Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Afsnit fr lungesygdmme er en del af medicinsk afdeling i. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske g en suschef. Medicinsk afdeling har specialfunktin i nefrlgi, gastrenterlgi, endkrinlgi, infektinsmedicin, lungemedicin, dermatlgi, reumatlgi g palliatin. Medicinsk afdeling ledes af en ledende verlæge g en versygeplejerske. De verrdnede rganisatriske rammer er fastsat af hspitalsledelsen. Se s hjemmeside, under afdelinger, medicinsk afdeling g M13-2. Samarbejdsrelatiner, herunder bl.a. tværfaglige g tværsektrielle Afsnittet er rganisatrisk pdelt i 5 grupper i den daglige pleje g behandling af patienterne. Den ene gruppe har frtrinsvis patienter med KOL (Krnisk Obstruktiv Lungelidelse) g de andre grupper indehlder frtrinsvis patienter med lungecancer. Alle grupper har tværfagligt persnale bestående af sygeplejersker, scial- g sundhedsassistenter g læger. Desuden har vi tæt samarbejde med afsnittets tilknyttede fysiterapeuter, ergterapeuter, KOLsygeplejerske, ilt-sygeplejerske, sekretærer, prtører g serviceassistenter. Sygeplejestuderende, scial- g sundhedsassistent-elever g lægestuderende indgår gså i samarbejdet. I det daglige samarbejder afsnittets persnale tværfagligt både internt med hspitalets øvrige afsnit g eksternt f.eks. hjemmeplejen g akutteamet fr at kunne planlægge g udføre et ptimalt pleje-, behandlings- g udredningsfrløb til den enkelte patient. Vi mdtager primært patienter med lungelidelser fra akutafsnittet. Endvidere mdtager vi patienter til Nn Invasiv Ventilatinsbehandling (NIV) fra bl.a. intensiv afdeling. Desuden mdtager vi patienter direkte fra hjemmet, hvis patienten har en åben indlæggelse g eventuelt her i samarbejde med hjemmesygeplejersken. I frhld til patienter med cancer pulmnales g pleuradræn samarbejder vi med thraxkirurgisk afdeling g lungemedicinsk afdeling på Reginshspitalet Århus. Både i frm af lægelige videknferencer g verflytninger af patienter. Lungeambulatriet er en tæt samarbejdspartner i frhld til akutte g subakutte indlæggelser, samt pfølgning af patienter efter udskrivelse fra afsnittet. I klinisk fysilgisk afdeling fretages udvidede lungefunktinsundersøgelser mhp. diagnsticering af KOL g astma, samt graden heraf. Fysiterapeuterne her deres daglige gang i afsnittet, hvr de behandler, underviser g vejleder patienterne i frhld til phbning af sekret i lungerne, mbilisering g håndtering af deres respiratin. Ergterapeuterne kan kntaktes, hvis der er behv fr hjælpemidler til den enkelte patient, vurdering af kgnitiv frmåen g/eller ptræningsplan til kmmunen. Andre tværfaglige samarbejdspartnere sm vi benytter s af fr at kunne behandle patienten ptimalt er klinisk mikrbilgisk afdeling (bldprøvetagning), bikemisk afdeling, røntgen afdelingen (røntgen, ultralyds scanning, MR scanning, CT scanning mm) g patlgisk afdeling (undersøgelse af bl.a. vævsprøver). Side 1 af 10
Mange patienter er kmplekse g lider ikke kun af én sygdm, hvrfr vi fte gør brug af eksperter sm f.eks.: sårsygeplejersken, diætisten, diabetessygeplejersken, psyklg, scialrådgiver g sygehuspræsten. Desuden samarbejder vi med sygehusapteket, Midttrafik g Falck. I frbindelse med udskrivelsen af en patient samarbejder vi fte tværsektrielt med sygehusvisitatinen i kmmunen g hjemmeplejen. Her tilrettelægges behvet fr hjælp, så patienten kan fungere i eget hjem, evt. etableres midlertidige eller permanente bligændringer. Ved behv fr hjælpemidler i hjemmet kan der gøres brug af fysiterapeuterne g ergterapeuterne. Patienterne kan udskrives til hjemmet til iv. behandling. Patienter kan af årsager sm, fx smertebehandling g behv fr terminal pleje henvises til Hspice Limfjrd g det palliative team. I de situatiner hvr det vurderes at patienten ved udskrivelsen har behv fr ilttilskud, installerer Vital Aire eller AGA ilt i hjemmet efter vres anvisning. Samtidig prettes der kntakt mellem patient g ilt-sygeplejerske, sm fører jævnlige tilsyn med, m patienten får den rette iltbehandling i hjemmet. Hvis patienten ikke har behv fr ilt i hjemmet kan denne tilbydes at få besøg af KOLsygeplejersken, sm giver råd g vejledning m hvrdan sygdmmen kan mestres i hverdagen. Patientkategrier/brgerkategrier Vres hvedpgave er at udrede, behandle g pleje patienter med lungemedicinske sygdmme samt patienter med almen medicinske sygdmme. Vre patientkategrier er patienter med: Behv fr udredning fr cancer pulmnales krnisk bstruktiv lungesygdm (KOL) - emphysem/krnisk brnchitis lungecancer i terminal fase empyem tuberkulse pneumthrax pneumni astma allergi herunder hypsensibilisering arbejdsbetingede lungelidelser andre specielle lungesygdmme, sarkidse g lungefibrse andre almen medicinske patienter Beskrivelse af sygeplejefaglige frhld Centrale kliniske sygeplejefaglige prblemstillinger Afsnittet mdtager hvedsagelige patienter med frskellige lungesygdmme. Sygeplejen retter sig både md patienter med akutte g krniske lungesygdmme. Sygeplejen tilrettelægges i samarbejde med g tager udgangspunkt i den enkelte patient g deres pårørendes ønsker g behv. Sygeplejens centrale prblemstillinger varierer mellem de akutte g fte krtvarige indlæggelsesfrløb g de krniske g fte gentagende indlæggelsesfrløb, hvr sygdmmen har stre knsekvenser fr den enkelte patients frmåen g tilværelse. Side 2 af 10
Den studerende arbejder med de centrale sygeplejefaglige prblemstillinger, der retter sig md mdulets læringsudbytte. Se nedenstående: Typiske kliniske sygeplejepgaver. Vi yder sygepleje til akutte g krnisk syge patienter indenfr venstående patientkategrier. De centrale kliniske prblemstillinger retter sig md sygepleje til patienter med: Respiratinsprblemer Ernæringsprblemer Frstyrrelser i væskebalancen Obstipatin / diarré Kvalme / pkastning Immbilitet Nedsat evne til at varetage persnlig pleje Smerter Feber Skiftende bevidsthedsniveau Cirkulatinsfrstyrrelser Prblemer med hud g slimhinder Sygeplejen indebærer at identificere sygeplejebehv ved dataindsamling, at pstille mål g udføre relevante sygeplejehandlinger i frhld til disse fysilgiske behv ved patienten Sygepleje g msrg til akutte patienter g deres pårørende. Sygepleje g msrg med støtte, infrmering g vejledning af krnisk syge patienter g deres pårørende i frhld til at leve med en krnisk sygdm. Sygepleje til patienter med behv fr væsketerapi g intravenøs medicinsk behandling. Sygepleje g msrg fr patienter g pårørende med anden etnisk baggrund. Infrmatin, vejledning g undervisning af patienten g pårørende. Kliniske prblemstillinger i frhld til etiske dilemmaer f.eks. behandlingsniveau mht. genplivning, respiratrbehandling g NIV-behandling. Sygepleje til patienter g pårørende i krise. Sygepleje til patienter g pårørende ved til g fravalg af behandlingstiltag. Sygepleje ved indlæggelse g udskrivelse, samarbejde med pårørende. Typiske kliniske sygeplejepgaver Mdul 12 er rettet md selvstændig prfessinsudøvelse rettet md patienter med kmplekse, akutte g krniske sygdmme g samspil mellem patient, pårørende g sygeplejerske. Der er fkus på sygeplejerskens krdinerende g ledende funktiner, herunder dkumentatin, evaluering, kvalitetsudvikling g sundhedsinfrmatik. Sygeplejen planlægges, gennemføres g evalueres i et samspil med patienten/brgeren g dennes pårørende. Det faglige indhld retter sig md sygeplejerskens virksmhedsmråde sm helhed. Ud ver at udføre g frmidle sygepleje er der særlig fkus på at lede g udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejepgaver du skal arbejde med på afsnittet fr at pnå viden, færdigheder g kmpetencer i frhld til læringsudbyttet fr mdul 12: Sygeplejefaget Side 3 af 10
Målet er, at den studerende: Kan selvstændigt planlægge, udføre, lede g evaluere sygepleje g sikre sammenhængende patientfrløb til udvalgte patienter Ud fra dataindsamling g relevante bservatiner planlægges plejen til udvalgte patienter Mdtage nye patienter Planlægge udskrivelse Varetage stuegang mkring enkelte tildelte patienter Udføre g/eller uddelegere den planlagte pleje Evaluere den udførte pleje g planlægge nye handlinger Kan deltage i planlægning, evaluering g udvikling af generelle patientfrløb F.eks. pleje g behandlingsfrløbet til patienter med infektinstilstande g lidelser i relatin til lungesygdmme F.eks. pleje g behandlingsfrløbet til patienter med smerter Terminal sygepleje til lungesyge patienter Se i øvrigt patient/brger kategrier Kan tage hensyn til patientsikkerhed under udøvelse af sygepleje Patientidentifikatin Ved mbilisering g lejring Ved medicin administratin. Har kendskab til indberetning af utilsigtede hændelser Har kendskab til Trygfndens 10 gde råd til patienter m patientsikkerhed Tavshedspligt g aktindsigt Kan under udøvelsen af sygepleje samarbejde med patient g pårørende Infrmatin g vejledning Telefnkntakt Vurdere behvet fr inddragelse af pårørende i samarbejde med patienten Tilpasse infrmatinsniveauet Kan inddrage relevante mn- g tværfaglige samarbejdspartnere i frhld til tilrettelæggelse af patientfrløb Se Se samarbejdsrelatiner, herunder bl.a. tværfaglige g tværsektrielle frhld Kan beherske gældende dkumentatinspraksis, samt frhlde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje Skrive i EPJ ved tildelte patienter Udfærdige udskrivningsrapprter Diverse bservatinsskemaer f.eks. sepsisscre, ernæringsscreening, Bradenskala Vurdere kvaliteten af egen g andres udførte sygepleje Kan beherske relevante administrative prcedurer f.eks.: Bestille bldprøver, venyler, A-punktur g BAC-test Sende henvisning til fysi- g ergterapeuterne Prøvefrsendelser Kan tage kritisk stilling til den udførte sygepleje g argumentere fr faglige synspunkter Side 4 af 10
Sammen med vejleder I rapprtsituatiner g til knferencer Refleksin sammen med andre elever g studerende Skriftligt via eprtfli Kan redegøre fr muligheder g barrierer knyttet til kvalitets- g udviklingsarbejde F.eks. drøfte muligheder g barrierer fr en knkret kliniske retningslinje eller udviklingsarbejde Vurdere betydningen af denne i frhld til plejen g patienten Kan deltage i implementering af resultater fra udviklings- g frskningsarbejde i sygeplejevirksmhed Udvælg et udviklingsmråde i afsnittet g vær med i implementering Implementering af nye instrukser jævnfør e-dk Kan selvstændigt inddrage g anvende sygeplejefagets metder i tilrettelæggelse af pleje g behandling, herunder Specialiserede dataindsamlingsmetder g analyse af indsamlede data ud fra frskellige teretiske perspektiver, f.eks.: Anvende ernæringsscreskema Anvende Bradenskala Anvende VAS-skala Anvende skema til sepsisscre Anvende KOL-tjekliste Anvende TOKS-skema Udvalgte analysemetder i bearbejdning af sygeplejefaglige prblemstillinger Anvende sygeplejeprcessen Refleksin med kllegaer g samarbejdspartnere Tværfaglig drøftelse g analyse af udvalgt patientsituatin ved knference Lkale instrukser g retningslinjer Anvende instrukser g retningslinjer fra e-dk, herunder hygiejne g iv medicinering Anvende ksthåndbg Anvende sårbg Kliniske retningslinjer Anvende klinisk retningslinje fr temperaturmåling Anvende klinisk retningslinje fr fødesnde Lkale g natinale standarder Den danske kvalitetsmdel (DDKM) Natinalt indikatrprjekt (NIP) i frhld til patienter med KOL g lungecancer Udviklings- g frskningsarbejde Deltage i igangværende udviklingstiltag, f.eks. indsamling af data eller implementering Kan selvstændigt udøve msrg fr patienter/brgere g deres pårørende med Side 5 af 10
respekt fr Menneskers frskellige værdier g kultur Menneskers pfattelser g reaktiner i frbindelse med sundhed/sygdm Menneskers selvbestemmelsesret Sundhedsinfrmatik Målet med undervisningen er, at den studerende: Kan selvstændigt søge, srtere g vurdere praksis- udviklings- g frskningsbaseret viden med relevans fr prfessinsmrådet Søge dkumentatin fr sygeplejefaglige prblemstillinger g iværksatte sygeplejeinterventiner g argumentere / frhlde sig kritisk vurderende Kan beherske udvalgte elektrniske dkumentatins- g kmmunikatinssystemer med relevans fr sygeplejen på uddannelsesstedet Kan anvende EPJ, herunder plejeplanen, udskrivningsrapprt, bestille prøver g undersøgelser g hente svar På Reginshspitalets intranet E-Dk På Reginshspitalets hjemmeside Organisatin g ledelse, herunder sundhedsøknmi Målet med undervisningen er, at den studerende: Kan selvstændigt priritere g lede sygeplejen til en mindre gruppe af patienter F.eks. være kntaktpersn fr 2-3 tildelte patienter Varetage stuegangsfunktinen fr tildelte patienter Plejefrmens betydning fr sygeplejen g fr den enkelte patient Kan uddelegere sygeplejemæssige pgaver til gruppen af tildelte patienter under hensyn til patientens behv g plevelse af kntinuitet medarbejdernes kmpetencer samt behv fr faglig g persnlig udvikling tid fysiske rammer nrmering øknmiske ressurcer dagens indlæggelser plejefrm Har kendskab til rganisatinens pbygning g plitikker Organisatinsplanen fr Reginshspitalet Ledelses frhld på Reginshspitalet fra afsnitsniveau til hspitalsledelsen Afdelingssygeplejerskens ledelsesmæssige vervejelser i frhld til f.eks. den daglige arbejdstilrettelæggelsesplanen, arbejdsplanen, plejefrm, øknmi g ansvarsmråder Persnaleplitik Rygeplitik Kan beherske administrative pgaver knyttet til patientfrløb Typiske patientfrløb/brgerfrløb Vres patientfrløb i frbindelse med indlæggelse på afsnittet: Side 6 af 10
Patienter med krniske lungesygdmme g patienter med akut eksacerbatin af KOL til ptimering af deres behandling, dvs. både af lindrende, frebyggende g rehabiliterende karakter. Vi yder sygepleje hvr patientens mestring af sin sygdm vægtes højt, hvr infrmatin, medicinering, rygestp g selvbehandlingsplan er vigtige faktrer patienter med akutte lungesygdmme til udredning, behandling g pleje fr respiratinsprblemer patienter med lungecancer g patienter i terminalstadiet patienter med almen medicinske sygdmme til udredning, behandling g pleje Vres patientfrløb efter udskrivelsen: Patienter kan efter en indlæggelse have behv fr pfølgende kntrl eller behandling via egen læge, i lungeambulatriet, af KOL-sygeplejersken, ilt-sygeplejersken, egen læge eller ved akutteamet. Der kan ind imellem være behv fr anden fysisk ramme end hjemmet i frm af hspice eller et genptræningsphld på gæstestue. Sygeplejemetder Sygeplejeprcessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikatin af behv fr sygepleje, mål, plan fr sygepleje, handlinger g evaluering Kliniske metder til vurdering af patienters fysilgiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, TOKS, ernæringsjurnal g screening, VAS-skala, Bradenskala, Trykskaderisikvurdering. Kliniske metder til vurdering af patienters/brgeres psyklgiske tilstand g sciale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/brger, mikrrganismer g miljø Mdel fr praktisk færdighedsudøvelse med kategrierne indhld, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integratin g msrgsfuld væremåde (www.rins.dk) Kllegial mn- g tværfaglig refleksin Elektrniske systemer til dkumentatin af patient-/brgerfrløb Kliniske retningslinjer, e-dkumentatin g sundhedsaftaler Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- g frskningsmråder På hspitalsenhed Midt arbejdes kntinuerligt med at udvikle patientfrløbene såvel mnsm tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, sm pdateres på e-dk. Til stadighed arbejdes der med dkumentatin g den danske kvalitets mdel. Der er udarbejdet kmpetenceprfiler fr plejepersnalet i afsnittet. Disse er med til at sikre den videre udvikling af persnalet. Vi udvikler sygeplejen i afsnittet via sygeplejefaglige diskussiner g deltagelse i relevante kurser samt efteruddannelse. Vi arbejder med rehabilitering til patienter med KOL i frm af selvbehandlingsplaner i hjemmet. Det frskningsbaserede prjekt Kend din KOL, har været styret af en KOL prjektleder, lungemedicinsk verlæge, ilt- g KOL sygeplejerske. Frmålet var at følge en patient med KOL i eget hjem efter udskrivelse g give patienten handlemuligheder til at mestre sin sygdm i hverdagen. Dette prjekt er nu færdigt g der arbejdes videre med resultaterne i Side 7 af 10
afsnittet. Der er udpeget specialeansvarlige fr sygeplejen, sm følger med mkring det sidste nye indenfr KOL, ernæring, rygestp, NIV, hygiejne, lungecancer, dræn, sårsygepleje, frflytningsvejleder, sikkerhedsrepræsentant g EPJ ansvarlig. Dette frmidles videre til det øvrige persnale g via e-dk Afdelingen deltager aktivt i årlige arrangementer i Det virkelige liv med fkus på lungelidelser. (Internatinale KOL-dag, Rygestpdag)) Beskrivelse af uddannelsesmæssige frhld Undervisningens rganisering, herunder vejlednings- g evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet g deltage i afsnittets fælles pgaver g rutiner. Vi anerkender g tager hensyn til den studerendes læreprces g inddrager den studerendes faglige viden g undren i sygeplejefaglige drøftelser g i patientplejen. Klinisk undervisning fregår på alle tidspunkter af døgnet g ugen, hvr der er lærings- g vejledningsmuligheder. Arbejdstiden i dag tiden starter klkken 6.45. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning gennemsnitlig 30 timer m ugen. Klinisk vejleder planlægger g krdinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker g evt. scial- g sundhedsassistenter kan indgå sm daglig vejledere. På hspitalsenheden er der ansat en uddannelseskrdinatr g uddannelsesansvarlige til at varetage pgaverne mkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hspitalets hjemmeside, vælg uddannelse g find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere g uddannelsesansvarlige. Den studerende mdtager en velkmstmail senest 14 dage før mdulet starter, sm bl.a. indehlder navn på klinisk vejleder, mødetider g pensumliste. Fælles intrduktin til mdulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i frløbet g indehlder bl.a. intrduktin til mdulets læringsudbytte g rientering m praktiske frhld sm unifrmer g mklædningsrum. Intrduktin til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets intrduktinsprgram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den fregår i autentiske patientsituatiner i relatin til patientfrløb g tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning g undervisning, der lever p til Visin g strategi fr klinisk undervisning i sygepleje fr Regin Midtjylland g samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutinen. Sidstnævnte i frm af: Vejlednings- g evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder g den studerende inden fr de første t uger med gensidig frventningsafklaring g drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektrnisk evalueringsskema præsenteres fr Side 8 af 10
den studerende Ugentlige vejlednings- g evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder g den studerende med ajurføring af den individuelle kliniske studieplan i eprtfli. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder g den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- g eftervejledning: Daglig drøftelse g refleksin med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere m plan fr sygepleje g evaluering af udført sygepleje Vejledning i knkrete sygeplejesituatiner af den kliniske vejleder g den daglige vejleder. Planlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i frm af seminar fregår frud fr den fastlagte studieaktivitet g er med til at kvalificere den studerendes læreprces i frhld til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i frm af seminar (se bilag 2 i mdulbeskrivelsen) Planlagt studieaktivitet, sm retter sig md udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksmhedsmråde (se bilag 3 i mdulbeskrivelsen) Frventninger til den studerende Vi frventer, at den studerende: er studieaktiv jf Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet g bedømmelser tager ansvar fr egen uddannelse g læring har sat sig ind i mdulbeskrivelsen g generel klinisk studieplan anvender g ajurfører eprtfli, herunder uddannelsesmæssig præsentatin, individuel klinisk studieplan g ugeplaner verhlder aftaler g møder velfrberedt til diverse vejledningssamtaler g studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behv fr vejledning er nysgerrig, psøgende, kritisk, analyserende g reflekterende reflekterer mundtligt g skriftligt ift den udførte pleje læser litteratur pgivet af det kliniske undervisningssted finder, pgiver g frmidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de fregående mduler Kliniske vejlederes sygeplejefaglige g pædaggiske kvalifikatiner Klinisk vejleder: Har pædaggiske kvalifikatiner svarende til minimum 10 ECTS-pint Har erfaring inden fr det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kmpetenceudvikling i frbindelse med temadage, møder g supervisin med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af pgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted g den studerendes Side 9 af 10
selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på 30-50 sider pr. ECTS-pint, svarende til 450-750 sider. Pensum består af praksis-, udviklings- g frskningsbaseret viden. Pensum pgivet af det kliniske undervisningssted er på 360-600 sider. Den studerende pgiver selvvalgt pensum svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder gdkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, sm det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkmstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives frtløbende i eprtfli g færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet g bedømmelser At være studieaktiv er en frudsætning fr at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, m den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejepgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger p på g ajurfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan g i den individuelle kliniske studieplan gennemfører planlagt studieaktivitet med fkus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksmhedsmråde i frm af seminardeltagelse gennemfører planlagt studieaktivitet med fkus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksmhedsmråde ved brug af relevant metde fra værktøjskassen pgiver g får gdkendt selvvalgt litteratur, sm er indskrevet i eprtfli anvender g ajurfører de relevante elementer i eprtfli Intern klinisk prøve Mdulet afsluttes med en intern klinisk prøve, sm består af t delprøver (se bilag 1) Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlige g kliniske vejledere på M13-2 Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Else-Marie Hansen. Januar 2014 Gdkendt af: Marts 2014 Side 10 af 10