fundet referencer til og erfaringer om spørgeskemaer i den digitale verden. Litteraturlisten indeholder derfor ikke referencer til officiel litteratur om digitale spørgeskemaer. På internettet findes dog rapporter som beskæftiger sig med digitale spørgeskemaer. I 2009 evalueredes teknikken f.eks. ved etablering af Amagerpanelet.dk (Vogt-Nielsen og Jakobsen (2009), der i deres rapport under anbefalinger skriver: Forsøget viser, at man skal være varsom med at bruge mange åbne spørgsmål, hvor respondenten selv kan skrive et svar eller en kommentar. Disse former for svar kan være meget givtige i forhold til forslag og ideer, men de kan sjældent behandles statistisk og er derfor ressourcekrævende at forholde sig til. Spørgsmål med givne svarmuligheder (lukkede svar) kan derimod præsenteres kort og præcist, men stiller krav til, at svarmuligheder er grundigt gennemtænkt. [...] (Vogt-Nielsen og Jakobsen (2009), 12) I den digitale verden findes værktøjer, som kan understøtte udarbejdelsen af spørgeundersøgelser, ligesom der findes digitale værktøjer til analyse af de indsamlede oplysninger. Eksempler på digitale værktøjer til understøttelse af udarbejdelsen af spørgeundersøgelser er: SurveyMonkey, - se SurveyMonkey.com Google Docs, Analytic, - se docs.google.com Eksempler på digitale værktøjer til statistisk analyse af de indsamlede oplysninger/data er: Google Docs, Analytic, - se docs.google.com Microsoft Excel

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 15 af 64 Dette forhold, at der findes et 'sæt' viden publiceret i bogform, og der findes et andet 'sæt' viden i den digitale verden, vil blive inddraget i diskussion i det efterfølgende. 1.5.6-1.5.7 Tema cases 1.5.6 Facilitering ved hjælp af spørgeundersøgelser Årsagen til, at facilitering medtages her, er, at opgavens forfatter i 2014 som metode har anvendt digitale spørgeskemaer som en faciliteringsmetode. Forfatterens rolle var at være facilitator over for en helt nystartet gruppe af pædagogstuderende. Erfaringer fra dette faciliteringsforløb vil blive diskuteret senere i afsnit 2. Carlsen & Woude (2009, 9) definerer facilitering og facilitator således: Facilitering er en professionel praksis, der har til formål at gøre det let for en gruppe mennesker at nå et på forhånd aftalt mål gennem en proces, der ledes af en facilitator ved hjælp af kommunikation. Facilitering fra fransk facile = nemt, let. Carlsen & Woude (2009, 10) model for facilitering er vist som bilag 4. Mht. brug af spørgeskemaer ved facilitering har forfatteren i litteraturen kun fundet eksempler på brug af spørgeskemaer ved en evaluering efter endt faciliteringsproces. Det gælder følgende 2 rapporter: Ravn og Adriansen (2009): Facilitering af studiemiljø og Hansen (2010): Trivsel i selvbærende team - en evaluering af trivsel blandt medarbejdere på Danmarks posthuse, set ud fra medarbejdernes perspektiv. Eksempler på brug af spørgeskemaer til at understøtte og udvikle selve team-processen er kun fundet på nettet, fx hos: Rambøll Management Consulting (u.å.): Tjek på Teamet

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 16 af 64 Som faciliteringsmetode har forfatteren valgt at tage udgangspunkt i dette teamudviklingsværktøj, hvor mediet er et ordinært papirskema med spørgsmål. Rambøll Management Consulting (u.å.) skriver herom: Værktøjet er bygget op om 6 dimensioner, som forskningen i teamarbejde peger på, er vigtige at forholde sig til i opbygning af et handlekraftigt team. Rambøll Management Consulting (u.å., 2) De 6 dimensioner, der omtales, er: 1. Mål (målsætning og retning for teamets arbejde) 2. Resultater 3. Styring (teamkoordinering og styring af arbejdet i teamet) 4. Samarbejde (sociale aspekter) 5. Læringskultur (teamets evne til at evaluere sig selv) 6. Relation til nærmeste leder Rambøll Management Consulting (u.å., 2-4) 1.5.7 Kvalitetskontrol og udvikling via digitale spørgeundersøgelser En objektiv kvalitetskontrol forudsætter, at kvalitet i et givent tilfælde er defineret. Først når dette er defineret, vil et begreb som 'kvalitetssikring' kunne inddrages. Tilsvarende med 'udvikling': Hvad er det, der skal udvikles? Hvad er målet? Etc. Som overordnet kriterium for kvalitet og mål på kulturområdet viser litteratursøgning (jfr. Metoder i af. 1.4), at kommuner opererer med begrebet vision for kulturpolitikken. Herning Kommune (2008, 4) skriver i deres vision fx: Kulturen har dog også en værdi i sig selv, idet kulturen og de kulturelle oplevelser skaber identitet og fællesskab og samtidig i høj grad bidrager til at øge opleverens livskvalitet. [...] Vision: Styrke og udvikle Herning Kommune som et centrum for unikke kulturelle oplevelser og selvudfoldelse.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 17 af 64 Kulturen i Herning Kommune skal fastholde og udvikle Herningånden: Her er alle muligheder åbne. Syddjurs Kommune (2015b, 4) har formuleret en kulturpolitik med følgende vision: [...] Visionen for kulturpolitikken har to tidsmæssige milepæle: 2017 og 2020. - 2017 fordi det er året for Aarhus-regionen som Europæisk Kulturhovedstad. Den synergi, der kan etableres her, skal understøtte og være en del af Syddjurs kulturpolitiske resultater. - 2020 fordi vi ønsker at skabe blivende resultater og trække positive spor videre efter kulturhovedstadssatsningen, og at Syddjurs i øget omfang opnår en tydelig kulturel identitet. [...] Med de to hovedtemaer i visionen er der signaler om at bruge kulturen aktivt til nytænkning i såvel den kommunale planlægning som i den enkelte borgers liv samt om samarbejde og involvering på nye måder. [...] Ved litteratursøgning er begrebet 'Kvalitetskontrol' af kommunale kulturelle initiativer ikke fundet. De to nævnte kommuners kulturelle visioner vil i stedet blive vurderet med kulturteoretiske 'briller' i case-afsnittet om Landsbytræffet, - se afs. 2.2.7.1. 1.6 Opgavens fremgangsmåde Nøgleord i nærværende opgave er som tidligere nævnt 'spørgeundersøgelser' og 'videreudvikling'. Disse nøgleord er i teori-afsnittet 'angrebet' ved at betragte en række elementer og perspektiver, centreret om spørgeskemaer, fra 'Hvad er et spørgsmål?' til konkret beskrivelse af to cases, hvor digitale spørgeskemaer og udvikling (og forfatteren) har været involveret. I den efterfølgende analyse kobles de enkelte teori-tilgange sammen med empiri i en analyse i afs. 2.2. Rækkefølgen af af 'teori-tilgange' i afs. 1.5 er den samme som rækkefølgen i det efterfølgende analyseafsnit (afs. 2.2). Dette vil sige, at hver teori-tilgang analyseres isoleret ved at tage udgangspunkt i og sammenholde teorien med forfatterens materiale fra den empiriske verden.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 18 af 64 2. Analyse/diskussion 2.1 Analyse- og diskussionsdelens fremgangsmåde Analyse og diskussion behandles i hvert sit underafsnit således: Afs. 2.2, analysedelens fremgangsmåde: Her inddrages først de tidligere beskrevne teoretiske tilgange (afs. 1.5.x) i hver sin analyse (afs. 2.2.x), hvor empiri inddrages i hver analyse. Hver analyse indeholder 1) et kort teori-nedslag som udgangspunktet for analysen, 2) en analyse og endelig 3) en delkonklusion. Afs. 2.3, diskussionsdelens fremgangsmåde: Efter analysedelen diskuteres her de væsentligste analytiske resultater. 2.2.1-2.2.3 Analyse af spørgsmålet 2.2.1 Er spørgsmålet svaret? Som tidligere nævnt (afs. 1.5.1) er det gennemgående element i nærværende opgave begrebet spørgsmål. Lauritzen (2012, 2) skriver, at: Spørgsmål fortæller mere om dem, der spørger, end om dem, der svarer. Hvis dette er korrekt, så er alle eksempler på spørgsmål, som er medtaget i nærværende opgave, mere et udtryk for forfatteren som spørger end et udtryk for informanten. I det efterfølgende omtales to konkrete eksempler på spørgeskemaer, et hvor fokus er facilitering (afs. 2.2.6) og et andet, hvor fokus er kvalitetskontrol og udvikling (afs. 2.2.7). Facilitering (afs. 2.2.6): Som det beskrives i casen om facilitering (afs. 2.2.6), er målet her, at gøre spørgeren så anonym som muligt og få respondenterne til at opfatte sig selv som et team i udvikling. I dette tilfælde forsøges i det mindste, at få spørgsmålene og svarene til at fortælle mest muligt om respondenterne og mindst muligt om spørgeren.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 19 af 64 Kvalitetskontrol og udvikling (afs. 2.2.7): Som beskrevet i denne case skulle spørgsmålene afspejle formålet med casen (Landsbytræf 2014) og helt overordnet, helst i det mindste, afspejle den enkelte deltagende kommunes visioner på kulturområdet. Delkonklusion: Lauritzen (2012, 2) kan i visse tilfælde have ret i sin påstand om 'at spørgsmål fortæller mest om den der spørger'. Dette er tilfældet når fokus fx er kvalitetskontrol og udvikling. Er fokus derimod facilitering, følges Lauritzens (2012, 5) opfordring, hvor hun opfordrer til Overvej, hvad der ville ske, hvis vi ikke stillede spørgsmål eller overlod spørgsmålene til nogen andre, fx dem, vi gerne vil blive klogere på eller (som leder, konsulent etc.) faciliterer udvikling for. Som det fremgår af facilitering-casen (afs. 2.2.6) er facilitators rolle ikke at stille spørgsmålene, men at lade teamet selv komme frem til 'udfordringerne', så teamet selv 'tager ejerskab' over gruppens udfordringer og selv motiveres for løsninger. 2.2.2 Samfundsperspektivet og kulturbegreber Kulturvisioner er analyseret i to kommuner nemlig Herning og Syddjurs Kommune. Spørgsmålet er her: Er der en sammenhæng mellem visioner og konkrete kulturtiltags formål? Til at belyse denne sammenhæng anvendes Jensens (2005) 'det beskrivende og det komplekse kulturbegreb', der vil indgå i en senere analyse af kommuners kulturelle visioner (afs. 2.2.7.1). 2.2.3 Samfundsperspektivet på evalueringskultur Hvad er formålet med en given evaluering, når det ses fra evaluators side? Er det for at kontrollere de ansatte, eller forventes og håbes der på en erkendelse af ny viden? Altså: Hvordan kan en evaluering anvendes af evaluator?

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 20 af 64 Dahler-Larsens (2015) har således beskrevet syv anvendelsesformer: Samfundsperspektiv. Definition og eksempel, Dahler-Larsens (2015) Sammenfattet fra Dahler-Larsens (2015, 3-11) (1) som kontrol Overvågning af lavere niveauer i organisation. Rangordning (2) som læreproces Evalueringer udføres for at udvikle egen praksis (3) den oplysende Indsigter og refleksioner spredes og deles evaluering At lære af andres evalueringer (4) den taktiske Evalueringen styres taktisk i relation til politik, værdier og magt. (5) den strategiske Styrkelse af allerede befæstede positioner. Skalkeskjul for politisk magtudøvelse. (6) den symbolske Evalueringens evt. funktion vokser frem i løbet af processen så et formål kan ikke defineres på forhånd. Kan også ses som et signal om at ledelsen lytter. Et påkrævet kulturelt ritual. (7) den konstitutive Evalueringer øver formende og skabende indflydelse på (utilsigtede) virkeligheden. Denne indflydelse kan række hinsides det planlagte, tilsigtede og gennemskuelige. Tabel 2: Dahler-Larsens (2015) syv anvendelsesformer til venstre og med forfatterens definitioner (til højre). Dahler-Larsens (2015) syv anvendelsesformer sætter formålet ind i et bredere samfundsperspektiv, som hver især viser et specifikt perspektiv, perspektiver som er affødt af 'hvem' og 'hvorfor', der initieres en evaluering. Denne 'hvem' kan være en organisations HRafdeling, en kommunes kulturafdeling eller en facilitator. Og 'hvorfor' der evalueres, afspejles tydeligt i tabel 2 ovenfor, hvor målet strækker sig fra den konkrete kontrol, over læreprocesser, oplysning, strategi, taktik, symbolik og ender i det utilsigtede. De her i opgaven omtalte evalueringer, som er gennemført af forfatteren, skal søges i kategorierne (2) evaluering som læreproces, (3) den oplysende evaluering og (7) den konstitutive evaluering. (2) evaluering som læreproces. 2 digitale evalueringer foretaget for Syddjurs Kommune falder inden for denne kategori, nemlig:

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 21 af 64 Evaluering af Landsbytræf 2014, hvor evaluering blev indsamlet af hhv. stadeholdere og besøgende Evaluering af pjecen 'Sommeraktiviteter for børn'. Evalueringerne blev i begge tilfælde udført for at udvikle den kommunale praksis med henblik på at forbedre aktiviteten til afholdelse året efter (landsbytræffet) eller forbedre hele brugergrænsefladen omkring pjecen ved næste års gentagelse (sommeraktiviteter). (3) den oplysende evaluering defineres som en evaluering, hvor indsigter og refleksioner spredes og deles. Denne form kan relateres til facilitering, hvor formen kan bidrage til en øgning af den faciliterede gruppes indsigter i hinanden og gensidige positive refleksioner. Den oplysende evaluering behandles senere detaljeret i case Facilitering (afs. 2.2.6). (7) den konstitutive (utilsigtede) evaluering. Egne data og erfaringer fra understøttelse af facilitering ved hjælp af digitale spørgeskemaundersøgelser hører til denne kategori, da dette var et unormalt tiltag med et udbytte, som ikke kunne planlægges på forhånd. Brug af spørgeskemaer ved facilitering behandles særskilt i afs. 2.2.6. Som et 'utilsigtet' produkt af Evaluering af Landsbytræf 2014 nævnt ovenfor, skal anføres, at det viste sig, at den af forfatteren udarbejdede evalueringsrapport kunne bruges som dokumentation over for bevilgende myndigheder af det afholdte og næste års landsbytræf (jfr. afs. 2.2.7). Delkonklusion: Dahler-Larsen (2015, 1) skriver: 'En evalueringsbølge bruser gennem det danske uddannelsessystem for tiden. Med sig bringer den nye og uvante tankemønstre. De digitale medier understøtter også denne 'bølge', da de muliggør en minimering af den tid, der går, fra et spørgeskema udsendes, til data kan analyseres. Minimeringen af tid opstår ved at hele processen automatiseres. Men Dahler-Larsens (2015) syv anvendelsesformer sætter formerne ind i et bredere samfundsperspektiv, hvor der kan stilles spørgsmål til, om formerne er 'fordækte' eller ligefrem 'manipulerende' som fx det at undlade at evaluere en given proces. De 7 former sætter således

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 22 af 64 fokus på formålet med en given evalueringsproces og understreger vigtigheden af dette formål, da dette, alt andet lige, vil sætte præg på spørgsmålene i undersøgelsen. 2.2.4-2.2.5 Analyse af svaret. At kvalitetsforbedre 2.2.4 Spørgeundersøgelsesmetoder og metodetrin 2.2.4.1 Undersøgelsesmetoder De af Boolsen (2008, 28-31) beskrevne 5 forskellige spørgemetoder er: 1. Personligt interview. 2. Telefoninterview. 3. Spørgeskema udsendt som brev. 4. Spørgeskema udsendt elektronisk. 5. Kombinationer af ovenstående. Boolsen (2008) beskæftiger sig konkret med 3 interview metoder: Det personlige, via telefon og udsendte skemaer. Om skemaet udsendes pr. brev eller via mail giver umiddelbart kun en forskel i udsendelsesmediet. Noget andet er den dermed affødte svarprocent. Mediets indflydelse på kvaliteten og mængden af returnerede svar er undersøgt af Gotved (2006). Gotved (2006, 12) henviser til en undersøgelse ved University of Wisconsin i 1999, hvor det fremgik, at respondenterne i 2006 foretrak at benytte papirskemaer til deres besvarelse, selv om andre muligheder for besvarelser var til stede. Delkonklusion: Spørgeskema-mediets indflydelse på mængden af returnerede svar pr. medie anses at være koblet til de benyttede teknologiers modenhed og respondenternes teknologiske formåen og muligheder: Gotved (2006, 12) publicerede resultater fra 2006 bærer præg af, at de er publiceret for 8 år siden regnet fra i dag (2015). 2.2.4.2 Metodetrin fra konstruktion til analyse I det efterfølgende sammenholdes (1) Boolsens (2008, 18 og 21) struktur med (2) Kvale og Brinkmanns (2008, 122) model og disse spejles mod (3) en model udviklet af forfatteren (se Tscherning 2015).

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 23 af 64 Denne sammenligning er vist i bilag 1, hvor disse 3 metoder er sammenholdt for at skabe et overblik. Alle 3 modeller indeholder en stor fællesmængde af aktiviteter fra problemformulering til analyse. Kun Kvale og Brinkmanns (2) model indeholder aktiviteten 'Transskription', da fokus hos disse forfattere i deres bog er kvalitative undersøgelser via interview, hvor materiale normalt indsamles via et optage-medie fx en diktafon. Mht. lovgivningsmæssige krav er Boolsen (1) den eneste, der har overvejelser om disse, - nemlig om hvordan undersøgeren skal forholde sig til sine data og registerforskrifter. Da forfatterens model (3) har et koncentreret fokus på udarbejdelsen af digitale spørgeundersøgelser, indeholder kun denne model en række digitale metodetrin, nemlig metodetrin, som 'giver et fingerpeg' om de digitale muligheders fleksibilitet, fx: 'Nummerering' af svarkategorier, så efterfølgende analyse gøres mere logisk 'Spring' muliggør, at efterfølgende spørgsmål i en undersøgelse kan styres af et aktuelt svar. 'Video' fra fx YouTube kan integreres i skemaet for at understøtte undersøgelsen, så fx baggrund for undersøgelsen kan tydeliggøres for respondenten. 'Følg op' indeholder en overvågning af undersøgelsen fra start til slut. 'Pivot-tabel', der er et digitalt værktøj fx i Excel, til klargøring af data til grafisk visning og til statistisk analyse. Skovlund (2013, 42) skriver om pivottabeller: Pivottabeller er et af de vigtigste redskaber i hele Microsoft Office pakken. Med pivottabeller kan du på sekunder få et fortrinligt overblik over flere tusind datarækker. At anvende Excel uden pivottabeller svarer til kun at bruge første gear i en formel 1 bil. [...] Se i øvrigt bilag 1, hvor de digitale aktiviteter er markeret med rødt.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 24 af 64 Til forskel fra Kvale og Brinkmanns model (2) indeholder Boolsen (1) og forfatterens model (3) et afsnit om verifikation, hvor undersøgeren forholder sig til overordnede emner som fx undersøgelsens validitet og reliabilitet via statistiske analyser. Delkonklusion: 3 modeller er analyseret mht. metode, og et stort sammenfald er observeret. Men da de tre metoder oveordnet har et forskelligt fokus, afspejles dette også i detaljen: (1) Boolsen, fokus: Spørgeskemaer via papirmediet, (2) Kvale og Brinkman, fokus: Interview og (3) forfatteren, fokus: Digitale skemaer Alle 3 modeller indeholder aktiviteten rapportering. Kun forfatterens model (3) behandler grafisk formidling af resultat. De af forfatteren afprøvede værktøjer (SurveyMonkey og Google Docs) viser altid automatisk de indsamlede kvantitative resultater som grafik. 2.2.5 Statistiske værktøjer og metoder til analyse Boolsen (2008, p. 163-205) beskriver begreber/metoder, der kan opereres med statistisk: Sandsynligheder og sandsynlighedsregning Korrelationskoefficienter 3 T- og Z-test 4 χ 2 - (khi-i-anden) test Skovlund (2013) beskriver, ud over Boolsens (2008) metoder, også andre metoder. Ikke mindst Skovlund (2013) medtager også overvejelser om visuel fremstilling af data (grafer). Som Skovlund (2013, 21) skriver: [...] Styrken ved grafer er, at de fleste kan tyde en visuel fremstilling af data, mens færre har kendskab til betydning af begreber som standardafvigelse [...] Selve χ 2 -testen i Excel, testens formål og tydning samt begreber er detaljeret beskrevet i forfatterens manual til digitale spørgeskemaer (Tscherning 2015). 3 Koefficienten angiver sammenhæng mellem 2 variable. 4 Beregnet værdi angiver forskelle mellem 2 variables gennemsnit.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 25 af 64 Som bilag 2 er vedlagt to sider fra manualen, hvor χ 2 -testens metodetrin er beskrevet. Begreber omkring χ 2 -testens hypotese og signifikans er defineret i bilag 3. Forskeren, der anvender statistiske metoder, har ofte et indgående kendskab til begreber som fx 'Sandsynligheder' og de forskellige tests, som fx. T-, Z- og χ 2 - (khi-i-anden) test. Forskeren formidler ofte resultater visuelt, altså gør brug af grafiske værktøjer, der findes i digitale spørgeundersøgelser og fx i Excel. Datagrundlaget: De data, der er benyttet til at anskue grafik og χ 2 -testen, er venligst stillet forfatteren til rådighed af en gruppe studerende på 3K-uddannelsen. Se Jensen m. fl. (2014a og b). Data er et resultat af 3K-gruppens spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaets formål var at afklare holdningen til mormoner, - i det efterfølgende omtalt som 'Mormonundersøgelsen'. Nedenfor vises eksempler på forskellige former for formidling og analyse af indsamlede kvantitative data. Først (1) vises grafik og dernæst vises (2) et eksempel på statistiske tests: χ 2 - (khii-anden) test. (1) Grafik, fx histogrammer Alder og holdning 60 40 20 0 1 2 Lidt Negativt negativt 3 Neutralt 4 Lidt positivt 5 Positivt 1+2 < 30 år 3+4+5 >= 30 år Figur 4: Data i 2 dimensioner fra Mormonundersøgelsen (Jensen m.fl. 2014b) behandlet af forfatteren via pivot-tabel og grafik i Excel

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 26 af 64 Men grafer uden en kritisk tilgang og brug af statistiske værktøjer kan også føre til fejlslutninger, jfr. efterfølgende om χ 2 -test. (2) χ 2 -test (khi-i-anden-test) Kendskab Køn 4 % Holdning 62 % 0,01 % Alder 0,5 % Figur 5: χ 2 -værdier beregnet af forfatteren på data fra Mormonundersøgelsen (Jensen m.fl. 2014b). Figur 5 ovenfor viser 4 variable, 4 observationspunkter hos Jensen m. fl. (2014b). Respondenterne har svaret på spørgsmål om deres køn, deres alder, deres kendskab til mormoner og deres holdning til mormoner. Spørgsmålet er nu, hvordan de 4 variable er koblet, og hvordan folks holdninger kan forklares: Skyldes folks negative/positive holdning respondentens køn, alder eller skyldes det (forhånds-) kendskab til mormoner? χ 2 -testen kan give svar på disse spørgsmål: Variabel Køn: Da tallet er > 5 % - 62 % - er der ingen sammenhæng mellem køn og holdning.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 27 af 64 Variablerne Alder og Kendskab: Men er det så alder eller kendskab til mormoner, der afspejles i holdningen? Variabel Alder: Sammenhæng mellem alder og holdning er signifikant (= 0,5 %). Variabel Kendskab: Sammenhæng mellem kendskab og holdning er ligeledes signifikant (4 %), men ikke så 'stærk' som mellem alder og holdning. Sammenfatning: Der er en stærk sammenhæng mellem respondenternes alder og holdning. Denne sammenhæng er stærkere end sammenhængen mellem respondenternes kendskab og holdning til mormoner Delkonklusion: Som en 'rettesnor' og i kommunikative sammenhænge kan en grafisk fremstilling af resultater være nyttig. Ud fra den grafiske fremstilling af de afgivne svar i Mormonundersøgelsen (Jensen m.fl. 2014a) var det nærliggende at konkludere, at kendskabet til mormoner havde den største virkning på holdningen. De statistiske test vist ovenfor bidrog til en større afklaring af årsagssammenhænge: I eksemplet ovenfor kunne det konkluderes, at en anden variabel (alder) havde endnu større indflydelse på respondenternes holdning, hvilket er en værdifuld viden i en analyses videre forløb, hvor forskeren skal forholde sig til indsamlede data: Skyldes resultaterne tilfældigheder eller er der en sammenhæng i de indsamlede data? Kendskabet til de statistiske test og benyttelse heraf er således værdifulde redskaber til en kvalificeret analyse. 2.2.6-2.2.7 Analyse af to cases: Facilitering og Landsbytræf 2.2.6 Case: Facilitering ved hjælp af spørgeundersøgelser Som tidligere nævnt (afs. 1.5.6) er årsagen til, at facilitering medtages her, at opgavens forfatter i 2014 som metode har anvendt digitale spørgeskemaer som en faciliteringsmetode I figur 6 nedenfor vises et udsnit af Carlsen & Woude (2009, 10) model for facilitering:

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 28 af 64 Figur 6: Et udsnit af Carlsen & Woude (2009, 10) model for facilitering. Hele modellen er vist i bilag 4. Carlsen & Woude (2009, 9) definerer en facilitator således: en professionel person, der designer og leder processer er neutral i forhold til gruppens holdninger og beslutninger skal have den nødvendige viden om gruppen, indholdet og konteksten er ekspert på proces, ikke på indhold et menneske med fejl, mangler, følelser, præferencer, betydelig selvindsigt og bevidsthed om egne styrker og begrænsninger. Disse definitioner på en facilitator danner baggrund for efterfølgende overvejelser. Empiri/egne overvejelser: I figur 6 ovenfor ses i blokken "Hvad kan jeg bidrage med?" (som facilitator) begreber som proces, metoder, neutralitet, spørgsmål, empati m.fl. Spørgsmålet var: Hvordan kunne forfatteren som facilitator på neutral og nænsom måde bidrage til at pædagog-gruppen, vel at mærke som gruppe, fik en god start. En god start, hvor gruppens deltagere selv kom frem til de metoder og arbejdsgange, der ville optimere gruppens projektarbejde i starten af deres studie.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 29 af 64 Sagt på en anden måde: Hvordan kunne forfatteren objektivt tage 'temperaturen' på gruppen, uden at det var forfatterens egen 'temperatur', der blev taget? Som metode valgte forfatteren som tidligere nævnt (afs. 1.5.6), at tage udgangspunkt i et teamudviklingsværktøj fra Rambøll Management Consulting (u.å.), hvor mediet er et ordinært papirskema med spørgsmål. Som vejledning til teammedlemmerne skriver Rambøll Management Consulting følgende: Nedenfor vil der blive stillet en række spørgsmål indenfor hver dimension. Det er hvert enkelt teammedlems opgave at besvare spørgsmålene ved at rate hvor enig henholdsvis uenig vedkommende er på en 5 punkts skala (1 = Helt uenig, 2 = Uenig, 3 = Hverken eller, 4 = Enig, 5 = Helt enig) Rambøll Management Consulting (u.å.), 2. Forfatterens tilsvarende vejledning- nu som følgeskrivelse i Facebook-mail til teamet, med link til spørgeskema og med dagsorden til næste møde med teamet- er vist i bilag 5. Valget af værktøj blev foretaget ud fra følgende hypoteser 1. Ved at lade JYDSK-teamet besvare spørgsmålene anonymt og sammenfatte besvarelserne fra hele gruppen, ville facilitator (forfatteren) bevare sin neutralitet. 2. Ved at lade JYDSK-teamet selv forholde sig til besvarelsen pr. spørgsmål, ville fokus blive sat på de besvarelser, hvor der herskede stor uenighed, men som også indeholdt potentiale for forbedring. 3. Ved at lade teamet diskutere de spørgsmål med stor uenighed om svaret, ville det være facilitatorens rolle, at få team-medlemmerne til - at fremkomme med løsningsforslag og - få dem til at nærme sig konsensus og - få teamet til at påtage sig ejerskab af de trufne beslutninger.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 30 af 64 En metode blev udviklet af forfatteren med følgende trin Trin 1: Design af elektronisk spørgeskema Udgangspunkt blev taget i spørgsmål fra Rambøll Management Consulting (u.å.). Trin 2: Afprøvning - kvalitetskontrol - af spørgsmålene på forfatterens egen 'basisgruppe' på 3K-uddannelsen. Trin 3: Udsendelse af spørgeskemaet til forfatterens JYDSK-gruppe 3.1 Følgeskrivelse, - se bilag 5 3.2 JYDSK-besvarelse, anonym. Vist i bilag 6 3.3 Forfatterens egen forberedelse af visning af besvarelserne for JYDSK-gruppen. Trin 4: 'Face-to-face'-diskussion som facilitator af besvarelserne med forfatterens JYDSKgruppe. 4.1 Diskussion og JYDSK-gruppens egne konklusioner (!) 4.2 Evaluering af metoden. Trin 5: Fremlæggelse af metode, erfaringer og kritik for og fra forfatterens egen 3K-klasse. (Materiale fra denne fremlæggelse, se Tscherning (2014) i afs. 5.1, empiri). Ovenfor havde forfatteren opstillet 3 hypoteser omkring 1) facilitatorens neutralitet, 2) fokus på forbedringspotentiale og 3) at påtage sig ejerskab. Omkring bekræftelse af disse 3 hypoteser har forfatteren empirinoter i sin logbog fra forløbet (se Tscherning 2014 i afs. 5.1, empiri). Disse noter indgår i det efterfølgende: 1) facilitatorens neutralitet, Facilitatorens neutralitet blev bevaret i kraft af de anonyme besvarelser. Der blev ikke sat fokus på hvem der bidrog til svar ved spørgsmål med størst svaruenighed, men der imod sat fokus på gruppen som et team - som en helhed.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 31 af 64 2) fokus på forbedringspotentiale Figur 7: Enighed. - Hentet fra Tscherning 2014, empiri i afs. 5.1 og vist i bilag 6. Hele besvarelsen er vist i bilag 6. Ovenfor i figur 7 er vist et eksempel på spørgsmål, hvor der ved besvarelsen var enighed (alle har valgt '4. Enig'), og som derfor ikke medførte en diskussion. Figur 8: Uenighed. - Hentet fra Tscherning 2014, empiri i afs. 5.1 og vist i bilag 6. Ovenfor i figur 8 er der derimod et eksempel på et spørgsmål, hvor der herskede stor uenighed. Diskussion i gruppen medførte her konkret (ud fra noter i forfatterens logbog, Tscherning 2014, empiri i afs. 5.1), at der blev sat fokus på ansvarlighed over for hinandens bidrag til gruppens resultater. Problemet i gruppen var, at et medlem i gruppen kun minimalt bidrog, 'kørte nærmest på frihjul', men gruppen satte alligevel pågældendes navn på afleveringen. Gruppen besluttede, at dette skulle ophøre, og fik en brugbar aftale med medlemmet med det ringe bidrag.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 32 af 64 3) at påtage sig ejerskab. Ud fra forfatterens logbogsnotater fra faciliteringsforløbet (Tscherning 2014, empiri i afs. 5.1) fremgår det, at JYDSK-gruppen ud fra svarene af spørgeundersøgelsen selv kunne identificere deres 'udfordringer' og selv - i enighed - kunne fremkomme med 'operationelle' løsninger. Ved den afsluttende samtale med teamet var det vigtigt for forfatteren at 'følge op på', om de 'operationelle' løsninger var implementeret i teamet. Mht. eksemplet ovenfor, hvor et medlem 'kørte på frihjul', var gruppen enige om, at samtalen med gruppemedlemmet havde virket: Gruppemedlemmet var blevet bevidst om sin rolle og sit ansvar i gruppen. Delkonklusion: Denne case er inddraget som et eksempel på, hvordan digitale spørgeskemaer kan understøtte en gruppeproces. Brug af digitale spørgeskemaer som et værktøj ved facilitering bekræftede de af forfatteren opstillede formål ved facilitering: Facilitators neutralitet skal bevares. Den faciliterede gruppe skal fokusere på forbedringspotentialet. De enkelte medlemmer i gruppen skal 'føle' ejerskab over gruppens udfordringer. At det var digitale spørgeskemaer var et væsentligt element omkring kommunikation mellem facilitator og gruppen, når facilitator ikke konkret sad over for gruppen: Link til spørgeskemaerne kunne udsendes via mail, og gruppens medlemmer kunne besvare digitalt. Sammendrag af besvarelser som grafiske billeder (histogrammer) kunne ske automatisk, da denne mulighed var en del af det anvendte digitale værktøj (her www.surveymonkey.com). Facilitators arbejde med teknisk mødeforberedelse var derfor begrænset. At der til formålet også var oprettet en Facebook-gruppe skal blot nævnes. Ovenstående er et eksempel på vellykket udvikling/videreudvikling via digitale spørgeundersøgelser. Her var eksemplet et team i uddannelsessektoren, men et projekt-team i den kommunale kulturelle sektor må forventes at have de samme udfordringer for udvikling, en udvikling der kan understøttes af digitale spørgeskemaer.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 33 af 64 2.2.7 Case: Landsbytræf. Kvalitetskontrol og udvikling via digitale spørgeundersøgelser Som case vil her blive omtalt kvalitetskontrol og udvikling af det regionale Kulturhovedstad Århus 2017-projekt 'Gentænk landsbyen' (Syddjurs Kommune 2014) hvor et element var 'Landsbytræf 2014 helt ude i Hampen '. Analysen er opdelt i flere trin: 1. En analyse af kommunale kulturelle visioner i et kulturteoretisk perspektiv. 2. En tilsvarende analyse af aktivitetens formål, - lever den op til visionen? 3. En analyse af spørgsmålene, lever de op til målet? 4. Det digitale spørgeskema 5. En analyse af eksempel på svarene på et spørgsmål. 6. En tilfredshedsmåling på involverede kulturkonsulenters holdning til digitale spørgeundersøgelser 2.2.7.1 Analyse af kommunale visioner på kulturområdet De 2 eksempler på kommunale visioner beskrevet tidligere (afs. 1.5.7) fortæller grundlæggende om kommunernes syn på begrebet kultur. Herning Kommune (2008) bruger ord som 'skabe identitet og fællesskab', 'øge livskvalitet' og 'selvudfoldelse'. Syddjurs Kommune (2015b) benytter ord som 'kulturel identitet', 'nytænkning', 'samarbejde' og 'involvering'. Delkonklusion: I begge tilfælde peger de anvendte ord og begreber på, at visionerne i kommunerne mest hælder til det dynamiske 'komplekse' kulturbegreb (Jensen 2005) og i mindre grad til det mere statiske 'beskrivende' kulturbegreb (definition af Jensens beskrivende/komplekse kulturbegreb er i afs. 1.5.2). 2.2.7.2 Analyse af målsætning Landsbytræffet havde følgende formål: Formålet med landsbytræffet er at vise forskellige typer af landsbyer - forudsætninger, omgivelser, vilkår hvordan man skaber ideer, udvikler videre og omsætter ideerne konkret

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 34 af 64 hvordan landsbyernes knowhow og borgernes mangfoldighed sammen skaber nyt hvordan meningsudveksling på tværs af kommune- og landsgrænser og på tværs af viden og interessefællesskaber kan være springbræt for nyt fokus, alternative projekter eller bare en bedre måde at gøre tingene på. De gode idéer behøver man ikke altid at få selv man kan også netværke sig frem til dem! Syddjurs Kommune 2014 I træffets målsætning optræder begreber som 'idéer', 'videreudvikle', 'skabe nyt', 'springbræt' og 'bedre måder', begreber som er nøgleord i det komplekse kulturbegreb. Delkonklusion: Målsætningen for træffet styrker intentionerne i de nævnte visioner og viser en styrkelse af de to analyserede kommunale visioner, der pegede hen mod det komplekse kulturbegreb. 2.2.7.3 En analyse af spørgsmålene, lever de op til målet? Case: Fra den tværkommunale gruppe bag projektet blev det besluttet at kvalitetskontrollere landsbytræffet, for at sikre sig, at formålet med træffet var nået. Desuden ønskedes også eventuelle udviklingsmuligheder identificeret. Opgaven med udarbejdelse, udsendelse, indsamling og rapportering af de digitale spørgeskemaer blev overdraget nærværende opgaves forfatter. Da der var 2 grupper af deltagere på træffet - besøgende og stadeholdere - blev der produceret 2 skemaer, et til hver gruppe. Oplæg til spørgsmål til stadeholdere var følgende: 1) Var du tilknyttet en stand og hvilken? 2) Hvordan blev du opmærksom på, at det var muligt at være med på en stand / med et oplæg? - Personlig henvendelse/mail/ Andet/Facebook/sociale medier 3) Hvilke projekter har inspireret dig i dag? 4) Har du fået nye kontakter du muligvis vil gøre brug af? 5) Fik du tilstrækkelig med information inden træffet?

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 35 af 64 6) Hvad manglede? 7) Vil du anbefale andre i dit netværk til at deltage på træffet? 8) Vil du selv deltage i et Landsbytræf 2015, hvis muligt? Syddjurs Kommune (2014d), se empiriafsnit 5.1. Anskues spørgsmålene med 'det komplekse kulturbegrebs briller', og når også træffets målsætning betragtes på samme måde, er især følgende spørgsmål relevante: 3) Hvilke projekter har inspireret dig i dag? 4) Har du fået nye kontakter, du muligvis vil gøre brug af? 6) Hvad manglede? Delkonklusion: Træffets målsætning må anses at være dækket ind ved blot 3 af de 8 spørgsmål. Øvrige spørgsmål må betragtes som overflødige, men har dog betydning rent logistisk og PRmæssigt som fx 2) Hvordan blev du opmærksom på, at det var muligt at være med på en stand / med et oplæg? Svarene her kan vise, hvilke PR-kanaler som har givet størst fremmøde. 2.2.7.4 Det digitale spørgeskema Analyse (dokumentation): Hele spørgeskemaet til stadeholdere er vist i bilag 7. Neden for i figur 9 vises som eksempel, hvordan spørgsmål 6 (Fik du tilstrækkelig med information inden træffet?) blev omsat til et digitalt format: Figur 9: Hentet fra Syddjurs Kommune (2014c). Se empiri i afs. 5.1 og bilag 7. Blev spørgsmålet besvaret med 'nej', og kun i dette tilfælde, fremkom en box, hvor respondenten kunne skrive, hvad der manglede (se figur 10):

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 36 af 64 Figur 10: Hentet fra Syddjurs Kommune (2014c). Se empiri i afs. 5.1 og bilag 7. Delkonklusion: I eksemplet lige ovenfor er vist en af styrkerne ved digitale spørgeskemaer: Spørgeskemaet kan gøres dynamisk så kun visse spørgsmål skal besvares og visse billeder vises, hvilket styres af svaret på forrige spørgsmål. Dette er ikke muligt ved papirmediet! I forhold til papirmediet skal følgende fordele nævnes (dog ikke vist i ovenstående eksempel, men omtalt i forfatterens 'Spørgeskema-manual'(Tscherning 2015): I spørgeskemaet kan indsættes Video eller video-links til fx. YouTube, som kan forklare spørgsmålenes baggrund. Så længe spørgeskemaerne 'er ude i marken og besvares' kan besvarelserne tjekkes løbende. Spørgeskemaet kan redigeres/rettes løbende. 2.2.7.5 En analyse af svarene på et spørgsmål Det er her vi har den egentlige kvalitetskontrol af projektet, nemlig de involverede stadeholdere og besøgendes mening om projekt 'Landsbytræf'! Analyse (dokumentation): Hele besvarelsen fra stadeholderne er vist i bilag 7. Som eksempel er her vist den samlede besvarelse fra stadeholdere på de to spørgsmål 6. Fik du tilstrækkelig med information inden træffet? 7. Hvad manglede?

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 37 af 64 Figur 11: Hentet fra Syddjurs Kommune (2014c). Se empiri i afs. 5.1 og bilag 7. Ovenfor i figur 11 er som eksempel vist besvarelse af spørgsmålet om manglende information om træffet set fra stadeholdere. Med udgangspunkt i dette ene område - manglende information før træffet - fremgår det, at 3 ud af 13 (ca. 25 %) manglede informationer, og alle, der savnede informationer, angiver i svaret, hvad de savnede: (1) Jeg manglede en nærmere fornemmelse af, hvad træffet gik ud på - og fik info ret sent forud for træffet - men det betød ikke noget for selve deltagelsen - ville blot have været rart at vide lidt mere forud for. (2) Oplysninger og skraphed omkring formålet. Samt at det var muligt for landbyer også kunne have sin egen stand. (3) Jeg manglede en oversigt over hvem der deltog, og fra hvilke kommuner. Hvilke deltagere ville komme fra min egen kommune. Jeg manglede at kunne netværke med dem. Jeg ville gerne have kunnet lavet noget research forinden. Syddjurs Kommune (2014c). Se empiri i afs. 5.1 og bilag 7.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 38 af 64 I alle 3 kommentarer er der udviklingspunkter som træffets arrangører kan vælge enten at se bort fra eller udvikle. Udviklingspunkter, der kan tyde på bedre resultater. Alle 3 kommentarer forholder sig i realiteten til træffets formål, selv om dette blot er svarene på et spørgsmål. (Syddjurs Kommune 2014) Formålet Eksempel på indsamlet svar. Mål med landsbytræffet er at vise Se ovenfor og fig. 11. opfyldt? forskellige typer af landsbyer - (1) Jeg manglede en nærmere fornemmelse af, Nej forudsætninger, omgivelser, vilkår hvad træffet gik ud på - og fik info ret sent forud for træffet - men det betød ikke noget for selve deltagelsen - ville blot have været rart at vide lidt mere forud for. hvordan man skaber ideer, udvikler? videre og omsætter ideerne konkret hvordan landsbyernes knowhow og (1) Jeg manglede en nærmere fornemmelse af, Nej borgernes mangfoldighed sammen skaber nyt hvad træffet gik ud på [...] ville blot have været rart at vide lidt mere forud for. hvordan meningsudveksling på (2) Oplysninger og skraphed omkring formålet. Delvis tværs af kommune- og landsgrænser og på tværs af viden og interessefællesskaber kan være springbræt for nyt fokus, alternative projekter eller bare en bedre måde at gøre tingene på. Samt at det var muligt for landbyer også kunne have sin egen stand. De gode idéer behøver man ikke 3) Jeg manglede en oversigt over hvem der Nej altid at få selv man kan også netværke sig frem til dem! deltog, og fra hvilke kommuner. Hvilke deltagere ville komme fra min egen kommune. Jeg manglede at kunne netværke med dem. Jeg ville gerne have kunnet lavet noget research forinden Tabel 3: Kvalitetskontrol. Eksempel på kvalitetskontrol ved at sammenholde træffets målsætning med svar på et spørgsmål

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 39 af 64 I tabel 3 ovenfor er træffets målsætning som eksempel sammenholdt med 3 (kvalitative) svar. Forfatteren har i kolonnen længst til højre foretaget en vurdering af, om målsætning er opfyldt ifølge svarene på blot et spørgsmål. Ud fra det viste spørgsmål og de afgivne kommentarer viser kvalitetskontrollen i eksemplet, at træffets målsætning kun er delvis opfyldt eller slet ikke opfyldt (se kolonnen længst til højre i tabel 3). Delkonklusion, svarene: Spørgeskemaer - ikke nødvendigvis digitale - kan bidrage til kvalitetskontrol af kommunale initiativer. For at kunne foretage en sådan, skal der dog foreligge et beskrevet mål med aktiviteten. Delkonklusion, den tekniske side: I eksemplet lige ovenfor er vist en af styrkerne ved digitale spørgeskemaer: Resultaterne vises automatisk grafisk. I forhold til papirmediet skal følgende fordele nævnes (dog ikke vist i ovenstående eksempel, men omtalt i forfatterens 'Spørgeskemamanual' (Tscherning 2015): Grafisk visning af alle kvantitative resultater. Format normalt valgfrit. Besvarelserne opsamles i regneark - Excel-format - og kan eksporteres umiddelbart. Adgang til statistiske analyser af kvantitative data (pivot-tabeller og tests). 2.2.7.6 En tilfredshedsmåling på involveredes holdning til digitale spørgeundersøgelser Besvarelserne fra hhv. besøgende og stadeholdere blev af forfatteren samlet i 2 rapporter og videregivet til projektgruppen (jfr. tidligere). Spørgsmålet er her, om besvarelserne fra landsbytræffet kunne benyttes som kvalitetskontrol og udvikling af landsbytræffet. Et er at udsende et spørgeskema og modtage en række svar, der så indgår i 2 rapporter. Men spørgsmålet er, om de 2 rapporter så indgår i en kvalitetskontrol og videreudvikling af det regionale Landsbytræf-initiativ. For at fremskaffe evidens omkring dette forhold er der via spørgsmål i mail indhentet svar fra 2 kommunale kulturmedarbejdere, som begge er medlem af tidligere omtalte projektgruppe. Begge har i øvrigt været involveret i udarbejdelse af de stillede spørgsmål i selve spørgeundersøgelsen. De stillede kvalitetskontrolspørgsmål og svar fremgår af bilag 8.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 40 af 64 Delkonklusion: Ud fra de modtagne svar (bilag 8) skal følgende bemærkes: Digitale spørgeskemaer som værktøj til analyse og videreudvikling af kommunale initiativer er med positivt resultat anvendt ved landsbytræf 2014. Således fremgår det, at Rapporterne blev godt modtaget. De var let overskuelige og tydelige. Besvarelserne er en del af grundlaget for planlægningen af træffet i 2015. Planlægningen af træffet er i gang. Besvarelserne vedr. de enkelte elementer af Landsbytræffet 2014 indgår som en vigtig del af designet for næste træf. 2.3 Diskussion Den efterfølgende diskussion er delt op i 2 dele: 1. en diskussion af resultater i afs. 2.3.1 og 2. en diskussion af de valgte metoder i afs. 2.3.2. Diskussionen af resultater vil bl.a. indeholder en præsentation af analysernes resultater, der giver svar på problemformuleringen, men også andre resultater, som er fremkommet i forfatterens analyse, vil blive omtalt. Omkring diskussionen af de valgte metoder vil der blive sat fokus på undersøgelsernes pålidelighed og gyldighed. 2.3.1 Diskussion af resultater Lauritzen (2012, 2) skriver, at "Spørgsmål fortæller mere om dem, der spørger, end om dem, der svarer.". Udsagnet er korrekt når vi diskuterer facilitering (afs. 2.2.1 og 2.2.6), hvor det er vigtigt, at facilitator er så anonym som mulig. Facilitering vil være et relevant punkt i et kommunalt regi ved facilitering af en nystartet projektgruppe omkring fx udvikling af en ny kommunal kulturel aktivitet. Ved kvalitetskontrol af kommunale kulturelle aktiviteter (afs. 2.2.7), gør andre forhold sig gældende. Kvalitetskontrollen foregår ved at sammenholde aktivitetens mål med aktivitetens forløb. Her vil spørgsmålene selvsagt rumme spørgsmål affødt af aktivitetens mål (se case

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 41 af 64 landsbytræf i afs. 2.2.7). Spørgsmålene må også kunne forventes at være produceret inden for den værdimæssige ramme, som spørgeren arbejder indenfor. Omkring kommunale kulturelle aktiviteter fremgår det af analysen (jfr. afs. 2.2.7.1), at den værdimæssige ramme er relateret til det komplekse kulturbegreb (defineret i afs. 1.5.2). Kan samfundsperspektivet anvendelsesformer overføres til en kommunal praksis? Dahler-Larsens (2015) samfundsperspektiv på de syv anvendelsesformer er analyseret i relation til videreudvikling af kommunale kulturelle aktiviteter. Den her i opgaven medtagne empiri viser, at 3 af Dahler-Larsens syv anvendelsesformer (beskrevet i af. 2.2.3) kan indgå i et udviklingsforløb, nemlig: (2) evaluering som læreproces, (3) den oplysende evaluering og (7) den konstitutive (utilsigtet). Øvrige former kan ifølge Dahler-Larsens (2015) tilskrives formål, hvor der ønskes manipulering af medmennesker som fx fastholde rangordning, overvågning af andre, taktisk styring, skalkeskjul for politisk magtudøvelse eller et påkrævet kulturelt ritual. Dahler-Larsens (2015) syv anvendelsesformer bidrager til at sætte perspektiv på formålet med en evaluering og bidrage til, at de mennesker, som udarbejder evalueringer, bevidstgøres om deres rolle og evalueringens formål. Skal roller og formål så kun betragtes isoleret uden en værdimæssig/kulturel kontekst? Sker dette isoleret, kan kvalitetsforbedring og udvikling være vanskelig. Inddrages desuden kulturelle begreber som vist i analysen af Landsbytræffet (jfr. afs. 2.2.7), opstår der en syntese mellem kulturelle værdier, roller og formål. Er alle spørgemetoder lige relevante ved videreudvikling af kommunal kulturel praksis? Boolsens (2008, p. 28-31) 5 forskellige spørgemetoder må anses for at være relevante i dag i en kommunal praksis. Mulighederne i dag (2015) og folks rutinemæssige brug af digitale medier åbner op for metoder, som for 10 år siden var ukendte. Gotveds (2006, 12) reference fra en undersøgelse i 1999 indeholdt således ingen forventning om e-mail som et obligatorisk kommunikationsmedie.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 42 af 64 Dette er helt anderledes i dag: Borgere skal have en NemId og dermed en e-mail (Syddjurs Kommune 2015c). Derved muliggøres 'strømlinede' processer, hvor respondenterne kan kontaktes elektronisk og blot klikke på et link til undersøgelsen. Digitale spørgeskemaer kan gøres dynamiske, så spørgsmål kan gøres afhængige af tidligere svar, hvilket kan reducere antallet af spørgsmål, der skal besvares (jfr. fx. fig. 9 og 10 i afs. 2.2.7.4). På dataopsamlingssiden findes der i dag teknikker, som automatiserer processen fra dataindsamling over statistisk analyse og til grafisk formidling af resultater. Hvilken betydning har spørgeskema-metodetrin i en kommunal praksis? De 3 forskellige udformninger af metodetrin som er analyseret (Boolsen 2008, Kvale og Brinkmann 2008 og Tscherning 2015) indeholder alle en fællesmængde af trin. Skal disse metodetrin efterleves, så skal den kommunale praksis operere med: en systematisk tilgang et professionelt kendskab til de digitale metoder og muligheder fx grafik, Excel og pivot-tabeller et overordnet kendskab til statistiske begreber som sandsynlighed og signifikans. en bevidsthed om vigtigheden af verifikation af data fx Relevans. Præcision. Validitet (gyldighed). Reliabilitet (pålidelighed). Skal digitale spørgeskemaer rutinemæssigt benyttes i en kommunal praksis som udviklingsværktøj, stilles der krav til kulturmedarbejderen, krav der dog forventes at kunne imødekommes ved intensiv uddannelse/kursus og erfaringsudveksling, fx på tværs af kommuner. Kan kulturelle aktiviteter udvikles uden kendskab til statistiske værktøjer og metoder til analyse? Som nævnt ovenfor stilles der krav om "et overordnet kendskab til statistiske begreber som sandsynlighed og signifikans". Dette er som minimum en nødvendighed ved analyse af større kvantitative undersøgelser (jfr. Mormonundersøgelsen omtalt i afs. 2.2.5). I afsnit 2.2.5 om statistiske værktøjer og metoder til analyse blev det påvist, hvordan brug af signifikansbegrebet tilføjede vigtig validitet (gyldighed) til konklusioner ved undersøgelsen.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 43 af 64 Kan facilitering bidrage til videreudvikling af kulturelle aktiviteter? I Syddjurs Kommunes kulturafdeling og HR-afdeling findes ikke personer med specifik facilitatorerfaring i dag. Videreudvikling af kulturelle aktiviteter indeholder to aspekter: udvikling internt i virksomheden og implementering af aktiviteter eksternt (i fx foreninger, byer, landsbyer, hos børn, etc.). I begge tilfælde må det forventes, at facilitering kan bidrage med en forankring (ejerskab) af kulturelle aktiviteter. Facilitering med inddragelse af digitale spørgeskemaer som metode vil kunne bidrage til denne forankring (jfr. facilitator-case i afs. 2.2.6). Hvordan benyttes kvalitetskontrol, og hvordan kan digitale spørgeundersøgelser udvikle kulturelle aktiviteter? For det første: Det skal anføres, at det digitale medie ikke er en forudsætning for udvikling af kulturelle aktiviteter. Det digitale medie skal i stedet ses som en mulighed for kultur-'arbejderen', så dennes arbejde automatiseres på spørgeskema-siden. Fremdeles: I casen Landsbytræf (afs. 2.2.7) sættes i stedet mere fokus på kulturbegreber, værdier, visioner og målsætninger som vigtige 'parametre' ved kvalitetskontrol og udvikling. Sættes dette fokus, kan der ske en analyse af målsætningen, og et kvalitetskrav kan defineres. Endelig: Først når der sættes fokus på kulturbegreber, værdier, visioner og målsætninger som vist i case Landsbytræf (afs. 2.2.7), kan en given aktivitets kvalitet defineres, kvalitetskontrol kan foretages af aktiviteten, og udvikling kan foretages. 2.3.2 Diskussion af metoder I det efterfølgende vil de valgte metoder blive diskuteret og der vil blive sat fokus på undersøgelsernes pålidelighed og gyldighed. Spørgsmålet og dets natur (Lauritzen 2012) Formålet med at inddrage Lauritzen (2012) var ikke blot et ønske om at undersøge pålidelighed og gyldighed, men yderligere skulle ikke kun svaret få opmærksomhed, men også selve spørgsmålets natur.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 44 af 64 Ved digitale spørgeundersøgelser er der naturligvis lagt vægt på spørgsmålets udformning, men forfatterens erfaring er, at fokus automatisk vendes mod en analyse af svarene. Derfor er Lauritzens (2012, 5) opfordring: Overvej, hvad der ville ske, hvis vi ikke stillede spørgsmål eller overlod spørgsmålene til nogen andre fx dem, vi gerne vil blive klogere på eller (som leder, konsulent etc.) faciliterer udvikling for. En nyttig opfordring der medfører, at især empiri om facilitering (afs. 2.2.6) ses i et klarere lys og understøtter facilitators rolle som beskrevet af Carlsen & Woude (2009, 9): Facilitering er en professionel praksis, der har til formål at gøre det let for en gruppe mennesker at nå et på forhånd aftalt mål gennem en proces, der ledes af en facilitator ved hjælp af kommunikation. Facilitering fra fransk facile = nemt, let. Forfatterens empiri om facilitering ses i et klarere lys og opnår større validitet, da forfatterens spørgsmål som mål havde, at den faciliterede gruppe selv skulle undre sig og selv stille spørgsmål, hvor det var nødvendigt (jfr. analyse af facilitering i afs. 2.2.6). Samfundsperspektivet på kulturbegrebet (Jensen 2005, Grundbog i kulturforståelse) At inddrage Jensens 2005 to kulturbegreber (det beskrivende og det komplekse kulturbegreb) i analysen af Landsbytræffet (afs. 2.2.7) var nyttigt ved afklaring af validiteten af kvalitetskrav til en given aktivitet. Først ved at inddrage kulturbegreberne i analysen af visioner og målsætning fremkommer et velafgrænset kvalitetskrav, hvorudfra spørgsmål og besvarelser kunne analyseres. Spørgsmålene kunne analyseres for relevansen af aktivitetens målsætning (se afs. 2.2.7.3) og svarene kunne herefter knyttes til aktivitetens mål (jfr. afs. 2.2.7.5). Pålideligheden af spørgeskemaundersøgelser af kulturelle aktiviteter kan derfor øges ved under et at anskue aktivitetens målsætning, organisationens visioner og kulturbegreber. Samfundsperspektiv på det at evaluere (Dahler-Larsen 2015)

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 45 af 64 Formålet med at inddrage Dahler-Larsens (2015, 3-11) syv evalueringsformål var et ønske om at sætte egne spørgeundersøgelser (jfr. oversigt over empiri i afs. 5.1) ind i en ramme, en struktur, der kunne understøtte egne empiriske undersøgelser. Analysen i afs. 2.2.3 viste, det var muligt at sætte egne empiriske undersøgelser ind i sådan en ramme. Desuden viste det sig muligt at kategorisere egne undersøgelser, hvilket bidrager til gyldigheden af Dahler-Larsens (2015, 3-11) syv evalueringsformål. Evalueringsmetoder og den digitale verden (Boolsen 2008 og Gotved 2006) Boolsens (2008) og Gotveds (2006) arbejder med evalueringsmetoder må anses for at være både pålidelige og gyldige, men bærer præg af, at materialet er forældet i dag (2015), da metoder og værktøjer fra den digitale verden er fraværende. Fx har landets borgere i dag normalt en NemId og en E-mail (Syddjurs Kommune 2015c). Metodetrin ved udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelser (Boolsen 2008, Kvale og Brinkmann 2008) Analysen af de af hhv. Boolsens (2008) og Kvale og Brinkmanns (2008) beskrevne metodetrin viser, at de er meget ens, og bekræfter de af forfatteren udviklede trin (Tscherning 2015) som indeholder samme elementer. Boolsens (2008) og Kvale og Brinkmanns (2008) arbejder indeholder dog ikke en inddragelse af muligheder i dag (2015) i den digitale verden, som åbner op for helt andre praktiske tilgange til spørgeundersøgelser. Praktiske tilgange som kan automatisere spørgeundersøgelser fra idé til rapportering af resultater. Hverken Boolsens (2008) og Kvale og Brinkmanns (2008) inddrager den grafiske formidling af analyseresultater. Denne tilgang er kun fundet i litteratur, der kun er tilgængelig på nettet, fx hos Skovlund (2013, 21-26), der som tidligere nævnt (afs. 1.5.5) skriver: Tilgangen er [...] at præsentere data visuelt med vægten lagt på letforståelig kommunikation. Styrken ved grafer er, at de fleste kan tyde en visuel fremstilling af data, mens færre har kendskab til betydning af begreber som standardafvigelse [...]

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 46 af 64 Statistiske metoder og værktøjer (Boolsen 2008, Skovlund 2013 og Vogt-Nielsen og Jakobsen 2009) som metodetrin ved digitale spørgeundersøgelser. Som Skovlund (2013, 21-26) skriver ovenfor: [...] færre har kendskab til betydning af begreber som standardafvigelse [...] Boolsens (2008) forsøger derfor også i sin bog 'Spørgeskemaundersøgelser, fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene.' at råde bod herpå. I bogen er der et helt kapitel (Boolsens 2008, 161-218) med beskrivelse af statistiske metoder. Ingen af de nævnte forfattere omtaler de muligheder for proces-automatisering af spørgeundersøgelser, der ligger i den digitale verden. Facilitering (Carlsen& Woude 2009) og spørgeskemaundersøgelser (Rambøll Management Consulting u.å.) I litteraturen er der ikke fundet svar på brug af digitale spørgeundersøgelser som værktøj ved facilitering. Forfatteren har analyseret facilitering via digitale spørgeundersøgelser for at indkredse fordele og ulemper. Som empiri bidrager således kun forfatterens egne undersøgelser (afs. 2.2.6). Anvender facilitator værktøjer fra den digitale verden, viser resultater fra analysen, at der opstår væsentlige fordele omkring det at facilitere og omkring kommunikation (jfr. sidst i afs. 2.2.6). Kvalitetskontrol og udvikling (Herning Kommune 2008 og Syddjurs Kommune 2015) Digitale spørgeundersøgelser som værktøj er blevet vurderet af involverede kulturkonsulenter for at undersøge metodens gyldighed. Deres evaluering af værktøjet er omtalt i afs. 2.2.7.6 og svarene er vist i bilag 9. Et andet 'indblik' i den konkrete case har været at analysere kommunale visioner, konkret målsætning, spørgsmål og svar med specifikke 'kultursyn'-briller for at undersøge, om kulturelle aktiviteter kan påføres en større grad af kvalitet (pålidelighed). Dette indblik gav en række opmærksomhedspunkter i form af delkonklusioner (se afs. 2.2.7) og generelt kan sammenfattes, at kulturelle aktiviteter kan kvalitetskontrolleres.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 47 af 64 3. Konklusion I det efterfølgende sammenfattes opgavens resultater, og der besvares opgavens problemformulering, som lyder: Opgaven søger en besvarelse af, hvorledes kulturelle aktiviteter videreudvikles ved brug af digitale spørgeundersøgelser i en kommunal praksis. Når kommunale kulturelle aktiviteter analyseres ud fra Jensens (2005) kulturbegreber kan kvaliteten af disse aktiviteter defineres, og relevante spørgsmål til kvalitetskontrol kan produceres. Ved kvalitetskontrol af kulturelle aktiviteter er det påvist, at digitale spørgeskemaer med fordel kan anvendes, hvis der er et ønske om at drage nytte af muligheder i den digitale verden. Muligheder som fx omfatter kommunikation via grafik og proces-automatisering af de enkelte metodetrin. Videreudvikling af kommunale aktiviteter består af mange elementer både på det personlige plan (den ansatte kulturarbejder), i den kommunale kulturafdeling, i det politiske system og blandt kommunens borgere. Det er i denne opgave fundet, at en forankring af kommunale initiativer kan ske ved at inddrage facilitering. Digitale elementer i denne facilitering er naturligvis ikke en forudsætning, men kan bidrage til en automatisering af elementer i processen, gående fra kvalitetskontrollen til kommunikationen med den faciliterede gruppe. Metodetrin ved generering af spørgeskemaer er analyseret. Følges disse metodetrin opnås øget kvalitet i arbejdet. Skal disse metodetrin efterleves ved digitale værktøjer, stilles der krav til den kommunale praksis om systematisk tilgang, professionelt kendskab til de digitale metoder og muligheder, overordnet kendskab til statistiske begreber og en bevidsthed om vigtighede af verifikation af data. Viden og færdigheder omkring anvendelse af grafik ved rapportering må også anses som et vigtigt område.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 48 af 64 Ved analyse af større datamængder, som det er foretaget i denne opgave, anses et kendskab til de digitale metoder og muligheder ikke at være tilstrækkeligt. Kendskab er utilstrækkeligt for at kunne arbejde med disse metoder. I stedet kræves viden og erfaring om statistik i den kommunale praksis, hvis større undersøgelser skal være pålidelige. I analysen blev det således påvist, hvordan brug af signifikansbegrebet tilføjede vigtig validitet (gyldighed) til konklusioner ved en undersøgelse.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 49 af 64 4. Perspektivering I dette afsnit anføres, hvad konklusionen kan anvendes til, hvilken betydning konklusionen har og hvilke konsekvenser, den kan få: Den digitale verden indeholder mange nye muligheder omkring spørgeundersøgelser. Disse muligheder er endnu ikke behandlet i tilgængelig litteratur. På internettet er disse muligheder dog beskrevet i et stort omfang, jfr. fx litteraturlisten (afs. 5), og ud fra søgning på internettet må det konkluderes, at brugen af digitale spørgeskemaer fx er et rutinemæssigt værktøj i folkeskolen og HF/gymnasier. I 3K-undervisningen er de digitale muligheder ikke medtaget. En opfordring til at inddrage disse værktøjer i 3K-undervisningsplanen vil derfor være nærliggende. Begreber som kvalitet og kvalitetskontrol er ikke berørt i 3K-undervisningen. I opgaven er der påvist en sammenhæng mellem kulturbegreber, målsætninger, værdier og kvalitet, og der skal her opfordres til, at disse begreber inddrages i 3K-undervisningsplanen. Mht. professionsfeltet, som kunne være kulturafdelingen i en kommune, er det vist, hvordan digitale værktøjer kan være nyttige ved kvalitetskontrol og som støtte til udvikling. Udfordringen er her, at kendskabet til digitale værktøjer synes at være mangelfuldt i en given kommunal kulturafdeling. For at råde bo herpå anbefales i kulturafdelinger et øget fokus på undervisning/kursus og erfaringsudveksling i de digitale værktøjer fx på tværs af kommuner.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 50 af 64 5. Litteratur Boolsen, Merete Watt (2008): Spørgeskemaundersøgelser, fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene. København, Hans Reitzels Forlag. 238 s. Carlsen, Anne Weber & Woude, Frans van der (2009): Facilitering af tværprofessionelle læreprocesser. [online]. VIA University College/Læreruddannelsen i Silkeborg. FACILITATOR. Tilgængelig fra: http://www.viauc.dk/projekter/professionerpaatvaers09/documents/doc_undervisere/procesr apport%20260809.pdf - Fil: Proces i tilegnelse af facilitering.pdf. [Downloaded 2.2.2014]. Dahler-Larsen, Peter (2015): Den syvende evalueringsanvendelse: skolens virkelighed ændres umærkeligt. [online]. Tilgængelig fra: http://www.academia.edu/3561297/den_syvende_evalueringsanvendelse_skolens_virkelighed_ ændres_umærkeligt. [Downloaded 18.4.2015] Føge, Peter & Hegner, Bonnie (2011): Primus. Grundbog og Håndbog til almen studieforberedelse. [online]. Århus, Forlaget Systime. ibog. Tilgængelig fra: http://primus.systime.dk/. [Downloaded 19.4.2014]. Gotved, Stine (2006). Spørgeskemaer: papir versus web. [online]. København, CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse. Tilgængelig fra: http://www.business.aau.dk/~csp/gang_05/spoergeskemaer_-_papir_versus_web.pdf. [Downloaded 17.4.2015]. Hansen, Rolf (2010): Trivsel i selvbærende team - en evaluering af trivsel blandt medarbejdere på Danmarks posthuse, set ud fra medarbejdernes perspektiv. [online]. Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet, 80 s. Tilgængelig fra: http://rolf-hansen.dk/kandidatspeciale%20231110.pdf. [Downloaded 3.3.2014]. Herning Kommune (2008): Kulturpolitik. [online]. Herning Kommune, 13 s. Tilgængelig fra: http://kommunen.herning.dk/media/1122912/kulturpolitik-pdf.pdf. [Downloaded 23.5.2015]. Jensen, Iben (2005): Grundbog i kulturforståelse. Roskilde Universitetsforlag. Frederiksberg. 147 s.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 51 af 64 Jensen, Maria Bach m.fl. (2014a): Livet som mormon (besvarelse af opgave). Et feltarbejde i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Diakonhøjskolen, hold 3K-13, 42 s. Jensen, Maria Bach m.fl. (2014b): Livet som mormon, data til besvarelse af opgave. Et feltarbejde i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Diakonhøjskolen, hold 3K-13. - Indhold: Regneark med 170 besvarelser fra spørgeundersøgelse. Stillet til rådighed for forfatteren i 2014 med det formål, at beskrive statistiske metoder. Kvale, Steinar og Brinkmann, Sven (2008): InterView. Introduktion til et håndværk. København, Hans Reitzels Forlag. 2. udg. 376 s. Lauritzen, Pia (2012): Spørgsmålet er svaret. [online]. Kommunikationsforum. 5 s. Tilgængelig fra: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/ph-d-forsvar-om-spoergsmaal. [Downloaded 17.3.2015]. Lauritzen, Pia (2015): Spørgsmål. [online]. Århus Universitet, Tænkepauser nr. 28. 63 s. Tilgængelig fra: http://da.unipress.dk/media/3556013/sp_rgsm_l.pdf. [Downloaded 3.5.2015]. Rambøll Management Consulting (u.å.): Tjek på Teamet. [online]. Attractor Kurser, 7 s. Tilgængelig fra: http://www.attractor.dk/laermere/artikler/~/media/f6dcae34bddb48bb944816c75aff5721.ashx. [Downloaded 10.5.2015]. Ravn, Ib og Adriansen, Hanne (2009): Facilitering af studiemiljø. [online]. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, 16 s. Tilgængelig fra: http://edu.au.dk/fileadmin/www.dpu.dk/forskning/forskningsprogrammer/organisationoglaering/ rapporterogworkingpapers/forskning_organisation-og-laering_20101118132359_wp---hanneadriansen-og-ib-ravn---facilitering-af-studiemiljoe-f2009---evaluering.pdf. [Downloaded 3.3.2014]. Skovlund, Stephan (2013): Grundlæggende statistik - Statistik med fokus på anvendelighed i erhvervslivet. [online]. Statlearn.com, 239 s. Tilgængelig fra: http://peritoconsulting.com/uf/90000_99999/90390/054f7b13ab6a053786f0dc015794bbdd.pdf. [Downloaded 5.5.2015].

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 52 af 64 Syddjurs Kommune (2014): Landsbytræf. [online]. 9 s. Tilgængelig fra: http://www.kulturkommune.dk/upl/website/indholdsside1/projekt.pdf. [Downloaded 22.5.2015]. Syddjurs Kommunes (2015a): www.kulturkommune.dk. [online].(kulturafdelingens hjemmeside). Tilgængelig fra: http://www.kulturkommune.dk/. [Downloaded 1.5.2015]. 5 Syddjurs Kommune (2015b): Kulturpolitik frem mod 2020. Syddjurs som Kulturkommune. [online]. 13 s. Tilgængelig fra: https://www.syddjurs.dk/sites/default/files/pdf/kulturpolitik frem mod 2020 Vedtaget i Byrådet Syddjurs Kommune den 25 februar 2015.pdf. [Downloaded 22.5.2015]. Syddjurs Kommune (2015c): Borgerservice. [online]. 1 s. Tilgængelig fra: http://www.syddjurs.dk/indhold/om-syddjurs-kommune. [Downloaded 22.5.2015]. Tscherning, Jørgen H. (2015): Spørgeskema-manual. Vejledning til digitale spørgeskemaundersøgelser. Syddjurs Kommune, 19 s. - Praktikopgave. Studieprodukt fra forfatterens praktik i kulturafdelingen i Syddjurs Kommune 1.8.2014-1.2.2015. Spørgeskema-manualen kan hentes her: http://tscherning.mono.net/14316/2015.01 Spørgeskema-manual To sider fra manualen er vist i bilag 2. Vestergaard, Gunver (u.å.): Hvordan undersøger man kultur. [online] 9 s. Tilgængelig fra: http://samfnuwebsite.systime.dk/fileadmin/filer/tekster/emne7/t_gv_undersoeg_kultur.pdf. [Downloaded 26.10.2012]. Vogt-Nielsen, Karl og Jakobsen, Flemming (2009): Amagerpanelet.dk. Forsøg med lokalt elektronisk borgerpanel. [online]. København, CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse. Tilgængelig fra: http://casa-analyse.dk/files/rapporter-miljo/2009-2010/amagerpanelet.pdf. [Downloaded 24.4.2015]. Hjemmesider 5 Redaktør på kulturkommune.dk er nærværende opgaves forfatter.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 53 af 64 Google Docs (2015). Google Drev. [online]. Tilgængelig fra: https://www.google.com/intl/da_dk/drive/. [Downloaded 7.5.2015]. 5.1 Empiri (egne undersøgelser) Favrskov Kommune (2015): Landsbytræf. Brugerevaluering af spørgeskemaer som metode. Svar via mail 26.5.2015 fra informant-1, specialkonsulent, Favrskov Kommune, Teknik og Kultur. - Svaret er vist i bilag 8. Syddjurs Kommune (2014a): Evaluering af pjece og hjemmeside for 'Sommerferieaktiviteter for børn'. - Formål: Evalueringen skal danne baggrund for tiltag omkring 2015-aktiviteter. - Værktøj: SurveyMonkey. - Spørgeskema og evaluering kan hentes her: http://tscherning.mono.net/14073/2014-08 Evaluering Syddjurs Kommune (2014b): Indsamling af fritidsguide-kompetencer. - Formål: Indsamling af fritidsguide-kompetencer til 'databank' med hvem, der har været på kursus. - Værktøj: SurveyMonkey. - Evaluering kan hentes her: http://tscherning.mono.net/14073/2014-08 Evaluering Syddjurs Kommune (2014c): Evaluering af Landsbytræf. - Værktøj: Google Docs. - Spørgeskemaer og apporter kan hentes her: http://tscherning.mono.net/14276/2014-11 landsbytræf Stadeholderes evaluering er vist i bilag 7. Syddjurs Kommune (2014d): Spørgsmål til evaluering af Landsbytræf. [Mail]. Mail til forfatteren fra Maria Work Nygård, kulturkonsulent ved Syddjurs Kommune, pr. 30.10.2014. Syddjurs Kommune (2015): Landsbytræf. Brugerevaluering af spørgeskemaer som metode. Svar via mail 7.6.2015 fra informant-2, arkitekt, Syddjurs Kommune, udvikling. - Svaret er vist i bilag 8.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 54 af 64 Tscherning. Jørgen H. (2014): Data og erfaringer fra understøttelse af facilitering ved hjælp af digitale spørgeskemaundersøgelser. - Studieprodukt fra forfatterens 3K-uddannelse. Værktøj: SurveyMonkey. - Følgeskrivelse til team, spørgeskema og besvarelser kan hentes her: http://tscherning.mono.net/13784/2014-02 Facilitering Følgeskrivelse er vist i bilag 5. Svarene fra spørgeundersøgelsen er vist i bilag 6.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 55 af 64 6. Bilag Bilag 1: Spørgeskemaer, metodetrin (Boolsen 2008, Kvale og Brinkmann 2008 og Tscherning 2015). 1) Boolsen (2008) 1 Problemformulering og viden - Emne - Problemstilling - Fagteori og forforståelse 2 Planlægning - Valg af design. - Valg af population og stikprøveteori. - Register og forskrifter - Konstruktion af spørgeskema. - Metodeteori - Forprøveundersøgelse 3 Dataindsamling - Interviewmetode - Distributionsmetode 4 Analyse - Kodeproces (af variable) - Bearbejdning, analyse og fortolkning 5 Checkliste (verifikation) (1) Relevans. (2) Præcision (3) Validitet (gyldighed): Målinger. Internt. Ekstern. Økologisk (mening og anvendelighed) (4) Reliabilitet (pålidelighed) 2) Kvale og Brinkmann 3) Tscherning (2015) (2008) Rød skrift: Digitale aktiviteter 1 Tematisering 1 Design undersøgelsen - Formål - Formål - Opfattelse af tema. - Tidskrav - Hvorfor og hvad? - Respondenter - Udsendelse 2 Design - Design kladde - At opnå tilsigtet viden - Nummerering - Spring Sideskift - Figurer Video - Ved interview: Guide. 2 Opret spørgeskema - Tast/kopier spørgsmål - Eksempel: Google Docs 3 Afprøv - Afprøv. - Evt. rettelse 3 Interview 4 Udsend /indsaml! - Udsend. - Følg op. - Stop indsamling! 4 Transskription 5 Analyse - Vælg analysemetode 6 Verifikation - Validitet? (Gyldighed) - Reliabilitet? (Konsistens) - Generaliserbarhed? 5 Vurder resultater - Pivot-tabel? - Statistisk analyse? 7 Rapportering (6) Publicer resultater Tabel: 3 forskellige spørgeskema-metodetrin/modeller sammenholdes, Boolsen (2008), Kvale og Brinkmann (2008) og Tscherning (2015).

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 56 af 64 Bilag 2: Statistiske metoder: χ 2 -testen (Tscherning 2015, 17-18). Chi-i-anden test, χ 2, fremgangsmåde (Excel) Testen består i, at observerede værdier sammenlignes med forventede værdier (= nul-hypotesen). Den beregnede χ 2 værdi = 0, hvis det forventede antal ikke kan forventes. Den beregnede χ 2 værdi = 1, hvis det forventede kan forventes. Fremgangsmåden falder i 4 trin 1. Vurder resultaterne. Er der minimum 5 observationer i hver gruppe? Er der ikke dette skal grupper summeres inden trin 2. 2. Opstil - beregn - nulhypotesen, der forudsætter, at forskelle i observationer kun skyldes tilfældigheder. 3. Beregn χ 2 via Excel-funktion 4. Konkluder om signifikans 1. Vurder resultaterne. Er der minimum 5 observationer pr. kategori 1.a Eksempel på besvarelse, - de rå data: Holdning (antal observationer) Alder Negativt Lidt negativt Neutralt Lidt positivt Positivt Under 20 3 3 0 0 0 6 20-30 20 39 45 3 7 114 30-40 2 7 10 2 3 24 40-50 0 0 0 0 0 0 Over 50 3 0 6 2 3 14 Sum 28 49 61 7 13 158 Forudsætning for en χ 2- test er, at der minimum er 5 observationer i hver gruppe, da testen ellers ikke er troværdig. I eksemplet ovenfor er grupper med færre end 5 observationer markeret med rødt. For at få nok observationer (der skal som sagt være minimum 5 i hver gruppe) er - alder 'under 20' slået sammen med '20-30' og alt over '30' slået sammen. - holdning 'lidt pos.' og 'positiv' slået sammen. Hvorfor må vi ikke lave χ 2 -test, når den forventede værdi er mindre end 5? Chi-i-anden teststørrelsen fås ved at beregne (observeret forventet)2/forventet for hver eneste celle og så lægge dem sammen. Der er meget stor forskel på at dividere med 1 eller med 2, f.eks. (6-1)2/1 = 25 mens (6-2)2/2 = 8. Hvis der derimod er 11 og 12 i nævneren (som er den forventede værdi), så er (16-11)2/11 = 2,27 mens (16-12)2/12 = 1,33, så her er forskellen ikke så stor, selv om forskellen mellem de to nævnere stadig er 1. Ud fra erfaring er man så kommet til, at det giver brugelige resultater, bare de forventede værdier er større end 5. sum

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 57 af 64 1.b observationer manipuleret Vi får herefter følgende observationer: Holdning (antal observationer) Alder Negativt Lidt negativt Neutralt Lidt positivt /pos Sum < 30 23 42 45 10 120 >30 5 7 16 10 38 sum 28 49 61 20 158 2. Opstil - beregn - nulhypotesen: Ingen sammenhæng mellem alder og holdning 2. Nul-hypotesen Holdning Alder Negativt Lidt negativt Neutralt Lidt positivt /pos Sum < 30 21,27 37,22 46,33 15,19 120 >30 6,73 11,78 14,67 4,81 38 sum 28 49 61 20 158 Beregning: Tallene i tabellen beregnes ved at sige, at antallet i de enkelte kategorier skal forholde sig til kategori-sum (fx 28) ligesom rækkesum (fx 120 i første række) til sum i alt (her 158). Altså: x forholder sig til 28 ligesom 120 til 158. Svarer til: x/28 = 120/158. x derfor = 120/158 * 28 = 21,57 3. Beregn Chi-i-anden via Excel-funktion Hvis værdi = 1 (100 %), så ingen sammenhæng og nul-hypotesen sand. Hvis værdi = 0,05 (5 %) eller mindre så er nul-hypotesen falsk og der er en signifikant sammenhæng mellem alder og holdning. Excel: Vælg Formler / Flere funktioner / Statistik / Vælg CHI2.TEST. χ 2 beregnes til = 0,014, i procent = 1,4 %. 4. Konkluder om signifikans Da χ 2 -værdi er mindre end 0,05, er der en signifikant sammenhæng mellem alder og holdning. - nul hypotesen kan forkastes Eller sagt på en anden måde: Sandsynligheden for at observationerne skyldes tilfældigheder er 1,4 %. Rent fagligt vil det sige, at respondenter over 30 år har et mere positivt syn på mormoner.

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 58 af 64 Bilag 3: Statistiske begreber, hypotese og signifikans (Tscherning 2015) Hypotesebegrebet, en forklaring Ved statistiske undersøgelser opstilles normalt den såkaldte nul-hypotese. hvor det forventes, at udsving i resultater udelukkende skyldes tilfældigheder. En række statistiske tests kan benyttes til at afklare om nulhypotesen kan bekræftes eller forkastes. Til denne afklaring benyttes signifikansbegrebet Signifikansbegrebet, en definition I tilknytning til analyse af kvantitative resultater er der behov for begreber, der fortæller forskeren om givne resultater udelukkende kan tilskrives tilfældigheder eller om de indsamlede resultater ikke kan tilskrives de rene tilfældigheder. Her opereres med begrebet signifikans (betydning), hvis værdi angiver sandsynligheden for, at målinger skyldes tilfældigheder. Normalt opereres med en grænse på 5 %, hvor den fundne signifikans-værdi skal være lig med eller mindre end 5 %, for at en hypotese om ingen sammenhæng (nul-hypotesen) kan forkastes. Bilag 4: Facilitering, en model (Carlsen & Woude 2009, 10, Model for facilitering

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 59 af 64 Bilag 5: Facilitering, følgeskrivelse til JYDSK (Tscherning 2014, se empiri i afs. 5.1) Nedenfor er vist den følgeskrivelse, der blev sendt som mail til deltagerne i den gruppe, jeg skulle facilitere. Formålet var at få de studerende på JYDSK til at besvare de digitale spørgeskemaer: Emne: Facilitering, vores møde på JYDSK onsdag 12.3.2014, 12-13. A. DIN FORBEREDELSE TIL MØDET For at mødet bliver så konstruktivt og koncentreret som muligt, vil jeg be' hver af jer om at besvare et spørgeskema i 2 dele. Hver del indeholder 10 spørgsmål, og jeg vurderer tidsforbruget til max. 5 minutter pr. del. Link til de 2 dele er her: 1) JYDSK-1. Check på teamet: Mål og resultater https://www.surveymonkey.com/s/scgryg9 2) JYDSK-2. Check på teamet: Styring, socialt og læring https://www.surveymonkey.com/s/scdncrn B. TIDSFRIST Besvar gerne de 2 dele nu og senest på lørdag. C. INDHOLD AF VORES MØDE PÅ JYDSK onsdag 12.3, 12-13 Jeg har da forinden samlet resultaterne på et ark, hvor besvarelsen pr. spørgsmål vises grafisk. Her skal vi diskutere spørgeskemaets resultater: - forbavses vi over nogle af resultaterne? - er der nogen områder, der skal arbejdes med? - hvis ja, hvordan vil I arbejde med området? D: NB Bemærk, det er et spørgeskema i 2 dele. Husk at klikke på hvert link. God fornøjelse! /j

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 60 af 64 Bilag 6: Facilitering. JYDSK-gruppens besvarelser (Empiri-ref.: Tscherning 2014)

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 61 af 64

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 62 af 64 Bilag 7: Landsbytræf. Kvalitetskontrol og udvikling, stadeholdere (Empiri-ref.: Syddjurs Kommune 2014c) Fra: Oplægsholdere og stadepladser. Landsbytræf 2015 - Evaluering - 13 besvarelser ud af 31 mulige. 1. Hvordan var du tilknyttet landsbytræffet? Jeg holdt et oplæg Jeg var på en stand Jeg holdt både et oplæg og var på en stand 2. Hvordan blev du opmærksom på, at det var muligt at være med? Personlig henvendelse Via mail Facebook/sociale medier På anden vis 3. Er der projekter der har inspireret dig i dag? Ja! Nej! 4. Hvilke projekter har inspireret dig i dag? (hvis Ja i spørgsmål 3) Landsby App. Fælles foreningskalender (udover vores egne foreninger i Gludsted). QR-kode. Især Selde Kunstby, Købmanden i Alken, Glud Museum, App om landsbyer(fjaltring) Borgerbudgettering. Landsby beskrivelser, specielt til tilflyttere Lokal historie / og erhverv i folkeskole undervisningen. Borgerbudgettering. Velkomst fra Ringkøbing Skjern. Samarbejde imellem forskellige landsbyer, Ørsted. og meget mere. Købmandsmodeller; Landsby App m.fl. Projekterne med fokus på lokale dagligvarebutikker

Jørgen H. Tscherning: Digitale spørgeundersøgelser - Side 63 af 64 5. Har du fået nye kontakter du muligvis vil gøre brug af? Ja Nej 6. Fik du tilstrækkelig med information inden træffet? Ja! Nej! 7. Hvad manglede af information inden træffet? (hvis Nej i spørgsmål 6) Jeg manglede en nærmere fornemmelse af, hvad træffet gik ud på - og fik info ret sent forud for træffet - men det betød ikke noget for selve deltagelsen - ville blot have været rart at vide lidt mere forud for. Oplysninger og skraphed omkring formålet. Samt at det var muligt for landbyer også kunne have sin egen stand. Jeg manglede en oversigt over hvem der deltog, og fra hvilke kommuner. Hvilke deltagere ville komme fra min egen kommune. Jeg manglede at kunne netværke med dem. Jeg ville gerne have kunnet lavet noget research forinden. 8. Vil du anbefale andre i dit netværk til at deltage på træffet? Ja Nej 9. Vil du selv deltage i et Landsbytræf 2015, hvis muligt? Ja Nej