Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb



Relaterede dokumenter
Målinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Følgegruppemøde Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Vandløbsmålinger som grundlag for emissionsbaseret kvælstofregulering

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger

Nitrat retentionskortlægningen

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

MÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Næringsstoffer i vandløb

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Udviklingsperspektiver for målrettet regulering

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND

Emissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Emissionsbaseret regulering

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Velkomst og introduktion til NiCA

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

Opskalering og potentiale for implementering

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/ /14

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Validering af fosformodellen

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Grundvandskort, KFT projekt

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden

MÅLING AF DRÆNAFSTRØMNING

Velkomst og introduktion til TReNDS

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

Hydrologiske forhold i ådale og betydning for stoffer og processer

Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

Vandløb og klimatilpasning. Torsten Jacobsen, projektleder, DHI

AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN

DRÆN: KORTLÆGNING OG AFSTRØMNINGSDYNAMIK

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS

Prøvetagning på mindre dambrug på foderkvote

Diffus vs direkte grundvands tilstrømning og nitrat til Holtum å

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Notat om Nitratklassekortet

Nitrat N-udledning for typeoplande og havbelastningsoplande med målt kontinuert tidsserie

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Plantekongres : Målrettet indsats

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Håndtering af. ved LAR

Vandafstrømning i kystnære zoner: Skjern Å model og målinger

På nedenstående billede skal du finde den figur som optræder nøjagtig 3 gange.

Dokumentation Søoplande

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

Effekt af vådområder på kort og lang sigt

Indhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU

Anvendelses- muligheder for GOI typologien

Vejledning om etablering af stoftransportmålestation samt udførelse af feltmålinger og prøvetagning

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Transkript:

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE PLANTEKONGRES 2016 Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb Jane R. Poulsen, Brian Kronvang, Henrik Tornbjerg, Jørgen Windolf, Anker L. Højberg og Søren K. Hvid

BAGGRUND GUDP-projektet Emissionsbaseret kvælstof og arealregulering (2014-2017) Delprojektets formål At udvikle og teste et koncept for målinger i vandløb til opgørelse af kvælstofudledninger på lokal skala 2

OPLÆGGETS INDHOLD Hvor kan der måles? Hvordan skal vandløbs-måleprogrammet designes? Hvor og hvad har vi målt? Konklusion 3

HVOR KAN DER MÅLES? Hvad gør et vandløbsopland målbart? Oplandsafgrænsning: ID15-skala Placering i vandløbsnetværket Det iltede grundvands alder Afstrømning i kystnære oplande 4

HVOR KAN DER MÅLES? Grøn Det forventes at oplandet kan måles Gul Oplandet kan måske måles Rød Det forventes ikke, at oplandet kan måles Vandløbsdensitet i kystnære oplande (km/km 2 ) Periode før 90% af det iltede grundvand har nået vandløbet Vandtilvækst igennem oplandet (%) Rød <0.87 >12 <20 Gul 0.87 1.41 6-12 20-40 Grø n > 1.41 <6 >40 5

HVOR KAN DER MÅLES? Trafiklyskortet Oplandsklassificering på baggrund af ID15- oplandsafgrænsning 6

HVORDAN SKAL VANDLØBS-MÅLEPROGRAMMET DESIGNES? Vandprøve Vandføring x => TN transport TN konc. måles Hvor mange målinger? I hvor lang tid skal der måles? Afhænger bl.a. af hydrologisk regime 7

HYDROLOGISK REGIME Bestemmelse af årlig vandføring 10% usikkerhed Antal vandføringsmålinger*/år 10 12 12 12 *Inkl. Kontinuert vandstand Bestemmelse af årlig TN transport 10% usikkerhed Antal vandprøver /år 12 18 18 26 Grøn = Stabil vandføring Blå = Meget varierende vandføring 8

KLIMANORMALISERING, HVORFOR? Vandføring, Odense å 9

I HVOR MANGE ÅR SKAL DER MÅLES? Bestemmelse af årlig klimanormaliseret TN transport 10% usikkerhed Hydrologisk regime Antal måleår 8 10 13 19 15% usikkerhed Antal måleår 4 5 6 8 20% usikkerhed Antal måleår 3 3 4 5 10

HVOR OG HVAD HAR VI MÅLT? Viborg 2024 ha Ikke drænet Fillerup 1624 ha Systemdrænet/ pletdrænet Sjælland 3443 ha Systemdrænet 11

AREALANVENDELSER 72% 67% 80% 12

MÅLESTATIONER (OPRETTET NOV-DEC 2014) Hovedstationer: intensive (daglige) målinger, dræner hele oplandet Synkronstationer: punktmålinger (14. dag), dræner deloplande Fillerup Sjælland Viborg 13

HVAD HAR VI MÅLT? Daglige vandføringer ved hovedstationer 14

HVAD HAR VI MÅLT? Daglige TN koncentrationer ved hovedstationer 15

HVAD HAR VI MÅLT? Afstrømningsvægtede koncentrationer (mg/l) Årlig TN transport (kg/ha) for det samlede opland 16

KONKLUSION Trafiklyskortet viser, at det forventes, at der kan måles TN transport i 55% af landets areal (ID15 oplande = oplandsafgrænsning) De hydrologiske regimer viser betydningen af de lokale forhold for måleog prøvetagningsfrekvenser. Det første års resultater viser, hvor stor betydning den lokale hydrologi, jordtype og drænintensitet betyder for TN transporten i vandløb. Det videre arbejde indebærer: - test af de udviklede retningslinier - fortsætte målinger og analyse af data - Kildeopsplitning 17

Plantekongres EGU 2016 2015 Tak for opmærksomheden! Dette projekt er medfinansieret af Grønt Udviklings og DemonstrationsProgram under Miljø- og Fødevare Ministeriet 18