ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

Relaterede dokumenter
Hvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI

HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

Teenagefødsler går i arv

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

UNGE MED ADHD: RESSOURCER I FAMILIEN. Helene Oldrup Afd. Børn og Familie, SFI

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

BØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Analyse af forhold blandt forældre til anbragte børn ved og forud for anbringelsen Af Bodil Helbech Hansen

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Dialog-projektet. Forebyggelse som alternativ til anbringelse

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar Geert Jørgensen

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere

ÅRGANG SFI s forløbsundersøgelser af børn født i Mai Heide Ottosen

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen

HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

Tandstatus hos søskende

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI)

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

HER ER FAMILIEN DANMARK

Skolestøtte til børn i familiepleje

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

FORÆLDRENES SKOLEVALG

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind,

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Fakta om førtidspension

Seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Indsatser for unge. med autisme. Oktober Revision. Skat. Rådgivning.

Social arv i de sociale klasser

Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Udsatte børn i grønland

Transkript:

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI

DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2

Andel 0-17-årige i forebyggelse og anbringelse, udvikling over tid, 1980-2010 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 Procent 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Andel i forebyggelse Andel anbragt Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger på registerdata 3

Andel 0-17-årige anbragt uden for hjemmet, opdelt på kommuner, 31. december 2010 3,5 3,0 2,5 Procent 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Andel 0-17-årige i anbringelse Landsgennemsnit Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 4

FORMÅL MED FORLØBSUNDERSØGELSEN Hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer kendetegner anbragte børn og unge? Hvordan udvikler anbragte børn og unge sig? Hvilke indsatser/forløb bidrager til en gunstig udvikling? Hvad adskiller anbragte børn og unge i forskellige aldre? 5

Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) 607 943 1.701? 2003 7-8 år 2007 11-12 år 2011 15-16 år 2014 18-19 år 6

Hvem er blevet interviewet? 7-8 år 11-12 år 15-16 år 18-19 år Barn/ung X X X Mor X - X X Anbringelsessted X X X Kommunen (sagsbehandler) X X - 7

Rapporten om de anbragte 15-årige Forældrebaggrund Hjemgivne unges forældre Skolegang Uddannelsesforventninger Svagheder og styrker (SDQ) Ungdomsliv og risikoadfærd 8

Anbragte unges forældrebaggrund Ustabile familiestrukturer: 10 pct. af forældrene bor sammen 55 pct. af mødrene enlige 16 pct. af fædrene er missing Færre helsøskende, flere halvsøskende 9

Anbragte unges forældrebaggrund Mødrene er marginaliseret ift. arbejdsmarkedet: 60 pct. har ingen uddannelse 30 pct. kontanthjælpsmodtagere 25 pct. førtidspensionister 25 pct. er fattige 240.000 220.000 200.000 Mødres disponible indkomst 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 Anbragte 15-årige Udsatte 15-årige Andre 15-årige 10

Anbragte unges forældrebaggrund Mødrene har store udfordringer: 30 pct. var selv anbragt som barn 40 pct. har en psykiatrisk diagnose Dobbelt så mange somatiske diagnoser som andre 10 pct. har været i misbrugsbehandling 12 pct. er dømt for en eller flere lovovertrædelser 11

Hjemgivne unges forældrebaggrund Hjemgivne unges forældre er ikke anderledes end forældre til endnu anbragte unge! Teenagemødre har større ssh. for at få børnene hjemgivet, mens de endnu er små Mødre til hjemgivne teenagere har større tilknytning til arbejdsmarkedet Større andel mødre til hjemgivne har psyk. diagnoser 12

Anbragte unges skolegang Svensk undersøgelse: Skolenederlag er den største risikofaktor for anbragte børns udvikling som voksne 14 12 10 Narkotikamisbrug som 20-årig 8 6 4 2 0 Øvrige Ufaglært Faglært Funktionær, lav/ml Funktionær, høj Lav/ingen karakter Middel/Høj karakter Lav/middel karakter Høj karakter 13

Anbragte unges skolegang Svensk undersøgelse: Skolenederlag er den største risikofaktor for anbragte børns udvikling som voksne 14 12 10 Narkotikamisbrug som 20-årig BUDSKAB: Hvis man ønsker at forbedre anbragte børns fremtidsudsigter, er man nødt til at hjælpe dem til at klare sig bedre i skolen 8 6 4 2 0 Øvrige Ufaglært Faglært Funktionær, lav/ml Lav/ingen karakter Middel/Høj karakter Lav/middel karakter Høj karakter Funktionær, høj 14

Anbragte unges skolegang Danske 15-årige anbragte: 50 pct. har ikke nået 9. klasses niveau 5 pct. går ikke i skole (flere hjemgivne) 60 pct. får specialundervisning eller støtte 40 pct. vurderes til helt sikkert at kunne gå op til folkeskolens afgangsprøve Men: 70 pct. kan godt li at gå i skole! 60 pct. synes de klarer sig godt fagligt. 15

Anbragte unges uddannelsesforventninger Tidligere anbragte har som unge voksne (24-årige): Mindre sandsynlighed for at: være i beskæftigelse / under uddannelse få en uddannelse Større sandsynlighed for at: være på kontanthjælp være på førtidspension være i kontakt med psykiatriske system begå kriminalitet Kilde: Tidligere anbragte som unge voksne, SFI-rapport 11:35 16

Anbragte unges uddannelsesforventninger Hvilken uddannelse regner du selv med at få? Anbragte 15-årige Udsatte 15-årige Andre 15-årige Grundskole 2 3 1 Gymnasial 6 12 10 Erhvervsfaglig 27 46 28 Kort videregående 9 7 6 Mellemlang videreg. 39 18 28 Lang videregående 17 14 27 Note: Forudsagte sandsynligheder, hvor der er taget højde for de forklarende baggrundsfaktorer 17

Anbragte unges svagheder og styrker Strength and Difficulties Questionnaire (SDQ) 0 11 16 40 Normalområdet Uden for normalområdet Grænseområdet SDQ er et relativt nyt spørgeskemabaseret mål for personlige styrker og svagheder 18

Anbragte unges svagheder og styrker 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 15-årige Udsatte 15-årige Anbragte 15- årige Anbragtes eget udsagn Normalområdet Grænseområdet Uden for normalområdet 19

Anbragte unges ungdomsliv og risikoadfærd Tegn på depression Selvskadende adfærd eller tanker om selvskade Problematisk syn på krop og spisning Tidlig erfaring med samleje og abort Alkohol og stoffer Kriminalitet 20

Konklusioner Anbragte unge er dårligere stillet ift kontinuerlig skolegang mere psykisk sårbare udviser mere risikofyldt og grænseoverskridende adfærd vokset op med ustabil familiestruktur med forældre, der er marginaliserede og helbredsmæssigt sårbare Men Størstedelen har et positivt syn på skolen, som de kan li Ønsker sig en mellemlang videregående uddannelse, inspireret af de fagfolk, som de er i kontakt med 21

Tak for opmærksomheden 22