Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse i 211, gik direkte ud i mindst 26 ugers sammenhængende ledighed, og det er fire gange så mange som i 28. Sammenligner man med tidligere kriser på arbejdsmarkedet, udgør nyuddannede faglærte i dag en større andel af de nyuddannede, der hænger fast i ledighed. Sidste gang ledigheden blandt nyuddannede toppede, havde hver fjerde faglært baggrund, mens det i dag er mere end hver tredje. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 9. januar 213 Analysens hovedkonklusioner Overgangen til arbejdsmarkedet er blevet markant sværere for de nyuddannede. Tal for årgang 211 viser, at hver syvende nyuddannet gik direkte ud i ledighed af mindst 26 ugers varighed. Den højeste andel ses blandt akademikere, hvor næsten hver femte går direkte ud i længerevarende ledighed, mens det tilsvarende gælder for hver 1. faglærte. Nyuddannedes ledighed har ændret sig. Sammenligner man med tidligere, udgør nyuddannede faglærte i dag en langt større andel end sidste gang, ledigheden blandt nyuddannede toppede. Samtidig har ledigheden for nyuddannede faglærte ikke været højere, i den periode man har målt sammenhængende ledighed, nemlig fra årgang 1994. Tidligere analyser har dokumenteret, at nyuddannede, der går ud i mindst 26 ugers sammenhængende ledighed, oplever markante tab på løn og beskæftigelse helt op til 1 år efter, de gik direkte ud i ledighed også selvom de finder job igen. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77 2 Mobil 26 2 4 36 md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 5 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk
Hver syvende nyuddannet går direkte ud i længerevarende ledighed AE har undersøgt overgangen til arbejdsmarkedet for nyuddannede med en erhvervskompetencegivende uddannelse. I analysen er nyuddannede, der har færdiggjort deres uddannelse i perioden 1994 til 211, fulgt i forhold til deres overgang til arbejdsmarkedet. I analysen er det undersøgt hvor mange, der er gået direkte ud i mindst 26 ugers sammenhængende ledighed. Målet siger noget om, hvor mange nyuddannede, der ikke har haft berøring med arbejdsmarkedet, og som har været ledige i længere tid. Nyuddannede, der er gået i gang med en ny uddannelse, indgår ikke i analysen. Man indgår som ledig, hvis man inden for de første syv uger efter dimission har modtaget enten dagpenge eller kontanthjælp. Ledighed tælles op indtil den enkelte har haft fire sammenhængende uger uden ydelse. 1 Analysen er opgjort på rullende år, dvs. at 211 dækker alle, der har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse fra 1. oktober 21 frem til 3. september 211. Figur 1. Andel nyuddannede med mindst 26 ugers sammenhængende ledighed 25 25 2 2 15 15 1 1 5 5 94 95 96 97 98 99 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 EUD KVU MVU LVU Alle nyuddannede Anm.: Figuren viser andelen af de nyuddannede pr. årgang opgjort i rullende fra 1. okt. året før til 3. sep. i år, der var ledige i mindst 26 sammenhængende uger inden for syv uger efter dimission. Ledighedsforløbet ophører, når de nyuddannede har mindst fire uger uden ydelse. Figur 1 viser andelen af en årgang af nyuddannede, der har været ledige i mindst 26 sammenhængende uger. Siden 28 er andelen af nyuddannede, der er gået direkte ud i mindst 26 ugers sammenhængende ledighed, steget fra knap 4 procent til 14 procent, dvs. at det i dag er hver syvende nyuddannet med en erhvervskompetencegivende uddannelse, der går direkte ud i mindst et halvt års ledighed. 1 Både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere indgår, ligesom uger under aktivering også indgår. Uger på 6-ugers selvvalgt uddannelse indgår også i ledighedsuger. Dog er 6-ugers selvvalgt uddannelse først registreret fra august 29. Det betyder, at der er databrud, og andelen af ledige automatisk stiger for dem, der er ramt over sommeren 29. Derudover har der været et skifte i brugen af koderne for 6-ugers selvvalgt i DREAM-registret, hvorfor denne analyse både medtæller uger på 6-ugers selvvalgt uddannelse med og uden ydelse. 2
Blandt akademikere er det næsten hver femte, der går direkte ud i mindst 26 ugers ledighed, mens det blandt personer med korte eller mellemlange uddannelser er cirka 15 procent. Blandt faglærte er det lidt over hver 1. nyuddannet. Den aktuelle udvikling er særligt bemærkelsesværdig for faglærte og personer med mellemlange videregående uddannelser, da andelen af nyuddannede med mindst et halvt års ledighed historisk set aldrig har været højere for disse grupper, når man ser tilbage til årgang 1994. For akademikere og personer med korte videregående uddannelser var man for årgang 22-23 oppe på et højere niveau end for årgang 211. For faglærte har man hidtil haft en andel af længerevarende ledige blandt nyuddannede på makismalt 5 procent, mens andelen i dag er over 1 procent. For nyuddannede med en MVU var man i midten af 199'erne på en andel på 12 procent, mens andelen for årgang 211 er på 15 procent. Det har været med til at betyde, at sammensætningen i antallet af længerevarende ledige blandt nyuddannede har ændret sig. I 23 udgjorde andelen af faglærte 25 procent, mens det i dag er 36 procent. Omvendt udgør akademikere nu en lavere andel af det samlede antal længerevarende dimittendledige, jf. figur 2. Figur 2. Fordeling af antallet af nyuddannede med mindst 26 ugers sammenhængende ledighed 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 36,4 32, 21,3 25, 7, 17,3 36, 25, 23 211 EUD KVU MVU LVU 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Anm.: Figuren viser andelen af de nyuddannede pr. årgang opgjort i rullende fra 1. okt. året før til 3. sep. i år, der var ledige i mindst 26 sammenhængende uger inden for syv uger efter dimission. Ledighedsforløbet ophører, når de nyuddannede har mindst fire uger uden ydelse. Tabel 1-4 viser andelen og antallet af nyuddannede, der går ud i mindst 26 ugers ledighed fordelt på uddannelser og retninger. Tabel 1 viser antallet og andelen af nyuddannede, der har været ledige i mindst 26 sammenhængende uger, for årgang 27 og 211. Her ses det, at der er stor forskel på, hvem der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Blandt faglærte med en pædagogisk uddannelse som fx PAU-uddannelse er det omkring hver tredje nyuddannet, der går direkte ud i længerevarende ledighed. Også uddannede inden for grafik, teknik og kontor samt handelsfagene er hårdere ramt end den gennemsnitlige faglærte. De retninger, hvor forholdsvis få er ramt af længerevarende ledighed blandt nyuddannede, er fx jordbrug og byggefagene. 3
Ser man på antallet af ledige og udviklingen i denne, er det nyuddannede inden for byggeriet, der har oplevet den største vækst i antallet af ledige. Tabel 1. Antal og andel nyuddannede, der går direkte ud i mindst 26 ugers samh. ledighed, EUD Antal pers. - point Pædagogisk 58 14 82 141,4 9,8 32,3 22,5 Grafisk 59 125 66 111,9 14, 27, 13, Teknik og industri i øvrigt 34 51 17 5, 8,5 18,1 9,6 Handel og kontor 188 744 556 295,7 2,6 12,8 1,2 Sundhed 134 894 76 567,2 2, 11,9 9,9 Jern og metal 6 379 319 531,7 1,9 8,9 7, Levnedsmiddel og husholdning 25 164 139 556, 1,4 8,8 7,4 Service 21 78 57 271,4 2,8 8, 5,2 Bygge og anlæg 27 383 356 1318,5,6 7,5 6,9 Jordbrug og fiskeri 38 112 74 194,7 1,3 6,8 5,5 Alle faglærte 657 3.139 2.482 377,8 2,2 1,6 8,4 Anm.: Opgjort i rullende fra 1. okt. året før til 3. sep. i år. Ledige i mindst 26 sammenhængende uger inden for syv uger efter dimission. Ledighedsforløbet ophører, når de nyuddannede har mindst fire uger uden ydelse. "Sikkerhed" er udeladt pga. for få obs. Tabel 2 viser antallet og andelen af ledige blandt nyuddannede med en kort videregående uddannelse, hvor de samfundsfagligt uddannede generelt har den højeste andel af ledige med mindst 26 sammenhængende uger. Tabel 2. Antal og andel nyuddannede, der går direkte ud i mindst 26 ugers samh. ledighed, KVU Antal pers. - point Samfundsfaglig 129 254 125 96,9 7, 18,6 11,6 Teknisk 78 184 16 135,9 5,9 17,5 11,6 Jordbrug og fiskeri 1 25 15 15, 6,8 16,7 9,9 Øvrige 81 15 69 85,2 6,1 16,9 1,8 Alle KVU 298 613 315 15,7 6,3 16,1 9,8 Anm.: Opgjort i rullende fra 1. okt. året før til 3. sep. i år. Ledige i mindst 26 sammenhængende uger inden for syv uger efter dimission. Ledighedsforløbet ophører, når de nyuddannede har mindst fire uger uden ydelse. 4
Inden for de mellemlange videregående uddannelser er det nyuddannede inden for levnedsmidler, formidling og kunst, hvor flest er længerevarende ledige, mens færrest er ramt inden for sundhed og samfundsfag. Fokuserer man på antallet af ledige, springer det i øjnene, at sundhedsuddannelser såsom sygeplejersker og jordemødre har oplevet en eksplosiv udvikling i antallet af længerevarende ledige, hvor der er sket en 1-dobling fra 27 til 211. Andelen af ledige er dog stadig moderat. Tabel 3. Antal og andel nyuddannede, der går direkte ud i mindst 26 ugers samh. ledighed, MVU Antal pers. - point Levnedsmiddel og ernæring 39 1 61 156,4 17, 29,5 12,5 Formidling og erhvervssprog 3 59 29 96,7 9,6 28,2 18,6 Kunstnerisk 15 64 49 326,7 7,6 23, 15,4 Teknisk 72 315 243 337,5 3,9 17, 13,1 Pædagogisk 235 88 573 243,8 3,4 16,8 13,4 Humanistisk 49 8 31 63,3 9,6 14,7 5,1 Samfundsvidenskabelig 25 244 219 876, 2,2 14,5 12,3 Sundhed 36 424 388 1.77,8 1,2 11,5 1,3 Alle MVU 55 2173 1668 33,3 3,5 15,3 11,8 Anm.: Opgjort i rullende fra 1. okt. året før til 3. sep. i år. Ledige i mindst 26 sammenhængende uger inden for syv uger efter dimission. Ledighedsforløbet ophører, når de nyuddannede har mindst fire uger uden ydelse. Nyuddannede inden for naturfag, transport, jordbrug og forsvaret er udeladt pga. for få observationer. Blandt nyuddannede akademikere er andelen af længerevarende dimittendledige størst inden for humaniora samt inden for pædagogik og kunstneriske uddannelser, hvor mellem hver femte og hver tredje går direkte ud i mindst 26 ugers ledighed. Derimod er kandidater inden for sundhed, jordbrug og teknik markant mindre ramt. 5
Tabel 4. Antal og andel nyuddannede, der går direkte ud i mindst 26 ugers samh. ledighed, LVU Antal pers. Humanistisk og teologisk 64 856 252 41,7 22, 31,6 9,6 Pædagogisk 18 114 96 533,3 12, 25,9 13,9 Kunstnerisk 89 73-16 -18, 23,5 24,4,9 Naturvidenskabelig 171 294 123 71,9 11,1 18,7 7,6 Samfundsvidenskabelig 314 92 66 193, 6,7 18, 11,3 Teknisk 142 326 184 129,6 7,7 17,6 9,9 Jordbrugsvidenskabelig 17 55 38 223,5 4,8 12,8 8, Sundhed 25 131 16 424, 1,6 7,1 5,5 Alle LVU 1387 2784 1397 1,7 1,4 19,2 8,8 Anm.: Opgjort i rullende fra 1. okt. året før til 3. sep. i år. Ledige i mindst 26 sammenhængende uger inden for syv uger efter dimission. Ledighedsforløbet ophører, når de nyuddannede har mindst fire uger uden ydelse. Nyuddannede inden for forsvaret og "levnedsmiddel og ernæring" er udeladt pga. for få observationer. Det koster dyrt at gå direkte ud i længerevarende dimittendledighed AE undersøgte i 211, hvad det betyder for den enkelte nyuddannede at gå direkte ud i mindst 26 ugers sammenhængende ledighed. Undersøgelsen bygger på mere end,5 mio. nyuddannede i perioden 1992-22, og resultaterne viste, at det koster dyrt at gå direkte ud i ledighed. 2 Ikke bare på kort sigt. Helt op til ti år efter de nyuddannede gik direkte ud i ledighed af mindst 26 ugers længde, kunne man se lavere beskæftigelse og lavere timeløn. Samlet set kan tabene belyses ved at se på, hvad der sker med den samlede erhvervsindkomst. Tabel 5 viser de individuelle estimerede effekter på den årlige erhvervsindkomst af mindst seks måneders ledighed hhv. tre, fem, syv og ti år efter, at uddannelsen er afsluttet, og de nyuddannede gik ud i ledighed. Tallene siger ikke noget om, at man har været ledig i hele perioden, men kun at man var ledig i mindst seks måneder lige efter, at uddannelsen sluttede. Nyuddannede med en faglig uddannelse, fx tømrere, kontorassistenter og mekanikere, taber i gennemsnit 27 procent af årslønnen tre år efter endt uddannelse, hvis de har været ledige i mindst seks måneder efter endt uddannelse. Effekten falder med tiden, men selv efter ti år er der stadig et signifikant tab på 17 procent af årslønnen svarende til 51. kr. i årlig tabt indkomst. Nyuddannede med korte og mellemlange uddannelser, som fx pædagoger og laboranter, oplever i gennemsnit et tab på erhvervsindkomsten tre år efter dimission på 19 procent, og efter ti år er effekten faldet til 13 procent. Dimittender fra lange videregående uddannelser, som fx læger og ingeniører, taber 22 procent på årslønnen, hvilket ligger imellem effekten for de erhvervsfaglige og de kortere videregående uddannelser. Ti år efter endt uddannelse er tabet for dimittendledige akademikere 17 procent, det vil sige på samme niveau som for erhvervsuddannede svarende til 72. kr. årligt. 2 Se analysen http://ae.dk/analyse/dimittendledighed-koster-lonposen-mange-ar-frem 6
Tabel 5. Estimerede individuelle effekter af mindst 26 ugers ledighed for nyuddannede Relativ effekt, pct. 3-årseffekt 5-årseffekt 7-årseffekt 1-årseffekt Nyuddannede Erhvervsfaglige uddannelser -27, -21,9-2,4-17,4 Korte- og mellemlange vid. uddannelser -19,2-15,7-14,4-13,1 Lange vid. uddannelser -21,9-17,9-16,3-17,2 Nominel effekt, kr. (212-niv.) Nyuddannede kr. kr. kr. kr. Erhvervsfaglige uddannelser -8. -65. -6. -51. Korte- og mellemlange vid. uddannelser -62. -5. -46. -42. Lange vid. uddannelser -91. -75. -68. -72. Anm: Gennemsnitlige effekter for dimittender i perioden 1992-22 ved mindst seks måneders ledighed efter dimission. Effekterne i tabellen er et gennemsnit af de årlige estimationer. 1-årseffekten er estimeret for årgangene 1992-99. Alle effekter er signifikante på 95%-niveau. Effekterne i kroner er estimeret på baggrund af medianindkomst for personer med de givne uddannelser under 4 år (212-priser). Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og estimation i STATA vha. PSMATCH2. Der kan være mange forklaringer på, at nyuddannede oplever mindre løn og lavere beskæftigelse. Når det gælder lønnen, kan det blandt andet skyldes, at det faktum, at man senere end sine studiekammerater kommer i arbejde, gør, at man halter bagefter rent lønmæssigt, men det kan også skyldes, at nyuddannede på et tidspunkt accepterer et arbejde, som de er overuddannede til i en kortere periode, og derigennem får lavere løn end studiekammeraterne. Lavere beskæftigelse kan også skyldes flere ting. Generelt er det vanskeligere at komme i arbejde, jo længere man har hængt fast i ledighed, og dertil har nyuddannede den udfordring, at der ofte kommer flere nyuddannede ud på arbejdsmarkedet, som de også skal konkurrere imod. Regeringen har lavet flere tiltag for at hjælpe nyuddannede i arbejde. Dels jobrotationsordninger, der skaber plads til nyuddannede i midlertidige stillinger, mens det eksisterende personale får videreuddannelse, og dels også viden- og fagpilotordninger både skal hjælpe akademikere og faglærte i arbejde. 3 3 Regeringens ungepakke; Parallelt til videnpilotordningen etableres en ny ordning, som giver mulighed for tilskud til små og mellemstore virksomheder, der ansætter unge som lige har afsluttet en erhvervsuddannelse. Der afsættes i alt 15 mio. kr. til ordningen i 213-215. ifht. FL13 på http://bm.dk/da/aktuelt/nyheder/arkiv/212/11/finanslov%2saerlig%2indsats%2for%2unge.aspx 7