Genopslag Hillerød Kommune Job- og personprofil for leder i Ejendomme 11. marts 2014
1. Baggrund Hillerød Kommune søger en leder til kommunens afdeling for Ejendomme. Afdelingen med 26 medarbejdere blev dannet 1. januar 2013 som selvstændig afdeling, og du får derfor en unik mulighed for at være med i den igangværende udvikling af afdelingen samt den endelige definering af dine opgaver. Lederjobbet er et attraktivt job, blandt andet fordi du vil komme til en kommune i udvikling samt til regionshovedstaden for hovedstadsregionen. Hertil kommer at Ejendomme løser et bredt spænd af opgaver inden for den samlede opgaveportefølje. På baggrund af interview med afdelingschefen samt afdelingens medarbejdere er denne job- og personprofil udarbejdet for at give ansøgerne et konkret billede af de krav og forventninger, Hillerød Kommune har til den nye leder. I forhold til øvrigt relevant materiale om kommunens fakta og aktiviteter henvises til Hillerød Kommunes hjemmeside på www.hillerod.dk. Der kan også rettes fortrolig henvendelse til afdelingschef Lone Byskov, tlf. 7232 0300 eller til chef for KL s Konsulentvirksomhed, KLK, Bente Buhl Rasmussen, tlf. 4032 6183, der er konsulent på opgaven. 2. Hillerød Kommune Hillerød Kommune har knapt 48.000 indbyggere, som bliver serviceret af ca. 4.800 medarbejdere. Hillerød Kommunes samlede befolkning forventes at stige i perioden frem til 2021 med ca. 4.200 borgere. Hillerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland og er en meget alsidig kommune. Centralt er naturligvis Hillerød by med et rigt handels- og kulturliv. Hillerød Kommune har en række lokalsamfund og store naturområder. Kommunen har også et dynamisk erhvervsliv, hvor mange forskelligartede virksomheder trives. Kommunen har fokus på at tiltrække nye og fastholde og servicere etablerede virksomheder, da det er en af forudsætningerne for, at kommunen fortsat kan udvikle sig. Hillerød Kommunes administrative organisation består af et direktions-, stabs-, fælles- samt linjeniveau. KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - www.klk.kl.dk 2
Rammerne for arbejdet i Hillerød Kommune Hillerød Kommunes virksomhedsværdier er: Tillid. Herved forstår vi, at man som udgangspunkt altid har tillid til ens kollega. Det forudsætter åbenhed, respekt og rum for dialog Interesse. Herved forstår vi, at man går til opgaverne med interesse og professionelt engagement og fokuserer både på effektivitet og kvalitet Tid. Vi har flere opgaver end tiden tillader og må derfor prioritere både vores egen tid og vise respekt over for andres tid og prioriteringer Omsorg. Vi tager hensyn til og drager omsorg for hinanden De 10 trædesten 1. Vi er en værdibaseret organisation 2. Det er os selv, der gør den største forskel for udviklingen af kvaliteten 3. Medarbejdernes arbejdsglæde er en forudsætning for den gode kvalitet og borgernes tilfredshed 4. Vores indsats skal altid tilføre værdi i forhold til borgerne 5. Fagafdelinger og decentrale institutioner skal sikres en gennemskuelig, forudseende og koordineret understøttelse af deres drift 6. Vi bygger videre på en effektiv samarbejds- og dialogkultur kendetegnet ved; tillid, håndsrækning, anerkendelse og læring 7. Faglighedernes samspil skal virke som en helhed og skabe sammenhæng for borgernes livssituation 8. Effektivisering og udvikling prioriteres højt KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - www.klk.kl.dk 3
9. Der skal være det størst mulige ledelsesrum i forhold til kerneopgavernes tilrettelæggelse og fokus på en meningsfuld uddelegering, der sikrer reel indflydelse 10. Sideløbende med udvikling af vores service over for borgerne er der brug for en meget stram økonomistyring 3. Ejendomme Afdelingen skal sikre værdi og brugbarhed af kommunens ejendomme, sikre strategiudvikling af ejendomsporteføljen og stille en række servicefunkt i- oner til rådighed for Ejendommes kunder. Pejlemærkerne er god service, effektive arbejdsgange, godt arbejdsmiljø, faglig stolthed og god IT-understøttelse. Der sættes fokus på kommunikation til brugere, borgere, samarbejdspartnere og hinanden for at øge serviceniveauet og samtidig opnå den bedste kvalitet i dialogen. Ejendomme har i forbindelse med etableringen som en selvstændig afdeling igangsat en organisationsudvikling med fokus på organisering, digital i- sering og kultur. Det forventes at arbejdet med dette vil strække sig over de kommende to år, sideløbende med at afdelingen løser kerneopgaverne. Ejendommes hovedopgaver er: Porteføljestrategi og styring Ejendomsadministration Vedligehold (planlagt og akut/klimaskærm, indvendig og teknik) Kontraktholder på drift og service Kontraktholder på grønt vedligehold Kontraktholder på rengøring Teknisk support Energistyring Risikostyring (forsikring og sikring) Bygherrerådgivning Økonomistyring Rådhusdrift Budgettal for Ejendomme: Anlæg ca. 75 mio. kr. pr. år Drift ca. 150 mio. kr. pr. år Den interne struktur i afdelingen for Ejendomme Afdelingen med 26 medarbejdere er opbygget med en afdelingschef, den kommende leder samt otte teams. KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - www.klk.kl.dk 4
Den kommende leders ansvarsområder Da det er en nyoprettet stilling, får du mulighed for i samarbejde med afdelingschefen at definere dine ansvarsområder og opgaver herunder lede l- sesopgaven af de otte teams. Det er en forventning, at du med viden, lyst og interesse vil kunne påtage dig et ledelsesansvar, som blandt andet indebærer, at du kan samle på tværs af afdelingen. En række af dine opgaver vil formodentlig være indadrettet i afdelingen. Det vil være et væsentligt omdrejningspunkt, at du kan se dig i en teamledelse. Afdelingschefen og du skal kunne fungere som et godt team, hvor samarbejdet skal være præget af åbenhed og ærlighed. Det skal være naturligt at give hinanden med- og modspil såvel på de faglige som ledelsesmæssige positioner. Medarbejderne har fortalt i interviewene til denne job- og personprofil, at afdelingen for Ejendomme er et godt sted at være ansat i. Der sættes en ære i, at opgaverne bliver løst med høj kvalitet og så er afdelingen præget af en positiv hverdag. Der er en gensidig tillid mellem medarbejderne og mellem medarbejdere og ledelse. Afdelingen er præget af meget forskellige medarbejdergrupper og dermed også uddannelsesbaggrund. Dette opfattes som en styrke. Du vil komme til en afdeling, hvor der er en uformel omgangstone. KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - www.klk.kl.dk 5
Afdelingen er naturligvis ikke færdig med forandringsprocessen efter organisationsændringen. (Se bilag 1: Virksomhedsplan 2013-2014) 4. Lederens profil Ansøgere til stillingen vil blive vurderet på såvel de faglige, ledelsesmæssige som de personlige kompetencer. Vores nye leder skal have en reel interesse i Ejendommes opgaver samt Hillerød Kommunes samlede udvikling. Du skal være i stand til at fungere godt med forskellige mennesker. Du skal have evnen til at arbejde på tværs i organisationen. Vores nye leder skal kunne dokumentere god erfaring med ledelse heru n- der faglig ledelse i en politisk styret organisation, og du skal kunne udøve ledelse i overensstemmelse med Hillerød Kommunes virksomhedsværdier. Hillerød Kommune ser også gerne, at du har erfaring med dialog med private aktører. Du vil og kan arbejde for at skabe succeser og resultater for Ejendomme. Hillerød Kommune ser gerne, at du har en baggrund inden for drift og vedligehold, og at du har arbejdet med optimering, effektivisering og styring af ejendomsområdet. Faglige kompetencer: Du skal have forståelse for at agere i en politisk styret organisation samt kunne høre de politiske toner og beslutninger og kunne understøtte, at beslu t- ningerne bliver omsat til virkeligheden have god viden om økonomistyring, digitalisering, effektivisering og kommunikation kunne arbejde med visioner, mål og værdier, sikre at der følges op og få skabt ejerskab hertil i organisationen god erfaring, interesse for og viden om personaleudvikling herunder også, hvordan man udøver faglig ledelse og er faglig driver KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - www.klk.kl.dk 6
kunne navigere i et krydsfelt af holdninger, borgerønsker, private aktører, politiske beslutninger og lovgivning Ledelses- og personprofilen Din ledelses- og personprofil skal være præget af flest mulige af følgende forventninger: naturlig autoritet, nærvær, loyalitet og ordentlighed i lederskabet. Det at være holdspiller er en selvfølge. Du har mod og er en åben person. Tør tage ansvar, træffe beslutninger, skabe fremdrift og har gode relationelle kompetencer gode evner for engageret og tillidsvækkende formidling og kommunikation, også når modstanden viser sig. Du er rodfæstet under pres ledelsestilgang: delegere, samarbejde, åbenhed, involvering, motivere og opstille krav og forventninger til andre på en anerkendende måde ledelsesstilen er båret af dine personlige kompetencer som blandt andet er karakteriseret ved empati, menneskelighed, respekt for forskelligheder, robusthed, og begejstring humor 5. Rekrutteringsprocessen Hillerød Kommune har nedsat et ansættelsesudvalg bestående af afdelingschefen og tre medarbejderrepræsentanter. Ansøgningsfristen udløber mandag den 24. marts 2014 kl. 9.00, hvor ansøgninger skal være modtaget. Ansøgning sendes til KLK s chefsekretær Annette Frank Leotta på mailadresse: ale@kl.dk Ansøgere bedes anføre telefonnummer og en fortrolig mail-adresse, vi kan anvende i den efterfølgende kommunikation. Ikke-elektroniske bilag eftersendes, hvis det ønskes senere i ansættelsesforløbet. Ansættelsesudvalget gennemgår derefter sammen med konsulenten ansøgningerne med henblik på at udvælge kandidater til første samtale, der finder sted fredag den 28. marts 2014. KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - www.klk.kl.dk 7
I forbindelse med første samtale vil kandidaterne blive stillet overfor én eller flere opgaver. Forberedelsen vil finde sted umiddelbart inden samtalen. Samtalen gennemføres primært af konsulenten under overværelse af ansættelsesudvalget. Efter første samtalerunde udvælges kandidater til anden samtale, der fi n- der sted torsdag den 3. april 2014. Mellem første og anden samtale skal de udvalgte kandidater gennemføre en test, ligesom der indhentes referencer fra leder, kolleger og medarbe j- dere efter nærmere aftale med den enkelte kandidat. Kandidater, der går videre til anden samtalerunde, opfordres til at aftale et møde med afdelingschef Lone Byskov for at få uddybet job- og personprofilen samt at få svar på eventuelle spørgsmål inden sidste samtale. Tiltrædelse hurtigts muligt. Stillingen vil blive besat på overenskomstvilkår. Lønnen er årligt 700.000 kr. inkl. pension. Efter nærmere aftale med Hillerød Kommune tilbyder konsulenten en opfølgning på ansættelsen ca. ½ - 1 år efter den nye leders tiltræden. Opfølgningen sker med henblik på at evaluere i hvilken grad, der er match mellem Hillerød Kommune og lederens gensidige krav og forventninger i relation til den til jobbet udarbejdede job- og personprofil. Opfølgningen er ikke en personalejuridisk evaluering af ansættelsesforholdet. Bilag 1: Virksomhedsplan 2013-2014 KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - www.klk.kl.dk 8