ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011



Relaterede dokumenter
Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: Benchmarkanalyse voksenhandicap

Notat. Andel skattepligtige årige med en årlig indkomst under kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse

Borger- og Socialservice

Det specialiserede anbringelsesområde. Udgiftsudvikling for Rebild Kommune

NOTAT. Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler

Tabelrapport til sammenligningskommuner

Notat vedr. udgifter på hjælpemiddelområdet med udgangspunkt i regnskab 2007.

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

FORANSTALTNINGER FOR VOKSNE HANDICAPPEDE

NØGLETALSBENCHMARK. [Indsæt billede fra image Shopperen]

Allerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område

NOTAT. Rapporten indeholder nøgletal fra finansierings- og medfinansierings områderne.

Det specialiserede socialområde

Det specialiserede socialområde

Notat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov

Budget- og regnskabssystem for kommuner side 1. Dato: December 2017 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2018

Børn og unge med særlige behov

Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på?

Indberetning til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedr. det specialiserede socialområde

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Ballerup Benchmark R juni 2016 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen

Budgetnotat Det specialiserede socialområde ØK den 3. september 2012

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Social og Sundhed januar 2015

Det specialiserede voksenområde

Budget- og regnskabssystem for kommuner side 1. Dato: Februar 2017 Ikrafttrædelsesår: Budget 2018

Forventet regnskab løbende priser. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

Udgiftsanalyse og benchmark af den kommunale tandpleje i Svendborg Kommune

Tekniske besparelsespotentialer på børne- og ungeområdet

Oplæg for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune

Randers Kommune. Bilag 1 Benchmarking-analyse af udgiftsniveauet på børn og ungeområdet

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer.

Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter.

Sammendrag over udgifter til det specialiserede socialområde 4. kvartal 2011

FORVALTNINGSREVISION PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE FOR VOKSNE HEDENSTED KOMMUNE

Udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde

Information om de forskellige nøgletal i modellerne findes i skrivelsen Varedeklaration.

Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2012 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.)

Budgetopfølgning pr. 31. marts 2017 Børne- og Familieudvalget

Budget- og regnskabssystem for kommuner side 1. Dato: December 2017 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2018

Budgetopfølgning pr. 1. juli Socialudvalget

Indstilling. Forventet årsregnskab på det specialiserede socialområde pr. 2. kvartal Resume. 2. Beslutningspunkter. 3.

Ballerup Benchmark R juni 2015 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen

Det specialiserede socialområde

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune

Notat vedrørende indberetning til Indenrigs- og Socialministeriet og Sundhedsministeriet på det specialiserede socialområde, 4.

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv.

POTENTIALEPAKKE NØGLETAL INDEKS FORBRUG OG BEFOLKNING. Udvikling i forbrug og befolkning i en effektfuld kommune. Billund Kommune

Status for tekniske korrektioner til budget 2015 og overslagsårene.

Tabel 1 Samlede nettodriftsudgifter på skoleområdet i Helsingør Kommune (kr.) Regnskab 2016 Budget Folkeskoler

Note Område Beløb i kr. Velfærdsudvalget Egentlige tillægsbevillinger Finansieret til/fra andre udvalg 9.641

TILBUD TIL ÆLDRE (30)

Politikområde 9. Voksenspecialområdet

Det specialiserede socialområde

Budget 2016 muligheder og begrænsninger

Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2012 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.)

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Viborg Kommune

Overblik. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2018 Socialudvalget. Drift

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune

Navn på budgetanalyse: Udgiftsanalyse og benchmark af den kommunale tandpleje i Svendborg Kommune.

Sammenligning af Varde Kommunes udgifter i regnskab 2018

Takstanalyse 2011, regnskab region sjælland

Udviklingen i antal cpr. på dag- og døgntilbud

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børne- og ungeområde

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Odense Kommune

Holbæk Kommune Økonomi

- - Nøgletal på socialudvalgets område.

Indberetning vedr. det specialiserede socialområde - 4. kvartal - Familie og Børn

- Socialområdet. Ledelsesinformation, Social Service - Marts 2018

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Information om de forskellige nøgletal i modellerne findes i skrivelsen Varedeklaration.

Finansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Fredericia Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Holstebro Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Herning Kommune

Udvalget arbejder med følgende politikområder: Politikområde 4 Skoler, som omfatter aktiviteter i relation til folkeskoleloven og ungdomsskoleloven.

Bilag: Pris x mængde forudsætninger for Udvalget AKTIV HELE LIVET - SUNDHED OG OMSORG

Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2017

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Slagelse Kommune

Kilde: Budget- og regnskabstal for Københavns Kommune, 2017 korrigeret for fejlkonteringer, jf. socialforvaltningens regnskabsbemærkninger 2017

Oplæg til lokale udsatteråd: Nøgletal om kommunale udgifter til sociale indsatser for socialt udsatte mennesker.

ØKONOMISK ANALYSE AF BØRNEOMRÅDET FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER DRAGØR KOMMUNE APRIL 2018

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Center for Borgerservice Den Tværfaglige Myndighed

Ledelsesinformation, Social Service - december 2016

RANDERS KOMMUNE APRIL

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder

Fritid, biblioteksvæsen, kultur m.v.

Ledelsesinformation, Socialområdet - marts 2017

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune

Transkript:

ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011 1

INDHOLDSFORTEGNELSE I. OVERSIGT OVER HJÆLPEMIDDELOMRÅDET SET VIA KL S ANALYSE.... 3 II. DE ENKELTE FORANSTALTNINGER. (NETTODRIFTSUDGIFTER PR. 18-64 ÅRIGE)... 7 III. FOKUSOMRÅDER... 9 IV. NØGLETALSREGULERING AF MIDDELFART KOMMUNES UDGIFTER PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I FORHOLD TIL KOLDING KOMMUNE.... 11 VI. ANALYSE AF HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I REGNSKAB 2008-2009 SAMT BUDGET 2011... 13 2

I. OVERSIGT OVER HJÆLPEMIDDELOMRÅDET SET VIA KL S ANALYSE. Tabel 1: Nøgletal fordelt på foranstaltninger i regnskab 2009 Kroner, 2009-PL NDU til botilbud pr. 18-64 årig i R09 NDU til aktivitetsog samværstilbud pr. 18-64 årig i R09 NDU til BPA hjælperordninger pr. 18-64 årig i R09 NDU til ledsageordninger mv. pr. 18-64 årig i R09 NDU til personlig støtte ( 84, 85, 102) pr. 18-64 årig i R09 NDU til hjælpemidler og rådgivning pr. 18-64 årig i R09 NDU til alkoholog misbrugsbehan dling pr. 18-64 årig i R09 Middelfart 3.783 1.295 761 115 424 811 268 Syddjurs 2.363 812 295 50 1.932 500 110 Vejle 4.311 686 332 134 289 572 275 Holbæk 2.673 926 498 89 1.395 772 297 Ringsted 4.483 934 122 66 383 395 330 Kolding 4.281 762 690 151 852 359 240 Gennemsnit for udvalgte 3.622 824 387 98 970 519 250 Regionsgennemsnit 4.095 972 455 143 633 705 280 Landsgennemsnit 3.676 971 532 141 916 543 347 Kilde: KL (http://www.kl.dk/benchmarking) 3

Tabel 2: Fordeling af nettodriftsudgifter pr. person mellem 18-64 på de udvalgte områder, hjælpemidler 2009 (1000kr.) 5.35.001 Støtte til køb af bil mv. 5.35.002 Optiske synshjælpemidler 5.35.003 Arm- og benproteser 5.35.004 Høreapparater til personer 5.35.008 IT-hjælpemidler og IT-forbrugsgoder Holbæk Ringsted Middelfart Kolding Vejle Syddjurs Gennemsnit 0,397 0,204 0,210 0,199 0,178 0,152 0,226 0,000 0,000 0,000 0,012 0,016 0,008 0,007 0,055 0,023 0,070 0,029 0,029 0,025 0,032 0,190 0,165 0,247 0,151 0,197 0,207 0,182 0,000 0,003 0,002 0,003 0,003 0,005 0,003 5.35.091 Tilbagebetaling vedrørende støtte til køb af bil mv. ydet før 1.1.2002-0,090 0,000 0,000-0,064 0,000 0,000-0,031 5.40.001 Hjælpemidler og etablering af hjælpemiddeldepoter -0,127 0,000 0,000-0,004 0,089 0,000-0,008 5.40.999 Sum af uautoriserede grupperinger 0,347 0,000 0,282 0,034 0,063 0,105 0,110 I alt 0,772 0,395 0,811 0,359 0,575 0,502 0,520 Kilde: DK statistik (REGK53, FOLK1). Tabel 3: Antal indbyggere mellem 18 64 år i de enkelte kommuner Befolkning 18-64 (Gennemsnit jan 2009- jan 2010) Holbæk 42469 Ringsted 20100 Middelfart 22140 Kolding 54733 Vejle 64258 Syddjurs 24274 4

Tabel 4: Fordeling af de samlede nettodriftsudgifter på de udvalgte områder på hjælpemiddelområdet i 2009 (1000 kr.) Holbæk Ringsted Middelfart Kolding Vejle Syddjurs Gennemsnit 5.35.001 Støtte til køb af bil mv. 16873 4094 4648 10892 11425 3693 6021 5.35.002 Optiske synshjælpemidler 0 1 2 638 1046 190 375 5.35.003 Arm- og benproteser 2325 462 1552 1588 1872 599 1369 5.35.004 Høreapparater til personer 8065 3322 5473 8263 12627 5035 7462 5.35.008 IT-hjælpemidler og IT-forbrugsgoder 8 53 35 154 162 121 99,6 5.35.091 Tilbagebetaling vedrørende støtte til køb af bil mv. ydet før 1.1.2002-3821 0 0-3501 0 0-1464 5.40.001 Hjælpemidler og etablering af hjælpemiddeldepoter -5397 0 0-237 5744 0 22 5.40.999 Sum af uautoriserede grupperinger 14738 0 6244 1843 4069 2546 4639 I alt 32791 7932 17954 19640 36945 12184 21898 Kilde: DK Statistik (REGK 53) KL s analyse vedrører et mindre udsnit af det samlede hjælpemiddelområde, idet der kun er medtaget ca. 11.7 mio. på hjælpemidler samt ca. 6.2 mio. på rådgivning. Det samlede hjælpemiddelområde, eksklusiv rådgivningen, har udgifter for ca. 30.8 mio. kr. Næsten tre gange så meget som de enkelte dele som KL vælger ud. 5

Figur 1: Oversigt over nettodriftsudgiftsfordelingen pr. 18-64 årig borger i kommunerne. (tusinde kr.) 0,500 0,400 0,300 0,200 0,100 0,000 Holbæk Ringsted Middelfart Kolding Vejle Syddjurs -0,100-0,200 Kilde: Tabel 2 6

II. DE ENKELTE FORANSTALTNINGER. (NETTODRIFTSUDGIFTER PR. 18-64 ÅRIGE) 0,25 0,2 0,15 5.35.004 Høreapparater til personer 0,1 0,05 5.35.004 Høreapparater til personer 0 7

5.40.999 Sum af uautoriserede grupperinger (rådgivning) 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 5.40.999 Sum af uautoriserede grupperinger (rådgivning) Kilde: Tabel 4 8

III. FOKUSOMRÅDER OMRÅDEBESKRIVELSER: A) Støtte til køb af bil mv.: Det ser ud som om at Middelfart kommune ligger lidt højere på dette område. Forskellen er så lille, at den kan skyldes en forskel i antallet af enkelte meget dyre enkeltforanstaltninger. B) Optiske syns-hjælpemidler: Middelfart kommune har et meget lavt forbrug på dette område. Størsteparten af udgiften til optiske syns-hjælpemidler betales dog via abonnement hos CRS (Center for rehabilitering og syn, Odense) som konteres på summen af uautoriserede grupperinger. C) Arm- og benproteser: På dette område ser det ud som om Middelfart ligger lidt højt. Enkelte meget dyre foranstaltninger kan indenfor dette område have stor betydning for udgiftsniveauet. I 2009 havde Middelfart 2 enkeltsager med relativ dyre proteser. Vores forbrug var ca. 1,5 mio. kr. hvoraf disse enkeltsager stod for 0,5 mio. kr. D) Høreapparater til personer: På dette område ser det ud som om at Middelfart ligger højt set i forhold til sammenligningskommunerne. Dette kan skyldes, at forholdsvis flere borgere i Middelfart vælger at benytte private leverandører frem for de offentlige, muligvis grundet lang ventetid ved høreklinikken på OUH. Dette giver større udgifter på området, da offentlige høreklinikker leverer høreapparater til lavere pris, end det tilskud der skal gives til høreapparater leveret af private leverandører. E) IT hjælpemidler og IT forbrugsgoder: Middelfart kommune har et meget lavt forbrug på dette område. En del af udgiften til disse IT hjælpemidler / forbrugsgoder betales via abonnement hos CRS (Center for rehabilitering og syn, Odense), som konteres på summen af uautoriserede grupperinger. F) Tilbagebetaling vedrørende støtte til køb af bil mv.: Det viser sig, at indtægter via tilbagebetaling af støtte til køb af biler, konteres forskelligt i kommunerne. Dette betyder, at Middelfart Kommunes indtægter for tilbagebetaling af biler ikke er medtaget i KL s analyse. Samlet betyder det at udgifterne i Middelfart Kommune, til de grupperinger KL har valgt at medtage i deres nøgletal, bliver for høje. Samlet betyder dette, at området er sat 2.359 mio. for højt. 9

G) Hjælpemidler og etablering af hjælpemiddeldepoter: Konteringspraksis på dette område er forskellig kommunerne imellem, hvorfor en sammenligning af tallene ikke giver mening. Dette ses især i forhold til Vejle og Holbæk kommuner. H) Rådgivning og rådgivningsinstitutioner (svarer til sum af uautoriserede grupperinger): Det ser ud som om at Middelfart har et højere udgiftsniveau end de andre kommuner. Det kan konstateres at kommunerne har meget forskellig konteringspraksis. Middelfart Kommune konterer her en stor del af rådgivningen vedrørende andre specialområder end hjælpemidler. Hvorimod Ringsted konterer alle deres rådgivningsudgifter andetsteds. Tallene er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige. Området dækker i Middelfart Kommune følgende typer rådgivning: CRS. (herunder tale, høre, syn og mobilitet). Distriktspsykiatrien. Blindeinstituttet i KBH kommune. Hjerneskaderådgivningen. Center for døve. FREM pulje. 10

IV. NØGLETALSREGULERING AF MIDDELFART KOMMUNES UDGIFTER PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I FORHOLD TIL KOLDING KOMMUNE. Der er foretaget en mere detaljeret benchmarking med Kolding kommune indenfor området Hjælpemidler og rådgivning. Kolding kommune er valgt af følgende grunde: Kolding ligger med et meget lavet forbrug i forhold til Middelfart. Kolding og Middelfart har begge kommunale hjælpemiddeldepoter. Kolding og Middelfart kommune har en sammenlignelig opbygning af hjælpemiddelområdet. Der er foretaget en grundigere sammenligning af forbruget, idet der er set specifikt på de enkelte hjælpemiddelområder. Herudover er der taget en drøftelse med Kolding Kommune om udgifter og konteringspraksis på området. Kontakten til Kolding har vist, at nedenstående reguleringer giver et mere retvisende billede af udgifterne kommunerne imellem, idet der er taget mere højde for konteringspraksis og særligt dyre enkeltsager. Følgende reguleringer er foretaget på baggrund af denne kontakt: REGULERINGER: Proteser: I 2009 havde Middelfart Kommune to enkeltsager med relativ dyre benproteser, hvorimod Kolding, i 2009, ikke havde lignende udgifter. Derfor kan området reguleres ned med - 0,5 mio. kr. Udgifter til optiske syns- hjælpemidler: Middelfart Kommune har udgiften til optiske syns-hjælpemidler i abonnementet til CRS, hvorimod Koldings udgifter på dette område alle ligger her. Da tidligere analyser har påpeget at de to kommuner har det samme udgiftsniveau på området, reguleres der fra Middelfart Kommunes udgifter på 2000 kr. op til Koldings niveau, hvilket svarer til 258.000 kr. Disse udgifter er flyttet fra rådgivning til optiske synshjælpemidler. 11

Udgifter til IT- hjælpemidler og IT- forbrugsgoder: Middelfart Kommune har udgiften til IT hjælpemidler / forbrugsgoder i abonnementet til CRS, hvorimod Koldings udgifter på dette område alle ligger her. Udgifterne reguleres derfor fra Middelfart Kommunes niveau på 35.000,- kr. op til Koldings niveau på 62.000,- kr. Udgifterne er flyttet fra rådgivning til optiske syns- hjælpemidler Tilbagebetaling af biler: Middelfart Kommune havde i 2009 en indtægt på tilbagebetaling af biler på ca. 2,4 mio. kr. Disse er ikke taget med i KL s benchmark. Der reguleres derfor for dette med + 2.359 mio. kr. Rådgivning: Summen af uautoriserede nettodriftsudgifter reduceres med et beløb på 256.000 kr. grundet rokering til Optiske Syns hjælpemidler og 27.000 kr. til IT- hjælpemidler og IT- forbrugsgoder: i alt: - 0,283 mio. kr. I det Kolding Kommune udelukkende har udgifter til høre, syn og informationsteknologiske hjælpemidler på dette område. Hvorimod Middelfart Kommune desuden medtager taleområdet (CRS), distriktspsykiatrien med ca. 1.4 mio. kr., Center for døve, Hjerneskaderådgivningen, blinde og FREM pulje. Efter denne regulering er denne gruppering derfor stadig ikke sammenlignelig. Vi tager derfor denne gruppering ud af analysen for at få et mere retvisende billede. Udgifterne til rådgivning i Middelfart Kommune udgører efter ovenstående reguleringer 5.961 mio. kr. Tabel 5: Regulerede nøgletal på nettodriftsudgifter til hjælpemidler i Middelfart og Kolding kommuner (tusinde kr.) Middelfart Kolding Middelfart Kolding (pr. indbygger) (pr. indbygger) 5.35.001 Støtte til køb af bil mv. 4648 10892 0,210 0,199 5.35.002 Optiske syns hjælpemidler 258 638 0,012 0,012 5.35.003 Arm- og benproteser 1052 1588 0,048 0,029 5.35.004 Høreapparater til personer 5473 8263 0,247 0,151 5.35.008 IT-hjælpemidler og IT-forbrugsgoder 62 154 0,003 0,003 5.35.091 Tilbagebetaling vedrørende støtte til køb af bil mv. ydet før 1.1.2002-2359 -3501-0,107-0,064 5.40.001 Hjælpemidler og etablering af hjælpemiddeldepoter 0-237 0,000-0,004 Total 9134 17797 0,413 0,325 12

VI. ANALYSE AF HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I REGNSKAB 2008-2009 SAMT BUDGET 2011 Figur 2: Generel udvikling i 2008-2009 på området i sammenligningskommunerne 45000 40000 38813 36945 35000 33652 32791 32852 30000 25000 20000 25364 19329 17800 17954 21944 19640 24717 19180 19462 19922 15000 12039 12184 14379 10000 9779 7932 8388 5000 0 Holbæk Ringsted Middelfart Kolding Vejle Syddjurs Gennemsnit Regnskab 2008 Regnskab 2009 Budget 2011 Kilde: DK Statistik samt egne beregninger 13

Figur 3: Udviklingen på de enkelte områder i regnskab 2008-2009 og budget 2011 17500 12500 7500 2500-2500 -7500 2008 2009 2011 2008 2009 2011 2008 2009 2011 2008 2009 2011 2008 2009 2011 2008 2009 2011 2008 2009 2011 2008 2009 2011 Køb af bil Optiske hj. Proteser Høreapparater IT-hjælpemidler Tilbagebetaling af bil Hjælpemiddeldepo ter Uautoriserede Holbæk 11249 16873 17210 0 0 0 2450 2325 1920 8143 8065 9104 0 8 0-4157 -3821-3578 -6942-5397 603 14621 14738 8393 Ringsted 4166 4094 5281 0 1 312 551 462 793 5085 3322 3385 3 53 248-26 0-1631 0 0 0 0 0 0 Middelfart 4627 4648 6057 27 2 0 1703 1552 2009 4753 5473 5483 12 35 128 0 0 0 0 0 0 6678 6244 5652 Kolding 12375 10892 14514 509 638 620 1358 1588 1470 8364 8263 5837 284 154 293-3731 -3501-8 876-237 0 1909 1843 1991 Vejle 14460 11425 14438 1165 1046 1169 2345 1872 2440 10352 12627 7865 372 162 173 0 0-3594 6898 5744 6284 3221 4069 4077 Syddjurs 3660 3693 5205 342 190 328 579 599 557 4142 5035 6303 124 121 117 0 0 0 0 0 0 3192 2546 1869 14

15