Analyse af behov for plejeboliger

NOTAT 27.42.00-P05-2-16 Analyse af behov for plejeboliger Indhold Baggrund og formål...3 Del 1. Status og tendenser...4 Faktorer med betydning for plejeboligbehovet...4 Befolkningsprognosen...5 Geografisk oversigt over befolkningsudviklingen...6 Flyttemønstre til en plejebolig...8 Hvor kommer beboerne fra?...9 Hvor flytter beboerne hen?...9 Flytninger mellem lokalområder...9 Flyttemønstre fra andre kommuner...10 Alderssammensætningen i plejeboligerne...11 Målgrupperne i plejeboligerne...12 Udviklingen i antallet af borgere med demens...12 Ventelisten til plejeboliger...13 Ventelisten fordelt omsorgscentre...15 Del 2. Fremskrivning af plejeboligbehovet...17 Estimat ud fra dækningsgrader for 80+ årige...17 Opsamling på estimatet ud fra dækningsgrader...18 Estimat ud fra KL estimeringsværktøj...19

Forventninger til fremtidens plejeboligbehov...20 Forventet udvikling i behovsgrader som grundlag for analyse...20 Opholdstid i en plejebolig...21 Tomgangsleje ved fraflytning...22 Analyse af behov for plejeboliger...23 Kapacitetsbehov ved stabil venteliste...25 Opsamling på analyse af behov for plejeboliger...26 Del 3: Plan for kapacitetsudvikling...28 Forudsætninger for en velfungerende plan...28 Den nuværende plejeboligkapacitet...29 Planlagt udvidelse af plejeboligkapaciteten...30 Samarbejde med privat investor om nyt plejecenter...31 Flytte Haven til Pedershave...31 Udvidelse af Tolleruphøj til 69 boliger...31 Konsekvenser for plejeboligkapaciteten...31 Tilpasningsmuligheder...32 Konklusion og anbefalinger...33 2/33

Baggrund og formål Antallet af ældre vil stige de kommende år både på landsplan og i Frederikssund Kommune. Der vil komme en markant stigning af antallet af ældre og særligt borgere i aldersgruppen 80 år og derover vil der blive flere af. Denne udvikling forventes at medføre behov for øget plejeboligkapacitet i kommunen. Administrationen udarbejdede i foråret 2013 en analyse af behovet for plejeboliger i Frederikssund Kommune, med det formål at styrke beslutningsgrundlaget i forhold til den fremadrettede planlægning. Den analyse blev udarbejdet på baggrund af de aktuelle prognosetal fra 2012 og har derfor efterhånden nogle år på bagen. Administrationen har derfor udarbejdet en opdateret og revideret udgave af analysen. Denne rapport estimerer behovet for plejeboliger frem mod 2025 ud fra tilgængelige og relevante datakilder. Rapporten er bygget op af tre dele. Den første del beskriver status og relevante udviklingstendenser, som illustrerer kompleksitet på plejeboligområdet og som må forventes at influere på det fremtidige plejeboligbehov i kommunerne. Det er fx befolkningsudviklingen, aldersfordelingen i plejeboligerne, sammensætning af målgrupper og flyttemønstrene når borgerne flytter i en plejebolig. Derudover fremgår ECO-nøgletal og udviklingen i ventelister til en plejebolig. Analysens anden del bygger ovenpå den første og udgør fremskrivninger af behovet for plejeboliger. Til det formål anvendes to metoder, dels dækningsgrader for de 80+årige og dels en fremskrivning af behovsgrader ud den nuværende aldersfordeling i plejeboligerne i Frederikssund Kommune. Tredje del af analysen omhandler, hvordan det stigende behov for plejeboliger kan imødekommes ved forskellige scenarier for udvidelse af plejeboligkapaciteten i Frederikssund Kommune. Dels indgår planlagte og igangværende projekter og tiltag, som udvidelsen af Pedershave eller ombygningen af den gamle rehabiliteringsafdeling på Tolleruphøj og dels beskrives mulige fremtidige projekter, som et samarbejde med en privat leverandør om opførelse af et helt nyt center i Frederikssund. Endvidere er der en række andre forhold som istandsættelse af nuværende boliger og samling af mindre enheder, som med fordel kan indgå i arbejdet med ved udarbejdelsen af en overordnet plan for, hvordan plejeboligkapaciteten skal udvikles de kommende år i Frederikssund Kommune. 3/33

Del 1. Status og tendenser Der er i Frederikssund 258 plejeboligpladser fordelt på fem plejecentre, som er placeret i kommunes fire største byer Slangerup, Jægerspris, Frederikssund og Skibby. Som det fremgår af skemaet er der endvidere den skærmede enhed Haven, som ligger ved Østergården i Frederikssund, men som administrativt ligger under Tolleruphøj. Plejecenter By Antal boliger Nordhøj Skibby 50 De Tre Ege Jægerspris 48 Solgården Slangerup 46 Pedershave Frederikssund 60 Tolleruphøj Frederikssund 38 Haven (Tolleruphøj) Frederikssund 16 Total 258 Tabel 1: Oversigt over plejeboliger i Frederikssund Kommune 2016 Foruden plejeboligerne er der 7 midlertidige pladser på Afdeling C på De Tre Ege. Seks af pladserne anvendes til midlertidigt ophold til borgere med særlige behov, herunder kognitive funktionsnedsættelser, udadreagerende adfærd og svær demenssygdom, hvor der er behov for længerevarende afklaring af funktionsniveau. Den sidste plads anvendes som aflastningsplads. Derudover er der 24 pladser på rehabiliteringsafdelingen, som placeret på Frederikssund Hospital og lejet af Region Hovedstaden frem mod 2020. Ud af de 24 pladser anvendes som udgangspunkt én plads som akutplads og én plads til kortere brush-up forløb for borgere i døgnplejen, men med mulighed for at anvende samtlige pladser til rehabilitering i spidsbelastningsperioder. Faktorer med betydning for plejeboligbehovet Der er en række faktorer, som har betydning for, hvor mange plejeboliger, der vil være behov for fremover. Foruden befolkningsudviklingen og stigningen i de 80+ årige vil fx det generelle sundhedsniveau, muligheden for at varetage plejen i eget hjem og antallet af ældreegnede boliger i kommunen have betydning. Af betydende faktorer kan nævnes: Befolkningsudviklingen Generelt sundhedsniveau i befolkningen Kommunens rehabiliteringsindsats Muligheden for at varetage plejen i eget hjem Velfærdsteknologiske løsninger Udvikling i antallet af borgere med sygdom Ændret målgruppesammensætning i plejeboligerne, fx med større andel af borgere med demens, der gennemsnitligt har længere opholdstid Visitationskriterierne for plejeboliger Antallet af ældre/handicapboliger og øvrige ældreegnede boliger Andre udbydere af plejeboligpladser som fx friplejeboliger og andre kommuner. 4/33

Befolkningsprognosen Frederikssund Kommunes befolkningsprognose bekræfter den generelle udviklingstendens. Det ses, at antallet af borgere over 65 år vil stige de kommende år. I 2015 er der i Frederikssund kommune 9.618 borgere i alderen 65 år eller derover, hvilket svarer til 21,7 pct. af borgerene i kommunen. I 2020 der være 10.602 borgere over 65 år, hvilket svarer til ca. 23,4 procent og i 2025 vil 24,1 procent af borgerne i kommunen være over 65 år. Det svarer til 11.330 borgere. Frederikssund Kommunes befolkningsprognose fremskriver antallet af borgere i de forskellige målgrupper frem til 2027. Danmarks Statistik fremskriver derudover, at der fortsat vil ske en stigning i antallet af borgere i 65+ i perioden fra 2020 frem til 2040. Frederikssund Kommunes befolkningsprognose adskiller sig fra Danmarks Statistiks befolkningsprognose ved at indeholde data fra kommunes by- og boligprogrammet, hvor forventninger til tilflytning på grund af byudvikling indgår. Den største forskel på de to befolkningsprognoser er derfor forventninger til udviklingen af Vinge, som er indeholdt i Frederikssund Kommunes prognose. Forventningerne til Vinge bygger på estimater fra første halvår af 2015. Aktuelle erfaringer med grundsalg i perioden fra sommeren 2015 til udarbejdelsen af denne plejeboliganalyse er derfor ikke indeholdt. Befolkningsprognosen viser, at specielt gruppen af ældre i alderen 75 år og derover vil stige markant. Antallet af frederikssundborgere i alderen 75-84 år vil stige med 64 % frem til 2027 og gruppen af borgere i alderen 85 år eller derover vil stige med 86 % procent i samme periode. Gruppen af yngre ældre i alderen fra 65-74 år vil derimod være faldende i perioden. Figur 1 viser prognosen i indeks-100 tal for udviklingen i ældre borgere bosat i Frederikssund kommune i perionde 2015-2027. 200 180 160 140 120 100 80 186 164 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 Figur 1: Befolkningsudviklingen i Frederikssund kommune fordelt på aldersintervaller. År 2015 som indeks-100 93 85+ år 75-84 år 65-74 år Udviklingen i absolutte tal i figur 2 viser, at der i perioden fra 2015 til 2025 forventes en stigning på 488 borgere i alderen 85 år og derover. Målgruppen fra 75 til 84 år stiger fra 2.736 borgere i 2015 til 4.492 borgere i 2025, en samlet stigning på 1756 personer. 5/33

7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 6.079 2.736 5.800 3.881 803 922 2015 2020 2025 5.546 4.492 1.291 Figur 2: Befolkningsudviklingen i Frederikssund Kommune fordelt på aldersintervaller. Absolutte tal Geografisk oversigt over befolkningsudviklingen 65-74 år 75-84 år 85+ år Datamaterialet i befolkningsprognosen er inddelt i de fem skoledistrikter i kommunen. Skoledistrikternes geografiske udstrækning ses på kortet nedenfor. De fem plejecentre under Ældre og Sundhed er indtegnet på kortet med sorte markeringer. 6/33

Figur 3: Skoledistrikter og placering er plejecentre Ved at opdele antallet af borgere i aldersgrupperne 65-79 og 80+ i de samme fem distrikter kan det illustreres, hvordan antallet af borgere inden for de to aldersintervaller forventes at udvikle sig i forskellige lokalområder i kommunen. Som det fremgår af tabel 2 nedenfor forventes den største antalsmæssige stigning af borgere i aldersintervallet 80+ år at komme i Frederikssund Nord og Frederikssund Syd. Den mest markante relative stigning i den målgruppe ses i Frederikssund Syd, hvilket skyldes den forventede befolkningstilvækst i Vinge i perioden. Det er ligeledes Frederikssund Syd at der, som det eneste af de fem områder, forventes en tilvækst i antallet af borgere fra 65-79 år i perioden. I de øvrige fire områder viser prognosen en beskeden stigning i det aldersinterval frem mod 2020 og derefter et tilsvarende fald frem mod 2025. Skoledistrikt Frederikssund Nord Frederikssund Syd Jægerspris Skibby Slangerup Frederikssund Aldersinterval 2015 2020 2025 År Ændring i perioden Ændring i procent 65-79 2.195 2.271 2.158-37 -2 % 80+ 560 763 995 435 78 % 65-79 1.199 1.379 1.609 410 34 % 80+ 243 383 636 393 162 % 65-79 1.612 1.668 1.594-18 -1 % 80+ 341 462 614 273 80 % 65-79 1.679 1.736 1.623-56 -3 % 80+ 307 369 480 173 56 % 65-79 1.214 1.227 1.133-81 -7 % 80+ 268 344 488 220 82 % 65-79 7.899 8.281 8.116 217 3 % Kommune 80+ 1.719 2.321 3.214 1.495 87 % Tabel 2: Befolkningsprognosen fordelt på aldersinterval og skoledistrikter I tabellen nedenfor ses, hvordan befolkningsprognosen for de to aldersintervaller vil se ud for Frederikssund Syd og samlet for Frederikssund Kommune, hvis forventningerne til Vinge udelades. Skoledistrikt Frederikssund Syd Aldersinterval 2015 2020 2025 År Ændring i perioden Ændring i procent 65-79 1.157 1.188 1.115-42 -4 % (uden Vinge) 80+ 241 343 472 231 96 % Frederikssund 65-79 7857 8091 7622-235 -3 % Kommune (uden Vinge) 80+ 1717 2282 3049 1.332 78 % Tabel 3: Befolkningsprognosen for Frederikssund Syd uden Vinge fordelt på aldersinterval og skoledistrikter Tendensen i de øvrige fire skoledistrikter med et stagnerende/let faldende antal borgere i aldersgruppen 65-79 ses også i Frederikssund Syd, hvis forventningerne til Vinge ikke indregnes. Mens prognosen i Frederikssund Syd (med Vinge) viser en stigning på 410 borgere i aldersgruppen 65-79 viser prognosen (uden Vinge) et fald på 42 borgere i perioden. For aldersintervallet 80+ gælder, at prognosen (med Vinge) medfører yderligere 7/33

393 borgere, mens prognosen (uden Vinge) medfører yderligere 231 borgere i aldersintervallet. De følgende steder i analysen hvor Frederikssund Kommunes befolkningsprognose indgår, er det prognosen inklusiv den forventede udvikling i Vinge der anvendes. I den kommende del af rapporten vil befolkningsprognoserne fra de to skoledistrikter Frederikssund Syd og Frederikssund Nord blive behandlet som et samlet Frederikssundområde. Baggrunden herfor er en forventning om, at der er stor mobilitet internt i Frederikssund by. Flyttemønstre til en plejebolig Befolkningsprognosen giver et billede af den forventede udvikling i antallet af borgere fordelt på lokalområder i kommunen. Denne viden er et relevant input til at estimere, hvor mange plejeboliger der vil være behov for fremadrettet og hvor i kommunen de bør skal etableres. En anden faktor, som bør indgår i vurderingen af, hvor i kommunen kommende plejeboliger skal opføres, er hvordan flyttemønstrene til en plejebolig er. De nuværende fem plejecentre er placeret i de fire hovedbyer fra de gamle kommuner. Det er imidlertid relevant hvorvidt borgerne flytter i en plejebolig i deres eget nærområde eller om der er tendenser til flytninger mod Frederikssund, hvor fx s-togsforbindelsen kan være relevant for pårørende. Tabellen nedenfor viser, hvor de 60+årige borgere, der i dag har adresse i en plejebolig i Frederikssund Kommune, havde adresse inden flytningen. I venstre kolonne er anført de fire områder i kommunen, hvor plejeboligerne er beliggende (under Frederikssund er både Tolleruphøj og Pedershave grupperet). I øverste række ses så de postnumre, hvor borgerene havde adresse inden flytningen. Det samlede datagrundlag er 245 borgere i aldersgruppen 60+årige, der i januar 2016 havde adresse på et af plejecentrene i Frederikssund Kommune. 3600 Frederikssund 3550 Slangerup 3630 Jægerspris 4050 Skibby Samlet i plejeboligerne Frederikssund (Tolleruphøj og Pedershave) 78 5 8 6 97 Slangerup (Solgården) 16 21 6 1 44 Jægerspris (De Tre Ege) 15 2 42 1 60 Skibby (Nordhøj) 10 1 9 24 44 Samlet fra lokalområderne 119 29 65 32 245 Tabel 4: Flyttemønstre til en plejebolig i Frederikssund Kommune Den nederste kolonne er det samlede antal borgere fra hvert enkelt postnummer, som nu bor i en plejebolig. I højre kolonne ses det samlede antal borgere fra plejecentrene i datamaterialet. Der er altså 44 borgere, som bor på Nordhøj i Skibby, mens der er 32 borgere, der tidligere boede i 4050 Skibby, som indgår datamaterialet. De skraverede felter viser så, hvor mange borgere der er flyttet i plejebolig inden for eget lokalområde. 8/33

Oversigten viser altså både, hvor borgerne fra de forskellige lokalområder er flyttet i en plejebolig og hvor mange beboere på plejecentrene i de fire dele af kommunen, der er fra samme lokalområde. Hvor kommer beboerne fra? Det fremgår af tabellen, at 78 ud af de 97 personer, der bor på enten Tolleruphøj eller Pedershave også boede i frederikssundområdet inden flytningen. Lokale borgere fra frederikssundområdet udgør altså godt 80 % af beboerne på Tolleruphøj og Pedershave. På De Tre Ege i Jægerspris er det 42 ud af 60 beboere (70 %), der er flyttet fra lokalområdet. På Solgården i Slangerup er 21 ud af samlet 44 beboere fra lokalområdet. Det svarer til 48 %. Og på Nordhøj i Skibby er det 24 ud af 44 (55 %) der er fra lokalområdet. Samlet udgør lokale borgere altså en stor eller relativt stor andel af beboerne i plejeboligerne i hhv. Frederikssund (80 %) og Jægerspris (70 %), mens den lokale andel af borgere i Slangerup (48 %) og Skibby (55 %) er omkring halvdelen af beboerne. Hvor flytter beboerne hen? Derudover ses det, at der er 119 borgerne, der er flyttet fra frederikssundområdet til en plejebolig. Heraf er 78 personer svarende til 66 % flyttet internt i lokalområdet til en plejebolig på enten Tolleruphøj eller Pedershave. Der er desuden 29 borgere, der tidligere boede i slangerupområdet. Af dem bor 21 i dag på Solgården, hvilket svarer til, at 72 % af de borgere, der er flyttet fra en adresse i slangerupområdet, nu bor på Solgården. Tilsvarende er der 32 borgere fra skibbyområdet, som nu bor i en plejebolig, hvoraf 24 af dem (75 %) bor på Nordhøj. Endelig er der 65 borgere fra jægersprisområdet, der er flyttet i en plejebolig og 65 % af dem bor på De Tre Ege. En relativt stor andel af borgerne fra slangerupområdet (72 %) og skibbyområdet (75 %) er således flyttet i en plejebolig i samme lokalområde, mens borgerne fra frederikssundområdet (66 %) og jægersprisområdet (65 %) i lidt mindre omfang er flyttet i en plejebolig i det lokalområde, hvor de havde adresse inden flytningen. Flytninger mellem lokalområder Det fremgår af tabellen, at beboere, der har boet i slangerupområdet og som ikke er flyttet i en plejebolig på Solgården, primært er flyttet til frederikssundområdet. Kun to borgere er flyttet i en plejebolig i Jægerspris og kun én er flyttet i en plejebolig i Skibby. Det samme billede ses hos borgere, der tidligere boede i skibbyområdet. Hvis ikke de er flyttet internt i lokalområdet har flytningen i 6 ud af 24 tilfælde været til Frederikssund By, mens kun én er flyttet til Jægerspris og én er flyttet til Slangerup. I slangerupområdet og i skibbyområdet ses der en tendens til, at hvis flytningen ikke er til det lokale plejecenter så er den i retning af en plejebolig i Frederikssund. 9/33

For borgene fra jægerprisområdet og frederikssundområdet er billedet mere blandet. Ud af de 119 borgere fra frederikssundområdet, som er flyttet i en plejebolig og som ikke er flyttet internt, er 16 flyttet til Slangerup, 15 flyttet til Jægerspris og 10 flyttet til Skibby. For de 65 borgere fra jægerprisområdet gælder, at 8 er flyttet til Frederikssund, 6 er flyttet til Slangerup og 9 er flyttet til Skibby. Ud fra det foreliggende datamateriale ses der således gennemgående en stor tilbøjelighed til, at borgerne er flyttet i en plejebolig inden for det lokaleområde de bor i. Det gør sig særligt gældende for beboere fra slangerup- og skibbyområderne og for begge områder ses, at det umiddelbare alternativ er at flytte til Frederikssund. Borgerne fra frederikssund- og jægersprisområderne flytter også primært internt i deres lokalområder, men der er umiddelbart flyttemønstre som indikerer, at der er større tilbøjelighed til at flytte til alle øvrige lokalområder i kommune. Det skal afslutningsvis bemærkes, at oversigten alene giver et overblik over, hvor borgeren er flyttet fra og til. Materialet viser ikke, hvor borgerene har ønsket at flytte i plejebolig, da de enten kan have været skrevet på den gennerelle venteliste eller have accepteret en bolig, som ikke var deres førsteprioritet. Samtidig er der dog et fåtal at borgere, der lader sig skrive op på garantiventelisten, og størstedelen anvender derfor muligheden for frit valg af frit valg. Borgerens flyttemønster bygger foruden et eventuelt boligønske også på ledig kapacitet og borgerens aktuelle plejeboligbehov ved boligtilbuddet. Som det fremgår af afsnittet om ventelisterne, så har De Tre Ege i Jægerspris og Tolleruphøj og Pedershave i Frederiksund oplevet flest borgere på ventelisten de seneste år. Det kan måske være en del af forklaringen på, at nogle borgere fra jægerspris- og frederikssundområderne er flyttet i en plejebolig i andre dele af kommunen. En anden forklaring på, at Tolleruphøj og De Tre Ege er eftertragtede er, at en del borgere har fået kendskab til de to centre gennem midlertidige ophold på den tidligere rehabiliteringsafdeling på Tolleruphøj eller på Afdeling C på De Tre Ege. Flyttemønstre fra andre kommuner KL har udarbejdet en analyse af, hvilke kommuner der oplever hhv. nettosalg og nettokøb af plejeboligpladser fra og til andre kommuner. Analysen, som er udarbejdet på baggrund af tal for KL, Kommunernes Økonomi 2008, viser, at Frederikssund Kommune på det tidspunkt oplever en beskeden nettotilflytning på mellem 0 og 10 %. Ved en gennemgang af den mellemkommunale refusion på plejeboligområdet ud fra de årlige budgetbemærkninger ses, at der er sket en nedgang i antallet af borgere i plejeboligerne i Frederikssund kommune, som har betalingstilsagn fra andre kommuner. Til sammenligning ses en stigning fra 2012 til 2013 i antallet af borgere fra Frederikssund kommune der bor i plejeboliger i andre kommuner. Fra 2013 ser antallet ud til at ligge stabilt omkring 30. 10/33

Budgetbemærkninger vedrørende budget Borgere i plejeboliger i Frederikssund kommune med betatingstilsagn fra andre kommuner Borgere i plejeboliger i andre kommuner med betalingstilsagn fra Frederikssund kommune 2016 29 33 2015 32 28 2014 32 30 2013 37 28 2012 40 22 Tabel 5: Oversigt over antal borgere med mellemkommunal refusion for plejeboliger Ud fra ovenstående giver forholdet mellem borgere fra andre kommuner, der bor i en plejebolig i Frederikssund og borgere fra Frederikssund kommune, der bor i plejeboliger i andre kommuner ikke indtryk af, at der er en markant ubalance, som bør indgå som en faktor i planlægningen af den fremtidige plejeboligkapacitet. Alderssammensætningen i plejeboligerne Nedenstående tabel 5 viser alderssammensætningen dels i plejeboligerne og dels på ventelisten. Datamaterialet over beboerne i plejeboliger bygger på borgergennemgangen i forbindelse med kategoriseringen i september 2015. Datamaterialet over antallet af borgere, som er visiteret til og står på venteliste til plejebolig i Frederikssund Kommune, er fra status på den løbende ventelisteopgørelse pr. november 2015. Aldersinterval Beboere i plejeboligerne Egne borgere på venteliste Borge fra andre kommuner på venteliste Samlet borgere med behov for plejebolig Antal Antal Antal Antal Procent Under 60 år 6 0 0 6 2 % 60-64 år 6 1 0 7 2 % 65-66 år 6 2 0 8 3 % 67-74 år 30 5 3 38 12 % 75-79 år 34 6 2 42 13 % 80-84 år 52 7 3 62 20 % 85-89 år 50 6 4 60 19 % Over 90 år 74 9 9 92 29 % Samlet 258 36 21 315 100 % Tabel 6. Aldersintervaller for borgere med behov for plejebolig Tabellen viser, at andelen er borgere i de forskellige aldersintervaller er sammenlignelig blandt de nuværende beboere i plejeboligerne og blandt kommunes egne borgere på ventelisten. I oversigten over borgerne fra andre kommuner, der er på venteliste til en plejebolig i Frederikssund Kommune, ses, at en større andel hører til aldersintervallet over 90 år. Samlet set fremgår det, at 4 % af de borgere, der har behov for en plejebolig i Frederikssund Kommune er under 65 år, 28 % er inden for aldersintervallet 65-79 år og 67 % af borgerne er 80 år eller derover. 11/33

Målgrupperne i plejeboligerne Som en del af analysen af behovet for plejeboliger er der blevet gennemført en dataindsamling på de fem omsorgscentre, hvor antallet af borgere inden for en række overordnede målgrupper er blevet opgjort. Der forefindes ikke historiske data i forhold til målgrupper, så det er ikke muligt at identificere eventuelle udviklingstendenser. Datagrundlaget er en manuel optælling i januar 2016, hvor centrene har opgjort, hvor mange af deres beboere, der har hhv. demensdiagnose, demenslignende symptomer, men ikke er diagnosticeret, alkoholmisbrug eller øvrige misbrugsrelaterede problemstillinger og endelige antallet af borgere med erhvervet hjerneskade, som i dette tilfælde dækker over en bred vifte af funktionsnedsættelser som apopleksi, sklerose og traumer. Opgørelsen viser, at der samlet set er 102 beboere i Frederikssund Kommunes plejeboliger, som har demensdiagnoser som fx Alzheimers. Derudover er der 55 beboere, som har demenslignende symptomer, men ikke er diagnosticeret. De to kategorier udgør samlet set 60,8 % af beboerne i plejeboligerne i januar 2016. De fire kategorier til sammen udgør 85 % af beboerne i plejeboligerne. I de tilfælde, hvor borgerne kan placeres i flere kategorier, er de talt med i forhold til den funktionsnedsættelse, som vurderes som den primære. I forhold til de generelle samfundstendenser må det forventes, at der de kommende år vil ske en ændring i beboersammensætningen i plejeboligerne med en større andel af borgere med demens. Dette skyldes at antallet af borgere i den målgruppe forventes at stige i takt med, at befolkningen bliver ældre, samtidig med, at befolkningen bliver ældre og oplever flere gode leveår. Forskning peger på, at et ekstra leveår giver to raske leveår (KLK i Danske Kommuner 2014). Borgere med demenssygdom og kognitive skader, adskiller sig fra borgere med fysiske problemstiller, idet de kun i ringe grad kan huske og forholde sig til aftaler indgået med døgnplejen, om eksempelvis hvornår de får besøg igen. Det viser sig i angst og utryghed og borgeren kan eksempelvis forlade sit hjem for at søge efter hjælp. Ligeledes er borgere med demenssygdom og kognitive skader afhængige af en fast struktur i hverdagen, en struktur som giver genkendelighed og dermed tryghed, og som er mulig når borgeren bor i plejebolig. Målgruppen af borgere med demenssygdomme vil derfor tidligere i sygdomsudviklingen opleve et behov for at flytte i en plejebolig end borgere med andre typer af funktionsnedsættelser. Udviklingen i antallet af borgere med demens Nationalt Videnscenter for Demens har beregnet den skønnede forekomst af demens for hele landet og kommunerne. Der er tale om et estimat af antallet af ældre med demens og derefter en fremskrivning af det forventede antal frem til 2040. Estimatet bygger på folketal og befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik for 4. kvartal 2015 og alders- og kønsspecifikke prævalensrater for de vesteuropæsiske lande udarbejder i 2015 af Alzheimer s Disease International (World Alzheimer Report 2015) (Dansk Videnscenter for Demens 2015) 12/33

2015 2020 2025 2030 2035 2040 Fremskrivning af ældrebefolkning (60+ årige) 12.511 13.922 15.670 17.192 18.119 18.397 Mænd med demens 198 254 318 382 431 464 Kvinder med demens 483 601 729 872 1.002 1.092 I alt 681 855 1.048 1.254 1.433 1.556 Tabel 7: Forventet udvikling i antallet af borger med demens i Frederikssund kommune 2015 2040. Som det fremgår af tabellen kan der forventes en markant stigning i antallet af borgere med demens i Frederikssund kommune de kommende år. I 2025 vil der være 367 flere borgere med demens end i 2015, hvilket svarer til en stigning på 54 %. Som en del af Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt har KL i 2009 udarbejdet et udfordringsnotatet om demensområdet, hvoraf det fremgår: Det store spørgsmål er imidlertid, om det i fremtiden overhovedet er meningsfuldt at tale om specielle plejeboligtyper, når det gælder borgere med de hyppigste former for demens som eksempelvis Alzheimers. Når antallet af borgere med demenssygdomme allerede i dag udgør langt hovedparten af beboerne på plejecentrene, er det mere relevant at drøfte, hvordan fremtidens plejeboligbyggeri både kan sikre gode forhold for demente og gode forhold for den gruppe af borgere, som ikke har demenssygdomme, men måske omfattende fysiske funktionstab (KL 2009) Ud fra den nuværende beboersammensætning i plejeboligerne og den forventede stigning i antallet af borgere med demens er det vurderingen, at fremtidige plejeboliger bør indrettes med særligt fokus på netop den målgruppe. Ventelisten til plejeboliger Figur 4 viser udviklingen i ventelisten til plejeboliger i perioden fra januar 2012 og til januar 2016. Den grønne streg er den samlede venteliste hen over perioden og den dækker således både over egne borgere og over borgere fra egne kommuner, der ønsker en plejebolig i Frederikssund. Den lilla steg viser, hvor stor en andel af borgerne på ventelisten, der har valgt at lade sig skrive på den generelle venteliste, hvor de er omfattet af loven om plejeboliggaranti. 13/33

80 70 68 65 59 Egne borge 60 50 40 31 54 43 Udenbys borgere 30 20 10 0 25 6 7 7 16 Samlet venteliste Garantivent jan-16 nov-15 sep-15 jul-15 maj-15 mar-15 jan-15 nov-14 sep-14 jul-14 maj-14 mar-14 jan-14 nov-13 sep-13 jul-13 maj-13 mar-13 jan-13 nov-12 sep-12 jul-12 maj-12 mar-12 jan-12 Figur 4. Udvikling i ventelister i perioden 2012-2016 Som det fremgår, er der i perioden sket en stigning fra 31 borgere til 59 borgere på den samlede venteliste. Denne udvikling dækker imidlertid over en række udsving hen over perioden. Figur 5 viser hvordan ventelisten i gennemsnit har set ud de forskellige år. I den første del af perioden kan ventelisterne være påvirket af gennemførelsen af den store rokade. Pedershave stod klar i starten af 2011, hvor de første 24 boliger blev taget i brug. I starten af 2012 blev Østergården med 40 pladser lukket og de resterende 36 boliger på Pedershave blev taget i brug. Siden 2012 har plejeboligkapaciteten på 258 plejeboliger været stabil. 80 70 60 50 40 40 56 68 51 65 58 57 57 50 Samlet venteliste Gennemsnit 2012 (40) Gennemsnit 2013 (56) 30 20 10 0 31 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 mar-13 jan-13 maj-13 jul-13 sep-13 nov-13 mar-14 jan-14 maj-14 jul-14 sep-14 nov-14 mar-15 jan-15 maj-15 jul-15 sep-15 nov-15 jan-16 Gennemsnit 2014 (51) Gennemsnit 2015 (57) Gennemsnit 2016 (57) Figur 5: Udvikling i den samlede ventelister med årsgennemsnit i perioden 2012 2016 14/33

Antallet af borgere fra andre kommuner, der lader sig skrive på ventelisten til en plejebolig i Frederikssund Kommune påvirkes af forskellige faktorer, herunder fx antallet af plejeboliger i borgerens hjemkommune. Ved en gennemgang af de nuværende 16 borgere fra andre kommuner, der står på venteliste til en plejebolig i Frederikssund Kommune ses, at syv er fra Egedal Kommune. Egedal Kommune er i gang med at opføre 72 nye plejeboliger i Plejecenter Egeparken, som efter planen er klar til indflytning i marts 2016. Fire af de syv borgere søger plejebolig i både Frederikssund og Egedal kommune. Det er derfor forventningen, at de vil blive tilbudt en plejebolig i Egedal ved åbningen af det nye center. De øvrige tre borgere har specifikt ønsket plejebolig i Frederikssund kommune. Ventelisten fordelt omsorgscentre De følgende to tabeller illustrerer det gennemsnitlige antal borgere på de specifikke ventelister til de fem plejecentre og Haven i årene 2012 til 2015. Tabel 8 viser antallet af borgere på ventelisten og tabel 9 viser, hvor mange plejebolig der er på hvert af centrene i forhold til det gennemsnitlige antallet borgere på ventelisten inden for et år. Det ses, at særligt Tolleruphøj, Pedershave og De Tre Ege (bortset fra 2012) har mange borgere på venteliste. 2012 2013 2014 2015 Nordhøj/Nordvænget 5 11 3 4 De Tre Ege 6 13 11 14 Tolleruphøj 9 11 11 11 Pedershave 12 11 12 15 Solgården 5 7 10 9 Haven 3 3 4 4 Total 40 56 51 57 Tabel 8: Udvikling ventelister til specifikke plejeboliger med årsgennemsnitlig 2012-2016 Mens plejecentrene i Frederikssund og Jægerspris oplever en stor søgning er det gennemsnitlige antal borgere på venteliste til en plejebolig på Nordhøj mindre, bortset fra 2013, hvor der var 11 borgere på ventelisten. Ventelisten til Haven har i perioden gennemsnitligt været på mellem 3 og 4 borgere. Samme billede tegner sig, hvis den gennemsnitlige venteliste pr. år sættes i forhold til antallet af boliger på hvert enkelt center. Det ses, at det særligt er Tolleruphøj, hvor der er størst efterspørgsel i forhold til centerets størrelse og der er kun mellem tre og fire boliger pr. person på den specifikke venteliste. De Tre Ege og Pedershave kommer umiddelbart efter med gennemsnitligt 4,7 boliger pr. person og 4,9 boliger pr. person på den specifikke venteliste. Haven har grundet sin størrelse også et lavt antal boliger pr. person på ventelisten og er særligt eftertragtet som skærmet enhed for demente. 15/33

Det ses også tydeligt, at Nordhøj hen over perioden har det højeste antal boliger pr. person på den specifikke venteliste. Solgården ligger med 6,2 plejebolig pr. person på ventelisten lidt over kommunens gennemsnit på 5,2. Antal boliger 2012 2013 2014 2015 Gennemsnit Nordhøj/Nordvænget 50 10 5 16 14 11,3 De Tre Ege 48 7 4 4 3 4,7 Tolleruphøj 38 4 3 4 3 3,7 Pedershave 60 5 5 5 4 4,9 Solgården 46 8 7 5 5 6,2 Haven 16 6 5 4 4 4,6 Total 258 6 5 5 5 5,2 Tabel 9: Antal plejebolig pr. person på venteliste ud fra årsgennemsnitlig 2012-2016 De plejecenterspecifikke ventelister indikerer, at tendensen fra afsnittet om flyttemønstre, hvor borgere fra frederikssundområdet og jægersprisområdet havde større tilbøjelighed til at flytte i en plejebolig andre steder i kommunen, kan skyldes, at der er særligt stor søgning på De Tre Ege, Tolleruphøj og Pedershave. Det kan skyldes, at en del borgere stifter bekendtskab med De Tre Ege som følge af ophold på Afdeling C og tidligere for Tolleruphøj har rehabiliteringsafdelingens beliggenhed eventuelt haft samme betydning. 16/33

Del 2. Fremskrivning af plejeboligbehovet I analysens del 2 præsenteres to metoder til fremskrivning af behovet for plejeboliger i Frederikssund Kommune. Den første metode er fremskrivning af forholdet mellem antallet af ældre 80+ ud fra befolkningsprognosen og antallet af plejeboliger på et givet tidspunkt. Fordelen ved den analyse er blandt andet, at den kan opstilles på de forskellige lokalområder i kommunen. Den anden metode er et estimeringsværktøj som KL har udarbejdet til netop at fremskrive behovet for plejeboliger. Dette værktøj anvender ligeledes den forventede befolkningsudvikling - ud fra Danmarks Statistisk befolkningsprognose og sætter denne i forhold til et nuværende og forventet fremtidigt behov for plejeboliger fordelt på alder. Estimat ud fra dækningsgrader for 80+ årige Dækningsgrad er én metode til at opgøre plejeboligbehovet og forventninger til udviklingen i plejeboligbehovet. Der er tale om en simpel beregningsmetode, hvor den forventede demografiudvikling sammenholdes med antallet af plejeboliger. I den type af prognoseberegning tages ikke højde for udviklingstendenser i sundhedstilstand, funktionsniveau, boligønsker og andet. Metoden kan anvendes til at sammenligne på tværs af kommuner eller internt i Frederikssund Kommune og over tid. I 2015 er der 258 plejeboliger til rådighed til 1.719 i målgruppen 80+årige i Frederikssund Kommune. Det svarer til, at der er 15 plejeboliger pr. 100 borgere i målgruppen af borgere på 80 år og derover. Det giver en dækningsgrad på 15 %. Ud fra befolkningsprognosen og ændringen i antallet af plejeboliger i kommune er det muligt at fremskrive dækningsgraden og opstille scenarier. I tabellen nedenfor er fremskrivningen opdelt på lokalområder og den igangværende udvidelse og Pedershave med 36 boliger og den planlagte udvidelse af Tolleruphøj med 19 boliger er indarbejdet fra 2020. Som det ses, betyder de to udvidelser af kapaciteten, at dækningsgraden i Frederikssundområdet vil være svagt stigende frem mod 2020. De øvrige tre lokalområder vil naturligvis opleve en nedgang i dækningsgraden i perioden, eftersom der ikke er planlagte kapacitetsudvidelser. Den samlede dækningsgrad i kommunen er på nuværende tidspunkt 15 %, men vil hen over de kommende ti år falde 13 % i 2020 og 10 % i 2025. Dette under forudsætning af at den gennemsnitlige opholdsperiode i plejeboligerne ikke ændrers. I den seneste analyse af behov for plejeboliger i Frederikssund kommune blev det beregnet, at dækningsgraden i 2012 lå på 15,88 %. Til sammenligning var dækningsgraden i 2014 for hele landet på 19,3 (kilde: Danmarks Statistik). 17/33

KL har ikke anbefalinger for dækningsgraden i kommunerne, da det er en politiks afgørelse, hvad dækningsgraden skal være. Som det fremgår af tabellen er samlede dækningsgrad i Frederikssund Kommune 15 % i 2015. Dette dækker over mindre variation, hvor dækningsgraden i Slangerup og Skibby er over kommunegennemsnittet og i Jægerspris og Frederikssund er under kommunegennemsnittet. Område 2015 2020 2025 Antal Boliger Borgere 80+ Dæknings grad Antal Boliger Borgere 80+ Dækningsg rad Antal Boliger Borgere 80+ Dæknings grad Frederikssund 114 803 14 % 169 1.146 15 % 169 1.631 10 % Jægerspris 48 341 14 % 48 462 10 % 48 614 8 % Skibby 50 307 16 % 50 369 14 % 50 480 10 % Slangerup 46 268 17 % 46 344 13 % 46 488 9 % Kommunen 258 1.719 15 % 313 2.321 13 % 313 3.214 10 % Tabel 10: Dækningsgrader fordelt på lokalområdet inkl. planlagt kapacitetsudvidelse I fremskrivningen af dækningsgraderne indgår ikke direkte de borgere under 80 år, der bor i en plejebolig. Som det fremgår af tabel 6 udgør borgere under 80 år 32 % af de borgere, der enten bor eller står på venteliste til en plejebolig i Frederikssund Kommune. I den følgende tabel ses, hvor stor kapaciteten af plejeboliger skal være i perioden 2015 til 2025, hvis dækningsgraden skal fastholdes på nuværende 15 %. For 2015 er det endvidere beregnet, hvor mange plejeboliger der skulle være for at sikre samme dækningsgrad i de forskellige områder. Der er i tabellen ikke taget højde for nye plejeboliger på Pedershave og Tolleruphøj. Tabellen viser, at der i 2020 skal være samlet 348 plejeboliger i Frederikssund Kommune og 482 i 2025. Der er således tale om en difference på hhv. 90 og 224 plejeboliger i forhold til 2015, altså næsten en fordobling i 2025. Område Antal boliger 2015 2020 2025 Borgere 80+ Antal boliger ved 15 % Borgere 80+ Antal boliger ved 15 % Difference ift. 2015 Borgere 80+ Antal boliger ved 15 % Difference ift. 2015 Frederikssund 114 803 120 1146 172 58 1631 245 131 Jægerspris 48 341 51 462 69 21 614 92 44 Skibby 50 307 46 369 55 5 480 72 22 Slangerup 46 268 40 344 52 6 488 73 27 Kommunen 258 1.719 258 2321 348 90 3214 482 224 Tabel 11: Beregnet behov for plejeboliger fordelt på områder i 2015, 2020 og 2025 ved fastholdelse af dækningsgrad på 15 % Tabel 11 viser, at hvis dækningsgraden skal fastholdes, så skal der opføres 90 nye plejeboliger i perioden fra 2015 til 2020, hvoraf 58 skal etableres i Frederikssund. Det svarer til en årlig kapacitetsudvidelse med 18 plejeboliger. I perioden fra 2020 til 2025 vil der være behov for yderligere 26,8 plejeboliger pr. år. Opsamling på estimatet ud fra dækningsgrader Ud fra de lokale tendenser, der blev præsenteret i analysens del 1 bør det overvejes, om der skal tilstræbes samme dækningsgrad i alle områder af 18/33

kommunen. Der forekommer en vis lokal tilknytning, men samtidig er ventelisten til særligt Nordhøj kortere end til de øvrige plejecentre, det virker til, at der fra de andre lokalområder i kommunen er en større efterspørgsel på plejeboliger i Frederikssund end i fx Skibby eller Slangerup. Derfor kan det overvejes, om dækningsgraden i de to lokalområder skal være lavere end 15 %. Som det fremgår af tabel 10 vil dækningsgraden i Skibby og Slangerup være hhv. 14 % og 13 % i 2020, såfremt kapaciteten forbliver uændret. Estimat ud fra KL estimeringsværktøj For at understøtte kommunerne i arbejdet med at planlægge antallet af plejeboliger fremad har KL udviklet et estimeringsværktøj. Fremskrivningen kan give bud på, hvordan ventelisten og ventetiden til plejeboliger vil udvikle sig ved opstillingen af forskellige scenarier. Estimatet bygger på en række variabler herunder befolkningsfremskrivninger, antallet af eksisterende og planlagte plejeboliger samt andelen af borgere i kommunen fordelt på aldersintervaller, som har behov for en plejebolig. Disse såkaldte behovsgrader er beregnet ud fra Danmarks Statistisk oplysninger om befolkningssammensætningen og aldersfordelingerne hos borgere i plejeboligerne og borgere på venteliste i kommunen. Herved kan det fx beregnes, at 5,59 % af Frederikssund Kommunes borgere i aldersintervallet 80-84 år, har behov for en plejebolig. Behovsgraderne udtrykker derfor en gennemsnitlig funktionsevne for en given aldersgruppe. I estimeringsværktøjet er der udregnet behovsgrader for kommunerne og på landsplan, hvilket gør det muligt at sammenlige på tværs, som det ses i tabel 7. Her ses behovsgraden for en plejebolig i Frederikssund Kommune fordelt på alder. Her fremgår fx at 29,27 % af de 90+årige i Frederikssund Kommune har behov for en plejebolig. De forskellige aldersintervaller er sammenlignet med niveauet på landsplan og kommunerne Hillerød, Gribskov og Fredensborg. Kommunerne i tabellen er valgt ud fra, at de indgår i sammenligningsgruppe med Frederikssund i både ECO-nøgletallene og sundhedsprofilen. Frederikssund Landsplan Hillerød Gribskov Fredensborg - 60 år 0,03 0,03 0,02 0,02 0,02 60-64 år 0,17 0,32 0,15 0,33 0,21 65-66 år 0,22 0,45 0,15 1,39 0,31 67-74 år 0,92 1,08 1,19 1,10 0,66 75-79 år 2,22 2,92 3,25 1,97 3,43 80-84 år 5,59 6,39 8,56 6,69 5,50 85-89 år 13,50 13,78 15,47 14,38 11,50 90 + år 29,27 29,34 32,13 29,20 25,21 Tabel 12: Behovsgrader for plejeboliger i Frederikssund Kommune, landsplan og sammenligningskommuner Som det fremgår af tabellen ligger behovsgraderne i Frederikssund Kommune under landsgennemsnittet inden for samtlige aldersintervaller bortset fra borgere under 60 år, hvor Frederikssund ligger på niveau. Sammenligningen med de tre andre kommuner giver et lidt mere 19/33

sammensat billede, hvor der er variationer mellem de forskellige aldersintervaller. Det er særligt aldersintervallerne over 80 år der er interessante, da de, som vi har set i tabel 5, udgør 67 % af de borgere, der har plejeboligbehov. Det er derfor antallet af borgere i denne målgruppe og udviklingen i deres gennemsnitlige funktionsniveau, som har størst indflydelse på ændringen i behovet for plejeboliger i kommuner. Forventninger til fremtidens plejeboligbehov Ældre borgere har i dag en bedre sundhedstilstand end tidligere. Både mænd og kvinder har gennem de eneste år oplevet en stigning i gennemsnitlig levetid og får samtidig flere år som raske, og færre år med belastende sygdom og funktionsnedsættelse. Det betyder, at vi - på trods af den længere levetid gennemsnitligt oplever, at perioden med behov for hjælp og støtte kortere. Samtidig sker en ændring i sygdomsbilledet og der forventes en stigning i antallet af borgere med demenssygdomme. Det skyldes, at hyppigheden af demenssygdomme stiger med alderen. Antallet af borgere med andre kroniske sygdomme er også stigende, hvilket dels skyldes tidligere diagnosticering og dels en bedre behandling, så folk lever længere med deres kroniske sygdom. Behovet for antallet af plejeboliger i kommunen påvirkes også af øvrige kommunale tilbud. Døgnplejens indsats, målrettede rehabiliteringsophold, genoptræning samt nye hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger er og vil være med til at understøtte, at borgerne kan blive længere i eget hjem. Endvidere har andelen af ældreegnede boliger i kommunen betydning for, hvor lang tid der går, før det er påtrængende for en borger at flytte i en plejebolig. En undersøgelse fra Boligøkonomisk Videnscenter fra 2011 viser endvidere, at langt de fleste ældre i mellem 70 90 år gerne vil blive boende i deres nuværende bolig. Denne udvikling vil formentlig medføre, at efterspørgslen på en plejebolig bliver relativt mindre, men at de personer, der får behov for en plejebolig vil have et mere sammensat sygdomsbillede, omfattende funktionsnedsættelser og i mange tilfælde demenssygdomme. En forventning om en faldende relativ efterspørgsel på plejeboliger betyder, at en enkel fremskrivning af antallet af borgere i forskellige aldersgrupper ud fra befolkningsprognosen er utilstrækkelig i forhold til at estimere behovet for plejeboliger fremadrettet. Forventet udvikling i behovsgrader som grundlag for analyse For at kunne tage højde for dette, er der i KL s estimeringsværtøj en funktion, hvor kommunens forventning til fremtidige behovsgrader kan indtastes. Der er kort sagt behov for at oversætte forventningerne til fremtiden til behovsgrader, så modellen kan fremskrive behovet. Modellen indeholder scenarier, som kan anvendes til det formål. Et af scenarierne er at anvende den gennemsnitlige nedgang i behovsgrader i 20/33

perioden fra 2007 til 2013. Hen over de år skete en udvikling, hvor færre borgere inden for de forskellige aldersintervaller fik behov for en plejebolig. Der var altså en større andel af borgerne i aldersgruppen 80-84 år, der havde behov for en plejebolig i 2007 end i samme aldersgruppe i 2013. Hvis det forventes, at den udvikling vil fortsætte i årene fremover kan det scenarie indarbejdes i estimeringsværktøjet. Den procentvise årlige udvikling fra 2007-2013 kan så anvendes som en fremskrivning af nedgangen i behovsgrader. I tabellen nedenfor ses det nuværende niveau i Frederikssund Kommune, samt det fremskrevne niveau i 2020, hvis tendensen fra 2007-2013 fortsætter. Som det ses betyder det en svag stigning andelen af borgere med behov for plejeboliger i de to yngste alderskategorier. Sammenholdt med tendensen om flere gode leveår er det imidlertid vurderingen, at det er mere sandsynligt, at behovsgraden for de to aldersintervaller er lavere i 2020 end i dag. Dette er derfor justeret i højre kolonne. Den følgende analyse af udviklingen i plejeboligbehov omhandler en tiårig perioden fra 2015 til 2025. I modellen er indarbejdet, at behovsgraderne i perioden 2015 til 2020 ændrer sig til det som står i højre kolonne. I perioden 2020 til 2025 fastholdes det niveau. Det skyldes dels, at usikkerheden stiger over tid og dels, at det må antages, at nedgangen i behovsgrader på sigt vil udjævne sig, med tanke på, at antallet af borgere med demenssygdomme forventes at stige. Tallene i højre kolonne udgør derfor grundlaget for analysen. Behovsgrader 2015 Beregnede behovsgrader 2020 (ud fra 2007-2013) Estimerede behovsgrader 2020 (analysegrundlag) - 60 år 0,03 0,04 0,01 60-64 år 0,17 0,18 0,10 65-66 år 0,22 0,18 0,18 67-74 år 0,92 0,76 0,76 75-79 år 2,22 1,78 1,78 80-84 år 5,59 4,65 4,65 85-89 år 13,50 11,50 11,50 90 + år 29,27 26,77 26,77 Tabel 13: Analysegrundlag for fremskrivning af plejeboligbehov med KL s estimeringsværktøj Foruden befolkningsprognoser, antallet af plejeboliger og den forventede udvikling i behovsgrader, er der et par øvrige faktorer, som indgår i estimeringsværktøjet og har indflydelse på behovet for plejeboliger på sigt. Opholdstid i en plejebolig Dels har den gennemsnitlige opholdstid i en plejebolig betydning for, hvornår boligen igen bliver tilgængelig. Hvis den gennemsnitlige opholdstid er 2,5 år vil den samme bolig kunne anvendes af fire borgere hen over en periode på 10 år, mens en gennemsnitlig opholdstid på 2 år vil betyde, at fem personer vil få mulighed for at anvende boligen i en tilsvarende periode. 21/33

I KLs model er der indarbejdet en gennemsnitlig opholdstid på 30 måneder, hvilket er et beregnet landsgennemsnit fra Danmarks Statistik. Der foreligger ikke valide data for gennemsnitlig opholdstid i en plejebolig i Frederikssund Kommune, hvorfor landsgennemsnittet er anvendt i analysen. Såfremt tendensen om flere gode leveår og en kortere periode med behov for hjælp og støtte fortsætter, må det forventes, at den gennemsnitlige periode, hvor en borger bor i en plejebolig, vil være nedadgående. En tendens, der kan påvirke i modsat retning, er, at borgere med demenssygdomme antageligvis bor i en plejebolig længere tid end gennemsnittet. Hvis den målgruppe fremadrettet kommer til at udgøre en større andel af beboerne i plejeboligerne i Frederikssund Kommune vil det medføre en stigning i den gennemsnitlige opholdstid i plejeboligerne. Derfor er den gennemsnitlige opholdstid på 30 måneder anvendt hen over hele analyseperioden. Tomgangsleje ved fraflytning En anden faktor, som også har, om end en beskeden, indflydelse på den reelle kapacitet i plejeboligerne er tidsperioden fra en borger fraflytter til en ny borger flytter ind. Denne tomgang, som anvendes til klargøring af boligen, er i Frederikssund Kommune ca. 8 dage, hvilket vurderes som den korteste mulige periode. 22/33

Analyse af behov for plejeboliger Følgende analyse er en fremskrivning af behovet for plejeboliger i Frederikssund Kommune ud fra ovenstående forudsætninger og estimerede behovsgrader. I analysen er indarbejdet de vedtagene plejeboligudvidelser; 36 nye boliger på Pedershave, som er under opførelse og forventes indflytningsklar i starten af 2017 og 19 boliger på Tolleruphøj, som er vedtaget i forbindelse med budget 2016-2019 og på nuværende tidspunkt forventes at kunne tages i brug i andet halvår af 2018. I tabellen nedenfor ses den planlagte ændring i antallet af plejeboliger sammenholdt med fremskrivningen af borgere med behov for en plejebolig hen over perioden. Årsagen til den mindre diskrepans mellem antallet af plejeboliger og antallet af beboere skyldes den tomgang mellem ud og indflytning som i analysen er indtastet til 0,2 måneder. Boliger og borgere med behov 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Nyetablerede plejeboliger 0 0 36 19 0 0 0 0 0 0 0 Nedlagte plejeboliger 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Antal boliger i alt 258 258 294 313 313 313 313 313 313 313 313 Beboere primo året 256 258 256 292 311 311 311 311 311 311 311 Antal borgere i kommunen med behov 274 277 280 293 305 320 338 357 372 390 409 Tabel 14: Boliger og borgere med behov ud fra planlagt kapacitetsudvidelse Som det ses af nedenstående figur forventes en periode fra 2017 til 2019, hvor der er flere plejeboliger end antallet af borgere i kommunen med behov. Perioden vil medføre, at ventelisten til plejeboligerne reduceres. Boliger og borgere med behov 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Antal boliger i alt Antal borgere i kommunen med behov 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Figur 6: Udviklingen i antal boliger og antal borgere med behov I tabellen nedenfor ses udviklingen i ventelisten til plejeboliger, såvel den samlede venteliste som den generelle. Analysen bygger på, at den generelle venteliste udgør 14 % af den samlede venteliste plejebolig i Frederikssund Kommune, hvilket er det aktuelle niveau, som ses i tabel 10. Samme niveau er fremskrevet hen over analyseperioden. 23/33

Venteliste og ventetid 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Venteliste ultimo året 31 36 13 6 21 39 58 74 92 111 136 -heraf på generel venteliste 4,4 5,1 1,8 0,9 2,9 5,5 8,2 10,4 12,9 15,6 19,1 Gns. ventetid ultimo året (md.) 3,4 3,9 1,4 0,6 2,1 3,7 5,2 6,2 7,4 8,5 10 Tabel 15: Udvikling i venteliste og ventetid Det må antages, at andelen af borgere, der lader sig opskrive på den generelle venteliste påvirkes af forskellige faktorer, herunder den samlede ventetid til en plejebolig, borgerens gennemsnitlige funktionsniveau for tidspunktet ved visitation til plejebolig, de forskellige plejecentres standard, kommunens geografiske udstrækning samt borgernes lokale tilknytning til de forskellige områder i kommunen. Med det in mente må det antages, at andelen af borgere på venteliste til en plejebolig vil stige relativt i forhold til den samlede venteliste. Ud fra tabel 10 og figurerne 7 og 8 ser det ud til, at de to byggeprojektet vil sikre, at ventelisten og ventetiden holdes på eller under 2015niveau frem til ca. 2020. I perioden 2017 til 2019, hvor ventelisten til en plejebolig beregnes til at være under eller på to måneder er der ikke noget tidsmæssig incitament for at lade sig op skrive på den generelle venteliste. Efter 2020 ses en markant stigning. Udvikling i ventelister 160 140 120 100 80 60 Venteliste ultimo året -heraf på generel venteliste 40 20 0 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Figur 7: Udvikling i ventelister Som det fremgår af figur 7 forventes åbningen af de 19 nye plejeboliger på Tolleruphøj i 2018 at betyde, at ventelisten nedbringes til 11 personer. På trods af, at ventelisten på det tidspunkt næsten er væk vil der ud fra estimatet ikke være tidspunkter med tomme boliger. Det skal dog bemærkes, at den venteliste er udgangspunktet for beregningen i KL s estimeringsværktøj er sat til 31 borgere og trukket fra Danmarks Statistik, mens den registrerede venteliste i analysens del 1 er omkring 55 borgere, hvor af ca. 40 borgere er borgere fra Frederikssund Kommune. Ud fra den 24/33