Diabetes i skolen. En ekstra juleaften. Lær dig selv at spise sundt. Kulhydrattælling

3 2007 Diabetes i skolen En ekstra juleaften Lær dig selv at spise sundt Kulhydrattælling 3 2007 1

3 2007 INDHOLD Ascensia Club 3 Konkurrence 4 At huske på 6-7 når man går i skole Vandgymnastik 8-9 Lær dig selv 10-11 at blive sund Madopskrifter 12-13 Kulhydrattælling 14-15 5 En dreng med diabetes begynder i skolen En ekstra juleaften 8 Lær dig selv at blive sund Madopskrifter 10 12 14 leder Kære Club-medlem Nu nærmer sig tiden, hvor man automatisk kommer til at opholde sig mere inden døre. Det skulle da lige være, hvis vi får en hvid vinter. De korte dage betyder sandsynligvis også, at vi får rørt os mindre end vanligt. Derfor har vi i dette magasin valgt at have mere fokus på det, som vi indtager. Du kan i denne udgave læse om, hvordan man med lidt omhu kan spise alt mad, uden at man nødvendigvis skal have dårlig samvittighed. Her får du nogle råd til, hvordan man kan gøre, og hvad man ikke skal gøre. Du får også nogle simple redskaber, som du kan arbejde videre med. I sammenhæng med dette får du ligeledes her i magasinet mulighed for at stifte bekendtskab med kulhydrattælling. Vigtigheden af kulhydrat tælling bliver beskrevet, og du får mulighed for at afprøve det i praksis. Ud over fokus på ernæring bringer vi en artikel om forberedelserne til skolestart i Finland. Her følger vi en finsk dreng, Aku, der er diabetiker. Vi hører blandt andet om, hvordan det at have diabetes kan gøres til det mest naturlige for ens klassekammerater. Redaktør og ansvarlig udgiver: Susanna Flood Udgives af: Bayer A/S Nørgaardsvej 32 2800 Kgs. Lyngby Tel.: 4523 5000 Fax: 4523 5255 E-mail: diabetes@bayer.dk www.bayerdiabetes.dk Forsidefoto: image-in Layout: GRØSET Kulhydrattælling Til sidst kan jeg kun ønske dig god læselyst, glædelig jul og godt nytår! Med venlig hilsen, Jesper Nyland Redaktør

Her er vinderne der vandt konkurrencen på www.bayerdiabetes.dk Vinder af gavekort på kr. 500,- Tor Espen Berg Vindere af pc-tasker Alex R. Jensen Ossama Saber Erik K. Nielsen Kenneth Sørensen Kirsten Pedersen Tillykke til Jer alle! Måler du din blodglukose efter måltidet? Find ud af hvordan et måltid påvirker din blodglukose CONTOUR -apparatet kan måltidsmarkere måleresultater Før måltid Efter måltid INGEN KODNING Giver nøjagtige resultater 5 sekunder testtid Hukommelse 480 målinger Lille bloddråbe 0,6 µl For yderligere information kontakt: Bayer HealthCare, Diabetes Care www.bayerdiabetes.dk diabetes@bayer.dk Tlf: 45 23 50 37

Giv os din bedste opskrift! Nu kan alle være med i en spændende opskriftkonkurrence. Bayer Diabetes Care udtrækker 3 vindere blandt alle de indsendte opskrifter som vi modtager inden den 1. februar 2008. Derudover vil de 3 opskrifter blive trykt i det kommende Ascensia Diabetesmagasin. Vinderne modtager også en bog med dejlige og inspirerende opskrifter. Giv os din bedste opskrift. (Skriv tydeligt) Skriv evt. kort hvad man serverer til. Skriv navn og kontaktoplysninger på bagsiden af opskriften. Send opskriften inden den 1. februar 2008 på følgende adresse. Ascensia Club Opskriftkonkurrence Bayer A/S, Diabetes Care Nørgaardsvej 32, 2800 Kgs. Lyngby Bayer Diabetes Care har støttet op omkring målet for kampagnen, "Unite for Diabetes", at få en FN-resolution om diabetes samt gøre World Diabetes Day til en FN-dag. Målet blev nået den 20. december 2006. FN-resolutionen dedikerer den 14. november til at blive markeret hvert år som World Diabetes Day med status som en FN-dag, i år med særligt fokus på børn og diabetes. Bayer Diabetes Care ønsker at bidrage til, at personer med diabetes får en bedre livskvalitet hver dag. Heller ikke børn bliver skånet for denne globale epidemi. Bayer A/S, Diabetes Care Nørgaardsvej 32, 2800 Kgs. Lyngby Tel: 45 23 50 00 E-mail: diabetes@bayer.dk www.bayerdiabetes.dk 13.07.A.DK 4 3 2007

En dreng med diabetes begynder i skolen Af: Nina Kero Skoletiden er en meget vigtig fase i barndommen og ungdommen. Når man har kendskab til diabetes, og når samarbejdet mellem skole og hjem fungerer, bliver forholdene vedrørende sygdommen en naturlig del af skolegangen. Følelsen af samhørighed og succesoplevelser styrker barnets selvfølelse og skaber livsglæde Akus første skolår Diabetesmagasinet Ascensia interviewede Aku Närhi, som er begyndt i første klasse i Lohja, Finland, samt hans støttepædagog Johanna Virtanen. Aku har haft type 1-diabetes siden 3-årsalderen, og han er derfor dus med blodglukosemålinger og insulininjektioner og klarer dem uden problemer. Før skolestarten gik Aku på Diabetesforbundets kursus, hvor han blev instrueret i at tage insulin og måle blodglukose. Individualitet i diabetesbehandlingen Johanna arbejder som fælles støtte - pædagog for hele skolen. Hun er ikke med i alle Akus timer, men hun er altid til stede i lektionen før spisefrikvarteret. På skolen måler han selv sin blodglu - kose før måltidet, og støttepædagogen registrerer måleresultatet i diabetesdagbogen. Aku tager selv insulinen før eller efter måltidet afhængig af blodglu - koseværdien. Johanna sørger for, at han doserer insulinen korrekt og kontrollerer hans injektionsteknik. Akus mor beregner i forvejen kulhydratmængderne i henhold til ugemenuen, og på den måde ved støttepædagogen, hvor meget insulin han har brug for. Dette arrangement har fungeret fint for Aku, fortæller Johanna. Hun påpeger dog, at hver person med diabetes har en individuel plan, som ligger til grund for behandlingen, og måden at håndtere dem på i praksis kan være meget forskellig. Motion uden bekymringer Elever i første klasse har en ugentlig idrætstime, og Akus idrætstime ligger efter måltidet. Han kontrollerer altid sin blodglukose efter og nogle gange også før idrætstimen. Aku har godt kendskab til de såkaldte insulinfølinger. Hvis han får en insulinføling, eller hvis han ellers har brug for hjælp, kan han tilkalde støttepædagogen ved hjælp af sin mobiltelefon. På skolen har han en kasse med kiks og saftevandsbrikker, han kan tage, hvis blodglukoseværdierne bliver for lave. Desuden står et ringbind på kontoret med al væsentlig information om hans diabetesbehandling til brug for skolens personale. Efter skolen går Aku i fritidsklubben, som ligger lige ved siden af skolen. Dér måler han blodglukosen før mellemmåltidet. Den samme støtte - pædagog sørger igen for noteringen i diabetesdagbogen og sikrer, at insulinmængden er korrekt. Klassekammeraterne betragter Akus diabetes som den naturligste sag i verden, og mange af dem kender ham allerede fra børnehaven. De omgås desuden hinanden meget i fritiden. 3 2007 5

At huske på når man går i skole Eftersom barnet bør have den bedst mulige behandling både i hjemmet og i skolen, er der behov for visse specialarrangementer. Barnets alder og behandlingsformen er afgørende for karakteren og omfanget af disse arrangementer. Det er skolens og sundhedsplejens fælles opgave at finde en velfungerende løsning til enhver situation. Målsætningerne for diabetes behandling Målet for diabetesbehandlingen er at sikre barnets daglige velvære, normal vækst og udvikling samt at undgå følgesygdomme. En lidt ældre skoleelev kan selv forstå spillereglerne for behandlingen, men jo yngre barnet er, des større er behovet for de voksnes hjælp. Indlæringsmiljøet skal struktureres på en sådan måde, at barnet trygt kan deltage i den undervisning, det er berettiget til i henhold til loven. Barnet har ret til at deltage i alle aktiviteterne på skolen. Det langsigtede mål for diabetesbehandlingen er forebyggelsen af følgesygdomme. En god behandlingsbalance forhindrer og udskyder udviklingen af følgesygdomme. Eftersom barnet går i skole i flere år, har blodglukosebalancen i skoletiden betydning for barnets fremtid. Klar ansvarsfordeling Når et barn med diabetes begynder i første klasse eller skifter skole, er det vigtigt at tage sig af forholdene vedrørende diabetes i god tid. Det er fornuftigt at afholde et samarbejdsmøde før skolestarten. Udover forældrene og barnet deltager normalt læreren, én person fra en eventuel skolekantine, skolesundhedsplejersken og eventuelt også diabetessygeplejersken samt diætisten. På nogle skoler er det en støttepædagog, der har ansvaret for behandlingen af barnet med diabetes, og i så fald skal han/hun også deltage i mødet. På samarbejdsmødet gennemgås hovedpunkterne ved diabetesbehandlingen samt håndteringen af særlige situationer. Det er vigtigt at understrege præcis de forhold, der er vigtige for lige netop for det pågældende barn med hensyntagen til barnets alder og behandlingsformen. Det er vigtigt at huske, at diabetes er en individuel sygdom. Ansvarsområderne skal aftales i fællesskab, og det er en god idé at notere dem i en aftale, der stilles til rådighed for alle parter. Opbevar gerne et ringbind på skolen, hvor alle de vigtige data vedrørende barnet f.eks. førstehjælpsinstruktionerne ved for lavt blodglukose kan findes nemt og hurtigt. Anrette portionerne Påminde om mellemmåltiderne Sørge for/påminde om måling af blodglukoseværdier og ved behov dosering og injektion af insulin Have ansvaret for, at forældrene på forhånd bliver orienteret om motionsdage, udflugter og skemaændringer Give besked til forældrene, hvis der er problemer med behandlingen på skolen 6 3 2007

Information om diabetes til klassekammeraterne Klassekammeraterne bør være informeret om diabetes. Det skal aftales med eleven, hvem der skal fortælle om diabetes for klassen. En større elev kan fortælle om det selv, men når det drejer sig om en yngre elev, kan informationen gives af læreren, støttepædagogen, diabetessygeplejersken, skolesundhedsplejersken eller forældrene. Det er vigtigt, at klassekammeraterne ved, hvorfor der bliver givet insulininjektioner, hvorfor blodglukosen bliver målt, og hvorfor barnet med diabetes har behov for mellemmåltider. Det er desuden vigtigt at fortælle, at diabetes hverken smitter eller er forårsaget af overdrevent sukkerforbrug. Vigtigt for læreren at huske Især læreren skal huske på, at for lave eller høje blodglukoseværdier har indflydelse på barnets velvære og på, hvorvidt barnet formår at koncentrere sig og følge med i undervisningen. Et yngre barn med diabetes er ikke i stand til at kontrollere sin tilstand. Læreren skal forstå, at barnet ikke er træt eller arrigt med vilje, men at den afvigende opførsel kan forårsages af svingninger i blodglukoseværdierne. Dette er årsagen til, at især små elever med diabetes har brug for en støttepædagog for at kunne opnå en god behandlingsbalance. Skolemad og mellemmåltider Måltidet er en social og glædelig begivenhed, men det er også en del i behandlingen af diabetes. Når et barn med diabetes spiser samme mad samtidigt med klassekammeraterne, og når mellemmåltiderne klares uden gnidninger, føles de ikke som en del af diabetesbehandlingen. Den kost, der anbefales til personer med diabetes, egner sig godt for hvem som helst. Det er almindelig skolemad. Barnets behandlingsteam udarbejder en individuel kostplan med angivelse af mængden af kulhydrater i hvert måltid samt tidsplanen for måltiderne. Kostplanen leveres til skolen, der desuden skal have besked om de ingredienser eller retter, barnet eventuelt ikke må spise. Hvis skolens spisekvarter ikke passer ind i barnets behandlingsplan, kan man ofte klare situationen med mellemmåltider. Godt samarbejde er alfa og omega Diabetessygeplejersken Tuula Granlund fortæller at det er et gnidningsløst samarbejde mellem alle parter, også på skolen, som er alfa og omega for en vellykket behandling. Fælles udarbej delse af behandlings planen sikrer, at alle parter har samme indstilling til behandlingen. Generelt aftaler hjem og skole de praktiske arrangementer, som støttes af diabetessygeplejersken. Granlund understreger, at behandlingsinstruktionerne skal aftales meget detaljeret, og at ansvarsområderne skal være fuldstændigt klare for alle. På denne måde behøver man ikke at bekymre sig unødigt eller være bange for lave blod - glukoseværdier. Man skal desuden huske, at man er på skolen for at lære og ikke kun for at behandle diabetes! Kilde: Finske diabetesforbundets vejledning til skoler: Diabetes hos børn i skolealderen, 4. oplag 2007 Interview: Diabetessygeplejerske Tuula Granlund, Sygehuset i Lohja 3 2007 7

En ekstra juleaften Dorthe Lund Pedersen, vinder af 2. Dream Fund konkurrence 2006, havde en drøm om at afholde en ekstra jule -aften for børn med diabetes tilknyttet børneafd. på Regionshospitalet Randers samt deres forældre og søskende. Den 9. juni gik hendes drøm i opfyldelse, idet 190 forventningsfulde sommerklædte deltagere kl.11.30 mødte op på Rønbjerg Feriecenter for at deltage i julefesten i strålende solskin og 27 graders varme!! Ved registreringen fik børnene udleveret T- shirts gule til de små og grønne til de store. Dorthe bød velkommen og takkede for de 50.000 kr., som gjorde denne dag mulig og fortalte, at 4000 havde været inde og stemme selv i Folketinget var der blevet stemt! Dorthe selv og hendes hjælpefamiler havde også gjort et kæmpearbejde med at få folk til at stemme, idet de sendte 9000 mails og uddelte løbesedler med opfordring om gå ind på hjemmesiden og stemme. Selv om 50.000 kr. er mange penge, kunne de ikke dække hele arrangementet, men det var lykkedes Dorthe at samle endnu flere fra andre sponsorer. Sulten blev stillet med frokost, hvorefter de små skulle til trylleshow, de store til Bungee-run, 3D laser og mobil klatrevæg. Forældrene skulle til foredrag med 3 unge nordjyder med diabetes. De små blev hurtigt fanget af trylle - showet af en tryllekunstner med stor pædagogisk erfaring og de store fik noget af en udfordring, specielt ved den mobile klatrevæg. Forældrene fik nogle gode input fra de unge med diabetes om bl.a. øl/ spiritus/ fester søskende voksenliv og meget andet. Efter eftermiddagskaffen kom så dagens højdepunkt besøg af julemanden og overrækkelsen af gaver. Det var skam en rigtig julemand med ægte skæg og mave og han havde sin kone med. Han skulle egentlig have været til generalforsamling i Julemandslauget, men havde prioriteret at komme til Rønbjerg i stedet for. Nu blev der uddelt gaver til alle børn, smykker fra Pilgrim til de store og tasker med tilbehør fra Bayer. Som en ekstra gave fik børnene julebamser, sponseret af Julemandslauget. Resten af eftermiddagen var til fri afbenyttelse og dagen sluttede med en god middag for alle deltagere og overrækkelse af vin til personalet fra børneafd. som tak for hjælpen. Klokken 21 begyndte familierne lige så stille at bryde op alle lidt trætte efter en dag ud over det sædvanlige for hvor mange får lov at opleve en julefest midt om sommeren? Og Dorthe fik opfyldt sin drøm! Et af kriterierne for dette var at få en knuser som tak fra mindst et barn hun fik mange knusere!!! 8 3 2007

Motion i livets element Af: Susanna Flood Hvis du ikke tidligere har motioneret i vand, er det vigtigt at tage det roligt i starten og med tiden gradvist øge belastningen. Begynd med at gå i den lave del af bassinet. Når din selvtillid er blevet bedre, kan du gradvis flytte dig, så du har vand til lårene og til slut står i vand til brystet, efterhån den som du øger hastigheden på din aktivitet. Husk at udnytte vandets modstand, når du bevæger dig i vandet. Rul over foden fra hælen til tæerne, når du går, og hold dig oprejst. Husk at bruge armene, som du ville have gjort, hvis du gik eller joggede på land. Når du har indarbejdet en god teknik, der føles behagelig for dig, kan du sætte det mål at gå eller jogge i vandet i mellem 20 og 40 minutter. Vand har altid været livets element. Nu i den mørke, kolde vintertid er det ikke altid lige nemt at motionere ude, men det kan være en dejlig oplevelse at tage hen i en varm, oplyst svømmehal for at gå til vandaerobic. Derefter kan man med god samvittighed unde sig et langt, afslappende ophold i saunaen. Hvorfor ikke undersøge, om du kan gå til vandaerobic i nærheden af, hvor du bor? Hvis der ikke er hold, kan du altid selv tage hen i et bassin og motionere. Når man bevæger sig i vand, er det en form for motion, der ikke kun er effektiv, men også skånsom for både kroppen og leddene. Dermed passer den alle, uanset hvilken form du er i. Ældre eller utrænede personer kan udnytte vandets vægtløshed til deres egen fordel og udføre bevægelser, de ikke har mulighed for på land. Unge eller veltrænede personer kan udnytte vandmodstanden til at få en endnu mere effektiv træning. Når du løber, hopper og strækker dig i vandet, holder du dig også i mere end bare god fysisk form. Du gavner også sjælen. De fleste føler sig godt tilpas i vandet, og kombinationen af vand og musik, uanset om musikken er pulserende eller rolig, betyder, at de fleste glemmer hverdagens stress og jag og får en tiltrængt pause. I vandet vejer vi kun 5 % af det, vi gør på land, og ifølge fysioterapeut Alice Simonsen, som Ascensiamagasinet møder, mens hun leder en time på Oslo Trimsenter, belastes fødderne kun med 15 % af det, de gør på land, forudsat at man står i bassinet med vand til skuldrene. Vandets modstand betyder også, at man bruger meget mere energi end ved en tilsvarende aktivitet på land. Ved 30 minutters træning er forholdet mellem antallet af forbrugte kalorier: På land I dybt vand: Gang 135 kalorier 264 kalorier Jogging 240 kalorier 340 kalorier Kommentarer fra deltagerne i Alice Salomonsens vandaerobicgruppe: Vandaerobic passer til alle! Musik, dans og ingen spejle. Der er ingen, som ser på dig! Jeg kan lide den følelse af frihed, vandet giver mig. Hvis man er lidt overvægtig, passer vandaerobic perfekt, for i vandet føler man sig let som en fjer! For mig, som har diabetes, passer denne træning godt, fordi den kræver, at jeg bruger hele kroppen og dermed stimulerer hele kroppens blodcirkulation. 3 2007 9

Lær dig selv at blive sund Af: Kirsti Bjerkan Det, der betyder noget, er, hvor ofte og hvor meget vi spiser af de enkelte mad- og drikkevarer. Af og til kæmper vi alle med at spise sundt i hverdagen. Her får du nogle enkle tips fra ernæringsfysiolog, helse- og træningspædagog Kirsti Bjerkan til, hvad man kan have i baghovedet for at spise lidt sundere: Flere måltider Kroppen har bedst af at få ernæring regelmæssigt. Der bør ikke gå mere end 3-4 timer mellem hver gang du spiser et måltid. Hvordan gør man det? Tag udgangspunkt i, hvordan DIN dag er: Start dagen med morgenmad eller et andet alternativ. Morgenmaden bør indtages 1-2 timer, efter du er stået op. Hvis du ikke har lyst til mad om morgenen, så tænk lidt over, hvordan du fordeler maden i løbet af dagen. Hvis du spiser det meste af maden i løbet af aftenen, kan det være forklaringen på, at du ikke har lyst til mad om morgenen. Fordel maden jævnt over hele dagen. Har du en tendens til at glemme at spise, kan du måske bruge en mobiltelefon til at give dig et lille praj om, at du bør spise noget. Mere frugt, bær og grøntsager Frugt, bær og grøntsager bidrager med fiber og vitaminer, mineraler og antioxidanter, og er gode for os. De fleste af os ved, at vi bør spise mange grøntsager (300 g) og 2-3 stk frugt om dagen. Hvordan gør man det? Hvor meget spiser du af frugt, bær og grøntsager i dag? 600 g om dagen, som anbefales, er meget. En forøgelse på 1 portion=150 gram er en strålende start, hvis du er et stykke under det anbefalede om dagen. En portion kan være en gulerod og en tomat, eller hvad der svarer til ¼ middagstallerken wokgrøntsager. Brug grøntsager som ekstra pålæg på brød og knækbrød. Vælg frugt og grøntsager, du kan lide, men vær ikke bange for at prøve nye ting. Skær frugt og grøntsager ud, og sæt dem frem på bordet, eller lad dem ligge i en skål med vand i køkkenet eller parat til at spise direkte fra køleskabet. Planlæg, hvad du skal have til middag og køb det ind, du skal bruge til flere dage. De frosne grøntsager, du finder i frysedisken, er gode alternativer til friske grøntsager. Har du disse produkter i fryseren, har du, selvom du ikke fik tid til at købe ind, et godt udgangspunkt for at lave noget godt. Har du bemærket, at nogle typer frugt giver ekstra højt blodglukose, kan du måske spise lidt mindre eller vælge andre typer frugt. Vi reagerer forskelligt på forskellige frugter, så her må du prøve dig frem. Det sunde fedt Fedt skal vi have, men det er vigtigt at være klar over typen og mængden. Hvordan gør man det? Mange bruger vegetabilske olier i madlavningen, og det er godt. Lad plantemargariner og olier indgå i retterne og tilberedningen af maden. Husk, at du normalt ikke har brug for ret meget. Når du vælger pålæg og kødprodukter til middag, kan det at vælge renskåret pålæg og kød være det, der skal til for at skære lidt ned på det mættede fedt (det dårlige fedt). Når du køber hakket oksekød, kan du vælge en variant med lavt fedtindhold (under 6 %), og der er mange pølsevarianter med mindre fedt, som mange synes smager godt. Se efter produkter, som kan erstatte nogle af de madvarer, du bruger i dag. Husk, at de alternative løsninger skal fungere for dig. Et måltid, som holder længe spis mere fiber Fiber gør, at maden er længere tid om at blive fordøjet. Det er godt for blodglukosen. Desuden giver fiber god maveog tarmfunktion. Husk bare på at drikke tilstrækkeligt. 10 3 2007

Hvordan gør man det? De vigtigste fiberkilder er grovbrød og kornprodukter samt frugt, bær og grøntsager. Kig efter de ekstra grove brødtyper (mange bagere har mærket brødene med, hvor meget fuldkornsmel de indeholder). Køber du ind sent på dagen, er der ofte et dårligere udvalg af de groveste brødtyper. Et måltid, som indeholder ekstra groft brød, giver bedre mæthedsfornemmelse end brød bagt med fint mel. I løbet af de seneste år er der kommet produkter frem, der er baseret på fuldkorn som alternativer til de traditionelle madvarer. Eksempler på dette er f.eks. fuldkornspasta og fuldkornstortillaer. Vælger du disse, øger du indtagelsen af fiber uden at skulle foretage store ændringer. Drikker du nok? Plages du af tørre læber, hovedpine eller mave/tarmproblemer? Det kan skyldes, at du drikker for lidt. Voksne har behov for 2-3 liter væske om dagen. Derudover skal du lægge det væsketab oveni, som du har i forbindelse med fysisk aktivitet og motion. Noget af den væske, vi har behov for, får vi i den mad, vi spiser, men det meste skal tilføres via drikke. Hvordan gør man det? Noter, hvor meget du drikker i løbet af en dag. Lav en drikkeplan, og øv dig i den. Beslut dig for, hvor meget du skal drikke inden frokost, og hvor meget du skal drikke, før du går hjem fra arbejdet eller i perioden frem til aftensmaden. Drik også gerne lidt i løbet af aftenen. Hvad bør du drikke? Vand bør bruges til at slukke tørsten. Sæt en stor kande med vand tilsat lime, urter eller lignende for at give vandet smag i køleskabet. Så har du altid noget friskt og godt at drikke. Man kan også købe meget forskelligt vand på flaske, hvis man foretrækker dette. Drik også kaffe og te, men undgå at bruge sukker. Drikke, som indeholder sukker som f.eks. saftevand, sodavand, juice og nektar vil give en kraftig stigning i blodglukosen for de fleste på grund af frugtsukkeret. Derudover giver det ekstra kalorier, som kan føre til vægt forøgelse. Drikker du ½ liter saftevand eller sukkerholdig sodavand om dagen, bliver det til lidt over 1 kg rent sukker om måneden. I løbet af et år bliver det til 18 kg sukker. Skriv en indkøbsliste At skrive en indkøbsliste kan hjælpe dig til at vælge de gode og sunde madvarer. Køber du mad, når du er sulten, er der større chance for at ende med madvarer, du egentlig ikke skulle have. Skal du købe ind på vej hjem fra arbejdet, kan det derfor være smart at spise et lille mellemmåltid 1-1 ½ time, før du forlader arbejdet. Det lille mellemmåltid kan også være med til, at du ikke spiser den ekstra portion, du plejer til middag. Når vi er sultne, spiser vi ofte mere end nødvendigt. Det lille mellemmåltid kan derfor være vigtigt, hvis du ønsker at skære lidt ned på, hvor meget du indtager om eftermiddagen og om aftenen. Lær dig selv at blive sund. Det handler om hvor ofte og hvor meget vi indtager af de enkelte mad- og drikkevarer. Man skal have lov til at "synde" en gang i mellem. Hverdagsmaden skal smage godt og gøre godt. Det er grundlaget for at kroppen fungerer optimalt. Festmåltidet skal være prikken over i'et. 3 2007 11

Teksten er udarbejdet i samarbejde med Lækre vinteropskrifter med kål Andebryst med rødkålssalat Ingredienser (4 personer) 2 andebrystfilet, ca. 600 g salt og peber 400 g rødkål 2 pærer 2 æbler 50 g valnødder 1½ dl koncentreret tranebærsaft 3 spsk hakket persille 4 dl andebouillon (vand + konc.) 2 spsk majsstivelse lidt kulør Tilbehør 1 kg kogte kartofler Tilberedning Rids fedtsiden på andebrystfileterne og krydr dem med salt og peber. Kom dem i ovnen ved 225 C i ca. 20 min. Lad dem efterfølgende hvile tildækket i 10 min. Snit rødkålen fint, skær æbler og pærer i tynde skiver og bland det i en skål. Vend valnødderne i og hæld 1 dl tranebærsaft over. Varm bouillon og ½ dl tranebærsaft op. Rør majsstivelse ud i koldt vand og kom det i saucen under omrøring. Giv saucen et kort opkog. Kom en smule kulør i saucen og smag den til med salt og peber. Skær skindet af andebrystfileterne og skær kødet i skiver. Server rødkålssalat, kartofler og sovs til. Tip: Tranebærsaft kan erstattes af ribssaft. Energi pr. person: 2500 kj (600 kcal) kulhydrat 86 g - fedt 14 g, heraf mættet fedt 2 g fedtenergi 21 % Frugt og grønt pr. person: Ca. 200 g

Hvidkålssuppe med bacon Ingredienser (4 personer) 2 porrer 1 spsk flydende margarine 1 lille hvidkål, ca. 800 g 500 g kartofler 1 l lys bouillon 2 kviste frisk timian 1 laurbærblad ½ l sødmælk salt og peber evt. muskatnød 150 g bacon i tern Tilbehør 4 skiver fuldkornsrugbrød, 200 g hakket persille Tilberedning Rens porrerne, skær dem i skiver, skyl dem godt og lad dem dryppe af. Svits porrerne i margarinen i en stor gryde uden at de tager farve. Skær kålhovedet i kvarte, fjern stok og grove yderblade og snit den groft. Skræl kartoflerne og skær dem i grove stykker. Kom hvidkål, kartofler, bouillon og krydderurter i gryden med porrerne og bring det hele i kog. Kog suppen indtil grøntsagerne er meget møre, ca. ½ time. Blend suppen til den har en ensartet jævn konsistens og kom den tilbage i gryden. Juster konsistensen med mælk og smag suppen til med salt, peber og evt. muskatnød. Rist baconen sprød og gylden, tag den af panden og lad den dryppe af på køkkenrulle. Server suppen med sprøde bacontern, et drys persille og rugbrød til. Energi pr. person: 2000 kj (480 kcal) kulhydrat 73 g - fedt 13 g, heraf mættet fedt 1 g fedtenergi 24 % Frugt og grønt pr. person: Ca. 250 g Roastbeef med grønkålssauté Ingredienser (4 personer) 1 roastbeef, ca. 1 kg salt og peber 1 spsk flydende margarine 300 g kastanjer 500 g frisk grønkål, uden stok 1 spsk flydende margarine 100 g tranebær, evt. fra frost 1 spsk sukker salt og peber Tilbehør 1 kg ovnbagte kartoffelbåde, evt. fra frost Tilberedning Bring en gryde med letsaltet vand i kog, der kan rumme kødet. Kom roastbeefen i det kogende vand. Når vandet koger igen skal roastbeefen koge i 15 min. Tag roast - beefen op, tryk den tør med køkkenrulle og krydr den med salt og peber. Varm den flydende margarine op på en pande og brun roastbeefen godt på alle sider. Tag den af panden og lad den hvile. Pil skallen af kastanjerne og kog dem i letsaltet vand i ca. 10 min. Kom dem i koldt vand og pil den brune hinde af. Del kastanjerne i kvarte. Rib grønkålen og del evt. bladene i mindre stykker. Kog grønkålen i rigeligt letsaltet vand i 5 min. Hæld grønkålen i et dørslag og lad den dryppe godt af. Varm margarinen op på en stor pande og kom grønkålen på. Sauter grønkålen i et par min. og tilsæt kastanjerne. Sauter det i 5 min. og tilsæt tranebær og sukker. Sauter det hele i endnu 5 min. til tranebærrene begynder at briste. Smag til med salt peber og evt. mere sukker. Servér halvdelen af roastbeefen skåret i tynde skiver med grønkålssautéen og ovnbagte kartoffelbåde til. Tip: Måden at tilberede roastbeefen på er slagterens stensikre og holder uanset hvor stor roastbeefen er. Det er tiden, det tager før roastbeefen kommer i kog, der varierer med roastbeefens størrelse og derfor er afgørende. Paranødder kan erstatte kastanjerne. Gem resten af roastbeefen til dagen efter. Energi pr. person: 2900 kj (680 kcal) kulhydrat 90 g - fedt 18 g, heraf mættet fedt 2 g fedtenergi 24 % Frugt og grønt pr. person: Ca. 200 g

Kulhydrattælling Af: Klinisk diætist, Birgit Schelde, Århus Universitetshospital At tælle kulhydrater, samtidig med at du justerer på din måltidsinsulin, er et relevant redskab til at blive godt reguleret. Hvis du doserer insulin efter hvor mange kulhydrater du spiser, kan du spise mere varieret og mere fleksibelt uden at blive dårligere reguleret. De senere år er der kommet meget fokus på at tælle kulhydrater, fordi flere og flere personer med diabetes er i behandling med hurtigvirkende analoginsulin til måltiderne eller har en insulinpumpe. Princippet i at tælle kulhydrater er, at vi ved, at det er mængden af kulhydrat i et måltid, der har størst betydning for, hvad der sker med din blodglukose efter et måltid. For at kunne tælle kulhydrater har du brug for at vide noget om hvor kulhydrater findes og hvordan de påvirker blodglukosen. Her kan du se hvor kulhydraterne findes: Sukkerarter findes især i: sukker, slik, sukkersødede drikke, cornflakes, mælk og frugt Stivelse findes især i: kartofler, ris, pasta, rugbrød, franskbrød og gryn Kostfibre findes især i: havregryn, rugbrød, tørrede bælgfrugter, frugt og grove grønsager 14 3 2007

Alle kulhydrater er med undtagelse af kostfibre omdannet til glukose ca. 1½-2 timer efter at de er spist. Når du skal lære at tælle kulhydrater er det især i starten en god idé at veje maden for at finde ud af hvor meget kulhydrat, der er i den mad du vil spise. Hvis du øser en stor portion spagetti op på din tallerken, har du brug for at vide hvor meget kulhydrat du får for at kunne dosere den rette mængde insulin. Diabetesforeningen har udarbejdet materiale til dig, der gerne vil lære at tælle kulhydrater. I materialet er der lister over kulhydratindholdet i diverse levnedsmidler. Hvis du læser en næringsdeklaration, står der ofte på varen hvor mange gram kulhydrat, der er i varen enten pr. 100 g eller pr. stk. Hvis du køber en pose boller vil der oftest stå, at der i en bolle er fx. 30 g kulhydrat Her et eksempel på kulhydrattælling, hvor du vil finde ud af hvor mange gram kulhydrat, der er i din morgenmad. 1 grovbolle 30 g kulhydrat 2 skiver ost 30+ 0 g kulhydrat 2 dl letmælksyoghurt 10 g kulhydrat 1 dl mysli 20 g kulhydrat I alt Ex. på kulhydratindhold i forskellige levnedsmidler 1 æble (100g) 10 g ½ banan (50g) 10 g ½ skive rugbrød (25g) 10 g 1 dl appelsinjuice 10 g 1 kartoffel (æg str.) 10 g 1 digestive kiks 10 g 1 Filur is 9 g 1 Marsbar 37 g 60 g kulhydrat For at vide noget om hvor meget insulin du skal tage til måltidet, har du brug for at vide hvor meget kulhydrat, der hos dig dækkes af én enhed hurtigvirkende insulin. Det kaldes din kulhydrat-insulinratio. Det er meget individuelt hvor meget insulin én person har brug for. Én enhed insulin kan dække alt fra bare 2 gram kulhydrat helt op til 50 gram kulhydrat. Du kan beregne din kulhydrat-insulinratio enten ved hjælp af 500 reglen eller med udgangspunkt i dine målte blodsukkerværdier. 500-reglen er mest relevant, hvis du har en insulinpumpe. Her beregner du din kulhydrat-insulinratio ved at sige: 500 divideret med den totale døgndosis af insulin. Hvis du fx får 50 enheder i døgnet siger du: 500 divideret med 50 = 10. Det vil sige, at én enhed insulin dækker 10 gram kulhydrat. I stedet for at bruge 500-reglen kan du, ud fra dine blodglukoseværdier og hvor meget kulhydrat du har spist, beregne din kulhydrat-insulinratio. 1. du ved, hvor meget kulhydrat du har spist 2. din blodglukose ligger mellem 4-7 mmol/l, før du spiser 3. din blodglukose er 9 mmol/l eller derunder, når du måler 1½-2 timer efter måltidet Her er et eksempel: Spiser du i dit måltid 60 g kulhydrat og tager 6 enheder måltidsinsulin, ser regnestykket sådan ud: 60 g kulhydrat i måltidet divideret med 6 enheder insulin = 10. Dvs at én enhed insulin dækker 10 gram kulhydrat. Vær opmærksom på, at du løbende skal vurdere din kulhydrat-insulinratio, især hvis du dyrker meget motion eller dit insulinbehov på anden vis ændrer sig. At lære at tælle kulhydrater tager især i starten lidt tid. Et godt redskab et at skive ned, hvad du spiser i nogle dage samtidig med, at du måler din blodglukose før og efter du har spist. 3 2007 15

Bayer Diabetes Service Har du spørgsmål, så kontakt din lokale konsulent. Inge Yde Produktspecialist Mobil: 40359994 inge.yde.iy@bayer.dk Else Klausen Produktspecialist Mobil 20103171 else.klausen.ek@bayer.dk Lene Avnegaard Produktspecialist Mobil: 21650822 lene.avnegaard.la@bayer.dk Helle Korsgaard Produktspecialist Mobil: 21458076 helle.korsgaard.hk@bayer.dk Pernille Blaabjerg Produktspecialist Mobil: 20116744 pernille.blaabjerg.pb@bayer.dk Bodil Worm Salgschef Tlf.: 45235033 / Mobil: 40162295 bodil.worm.bw@bayer.dk Helle Schultz Key Account Manager, glucose Tlf.: 21372951 helle.schultz@bayer.dk Jesper Nyland Salg- og Marketingassistent Tlf.: 45235044 jesper.nyland.jn@bayer.dk Susan Hansen Kundesupport/produktspecialist Tlf.: 45235037 susan.hansen@bayer.dk Maria Winsnes Ordrebehandling Tlf.: 45235034 ordre.diabetes.dk@bayer.dk - Diabetes Care - Nørgaardsvej 32-2800 Kgs. Lyngby - tlf. 45235000 - www.bayerdiabetes.dk