UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Inkluderende læringsmiljøer for drenge i udsatte positioner Lis Rahbek Niels E. Svolgaard
Program Præsentation af materiale - Chanceulighed. Læreruddannelse og folkeskole - Undersøgelse: Drengene på Nordfyn. Forskning om køn og læring - Hvad sagde drengene? Metoder og forandringsprocesser til udvikling af inkluderende læringsmiljøer for drenge i udsatte positioner Fælles drøftelser af tværprofessionelle udfordringer Tre væsentlige problemstillinger/ pointer
Materialet har fokus på drenge. Men fokus og tiltag på det kønsspecifikke vil generelt styrke piger og drenges læring Vi kan se, at drengene bliver hægtet af, og derfor skal vi udvikle pædagogikken, så den også rammer dem (Christine Antorini i Politiken, 28.feb.2012)
Chanceulighed Social arv & mønsterbrud Lærernes grunduddannelse
Udfordringen i materialet Fra at se drengen som problem Se eleven som et helt menneske ikke som en diagnose Fokus på inkluderende læringsmiljøer også for drenge Hvordan skabe deltagelsesfællesskaber så vi undgår at ekskludere drenge fra sociale og læringsmæssige fællesskaber? Skifte fokus fra individ til system Hvordan kan man samarbejde om at støtte eleverne / drengene i at udnytte deres potentiale? Og i højere grad tage hensyn til deres behov?
Materialet Nyere forskning peger på drenges faglige efterslæb i folkeskolen. Piger klarer sig bedre end drenge i folkeskolen Flest drenge er urolige og udad reagerende 1 ud af 3 drenge bliver af lærerne beskrevet som et problem eller har vanskeligheder (T. Nordahl 2008). Lærere vurderer at drengene har lavere sociale kompetencer end pigerne, og at drenge udviser lavere motivation og lavere arbejdsmoral end pigerne (Nordahl, T og Egelund, N., 2009) 71 % af de elever der går til specialundervisning er drenge (Politikken den 8. marts 2011) Den måde drengene viser deres sociale kompetencer på, opleves af lærerne, som en uhensigtsmæssig social kompetence Flest piger gennemfører ungdomsuddannelse og videregående uddannelse
Læreres forventninger og lærer - elevrelationen Læreres forventninger til elevers præstation og social kompetence ser ud til at passe bedre til piger end til drenge. De elever der har et positivt forhold til deres lærer viser stærkere motivation og arbejdsindsats end de elever, der ikke har samme forhold til læreren (Nordahl, T m.fl. 2010)
Lærer elev interaktion Drenge synes overordnet at få mere negativ opmærksomhed end positiv, og de fandt ligeledes, at læreren i højere grad så pigerne som den ideelle elev (Younger M, 1999) Læreres tolerancetærskel er lavere i forhold til drenges adfærd sammenlignet med pigers (Lodge & Pickering, 1996) Lærere henvender sig til drenge med ønsket om ro, så henvendelsen er en måde at lede klassen på. Meget af drenges opmærksomhed er knyttet til negativ kritik
Temaer fra Nordfynsundersøgelsen Hvad sagde drengene?
Bevægelse og konkurrence, og feedback Jeg lærer mest, når jeg gør noget aktivt. F.eks. stjerneløb med ord jagt.. Citat fra dreng på mellemtrinnet Variation i dagsrytme og undervisning samt konkurrenceprægede aktiviteter motiverer drenge Konkurrence har betydning for drengenes engagement og motivation. Konkurrence er en vigtig del af drenges fritids- og frikvartersliv. Det er sjovt at løbe morgenløb, når der er tidtagning. Det er ikke sjovt, når vi bare skal løbe rundt om skolen i et frikvarter Drengene udtrykker ønske om feedback. De siger, at der skal være en gulerod
Dyrke drenges særlige interesser, ture, temauger og udendørs undervisning Vi har næsten ikke noget om krybdyr. Jeg kunne godt tænke mig noget mere om krybdyr. Når jeg spørger læreren, siger han måske en anden gang Citat fra dreng på mellemtrinnet Undersøgelsen påpeger, at drenge har en særlig interesse, hvor de virkelig har lyst til at gå i dybden. Her nævnte drengene selv interesser som traktorer, dyr, go-cart, sten og fodbold Emner til brug i undervisningen kan med fordel udvælges, så de i højere grad rummer drengenes interesser. De har lyst til fordybelse og motiveres af en anderledes undervisning, hvor skemaet brydes op som temauger, ture og udendørs undervisning.
Drenge kan godt lide variation og afbræk i undervisningen. De finder, at de største oplevelser ligger i ture udenfor skolen og fremhæver de fysiske aktiviteter, hvor de oplever, at de lærer, mens de bevæger sig. Drengene foretrækker en mere praktisk og teknisk undervisning, hvor de har materialet i hænderne og skal finde løsninger. De kan især godt lide kreative fag og drengene nyder, når undervisningen flyttes udendørs. Det gode ved udendørs undervisning er, at man ikke behøver række fingeren op
Skemaet kan gøre det svært at bryde den almindelige undervisning og tænke ud af boksen. Her overfor står, at elever motiveres af variation i både form og indhold af undervisningen.
Effektive timer og valgmuligheder Man kunne lære hurtigere, hvis flere hørte efter. Der er mange, der ødelægger timerne lidt citat fra dreng i indskolingen Der skal være mere ro til arbejdet, og drengene peger på, at timerne skal strammes op, så de kan blive hurtigere færdige. De siger, at der er for meget spildtid. Drengene vil gerne have mere ansvar og involvering, og de ønsker mere variation og meningsfuld undervisning. Jeg vil gerne lære det hele med det samme og så gå tidligt hjem, Der skal være mål med det, vi laver, det skal komme mere tjept. Drengene udtrykte stort ønske om flere valgmuligheder i undervisningen. Det at have indflydelse og mulighed for at vælge noget til og fra er motiverende for drenge.
Kommunikation omgangstonen. Humor og repositionering Drengene oplever, at lærere taler anderledes til drenge end til piger, og de oplever, at det tit er drenge, der får skylden. Lærere taler surt og skrapt til drenge. Men vi laver mere ballade. Lidt grovere og voldsommere ting. Piger skjuler deres ballade. Piger slipper af sted med alt. Drengene får skylden Drengene lagde stor vægt på lærernes humor. Det skaber en god relation, at læreren har humor. Hvis lærerne har god humor - så lærer vi mere
Repositionering handler om, hvordan vi har mulighed for at lave nogle nye fortællinger om drenge i udsatte positioner Drengene nævner f.eks. ture, hvor de har ansvar for de yngste elever. De ældste drenge kan godt lide at have et ansvar og føle sig som Bodyguard
Det viser sig, at vi som lærere og forældre ubevidst kommunikerer forskelligt, når vi taler til eller irettesætter drenge eller piger. Denne forskelsbehandling kan indsnævre udviklingsmulighederne for eleven og er med til at reproducere kønsforskelle. I artiklen Lærerne synes vi larmer (Undervisere, Lyngskær.2008) udtaler drenge i 8.og 9.klasse: Jeg ville ønske at man kunne lave om på lærernes indstilling til drengene. Det er som om de på forhånd synes, vi er lidt dumme. Drenge er voldsomme og larmer, siger de, men i vores klasse larmer vi ikke mere end pigerne (Jakob 8.kl) (Kirk, A.H. 2010, s.177-178). Drengene oplever, at deres lærere har en forventning om typisk drengeadfærd, som drengene ikke selv mener, er rimelig
Generelt synes skoleelever at have en positiv relation til deres lærere, men drenge oplever oftere end piger: at blive ydmyget eller gjort til grin at få fortalt, at de ikke duer til noget at blive gjort til syndebuk at blive truet at der bliver taget hårdt fat i dem at blive skældt meget ud (DCUM, Relationer mellem lærere og elever, 2009)
Formål med at gå i skole, lektier, fysiske rammer og it Drenge kan godt se sammenhæng mellem at gå i skole, og hvad man senere i livet skal bruge det til. Men i dagligdagen har drengene stort behov for at se meningen med undervisningen. Når man er politimand skal man bruge dansk og matematik, så man kan regne og skrive, når man skal give en bøde (citat fra dreng i indskolingen) Når man er landmand skal man være god til at køre traktor på humplede steder. Det er altså kæmpestort sådan et kørekort (citat fra dreng i indskolingen)
Drenge laver lektier, men færre end lærerne tror. Lektier er ikke et hit. Men OK, når man ikke har andet at lave Drengene forslog en mere fleksibel tilrettelæggelse af lektier i ugens løb. Den dag jeg er til fodbold, er det træls at lave lektier, når jeg kommer træt hjem. Drengene nævnte, hvordan de kunne delagtiggøres i planlægningen af lektierne. Endvidere har det en positiv indvirkning på lektiernes faglige udbytte, hvis eleven og læreren har en god og tryg relation, og læreren giver en skriftlig eller mundtlig anerkendende og konstruktiv feedback på lektien (Hansen, A.V. Lektier og forældrestøtte, Unge Pædagoger, 2010).
Når vi spørger til de fysiske rammer, er drengene ikke imponerede over de fysiske rammer i klassen og på skolen. De havde mange forslag til forbedring af de fysiske rammer både indenfor og udenfor. Generelt ønskede de større fleksibilitet og mulighed for at kunne bevæge sig rundt i klasserummet. De ønskede både skrivebord og bløde møbler, så de kunne tilpasse arbejdsstillingen til de forskellige arbejdsopgaver. Deres opfattelse var, at stolene er for hårde. Klasseværelset skal være sjovere Jeg vil gerne have et active board, en fladskærm. Der skal være mange funktioner Der skal være bløde møbler, hvor man kan gå hen og læse Stolene er for hårde Toiletterne er ulækre
I Politiken den 18.april 2011 Løftestang. Sådan kan skolen redde drengene er det drengenes vurdering, at de fysiske rammer, faciliteterne og inventaret har en væsentlig betydning for at kunne skabe inspirerende trivsels- og læringsmiljø, f.eks. hemse, opslagstavler, sækkestole, smartboards og vedligeholdte og rene toiletter Drenges store interesse er bl.a.it. De ønsker generelt mere it baseret undervisning. Forskerne peger desuden på, at skolen har tradition for at være orienteret mod sig selv, men at det er nødvendigt, at den åbner sig i forhold til det omkringliggende samfund og har et fokus, der rækker ud over egne grænser. At skolen er lukket om sig selv, kommer ifølge forskerne til udtryk på forskellige måder. For det første fremhæver de skolernes anvendelse af it og digitale medier som værende ude af trit med det omkringliggende samfund, som eleverne skal ud og agere i (Udfordringer og behov (2013), s.15).
Afrunding Undersøgelsen peger på ingen måde på, at drengene er ubehjælpelige stakler. De er tværtimod kompetente sociale aktører, engagerede og livlige. Men vi bør i højere grad skabe læringsmiljøer, som tilgodeser drenge - hvor de får medbestemmelse og større ansvar. Endvidere skal eleverne have nogle valgmuligheder og indflydelse på hvordan opgaven kan løses. Varierede undervisningsmetoder hvor læreren har mod til at bryde med den traditionelle form skaber motivation. Pigerne vil formodentlig også have glæde af sådanne tiltag. Det er lærerne der i samarbejdet udvikler en struktureret rammesætning, skaber en effektiv undervisning med differentierede opgaver, hvor eleverne ved hvad de skal, og indholdet er meningsfuldt. Udvikle en samarbejdskultur, hvor der observeres, reflekteres og åbnes for nye pædagogiske muligheder.
Side 65
Hvad er aktionslæring? Aktionslæring er læring i fællesskab, gennem udspørgende undersøgelse og refleksioner i forhold til deltageres aktioner (projekter, handlinger, praksis, eksperimenter) og organiseret i særligt rammesatte lærings-grupper med frivillig deltagelse Benedichte Madsen (2008)
Aktionslæring tager udgangspunkt i at Udvikle med udgangspunkt i egen praksis Læringen er både individuel og kollektiv læring. Læring i fællesskaber Nysgerrigt spørgende forholdemåder Refleksionsprocesser Stram og rummelig rammesætning
Aktionslæring tager udgangspunkt i at Udvikle med udgangspunkt i egen praksis Læringen er både individuel og kollektiv læring. Læring i fællesskaber Nysgerrigt spørgende forholdemåder Refleksionsprocesser Stram og rummelig rammesætning
Refleksion og beslutning om en aktion 1. Planlægningsmøde Hypoteser, mål og problemstilling Handleplan Afklaring af gruppens Aktion Evt. nye handlinger Aktion og observation gennemføres 2. Gennemførelse Tilbage til praksis Gør arbejdet på en ny måde eller Refleksion og analyse gennemføres og observation 3. Den didaktiske samtale Refleksion over aktionens forandring Læring/forandring.
Andre metoder og modeller i materialet Lærerens refleksioner over egne relationer til eleverne s. 39 Elevevaluering af læreren s. 40 41 Feedback på arbejdet med opgaven s. 43 Kort feedback s. 45 Elevens selvevaluering s. 46 Den professionelles refleksioner s. 48
Forslag til drøftelser: Hvordan bliver barnets stemme hørt og inddraget i de professionelles arbejde? Hvilke faggrupper kan inddrages i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer? Hvordan og i hvilket omfang kan professionerne opretholde et relationelt syn på den enkelte elev?.og hvilke problemer er de væsentligste?
Litteratur Leif Asklund og Nina Rossholdt: Køn i børnehøjde. Dansk Psykologisk Forlag 2011 Ane H. Kirk, Katrine Scott, Karoline Siemen & Anne Wind (red.): Åbne og lukkede døre En antologi om køn i pædagogik Kognition og pædagogik. Køn og læring. 17. årgang Nr. 64 Kvan 96 temanummer Drengene i skolen Lis Rahbek og Niels Svolgaard: Inkluderende læringsmiljøer for drenge i udsatte positioner http://ucl.dk/wp-content/uploads/2013/05/3155-a4-nubu-projekt-endelig.pdf