Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om implementering af De Utrolige År børnehave Ansøgningsfrist den 1.



Relaterede dokumenter
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Socialstyrelsen. Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om implementering af De Utrolige År dagpleje

Vejledning til ansøgning om støtte til at implementere De Utrolige År BASIC småbørn Ansøgningsfrist d. 1.

Vejledning til ansøgning om støtte til at implementere De Utrolige År BASIC Baby Ansøgningsfrist d. 1.

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Implementerings- manual til De Utrolige År Småbørn

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om implementering af De Utrolige År Vuggestue Ansøgningsfrist d. 1.

Indholdsfortegnelse. Enhed CDAM. Sagsnr Dato

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud Ansøgningsfrist d

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Samarbejdsaftale mellem XXX og Socialstyrelsen om implementering af De Utrolige År BASIC 3-6

INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12

Implementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde

Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering

De Utrolige År Fokus på det positive samvær

Tidlig Indsats LIVSLANG EFFEKT

Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb

Informationsmøde - Udvikling af forebyggende kommunale tilbud til psykisk sårbare unge. Den 30. september 2019

Implementeringsvejledning. Signs of Safety

Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12

Til Børne- og ungdomsudvalget: orientering om ansøgning til puljer ifm. ny dagtilbudslov

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om implementering af Funktionel Familie Terapi (FFT)

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Rådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

Vejledning til ansøgning om støtte til at implementere Keeping Foster Parents Trained and Supported (KEEP)

Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD.

KONFERENCE OM. på børne- og ungeområdet TORSDAG DEN 21. AUGUST 2014

Børn og Unge i Furesø Kommune

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb

Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et langt analyseog udviklingsforløb, Taskforce - Handicap

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Målrettet opsporing af mennesker med høj risiko for at have eller udvikle type 2-diabetes

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Børn med særlige behov

Kompetenceudviklingsforløb UNG Rusmidler Samarbejdsaftale, undervisnings- og implementeringsplan for Ringkøbing - Skjern Kommune

Bilag 3: Bevillinger der udløber med udgangen af 2018 uden genfinansieringsbehov

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Sagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet

Afprøvning af En vej ind. Informationsmøde for kommuner. 10. august 2016

UDDANNELSE: ADBB-SUPERVISOR

Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere

Opkvalificering på transportområdet

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

INFORMATIONSMØDE: Styrkelse af børn og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om implementering af Funktionel Familie Terapi (FFT)

Sagsnr

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

PP har givet mig en erkendelse af hvor stor en del den voksne er af ligningen i samspillet og relation med barnet

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune

Forslag til reorganisering af inklusionspædagogerne på dagtilbudsområdet

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Udbredelse og forankring af peers-indsatser til mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

De pædagogiske praksiskonsulenter

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst

U 18: Fælles inddragelse af unge og deres forældre for et aktiv liv uden misbrug.

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

Opfordringsskrivelse vedrørende eksterne undervisere til satspuljeprojekt

Invitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet

PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil

Godkendelse af proces for arbejdet med inklusion samt organiseringen af specialtilbudsviften på 0-6 års området

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Vejledning til ansøgning om støtte til ansættelse af en integrations- og beskæftigelsesambassadør Ansøgningsfrist den 3.

Frokostordninger i daginstitutioner

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR. Informationsmøde om puljen

Torben Buse Vicedirektør i Socialstyrelsen. Tidlig Indsats Livslang Effekt introduktion til mulighederne i pakken

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning

Initiativ 1 Obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Transkript:

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om implementering af De Utrolige År børnehave 15.26.01.20 Ansøgningsfrist den 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Metode... 3 1.3 Implementering... 3 2 Målgruppe... 7 3 Formål... 7 4 Forventede resultater... 7 5 Ansøgerkreds... 7 6 Projektperiode... 8 7 Kriterier for deltagelse i projektet... 8 7.1 Kriterier for udvælgelse af kommuner/organisationer... 9 7.2 Krav til beskrivelse af projektet... 9 8 Dokumentation og evaluering... 11 8 Praktiske oplysninger... 11 Side 1 af 12

1 Indledning Med finansloven for 2014 blev der afsat 280 mio. kr. over fire år til det samlede initiativ Tidlig Indsats Livslang Effekt på børne- og ungeområdet. Initiativet skal bidrage til en tidlig og målrettet indsats over for børn og unge, der vokser op i udsatte familier. Som en del af det initiativet Tidlig Indsats Livslang Effekt ønsker Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold at udbrede det evidensbaserede program De Utrolige År (DUÅ) børnehave. Der er afsat 12 mio. kr. til udbredelsen af DUÅ børnehave. Der iværksættes implementering af DUÅ Børnehave i perioden 2014 2017. DUÅ børnehave er et evidensbaseret pædagogisk kompetenceudviklingsforløb for personale i børnehaver. Kommuner og organisationer, der driver private børnehaver, kan søge om at deltage i projektet. Ligeledes kan kommuner, som allerede benytter DUÅ dagtilbud, deltage i projektet med henblik på udvidelse af programmet. De deltagende kommuner og organisationer vil i projektperioden få en parathedsundersøgelse, der undersøger deres organisatoriske parathed til at implementere DUÅ børnehave, støtte til arbejdet med DUÅ børnehave, uddannelse, vejledning, certificering af medarbejdere, samt materialer stillet gratis til rådighed. Projektet indeholder ikke direkte projektmidler til de deltagende kommuner og organisationer. Der er ansøgningsfrist d. 1. september 2015 kl. 12.00. Ansøgere kan forvente svar på deres ansøgning i november 2015, og der er projektopstart i januar 2016. Op til syv kommuner kan opstarte i denne ansøgningsrunde. I foråret 2016 udbydes en ny ansøgningsrunde med projektopstart primo 2017. 1.1 Baggrund I Danmark går en meget høj andel af børn i børnehave. Undersøgelser viser, at det pædagogiske personale har stor viden om børns almene trivsel og udvikling, men kun har overordnet og fragmentarisk viden om børn i en udsat position. Fordelene ved at anvende institutionsomfattende indsatser har vist sig både i forskning og på baggrund af erfaringer med tiltag på skoleområdet inden for LP (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) og PALS (Positiv Adfærd Læring og Samspil). Den positive effekt af DUÅ børnehave er demonstreret i RCT-studier udført af programudvikleren og af uafhængige forskere. Se mere: http://incredibleyears.com/for-researchers/evaluation/ Studierne viser en signifikant reduktion af aggressiv adfærd og øget prosocial adfærd i børnegruppen. Side 2 af 12

DUÅ børnehave anvendes i øjeblikket af fem danske kommuner, hvoraf en evaluering er gennemført i tre kommuner (Herning, Holstebro, Ikast-Brande). Evalueringen viser positive erfaringer med implementering i en dansk kontekst. Der er således potentiale for yderligere udbredelse af DUÅ børnehave. Derfor udbredes DUÅ børnehave, som en forebyggende indsats i dagtilbud, der vil kunne inkludere børn i de almene udviklings- og læringsfællesskaber, og understøtte udsatte børns trivsel, læring og udvikling bedst muligt, når de er i børnehave. 1.2 Metode De Utrolige År (DUÅ) er en serie evidensbaserede programmer målrettet forældre, børn og professionelle. Programmerne kan anvendes hver for sig, men de er udviklet med en grundlæggende faglig og organisatorisk sammenhæng, som gør det muligt at levere en helhedsorienteret indsats, hvor der er sammenhæng mellem forebyggende indsatser i almenområdet og på specialområdet. Programmerne bygger på den aktuelle og relevante forskningsbaserede viden om børn i aldersgruppen og på teorier om, hvordan man understøtter indlæring hos både børn og voksne. Den teoretiske baggrund for De Utrolige År er kognitiv social læringsteori, Banduras teorier om modellering og "self-efficacy", Piagets udviklingsfaser og interaktive læringsmetoder, teorier om forældres påvirkning af hjernens udvikling, kognitive strategier til at udfordre vrede, negative og depressive tanker, og til at fremme forældres selvfølelse og selvværd, samt Bowlbys og Ainsworths tilknytningsteorier og teorier om relationer. DUÅ børnehave er et struktureret kursusforløb til hele personalegruppen i børnehaven, som forestås af uddannede DUÅ-vejledere. Undervisningen har til hensigt at arbejde med kulturforandrende strategier i hele institutionen med det sigte, at hele personalegruppen lærer at mestre børns negative adfærd, fremme positive relationer og styrke sociale færdigheder, for at skabe et anerkendende og inkluderende miljø i institutionen. Der er fokus på de fællesskaber barnet befinder sig i, og på de voksnes muligheder for at strukturere og målrette pædagogikken til gavn for alle børn og dermed også børn i vanskeligheder. DUÅ børnehave er ikke selve det pædagogiske indhold i dagligdagen i institutionen, men en ramme om den valgte pædagogik, en anderledes måde at møde og forstå børnenes behov på, samt konkrete redskaber til at understøtte børnenes udvikling. Personalegruppen kan herigennem opleve en øget trivsel i hverdagen, da deres stressniveau vil mindskes og oplevelsen af egne kompetencer forøges. Der tilknyttes i projektet et elektronisk datasystem til monitorering af arbejdet med DUÅ børnehave i institutionerne. 1.3 Implementering Implementeringen af DUÅ børnehave indeholder tre faser: forberedelse, implementering og vedligeholdelse, som kommunen/organisationen forpligter sig til at gennemføre. Vedligeholdelsesfasen ligger dog uden for dette projekt. Side 3 af 12

Forberedelsesfasen: I denne fase gøres kommunen/organisationen klar til at gennemføre programmet, bl.a. sikres, at de organisatoriske rammer for programmet er på plads, og at medarbejderne uddannes. I forberedelsesfasen gennemfører kommunen/organisationen en parathedsundersøgelse og nødvendige tiltag på baggrund heraf, samt udarbejder en implementeringsplan for at sikre en succesfuld implementering af DUÅ børnehave. Parathedsundersøgelsen gennemføres i samarbejde med Socialstyrelsen og skal blandt andet lægge vægt på, at kommunen/organisationen forholder sig til, hvordan man vil rekruttere børnehaver til kurset. Herudover afholdes der et en-dags introduktionsforløb for relevante ledere vedrørende ledelsesmæssige og organisatoriske opgaver i implementeringen af programmet. For at arbejde med programmet skal der uddannes centrale DUÅ-vejledere i hver kommune/organisation, som er særligt uddannede til at undervise og vejlede i DUÅ børnehave. Det kan være støttepædagoger, PPR-psykologer, m.m. Der kræves som minimum en mellemlang uddannelse inden for et, i denne sammenhæng, relevant område. Endvidere er anbefalingen, at de medarbejdere, som involveres i uddannelsen, har erfaring i at arbejde med målgruppen. Der skal minimum uddannes fire gruppeledere i hver kommune/organisation. Et minimum på fire gruppeledere sikrer dels muligheden for at opbygge et fagligt miljø omkring opgaven, kollegial sparring, og dels at programmet kan gennemføres, selvom der skulle forekomme sygdom, fratrædelse eller lignende blandt gruppelederne. Uddannelsen til DUÅvejleder består af en introduktionsdag for kommende DUÅ-vejledere og en 3-dages uddannelsesworkshop. Herefter vil DUÅ-vejlederne som en del af uddannelsen modtage vejledning og konsultationer med udgangspunkt i de workshops de underviser i. Vejledningen vil være fordelt på 2 konsultationsdage med DUÅ-vejledere på tværs af kommuner/organisationer og fire peer coach vejledninger i mindre grupper. Vejledningsdagene vil være fordelt gennem den enkelte kommunes/organisations projektforløb. Der skal afsættes tid i DUÅ-vejlederens fuldtidsstilling til uddannelsen og til at udfylde deres rolle som DUÅ-vejleder. Der skal minimum uddannes fire DUÅvejledere i hver kommune/organisation. Som udgangspunkt udvælger kommunen/organisationen institutioner til DUÅ børnehave, ud fra et begrundet ønske fra institutionens side om at arbejde med en institutionsomfattende kulturforandring. Det er dog en forudsætning, at institutionen ligeledes findes parat/egnet til at arbejde med DUÅ børnehave. Hvis der er tale om en integreret institution, anbefales det, at vuggestuen ligeledes findes parat/egnet til at arbejde med DUÅ vuggestue. De udvalgte institutioner udarbejder en samarbejdsaftale med den relevante chef i den enkelte kommune/organisation. For at sikre implementeringen af programmet i institutionen nedsættes en DUÅ-projektgruppe i hver institution bestående af en institutionsleder, tillidsrepræsentant, medarbejder, DUÅ-vejleder og en forældrerepræsentant. Projektgruppen skal sikre implementeringen af programmet i institutionen. Daginstitutionslederen er ansvarlig for kontakten til DUÅ-vejlederne. Det er vigtigt for en succesfuld implementering, at der er den nødvendige ledelsesmæssige opbakning til programmet og forståelse for indholdet heraf. Derfor skal ledere deltage i en introduktionsdag om programmet, der både giver viden om selve programmet og sætter fokus på relevante implementeringsudfordringer. Side 4 af 12

Derudover afholdes der løbende ledernetværk, hvor ledere i DUÅ organisationer sparrer om, hvordan man sikrer gode rammer for programmet I denne fase introduceres kommuner og organisationer endvidere til det elektroniske datasystem. Senest et år efter opstartsaktiviteterne skal kommunen/organisationen deltage i et opfølgningsmøde om implementeringen med Socialstyrelsen. I implementeringsfasen: Formålet med fasen er, at medarbejderne gennemfører DUÅ børnehave i overensstemmelse med metoden, så der sikres høj faglig kvalitet. Derudover er formålet, at der skabes et grundlag for at DUÅ bliver en varig og integreret del af kommunens eller organisationens tilbudsvifte. I denne fase afholder de uddannede DUÅ-vejledere workshops for daginstitutionspersonalet. Institutionslederen deltager på lige fod med det øvrige personale i workshops og oplæring; både på det praktiske - og teoretiske niveau, da han/hun anses som den afgørende katalysator for at skabe kulturforandring. DUÅ-vejlederne underviser sammen to og to og gennemfører 6 workshopdage, en dag med ca. seks ugers mellemrum, i hver udvalgt børnehave med ca. 15 deltagere pr. gruppe. Det tager ca. seks-ni måneder at gennemføre uddannelsen. Personalet må evt. deltage i disse workshops fordelt i grupper, så den enkelte institution ikke skal lukke. Antallet af workshopdage, som DUÅ-vejlederne skal undervise i, og hermed hvor mange ressourcer der skal afsættes til dette, afhænger af antallet af medarbejdere i de enkelte institutioner og hvor mange grupper, de skal undervises i. På workshops bliver programmets kernekomponenter og principper gennemgået og trænet. Temaerne på de seks workshops er: Workshopdag et: At opbygge positive relationer mellem børn og voksne og forebygge problematisk adfærd - den proaktive voksne Workshopdag to: Vigtigheden af den voksnes opmærksomhed, coaching og ros Workshopdag tre: Motivation af børn gennem positiv forstærkning Workshopdag fire og fem: Konstruktivt at håndtere adfærdsproblemer Workshopdag seks: Regulering af følelser, sociale færdigheder og problemløsning Mellem de seks workshopdage gennemfører personalet praktisk træning i børnehaverne med efterfølgende vejledning af DUÅ-vejlederne. Efter afslutningen af de seks workshops skal DUÅ-vejlederen kontakte børnehaven tre gange i det første halve år med henblik på at følge op på implementeringen. I implementeringsfasen skal relevante ledere deltage i De Utrolige År ledernetværk, hvor der er mulighed for erfaringsudveksling, samt at blive opdateret på ny viden og eventuelle udviklingsinitiativer i forhold til De Utrolige År. Der afholdes et nationalt og et regionalt netværksmøde årligt. DUÅ-vejlederne påbegynder i denne fase også certificeringen af deres uddannelse. For at kunne sikre fidelitet (metodestringens) skal DUÅ-vejlederne certificeres. Dette kræver, at den enkelte DUÅ-vejleder har gennemført mindst to workshops á seks dage, har deltaget i de to konsultationer, som er en del af Side 5 af 12

DUÅ-vejlederuddannelsen, og opfylder de krav, der ligger i selve certificeringen. Det er individuelt, hvor lang tid det tager at blive certificeret DUÅ-vejleder, da det kommer an på, hvor hurtigt den enkelte DUÅvejleder har mulighed for at gennemføre de opstillede krav på en tilfredsstillende måde. Implementeringen af programmet vurderes for afsluttet, når programmet er gennemført i minimum tre daginstitutioner i organisationen, og når DUÅ-vejlederne arbejder aktivt for at blive certificeret i programmet. Vedligeholdelsesfasen. Formålet med fasen er at sikre en god og sikker drift af programmet, der således indgår som et integreret tilbud i kommunens/organisationens tilbudsvifte, og at programmet gennemføres med høj faglig kvalitet og deraf følgende effekt for børn og familier. Fasen ligger uden for projektperioden, og nedenstående punkter er dermed alene anbefalinger og ikke betingelser forbundet med programmet eller deltagelse i projektet. I fasen fortsætter de certificerede gruppeledere med at afholde gruppeforløb og indberette data. Det anbefales, at kommunen/organisationen sørger for fortsat vejledning til gruppelederne med henblik på at sikre den faglige kvalitet i programmet. Det anbefales, at de som minimum deltager i følgende: Lokale sparringsgrupper i kommunen/organisationen ca. hver 3. - 4. uge. En konsultation om året, hvor DUÅ-vejlederen skal medbringe video. En peer coach vejledning per gruppe, hvor DUÅ-vejlederen skal medbringe video. Deltagelse på ny uddannelsesworkshop, hvis DUÅ-vejlederen ikke har afholdt workshop i tre sammenhængende år. For at forebygge, at DUÅ kompetencer forsvinder fra daginstitutionerne på grund af udskiftning af personale, anbefales det at lave løbende opsamlingsworkshops for nyt personale. Andre relaterede programmer, der kan ansøges deltagelse i: DUÅ børnehave kan indgå som et vigtigt supplement til forebyggende indsatser for udsatte familier i regi af en række specifikke DUÅ- børne-/ forældreprogrammer, og bidrager således til en helhed i kommunernes indsatsvifte, som sikrer, at udsatte børn og familier oplever en tydelig sammenhæng mellem specifikke forebyggende indsatser, og det der foregår i børnehaven. For at opnå en koordineret og helhedsorienteret indsats, over for kommunerne, anbefales det at implementeringen af DUÅ børnehave sker i tilknytning til implementering af andre De Utrolige Årprogrammer i Forebyggelsespakken: DUÅ Baby, DUÅ dagpleje, DUÅ vuggestue og DUÅ Småbørn, samt i tilknytning til de øvrige DUÅ-programmer, som udbydes via Socialstyrelsens metodeudbredelsesprogram på børne- og ungeområdet. Side 6 af 12

2 Målgruppe Målgruppen for De Utrolige År børnehave er alle børn, som går i børnehave (3-6 år), herunder udsatte børn. Sekundært er målgruppen personalet i børnehaver, samt forældre med børn i børnehaver. Børn i 32 tilbud efter serviceloven er ikke en del af målgruppen. 3 Formål Det overordnede formål med at arbejde med DUÅ børnehave er at støtte op om en tidlig forebyggende indsats, i børnehave og indskoling, med det formål at skabe rammer, der vil kunne inkludere børn i de almene udviklings- og læringsfællesskaber. Derfor er formålet med udbredelsen af DUÅ børnehave at bidrage til at Flere børn får en forebyggende indsats Flere udsatte børn kan rummes i de almene udviklings- og læringsfællesskaber på almenområdet (daginstitution, dagpleje, skole) Daginstitutioners forebyggelse og håndtering af adfærdsvanskeligheder styrkes Formålet med projektet er at Udbrede DUÅ børnehave til flere kommuner Understøtte kommunernes brug af programmet, så flere pædagoger i børnehaven arbejder med en indsats, som har vist positive effekter særligt for udsatte børn og børn i højrisikogrupper Få viden om virkningen af DUÅ børnehave i Danmark 4 Forventede resultater Det forventes, at hver kommune/organisation implementerer DUÅ børnehave i minimum tre børnehaver i projektperioden med følgende resultater: Adfærdsproblemer hos børnene reduceres gennem konstruktive strategier til at håndtere adfærdsproblemer Børnenes prosociale adfærd og skoleparathed styrkes Daginstitutionen får øget fokus på udvikling af børns sociale og emotionelle færdigheder Personalets kompetencer til at forebygge og håndtere adfærdsproblemer styrkes Personalets positive og proaktive strategier til ledelse af børnegruppen fremmes Samarbejdet med forældre forbedres Reduktion i personalets oplevelse af stress i arbejdet Stigning i personalets vurdering af egne kompetencer 5 Ansøgerkreds Kommuner i Danmark, og organisationer der driver private børnehaver. Kommuner, som allerede benytter DUÅ børnehave, kan deltage i projektet med henblik på udvidelse af programmet. Side 7 af 12

Enkeltinstitutioner kan ikke ansøge om deltagelse i projektet. Udgangspunktet er, at de gruppeledere, der bliver uddannet i kommunen/organisationen, skal uddanne og vejlede minimum tre institutioner, så projektet når så mange børn som muligt med den kapacitet af gruppeledere, som uddannes. Private børnehaver har mulighed for, hvis ikke de er med i en organisation, at gå sammen tre eller flere daginstitutioner. 6 Projektperiode Projektet iværksættes i 2016 og løber til og med 2017. Et projektforløb i den enkelte kommune tager fra forberedelse til og med implementering af DUÅ børnehaveprogrammet ca. 1½ til 2 år. 7 Kriterier for deltagelse i projektet Ved at deltage i projektet får kommunen stillet implementeringsstøtte, uddannelse og certificering af DUÅ-vejledere, datasystem og programmaterialer gratis til rådighed. Kommuner/organisationer skal møde følgende krav for at deltage i projektet. Kravene skal bidrage til, at programmet gennemføres efter forskrifterne og til størst mulig gavn for børn og pædagogisk personale: Ansøgere forpligter sig til at tilrettelægge DUÅ børnehave i kommunen som en generelt forebyggende indsats. Kommunen har truffet beslutning om at implementere DUÅ børnehave på et ledelsesmæssigt niveau, der sandsynliggør, at kommunen/organisationen vægter og prioriterer programmet og implementere det med henblik på certificering og vedligeholdelse af medarbejdernes kompetencer. Ansøgere gennemfører en parathedsundersøgelse og evt. nødvendige tiltag på baggrund heraf. For at sikre organisatorisk støtte til arbejdet i daginstitutionerne skal der nedsættes et implementeringsteam i forvaltningen, eller anden form for tovholdere på projektet, som bl.a. understøtter de deltagende daginstitutionsledere undervejs i forløbet, da daginstitutionslederne har ansvar for at arbejdet med DUÅ børnehave gennemføres efter intentionen. Kommunen rekrutterer kvalificerede medarbejdere til at indgå i uddannelsen til DUÅ-vejleder med henblik på certificering. Kommunen skal uddanne min. 4 DUÅ-vejledere. Kommunen rekrutterer minimum tre daginstitutioner til at implementere DUÅ børnehave i projektperioden. Kommunen etablerer lokale DUÅ-projektgrupper i hver institution bestående af: institutionsleder, TR, medarbejder, DUÅ-vejleder, forældrerepræsentant. Kommunen skal tildele de nødvendige medarbejderressourcer i daginstitutionerne til uddannelse af leder og personale i DUÅ børnehave (workshops og opfølgning), samt implementering af programmet (Eksempelvis vikardækning). Ledere i daginstitutionerne og i forvaltningen deltager i et endags introduktionsforløb. Der skal stilles egnede fysiske rammer til rådighed for at kunne gennemføre workshops til undervisning af institutionspersonale, samt udstyr til videooptagelse af workshops og fremvisning af video i forbindelse med undervisningen. Evt. forplejning til deltagere under workshops. Side 8 af 12

Ledere i daginstitutioner og i forvaltningen skal sammen deltage i De Utrolige Års ledernetværk. Kommunen skal deltage i opfølgning på implementeringen, som forestås af Socialstyrelsen. Kommunen skal indgå i et konstruktivt samarbejde med evaluator vedr. evaluering af DUÅ børnehave, herunder evaluering af implementeringsforhold samt belysning af økonomien bag projektet. Kommunen/organisationen må i forlængelse heraf påregne, at der skal registreres data for hver enkelt borger og/eller gruppe for at kunne dokumentere indsatsen og de opnåede resultater. 7.1 Kriterier for udvælgelse af kommuner/organisationer Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vil i sin vurdering af ansøgningen lægge vægt på ansøgerens parathed til at indgå i det påkrævede arbejde, som er nødvendigt for en vellykket implementering af DUÅ børnehave. Der vil især blive lagt vægt på følgende kriterier for tildeling af støtte: Kommunen/organisationen kan sandsynliggøre, at programmet inden for projektperioden kan udrulles i et tilstrækkeligt antal børnehaver til, at DUÅ-vejlederne kan opnå certificering. At der er lavet en plan for implementering, som sandsynliggør, at kommunen/organisationen er forberedt på implementeringen af DUÅ børnehave. At beslutningen om implementering af DUÅ børnehave er taget på et ledelsesmæssigt niveau, der sandsynliggør ledelsesmæssig prioritering af og opbakning til projektet. Følgende parametre vil endvidere blive set som en fordel: Kommunen/organisationen udnytter vejlederkapaciteten mest muligt i forhold til målgruppens størrelse i kommunen, så flest mulige børn får gavn af programmet. Kommunen/organisationen prioriterer kvalitetssikring af implementering og vejlederkompetence efter projektperiodens ophør. Kommunen/organisationen har/eller ønsker at implementere andre DUÅ-programmer med henblik på at understøtte en helhedsorienteret indsats. I udvælgelsen af ansøgningerne vil der endvidere blive lagt vægt på en geografisk spredning af de deltagende kommuner samt at inkludere kommuner af forskellig størrelse. 7.2 Krav til beskrivelse af projektet Det er væsentligt for en sikker og vellykket implementering af DUÅ børnehave, at der dels er ledelsesmæssigt ejerskab for og engagement i projektet, og dels er udarbejdet en veldefineret organisatorisk ramme omkring projektet. I nedenstående fremgår en række forhold, som ansøgeren som minimum skal forholde sig til i ansøgningen. Besvarelsen vil indgå i den samlede vurdering af ansøgningen, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold lægger til grund for beslutning om deltagelse i projektet. Formål med implementeringen af DUÅ børnehave Side 9 af 12

Organisationens formål med implementeringen af DUÅ børnehave skal være beskrevet. I ansøgningen beskrives, hvilke problemer DUÅ børnehave skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen. Herunder sammenhæng med andre tilbud til målgruppen i kommunen/organisationen hvordan DUÅ børnehave passer ind i disse, arbejder kommunen/organisationen eventuelt med andre DUÅ programmer. Hvad forventer kommunen/organisationen at få ud af at implementere DUÅ børnehave, fx faglige og økonomiske gevinster? Målgruppen Målgruppen for kommunens/organisationens implementering af DUÅ børnehave skal være beskrevet kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvor mange daginstitutioner forventes der at være omfattet af projektet? Hvor mange børn forventes at være omfattet af målgruppen? Hvordan forventes målgruppen at blive visiteret til DUÅ børnehave? Hvordan sker udvælgelsen? Hvad er inklusionskriterier og er der eksklusionskriterier? Karakteristika ved målgruppen. Eksempelvis om der er børn med særlige behov. Plan for implementering Kommunens/organisationens plan for at imødegå kriterier for implementering af DUÅ børnehave er beskrevet kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvordan de enkelte aktiviteter, der er beskrevet under Implementering tænkes udført i kommunen/organisationen. Hvilke faggrupper påtænkes uddannet til DUÅ-vejledere? Hvordan planlægges rekrutteringen hertil at foregå, fx frivilligt eller ved udvælgelse? Hvilke arbejdsvilkår stilles til rådighed for DUÅ-vejlederne? Hvor påtænkes DUÅ-vejlederne ansat i organisationen/organisatorisk forankring? Overvejelser om organiseringen af uddannelse af institutioner, herunder sikring af ressourcer hertil. Skal personalegruppen være opdelt, er der brug for vikardækning, mv. Plan for, hvordan forældrene inddrages i implementeringen af programmet i institutionen. Hvilke lokaler og udstyr forventes stillet til rådighed for undervisningen af daginstitutionspersonalet? Kommunens/organisationens overvejelser om at kunne imødegå krav til dokumentation og samarbejde med evaluator. Såfremt kommunen/organisationen påtænker evt. egen evaluering af indsatsen beskrives dette endvidere. Tids- og aktivitetsplan Der skal udarbejdes en tidsplan for de tre faser (forberedelses-, implementerings- og vedligeholdelsesfasen) og tilhørende aktiviteter. Det skal angives, om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før I fortsætter med implementeringen. Ledelse og organisation Projektets ledelse og organisation skal være beskrevet, og det skal fremgå, hvor beslutningen om implementering af DUÅ børnehave er taget, og hvilke overvejelser der ligger bag, at beslutningen er Side 10 af 12

truffet her. Ligeledes skal det være beskrevet, hvordan man forventer at sikre den nødvendige ledelsesmæssige opbakning til implementering af DUÅ børnehave. Beskriv organisationsstruktur og opgavefordeling. F.eks. hvem har det overordnede ansvar for implementeringen, hvilke opgaver implementeringsteam/tovholder forventes at varetage, samt hvem det påtænkes at varetage rollen som implementeringsteam/tovholder o.l. Forankring Overvejelser om videreførelse af DUÅ børnehave efter implementeringsperiodens udløb skal være beskrevet. Herunder: Forventninger til anvendelse af programmet efter projektperioden, herunder hvor mange fra målgruppen der forventes at modtage programmet, samt eventuel udvidelse til flere børnehaver. Forventninger til deltagelse i vedligeholdelsesaktiviteter i programmet. Økonomi i driften af programmet. Håndtering af personaleudskiftning. Kvalitetssikring af DUÅ vejlederen. 8 Dokumentation og evaluering Det er et bærende princip i forebyggelsespakken Tidlig indsats Livslang effekt, at indsatserne understøttes fagligt og dokumenteres systematisk via IT-baseret resultatdokumentation med udgangspunkt i validerede testredskaber. Endvidere indgår løbende opfølgning på resultaterne som en integreret del af DUÅ-vejledernes arbejde i de fleste af metoderne. Socialstyrelsen har udbudt en samlet evalueringsopgave for DUÅ-baby, DUÅ-småbørn, DUÅ-dagpleje, DUÅ- vuggestue, DUÅ-børnehave, VIDA og Opsporingsmodellen. Det konkrete design for den samlede evaluering og evalueringen af de konkrete indsatser og metoder er udarbejdet af evaluator efter opdrag fra Socialstyrelsen. Evalueringen skal belyse forhold vedr. implementering, effekt og økonomi for de 7 metoder for at kunne skabe relevant viden for kommuner og organisationer, der skal arbejde med indsatserne både i projektperioden og ved evt. udbredelse efterfølgende. Kommunerne/organisationerne må påregne, at der skal registreres data for hvert enkelt barn og gruppe. For de indsatser, hvor det er relevant data, skal der endvidere indsamles data vedr. forældrekompetencer og/eller det pædagogiske arbejde. Endvidere skal kommunerne/organisationerne være indstillet på at indgå i et konstruktivt samarbejde med evaluator vedrørende evaluering af implementeringsforhold, fx ved at indgå i casebesøg og interviews, samt bidrage med data til belysning af økonomien bag projektet. 8 Praktiske oplysninger Der er ansøgningsfrist d. 1. september 2015 kl. 12.00 Side 11 af 12

Efter denne dato kan ansøgninger ikke fremsendes. Når ansøgningerne er behandlet, bliver indstillingerne forelagt socialministeren til godkendelse. Ansøgere kan forvente svar på ansøgningen i november 2015 med projektopstart i januar 2016. Spørgsmål vedrørende projektet kan stilles til Maria Aksglæde Dellgren på telefon 41 74 00 25 eller e- mail: mlad@socialstyrelsen.dk, eller til Andreas Benediktson på telefon: 41 93 25 32 eller e-mail: anbe@socialstyrelsen.dk Ansøgninger fremsendes elektronisk til: tidligindsats@socialstyrelsen.dk Side 12 af 12