Modulbeskrivelse for Modul 9

Sygeplejerskeuddannelsen Institut for sygepleje Modulbeskrivelse for Modul 9 Sygepleje,etik og videnbaseret virksomhed Modulbeskrivelsen er godkendt den 22. oktober 2010 Revideret juli 2014

Indholdsfortegnelse 1.0 Modulbeskrivelsens formål... 3 2.0 Modulets længde og antal ECTS... 3 3.0 Undervisningstilrettelæggelse... 3 3.2 Studieaktivitetsmodellen på modul 9... 4 4.0 Modulbeskrivelse i henhold til studieordningen... 5 4.1 Modul 9: Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed.... 5 4.2 Læringsudbytte:... 5 4.3 Centrale fagområder.... 6 5.0 Modulets udvalgte temaer.... 6 5.1 Tema 1: Sygepleje og det gode liv... 6 5.2 Tema 2: Forskning i sygepleje.... 9 6.0 Planlagt studieaktivitet... 13 7.0 Ekstern prøve.... 14 7.1. Faglige og metodiske krav til ekstern prøve.... 14 7.2 Den mundtlige del af eksaminationen... 15 7.3 Kriterier for bedømmelse:... 15 7.4 Praktiske oplysninger.... 16 7.5 Sygeksamen... 16 7.6 Omprøve... 16 2

1.0 Modulbeskrivelsens formål Modulbeskrivelsen tager udgangspunkt i studieordningens bilag 2 i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje af 24/01/2008. Modulbeskrivelsens formål er at beskrive, hvordan studieordningens læringsudbytte i de enkelte moduler udmøntes i Sygeplejerskeuddannelsen Metropol. Modulbeskrivelsen indeholder undertematiseringer med udgangspunkt i modulets overordnede tema. I modulbeskrivelsen indgår en konkretisering af læringsudbytte, centrale fagområder, indholdet i undervisningen, fastlagte og/eller studieaktiviteter, pædagogisk tilrettelæggelse, litteratur samt bedømmelse. 2.0 Modulets længde og antal ECTS Hvert modul har et omfang på 15 ECTS-point og en varighed på 10 uger, dog med undtagelse af modul 13 og 14, der har et omfang på henholdsvis 10 ECTS-point og 20 ECTS-point. 1 ECTS-point svarer til en studieindsats på ca. 27-28 timer, dvs. 1 uge (1,5 ECTS-point) svarer til en studieindsats på ca. 40 timer. Modul 9 begynder i ugerne 6 og 35. 3.0 Undervisningstilrettelæggelse Undervisningen tilrettelægges, så der igennem modulforløbet arbejdes i dybden med udvalgte områder af modulets temaer. Undervisningen er tilrettelagt, så der skabes et grundlag for kontinuitet og progression både inden for modul 9 og i forhold til uddannelsens øvrige moduler. På modul 9 anvendes en variation af undervisnings- og arbejdsformer herunder auditorie-, klasseog klyngeundervisning. Auditorieundervisningen foregår for det samlede hold og klasseundervisning for hele klasser. Begge undervisningsformer tilrettelægges med særligt sigte på modulets temaer og læringsudbytte. Klyngeundervisning tilrettelægges som undervisning for mindre grupper af studerende. I klyngeundervisningen arbejdes der reflekterende med sygeplejefaglige problemstillinger 1 med udgangspunkt i modulets temaer og med integration af modulets fagområder. På modul 9 er der en planlagt studieaktivitet. Formålet med den planlagte studieaktivitet er, at de studerende arbejder med at indkredse og formulere en klinisk sygeplejefaglig problemstilling ud fra egne kliniske erfaringer og oplevelser samt en struktureret litteratursøgning. Den planlagte studieaktivitet kvalificerer således de studerende til at udarbejde en projektbeskrivelse, som er en del af ekstern prøve på modul 9. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol anvender portfolio 2 som et obligatorisk, individuelt studie- og dokumentationsredskab gennem hele uddannelsen. På modul 9 tages der i projektbeskrivelsen 1 Ved en sygeplejefaglig problemstilling forstås et problem, som patienten/borgeren har eller har risiko for at få, og som sygeplejersken på baggrund af en faglig vurdering indenfor sit virksomhedsområde skal tage sig af. (Karoliussen, M & Smebye, KL 1986. Sygepleje fag og proces. Munksgaard København ) 2 Der henvises til Den Flerfaglige Professionshøjskole Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen København. 3

udgangspunkt i de studerendes individuelle portfolio fra de kliniske moduler 4,6 og 8 til at beskrive, afgrænse, analysere, diskutere og dokumentere en sygeplejefaglig problemstilling. Den udarbejdede projektbeskrivelse indgår i den studerendes portfolio, sammen med skriftlige refleksioner over læringsudbytte. 3.2 Studieaktivitetsmodellen på modul 9 Nedenfor finder du en kort beskrivelse af undervisningstilrettelæggelsen, med præsentation af undervisningens forskellige former og aktiviteter fra studieaktivitetsmodellen. Ovenstående model for modul 9 viser hvordan de 400 timer, som de 15 ECTS point munder ud i, fordeler sig ud over fire kategorier. Disse kategorier giver dig et blik for, hvilke studieaktiviteter du selvstændigt forventes at initiere, og hvilke din underviser forventes at initiere. Samtidig skaber modellen et overblik over, hvordan timerne fordeler dig henover modulet. Klasse- samt klyngeundervisning og workshoparbejde På modul 9 møder du som studerende en variation af undervisning- og arbejdsformer herunder klasse-og klyngeundervisning, samt enkelte auditorieforelæsninger. I studieaktivitetsmodellen er disse placeret i kategori 1. Til ovenstående undervisningsformer, hvor både du og underviseren er til stede, forventes du at møde forberedt op ved at have læst og studeret den anbefalede litteratur jævnfør. læseplanen. Til hver klasseundervisning forventes du at bruge minimum en time til forberedelse, hvorimod du til klyngeundervisningen forventes at benytte tre forberedelsestimer. Dette skyldes, at der både er litteratur, som forventes at du studerer samt eventuelt planlagt gruppearbejde forud for undervisningen. Forberedelse til undervisningen er en selvstændig disciplin, hvor indholdet til din forberedelse er initieret af din underviser For at få størst udbytte af undervisningen, og dermed styrke din egen læring og udvikling, er efterbearbejdning af klasseundervisning samt klyngeundervisning et centralt punkt i dine studieaktiviteter. Bearbejdelse af klasse- samt klyngeundervisning er initieret af dig som studerende, og du for- 4

ventes at bruge minimum en halv time efter hver undervisningsgang. Denne opgave befinder sig derfor i kategori 3. Projekt/prøve På modul 9 har projektarbejdet, som munder ud i en mundtlig eksamen, ligeledes en central plads i dine studieaktiviteter. På modul 9 forventes du at have en del selvstændigt arbejde, hvorfor timeantallet i særligt i kategori 3 er stigende. Projektarbejdet ligger hovedsageligt i kategori 3, da du selvstændigt og sammen med din gruppe arbejder med litteratursøgning, problemfelt- og formulering samt skriveprocessen. I kategori 2 ligger forberedelse til vejledning, da det forventes at du og din gruppe forbereder jer til vejledning, og på den måde agerer styrende i vejledningens retning. Samtidig indeholder modulet en mundtlig eksamen, hvor du skal forberede et mundtligt oplæg. Eksamensforberedelse er ligeledes noget, du som studerende selv initierer og har ansvaret for, hvorfor ovenstående timeantal er vejledende. For at skærpe din egen udvikling samt læring forventes du som studerende selv at tage initiativ til at søge litteratur, som ligger i forlængelse af eller udover anbefalet litteratur. Repetition, af de foregående moduler, er ligeledes en studieaktivitet, som initieres af dig selv samt dine medstuderende. 4.0 Modulbeskrivelse i henhold til studieordningen 4.1 Modul 9: Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed. Modul 9 retter sig mod sygepleje som etisk og videnbaseret virksomhed, ved at inddrage viden om grundlæggende filosofiske, videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske aspekter knyttet til forskning og udvikling i sygepleje. 4.2 Læringsudbytte: 1. At beskrive, afgrænse, analysere, diskutere og dokumentere en klinisk sygeplejefaglig problemstilling inden for sygeplejens genstandsområde 2. At søge, sortere og kritisk vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for en selvvalgt klinisk sygeplejefaglig problemstilling. 3. At inddrage viden om grundlæggende filosofiske, videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske aspekter knyttet til sygeplejeforskning og udvikling. 4. At formidle og argumentere sammenhængende og stringent. 5. At reflektere over etiske aspekter vedrørende udviklings- og forskningsarbejder. 6. At reflektere over menneskets livsanskuelse og kulturelle religiøse baggrund i relation til sygeplejerskers virksomhed. 7. At reflektere over sygeplejefaglige fænomener i forhold til eksistentielle, åndelige og etiske problemstillinger. 8. At perspektivere sygepleje i relation til sygeplejefagets historiske opkomst og udvikling. 9. At beskrive klassiske sundhedsvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på sundhedsvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis. 10. At planlægge og evaluere egen læring, herunder indgå i et forpligtende samarbejde med andre. 5

4.3 Centrale fagområder. ECTS point Teoretisk Sygepleje 7 Filosofi, religion og etik 3 Videnskabsteori og forskningsmetodologi 5 5.0 Modulets udvalgte temaer. I undervisningen lægges der vægt på refleksioner over sygeplejefaglige fænomener i relation til eksistentielle, åndelige og etiske problemstillinger samt på refleksioner over, hvordan forskellige videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske tilgange kan bidrage til udvikling af sygeplejeprofessionens vidensgrundlag. Modulet er tilrettelagt i form af 2 temaer: tema 1 og tema 2. Temaernes faglige indhold understøtter og supplerer hinanden, og temaerne skal derfor ses i sammenhæng, men ikke nødvendigvis i et kronologisk forløb. Således vil modulet begynde med enten tema 1 eller tema 2. 5.1 Tema 1: Sygepleje og det gode liv I tema 1 introduceres de studerende til faget filosofi, her sættes fokus på filosofiske teorier og aspekter, som har bidraget til udviklingen af sygeplejeprofessionens vidensgrundlag, og forståelse af patienten som et unikt menneske. Etik som filosofisk disciplin har en central placering i dette tema, fordi etiske teorier og etiske principper danner grundlag for sygeplejerskers håndtering af etiske dilemmaer og problemstillinger. Med udgangspunkt i patientens oplevelse af at være alvorlig syg og eller døende, lægges der især vægt på sygeplejefaglige problemstillinger i relation til kulturelle, religiøse, eksistentielle, åndelige og etiske spørgsmål og deres betydning for realisering af det gode liv for den enkelte. Centrale fagområder: Filosofi, etik og religion (3 ECTS) Sygepleje (2 ECTS) Formålet med undervisningen i tema 1 er at de studerende opnår følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden: Gøre rede for filosofiens bidrag og udfordring til udvikling af sygeplejeprofessionen. Gøre rede for udvalgte filosofiske diskussioner over mennesket som bevidsthed og krop. Gøre rede for udvalgte etiske teorier og principper samt argumentere for deres relevans i sygeplejen i relation til det gode liv. Gøre rede for lovgrundlaget og etiske retningsliner for forskning i sygepleje. Færdigheder: Reflektere over hvad det gode liv kan betyde for det enkelte menneske. 6

Anlægge et patientperspektiv i analysen af patientens livsanskuelse samt kulturelle og eller religiøse baggrund. Identificere og analysere etiske dilemmaer og problemstillinger i sundhedssektoren generelt og specifikt i sygeplejen. Reflektere over etiske aspekter knyttet til udviklings- og forskningsarbejder generelt. Kompetencer: Selvstændigt identificere etiske dilemmaer og problemstillinger i forhold til egne erfaringer fra klinisk praksis. Selvstændigt indgå i fagligt, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde om etisk beslutningstagning med etiske argumenter. Indholdet i den teoretiske undervisning: Filosofi, etik og religion Filosofiens bidrag og udfordring til udvikling af sygeplejeprofessionen. Filosofisk fokus på mennesket som bestående af bevidsthed og krop relateret til det gode liv. Etiske teorier og principper som grundlag for diskussion af etiske problemer eller dilemmaer i sygeplejen. Menneskers eksistentielle og /eller religiøse livsanskuelse Sygepleje: Etiske refleksioner over sygeplejeprofessionen. Sygeplejefaglige problemstillinger i relation til eksistentielle og åndelige fænomener Etiske overvejelser i forbindelse med forskning i sygeplejen. Pædagogisk tilrettelæggelse: Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i temaet; Sygepleje og det gode liv. Undervisningen er organiseret som klasseundervisning med underviser og studenteroplæg, faglige dialoger og diskussioner, gruppearbejde, fremlæggelser og klyngeundervisning. Klyngeundervisningen retter sig i dette tema mod at integrere de studerendes kliniske erfaringer med temaets fagområder, med særlig fokus på åndelige, eksistientielle og kulturreligiøse fænomener i forbindelse med fødsel, liv og død. Anbefalet litteratur til tema 1 Birkler, J., 2006. Etik i sundhedsvæsenet. København: Munksgaard Danmark. s.13-31 Birkler, J., 2003. Filosofi & sygepleje - Etik og menneskesyn i faglig praksis. København: Munksgaard Danmark. s. 13-19, 49-54, 101-111, 115-160 og 197-207. Bondevik, M., 2007. Den eksistentielle dimension. I: M. Bondevik, H.A. Nygaard. Tværfaglig geriatri en indføring. Red. 2007. 2. udgave, København: GADS Forlag, s.49-58. 7

Fjordside, S., Morville, A., 2012. Autonomi. I: M. Raunkiær, Holen M. red. 2012. Primærsektor. Det nære sundhedsvæsen. København: Munksgaard. s.129-149 Hørman, E., 2011. Litteratursøgning. I: S. Glasdam, red. 2011 Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s.36-46. Husted, J., Lübcke, P., 2001. Politikens filosofihåndbog. København: Politikens Forlag A/S. s 364-384 Jacobsen, M.H. 2004. Døden, udødelighed og danskerne. Omsorg, nr.2/2004, s.53-61. Jensen, U.J., 1995. Moralsk ansvar og Menneskesyn. 2. udgave. København: Munksgaard. s 23-24,42-44 Jørgensen, P.S., 2007. Studielæsning på videregående uddannelser læsestrategier og læseteknikker. Frederiksberg. Forlaget Samfundslitteratur. s.55-62 Kappel, K., 2011. Bioetik. I: A. Christiansen, red. 2011. Filosofisk etik. Introduktion til normativ etik, praktisk etik og metaetik. Aarhus Universitetsforlag s.183-196 Kemp, P. 2001. Principper for omsorg. I: M. Bjerrum, K.L. Christiansen red. 2001. Filosofi, Etik, Videnskabsteori, København: Akademisk Forlag, s.174-189 Kjellström S. Forskningsetik. I: Henricson, M, red. 2014. Videnskabelig teori og metode fra ide til eksamination. Munksgaard s.71-96 Lov om behandling af personoplysninger. Lov nr. 429 af 31/05/2000: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=828 [Lokaliseret d. 10/06 2013] Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Lov nr. 593 af 14/06/2011: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137674 LOV nr 604 af 18/06/2012 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=142351 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Lov nr. 593 af 14/06/2011: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137674 [Lokaliseret d. 11/12 2012] Løgstrup K.E., 1991. Den etiske fordring. 2. udgave. København: Gyldendal, s.17-39 Sykepleiernes Samarbeid i Norden, 2003. Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. http://www.dsr.dk/artikler/documents/internationalt/ssns%20etiske%20retningslinjer%20for%20sy geplejeforskning%20i%20norden.pdf [Lokaliseret d. 10/06 2013] Anbefalet litteratur til klyngegang 1 Hammer, O., 1997. Introduktion til New Age. I: O. Hammer. På jagt efter helheden: New Age - En ny folketro? København: Forlaget Fremad A/S, s.15-23. Warmind, M., 2005. Ateisme i Danmark. I: M.T. Højsgaard, H.R. Iversen, red. 2005. Gudstro i Danmark. København: Forlaget ANIS, s.279-292. 8

Oved, M., 2002. Kirkelige handlinger og deres brug i sundhedsvæsnet. I: C.J. Busch, T. Jensen, M. Oved, red. 2002. Religion, eksistens og sygepleje. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 31-42 Busch, C.J., 2002. Definition af eksistentiel/åndelig omsorg. I: C.J. Busch, T. Jensen, M. Oved, red. 2002. Religion, eksistens og sygepleje. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s.51-56 Bjørnsson, K., 2007. Sådan viser de den døde respekt. Sygeplejersken, 107(15), s.21-23 Oberleitner, M., 2003. Grundlæggende doktriner i islam. Sygeplejersken, 103(19), s.24-27. Oberleitner M., 2003. Kroppen dør sjælen lever. Sygeplejersken, 103(21), s.26-28. Oberleitner, M., 2003. Glem ikke mennesket. Sygeplejersken 103(22), s.20-23. Pedersen, H.L., 2003. Sygepleje til muslimske patienter. Sygeplejersken, 103(19), s. 14-21. 5.2 Tema 2: Forskning i sygepleje. I tema 2 sættes der fokus på udviklingen af sygeplejefagets vidensgrundlag. I undervisningen præsenteres forskningsinstitutioner og forskningssamarbejder, der har bidraget til udvikling af sygeplejens vidensgrundlag, og der gives eksempler på udviklingsarbejde og forskning indenfor sygepleje. Som basis for at diskutere forskningens bidrag til sygeplejens vidensgrundlag introduceres de studerende til videnskabsteoretiske positioner og forskningsmetodologiske tilgange. I undervisningen diskuteres forskellige forskningtraditioners forståelse af evidensbegrebet og dets betydning for forskning i sygeplejen. Forskning i alderdom er valgt eksemplarisk med henblik på at anskueliggøre og problematisere, hvorledes forskellige sundhedsvidenskabelige forestillinger om viden, der italesætter ældre og aldring og derigennem bidrager til sygeplejens vidensgrundlag. Centrale fagområder: Sygepleje (5 ECTS) Videnskabsteori og forskningsmetodologi (5 ECTS) Formålet med undervisningen i tema 2 er, at de studerende opnår nedenstående viden og færdigheder: Viden Beskrive centrale opfattelser af præmisser for viden, mening og sandhed indenfor de videnskabelige grundpositioner positivisme, hermeneutik, fænomenologi og socialkonstruktivisme samt gøre rede for deres indflydelse på udvikling af sygeplejens vidensgrundlag. Gøre rede for grundlæggende begreber, metoder og kvalitetskrav inden for kvantitative og kvalitative udviklings- og forskningsarbejder. Gøre rede for lovgrundlaget og etiske retningsliner for forskning i sygepleje. 9

Færdigheder Relatere sygeplejefaget og dets vidensgrundlag til den historiske udvikling - nationalt såvel som internationalt. Reflektere over evidensbegrebet samt dets indflydelse på vidensudviklingen inden for sygepleje. Reflektere over nogle principielle forskelle på interventionsforskning (forskning for en praktik) og rekonstruerende videnskabelig forskning (forskning om en praktik). Reflektere over forskellige videnskabsteoretiske og forskningsmetodiske tilgange til ældre og aldring og kan relatere denne forskning til sygeplejens vidensgrundlag. Reflektere over etiske aspekter i udarbejdelsen af en projektbeskrivelse. Kompetencer: Systematisk litteratursøge og redegøre for søgeprocessen Kritisk vurdere og anvende udviklings og forskningsbaseret viden som grundlag for diskussion og udvikling af sygeplejens vidensgrundlag. Indholdet i den teoretiske undervisning: Videnskabsteori og forskningsmetodologi Præmisser for viden, mening og sandhed indenfor positivisme, hermeneutik, fænomenologi og socialkonstruktivisme. Opfattelsen af begrebet evidens inden for det sundhedsvidenskabelige paradigme samt evidensbegrebets indflydelse på sygeplejens vidensgrundlag og kliniske praksis. Grundlæggende begreber, metoder og kvalitetskrav indenfor såvel kvantitative som kvalitative udviklings- og forskningsarbejder. Sygepleje Tendenser og vilkår, som over tid har influeret på sygeplejefagets diskussioner og udvikling af fagets vidensgrundlag. Et repræsentativt udsnit af teorier om sygepleje, som afspejler centrale positioner og tendenser i sygeplejefagets teoriudvikling - historisk og nutidigt. Udvalgte eksempler indenfor aldersforskningen, som afspejler forskellige videnskabsteoretiske og forskningsmetodiske positioner. Pædagogisk tilrettelæggelse: Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i temaet; Forskning i sygepleje. I temaet er forskning i alderdom valgt eksemplarisk med henblik på at anskueliggøre og problematisere, hvordan forskellige sundhedsvidenskabelige forestillinger om viden, der italesætter ældre og aldring bidrager til sygeplejens vidensgrundlag. Undervisningen er organiseret som klasseundervisning med underviser og studenteroplæg, faglige dialoger og diskussioner, gruppearbejde, fremlæggelser og klyngeundervisning. Klyngeundervisningen tager udgangspunkt i refereebedømte forskningsartikler, der giver mulighed for at de studerende erhverver sig et grundlag for kritisk at kunne analysere og vurdere forskningsog udviklingsarbejde. 10

Anbefalet litteratur til tema 2: Andreasen, Torben E. Fænomenologi og videnskab. Del ll: Gives der fænomenologisk videnskab? Tidsskrift for Sygeplejeforskning 2006, s. 17-24 Baunsbak-Jensen A. 2009. Betragtninger over alderdommen, I Glasdam S og Esbensen B.(Red), Gerontologi: Livet som ældre i det moderne samfund, 1. Oplag, 1. Udg. København, Nyt Nordisk Forlag s. 31-37 Birkler, J. 2005. Videnskabsteori. Munksgaard, s. 9-14, 44-79 Bjørk C et al: Midaldrende og ældre danskeres alkoholforbrug fra 1987 til 2003. UGESKRRIFT FOR LÆGER 168/39, 2006, s.3317-3321. Dahlager L., Fredslund H. 2011. Hermeneutisk analyse. I: Vallgårda S., Koch L. (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udg. 1.oplag. København: Munksgaard Danmark, s. 154-181. Egerod, I. 2007. Evidensbaseret praksis. I: I. Egerod red 2007. Dokumentation og kvalitetsudvikling. 2.udgave. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s.58-80 Elstad, I.,2008. Florence Nightingale og sygeplejen. I: Glasdam, S og Bydam, J red. 2008. Sygepleje i Fortid og Nutid et historisk indblik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 64-86 Fokdal LU & Høyer M: Senbivirkninger efter kurativ strålebehandling for cancer prostatae. UGESKR LÆGER 167/37, 2005, s.3502-3507 Fristrup T., Munksgaard, M.E. 2009. Alderdommen er ikke, hvad den har været. I Glasdam S. og Esbensen B.(red), Gerontologi: Livet som ældre i det moderne samfund, 1. Oplag, 1. Udg. København, Nyt Nordisk Forlag s. 76-91 Hall, E.O.C., 1997. Four Generations of Nurse Theorist in the U.S. An overview of their questions and answers. Vård i Norden, 17(2), s.15-23 Holstein B. 1996: Triangulering- metoderedskab og validitetsinstrument. I Linde og Ramhøj (red): Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. København: Akademisk Forlag, s. 329-338. Johansen et al: 2003 Effekten af psykosocial rehabilitering efter akut myokardieinfarct-, en rando miseret undersøggelse I Ugeskrift for læger 165/34 s. 3229-3233 Järvinen, M. 2005. Interview i en interaktionistisk begrebsramme. I: Järvinen M.og Mik-Meyer N. (red.) Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. Interview, observationer og dokumenter. København: Hans Reitzels Forlag, s. 27-48 Kristensen, D.B. 2011. Fænomenologi. Filosofi, metode og analytisk værktøj. I: S. Vallgårda, L. Koch red. 2011. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3. udgave. København: Munksgaard Danmark, s. 182 204. Kvale, S., Brinkmann, S. 2009. Interview Introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzels Forlag. 2. udg.: Interviewanalyser med fokus på mening. S. 223-242 11

Laursen B. S. 2004. Smerte og seksualitet en undersøgelse af hvordan det påvirker kvinders seksualitet at have kroniske nonmaligne smerter. Aalborg Universitet, s. 10-14, 29-32, bilag IV. Link til hele afhandlingen http://vbn.aau.dk/files/122726/birgitteschantzlaursen.pdf [Lokaliseret d. 5/12 2012] Lorensen, M., 2003. Et historisk perspektiv på vidensudvikling, sygeplejens genstandsfelt og forskningsmetoder i sygeplejen. I: M. Lorensen. red. 2003. Forskning i Klinisk Sygepleje 2 metoder og vidensudvikling. København: Akademisk Forlag, s. 21 39. Madsen, M & Strandberg, K. 2011. Den epidemiologiske forskningsmetode. I: Vallgårda S., Koch L. (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udg. 1. oplag, Munksgaard Danmark, s. 256-283 Malterud, K. 3003: Kvalitative metoder i medicinsk forskning forudsetninger, muligheter og begrensninger. I tidsskriftet Den Norske Lægeforening. No. 25; s. 2468-2472 Nexø, S., Koch, L. 2011. Diskursanalyse. I: S. Vallgårda, L. Koch red. 2011. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3.udgave. København: Munksgaard Danmark, s.119-140 Nielsen, K & S. Glasdam 2011: Døden på plejehjem en Foucault inspireret undersøgelse af diskurser om døden og pleje af døende på danske plejehjem i dette årtusinde. Tidsskriftet Vård i Norden. 31(1), s. 39-44 Olsen H. 2002. Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet. Akademisk, Denmark, s. 17 33. Rasborg, K. Socialkonstruktivisme. I: Henricson, M, red. 2014. Videnskabelig teori og metode fra ide til eksamination. Munksgaard s.377-399 Schnohr C.W. 2013. Statistik er epidemiologiens faste følgesvend. I: Lind Rasmussen J (red): Folkesundhedsvidenskab og epidemiologi. 1. udg. Munksgaard, s.59-78. Simonsen, S., 2001. Klinisk Videnskabsteori-, grundkategorier i en disciplin mellem sundhed og sandhed. I: Bjerrum, M og Christiansen, K.L, red 2001. Filosofi, Etik, Videnskabsteori.Akademisk Forlag. s. 212-223 Tjørnhøj-Thomsen, T & Whyte S.R. 2011: Feltarbejde og deltagerobservation. I Vallgårda, S & L. Koch(red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udg. Munksgaard, 90-118 Anbefalet litteratur klyngegang 2 Sorknæs, A.D., Madsen, H., Hallas, J. Jest, P., Hansen-Nord M. 2011. Nurse tele-consultations with discharged COPD patients reduce early readmissions an interventional study. The Clinical Respiratory Journal, 5(1), s. 26 34, Tilgængelig: Wiley Online Library http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1752-699x.2010.0018.x/pdf [Lokaliseret d. 5/12 2012] Persson T., Wästerfors, D., 2009. "Such Trivial Matters:" How staff account for restrictions of residents' influence in nursing homes. Journal of Aging Studies. 23(2009) s. 1-11 12

Anbefalet litteratur klyngegang 3 Poortagi et al: The effect of homebased cardiac rehabilitation program on self efficacy of patients referred to cardiac rehabilitation center. BMC Research Notes 2013,, 6:287 Raunkiær, M., 2010. Forestillinger og erfaringer med døden på plejehjem. Klinisk sygepleje. 24(1) s. 51-62 6.0 Planlagt studieaktivitet Den planlagte studieaktivitet i modul 9 skal gennemføres og er en forudsætning for indstilling til modulets eksterne prøve. Studieaktiviteten betragtes som begyndelsen af projektbeskrivelsesarbejdet Formålet med den planlagte studieaktivitet er, at den studerende arbejder med at indkredse og formulere en klinisk sygeplejefaglig problemstilling 3 ud fra egne kliniske erfaringer og oplevelser samt en struktureret litteratursøgning. Den planlagte studieaktivitet udmønter sig i, at de studerende udfærdiger hele eller dele af en søgeprotokol. Søgeprotokollen kan danne baggrund for den strukturerede søgning og indgå i den færdige projektbeskrivelse til ekstern prøve modul 9. Forudsætning for at deltage i anden del af den planlagte studieaktivitet, litteratursøgning og søgeprotokol, er deltagelse i en gruppe. Hver gruppe medbringer mindst en bærbar og nettilsluttet pc. Forud for den planlagte studieaktivitets arbejdes der i modulet med gruppeteori og gruppedannelse, samt klinisk sygeplejefaglige problemstillinger. Arbejdet med sygeplejefaglige problemstillinger er som følger: Teoretiske underviseroplæg med definition af en klinisk sygeplejefaglig problemstilling, sygeplejens virksomhedsområder og eksempler på kliniske sygeplejefaglige problemstillinger. Gruppearbejde hvor de studerende inddrager praksisbeskrivelser eller andet materiale fra deres Portfolio fra de kliniske undervisningsmoduler (modul 4, 6 og 8) i arbejdet med at indkredse og formulere en klinisk sygeplejefaglig problemstilling. Undervisning i litteratursøgning og udformning af søgeprotokol: Undervisningen er planlagt i to dele. En del med undervisning i litteratursøgning og en del hvor de studerende arbejder videre i grupper med at udforme en søgeprotokol og litteratursøge med henblik på at indkredse og formulere en klinisk sygeplejefaglig problemstilling. Ved manglende deltagelse i denne del af planlagt studieaktivitet, skal den studerende aflevere en individuel søgeprotokol til modulkoordinator Inger Minnasdatter senest fredag i uge 39/ fredag i uge 10. Obligatorisk karrieresamtale på 5. semester Den studerende skal i løbet af 5. semester deltage i en obligatorisk samtale med fokus på fremtidigt studieforløb og karriere. Samtalen gennemføres efter nærmere aftale enten i løbet af modul 9. Samtalen varer 20 minutter og afvikles med en af underviserne. Den studerende forbereder samtalen ud fra interviewguide, der findes på Intrapol, ligesom det er den studerendes ansvar at opsamle hovedpointer. Den individuelle studiesamtale skal dokumenteres ved hjælp af dokumentationsskema, der findes på Intrapol. 3 Se definition Karoliussen, M & Smebye, KL 1986. Sygepleje fag og proces. Munksgaard København 13

Anbefalet litteratur til gruppearbejde og planlagt studieaktivet Hørman, Ester: Litteratursøgning. I Glasdam (red) 2011 Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område. NNF Arnold Busck. s. 36-46. Jørgensen, P. S (2007). Studielæsning på videregående uddannelser læsestrategier og læseteknikker. Frederiksberg. Forlaget Samfundslitteratur. Kapitel 8 (side 55-62) Olsen, P.B., Pedersen, K. 2006, Problemorienteret projektarbejde en værktøjsbog. 3. udgave Roskilde Universitetsforlag. S 99-104, 106-115, 123-126, 129. 7.0 Ekstern prøve. Modulet afsluttes med en ekstern prøve, hvor metoden er det problemorienterede projektarbejde. De studerende udarbejder en projektbeskrivelse, som tager udgangspunkt i en selvvalgt klinisk sygeplejefaglig problemstilling. Projektbeskrivelsen skal indeholde beskrivelse af et design af en empirisk undersøgelse og et teoretisk perspektiv til belysning af den sygeplejefaglige problemstilling. Udarbejdelsen af projektbeskrivelsen, foregår i grupper med 4-5 studerende med 4 lektioners vejledning per gruppe. Projektbeskrivelsen skal have et omfang på max 28.800 anslag svarende til 12 normalsider og skal udarbejdes i henhold til Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter, juni 2013 og gældende tekniske retningslinjer for opgaveskrivning i Metropol. 7.1. Faglige og metodiske krav til ekstern prøve. Projektbeskrivelsen skal indeholde: 1. Præsentation af en valgt klinisk sygeplejefaglig problemstilling. Præsentationen skal indeholde: Baggrund og indkredsning af den valgte kliniske sygeplejefaglige problemstilling med redegørelse for litteratursøgeprocessen, argumentation for og dokumentation af problemet, herunder eksempelvis Hvad er problemet? Hvor og hvordan fremtræder problemet? Hvem er det et problem for? Hvordan er problemet undersøgt tidligere? 2. Afgrænsning. Præcisering af hvad der vælges at arbejde videre med og hvem, der skal have gavn af undersøgelsen. 14

3. Problemformulering 4 4. Metode. Metodeafsnittet skal indeholde overvejelser over hvorledes en empirisk undersøgelse kan belyse problemformuleringen. Beskrivelse af og refleksion over valgte undersøgelsesdesign for den empiriske undersøgelse, herunder: o Videnskabsteoretiske og metodiske valg. o Udvalg (f.eks. hvem og hvor mange skal indgå i undersøgelsen). o Forskningsetiske overvejelser i forhold til udvalgte respondenter og undersøgelsesmetode. o Overvejelser over analysemetode 5. Afsluttende diskussion Hvordan kunne andre metodiske tilgange belyse det valgte problem. 7.2 Den mundtlige del af eksaminationen Gruppens projektbeskrivelse og læringsudbytterne for modul 9 er baggrunden for den individuelle eksamen. Den mundtlige eksamination varer i alt 30 minutter, fordelt på følgende måde: Den studerende indleder med et oplæg på 5 minutter. Oplægget kan bruges til at uddybe eller belyse fx dele fra projektet, og eller til at inddrage andre kilder og begreber der kan nuancere projektet. Vi anbefaler at du forinden disponerer og afprøver dit oplæg, sådan at du benytter alle 5 minutter. Eksaminator har 15 minutter til at stille sine spørgsmål, som vi anbefaler at du svarer på ved at inddrage referencer, begreber og de faglige diskussioner som repræsenteres i modul 9 undervisning og projektarbejde. Censor og eksaminator voterer og giver mundtlig tilbagemelding. Vi anbefaler dig at medbringe papir og pen mhp. at skrive noter til fremtidigt brug. 7.3 Kriterier for bedømmelse: Projektbeskrivelsen danner baggrund for den individuelle mundtlige eksamination og alene på baggrund af den mundlige eksamination vurderes det, i hvilken grad den studerende har opnået læringsudbytterne for modulet. Prøven bedømmes efter 7-trins skalaen jf. Bekendtgørelse nr.262 af 20.03.07 om karakterskala og anden bedømmelse. Karakteren 12 opnås ved en fremragende præsentation, hvor den studerende på omfattende vis og med ingen eller få uvæsentlige mangler indfrier modulets læringsudbytter. 4 En kort 1-5 liniers formulering, som kun har mening i kraft af den forudgående udfoldelse af problemfeltet og den efterfølgende præsicering af begreber og metode (Olsen & Pedersen, 2006) 15

7.4 Praktiske oplysninger. Du er som studerende automatisk tilmeldt de prøver, der hører til uddannelsens moduler. Dette betyder således, at når et modul påbegyndes, så bruger du en prøvegang. ( BEK nr. 1519 af 16/12-2013 5) Der kan alene dispenseres fra dette ved dokumenteret sygdom og barsel Projektbeskrivelsen afleveres digitalt i et samlet pdf dokument via Intrapol senest på det fastsatte tidspunkt, som er torsdag i uge 42/ torsdag i uge 13, altid senest kl. 10. Ved aflevering senere end det fastsatte tidspunkt betragtes prøven som ikke bestået 7.5 Sygeksamen Ved sygdom skal du aflevere lægefaglig dokumentation til Studieservice efter Metropols gældende regler senest 3 dage efter opgave afleveringstidspunkt eller sygemelding til den mundtlige prøve Ved sygdom er du tilmeldt til næst følgende sygeprøve. ( BEK nr. 1519 af 16/12-2013 7) Der afholdes sygeeksamen for modul 9 hvert år i uge 5 og uge 34, samt i uge 15 og 44. Opgaveafleveringstidspunkt annonceres på Intrapol og opgaven afleveres digitalt senest på det fastsatte tidspunkt. 7.6 Omprøve Når din eksterne prøve bedømmes som ikke bestået, er du jf. ovenstående fortsat tilmeldt prøven i modulet. ( BEK nr. 1519 af 16/12-2013 6, stk.2) Der afholdes omprøver for modul 9 hvert år i uge 5 og uge 34, samt i uge 15 og 44. Opgaveafleveringstidspunkt annonceres på Intrapol og opgaven afleveres digitalt senest på det fastsatte tidspunkt. Ved spørgsmål til sygeeksamen eller omprøve, kan den studerende henvende sig til modulkoordinator 16