Tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø og hotline og klageadgang vedr. mobning Ved tilsynsførende Henrik Mikkelsen og Pia Grauslund Arbejdsmiljøkonference
Indhold Lovgivning Tilsyns metoder Risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø Reaktioner Mobning Hotline Klageadgang 2
Lovgivning Arbejdstilsynet er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet Arbejdsmiljøloven en rammelov: 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Bekendtgørelse om Arbejdets udførelse 4. Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. 7. Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.
Ansvaret for det psykiske arbejdsmiljø Virksomhederne: Arbejdsgiveren har det primære, lovgivningsmæssige ansvar for det psykiske arbejdsmiljø (gennem samarbejde mellem ledelsen og de ansatte) Arbejdstilsynet: Skal føre tilsyn med psykisk arbejdsmiljø på alle virksomheder i Danmark. Kan afgive reaktioner vedr. det psykiske arbejdsmiljø. Tilbyde procesvejledning til virksomheder med problemer i det psykiske arbejdsmiljø.
Hvad kan Arbejdstilsynet reagere på? Problemerne i det psykiske arbejdsmiljø skal direkte eller være indirekte forårsaget af den enkeltes arbejdsfunktion. Voldsrisiko vold og trusler Stor arbejdsmængde Høje følelsesmæssige krav ved arbejde med mennesker Instruktion / uddannelse Ringe kollegial eller ledelsesmæssig støtte og feedback Arbejdsstedets indretning (fx støjende omgivelser) Mobning og seksuel chikane Kvalitetskrav Løn- og pensionsforhold Jobusikkerhed (fx risiko for at miste arbejdet) Samarbejdskonflikter
Metoder til afdækning af det psykiske arbejdsmiljø Møder / samtaler med sikkerhedsorganisationen (ansatte og ledelse) Samtaler / interviews med ansatte (i grupper el. enkeltvis) Samtaler / interviews med virksomhedens ledelse Observationer Virksomhedens APV, trivselsundersøgelser eller anden form for registrering (fx vold)
Risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø Stor arbejdsmængde og tidspres Vold og trusler Mobning Høje følelsesmæssige krav Arbejde på forskudte arbejdstider Traumatiske hændelser
Risikofaktor tilgang Risikofaktorer: Stor arbejdsmængde og tidspres Høje følelsesmæssige krav Mobning og seksuel chikane Vold og trusler Traumatiske begivenheder Nat - og skiftearbejde Forebyggelse: Hjælp og støtte Indflydelse på planlægning og prioritering af arbejdet Instruktion og uddannelse Tekniske løsninger Arbejdsmæssige konsekvenser: Personalegennemstrømning Højt sygefravær Stress symptomer mv.. Forekomst af risikofaktor Arbejdsmæssige konsekvenser Forebyggelse
Arbejdstilsynets fokus Arbejdsmæssige konsekvenser Stor personaleudskiftning? Meget overarbejde? Højt sygefravær? Konflikter/mobning? Lav kvalitet/klager? Risikofaktorer Stor arbejdsmængde og tidspres Arbejde m. borgere (høje følelsesmæssige krav) Vold, trusler og traumatiske hændelser Mobning og seksuel chikane Skiftarbejde Forebyggelse Støtte og opbakning Indflydelse Instruktion og oplæring Hensigtsmæssig tilrettelæggelse af skiftarbejde
Reaktioner Rapport om psykisk arbejdsmiljø (vilje/evne) Påbud om psykisk arbejdsmiljø (autoriseret rådgiver) Strakspåbud (autoriseret rådgiver) Påbud om undersøgelse af virksomhedens psykiske arbejdsmiljø ( 21 autoriseret rådgiver) Vejledning 10
Arbejdstilsynets tilsyn på virksomheden - tilsynsflow Finde problemer i det psykiske arbejdsmiljø, som udgør en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko Afgørelse om psykisk arbejdsmiljø Virksomheden udarbejder en tids- og handlingsplan for løsning af problemet i det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet vurderer tids- og handlingsplanen ( vilje og evne ) Godkendelse: Virksomheden gennemfører sin tids- og handlingsplan for løsning af problemet i det psykiske arbejdsmiljø. Afvisning: Virksomheden påbydes at bruge hjælp fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at løse problemet i det psykiske arbejdsmiljø.
Mobning Arbejdstilsynets definition af mobning Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Drillerier, der af begge parter opfattes som godsindede eller enkeltstående konflikter, er ikke mobning.
Generelt om mobning Ca. 1,5 % af alle personer i job er udsat for mobning mindst ugentligt inden for de sidste 12 måneder Knap 7 % er udsat en gang imellem inden for de sidste 12 måneder Eksempler på mobbehandlinger Rovmobning vs. konfliktmobning Mulige årsager til mobning Vær forberedt på, at mobning kan virke stærkt nedbrydende på den mobningsramte
Eksempler på mobbehandlinger Tilbageholdelse af nødvendig information Sårende bemærkninger Usaglig fratagelse eller reduktion af ansvar og arbejdsopgaver Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab Angreb mod ofrene eller kritik af deres privatliv Skældud og latterliggørelse Fysiske overgreb eller trusler herom Fjendtlighed eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale Krænkende telefonsamtaler og skriftlige meddelelser Nedvurdering af ofrenes job, deres arbejdsindsats eller deres kompetence Ubehagelige drillerier Nedvurdering eller umyndiggørelse, fx på grund af alder eller køn Udnyttelse i jobbet, fx til private ærinder
Mulige årsager til mobning Uhensigtsmæssig organisering af arbejdet, fx i form af for høje, modsatsrettede eller uklare krav til de ansatte Mangelfuld information og kommunikation Forskelsbehandling Manglende konstruktiv problemløsning på arbejdspladsen Arbejdspladsens håndtering af forandringer i arbejdet, fx ny teknologi, ændrede funktioner og roller, fusioner, ejerskifte og nedlæggelse af afdelinger. Sådanne forandringer kan medføre mobning, hvis de ikke ledsages af information, åbenhed, indflydelse og respekt for den enkelte ansatte og dennes kompetencer Uklare værdier og normer for adfærd på arbejdspladsen Holdningsmæssige forskelle samt sym- og antipatier mellem personer på arbejdspladsen
Mulige reaktioner på mobning Stærke følelsesudbrud Ændret adfærd Magtesløshed Lavt selvværd Anspændthed Ulyst Søvnproblemer Uro Koncentrationsbesvær Hukommelsesbesvær
Ny initiativer vedrørende mobning på arbejdspladsen Hotline vedrørende mobning Klagemulighed vedrørende mobning
Hotline for Mobning i Arbejdstilsynets callcenter Kendt rolle: Give generel vejledning om regler og metoder til forebyggelse og håndtering af mobning Modtage klager over mobning på arbejdspladsen Ny rolle: Give individuel rådgivning til medarbejdere udsat for mobning hvordan kan de forstå og håndtere deres situation? Give individuel rådgivning til vidner, kolleger, SR/TR og pårørende til mobningsramte Give konkret rådgivning til virksomheder, både virksomheder med aktuel mobning, og virksomheder, der ønsker at forebygge mobning. Flere samtaler med mennesker i krise
Klagemulighed vedrørende mobning Online mulighed for indsendelse af klager over mobning på arbejdspladsen via klageformular Alle kan klage til Arbejdstilsynet over mobning på arbejdspladsen. Du kan fx klage, hvis du selv bliver mobbet, eller hvis en kollega, en ven eller et familiemedlem bliver mobbet. Læger, fagforeninger eller lignende kan også klage på vegne af mobningsramte. Du har ret til at være anonym, når du klager til Arbejdstilsynet, og du vil altid blive behandlet anonymt i forbindelse med tilsynsbesøg og den videre sagsbehandling. Det vil sige, at Arbejdstilsynet ikke oplyser arbejdsgiveren eller andre om, at der er klaget, eller hvem der har klaget. Anonymiteten gælder også, hvis arbejdsgiveren henvender sig til Arbejdstilsynet og spørger, om der har været henvendelser fra medarbejdere
Arbejdstilsynets handlemuligheder ifht. mobning Lytte til historien Som udgangspunkt er hotlinens tilbud én samtale Rådgive og vejlede om håndtering af den konkrete situation Modtage en klage Føre tilsyn på virksomheden Træffe afgørelse (afgørelsen retter sig mod arbejdsgiver) Forklare, hvad der sker hvis At kommer på besøg AT kan ikke: Være part i sagen Påbyde konkrete løsninger Tilbyde behandling Tilbyde mægling
Arbejdstilsynets erfaringer med hotline for mobning Øget antal henvendelser til Arbejdstilsynet vedr. mobning siden april 2/3 af henvendelserne kommer fra mobningsramte og venner, familie kollegaer til mobningsramte Mange mobningsramte ønsker i første omgang råd til hvordan de skal håndtere deres situation Når folk henvender sig til Arbejdstilsynet, er situationen typisk meget tilspidset En del af de mobningsramte overvejer at skifte job Nogle af de mobningsramte har overvejet selvmord
AT materialer om psykisk arbejdsmiljø Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø At-vejledning D.4.1 Mobning og seksuel chikane At-vejledning D.4.2 Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse At-meddelelse nr. 4.08.4 Arbejdsbetinget stress april 2006 (Publikation) Håndbog om psykisk arbejdsmiljø 3. udgave - december 2004 Førstehjælp At-meddelelse nr. 4.04.19 Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag, Pjece fra NFA og AT 2009 Arbejdstilsynets håndtering af sager om psykisk arbejdsmiljø At-intern instruks nr. 38 2003 Arbejdstilsynets afklaringsværktøj ved screening Arbejdstilsynets spørgeguides til tilpasset tilsyn og detailtilsyn Arbejdsmiljøvejvisere for de enkelte brancher