Dato 8. april 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 15/16754-18 Side 1/6 Spærring af vejadgang til Vestre Strandvej 6 I brev af 20. november 2015 har Landinspektører på vegne af ejeren af ejendommen, Vestre Strandvej 6, matr. nr. 25p Solrød By, Solrød, klaget over Solrød Kommunes afslag af 17. november 2015 på at foretage sig noget i relation til privatvejsloven 1 i forhold til afspærring med bom af adgangsforhold på ejendommen, Solrød Strandvej 48, matr. nr. 23f smst. De skriver i den forbindelse, at deres klient ikke er enig i afslaget, og at de derfor ønsker, at Vejdirektoratet undersøger, om vejadgangen over ejendommen, matr. nr. 23f, er omfattet af privatvejsloven, og om kommunen i den forbindelse er at betragte som vejmyndighed og derfor skal tage stilling i tvisten omkring afspærringen af adgangsforholdene for ejendommen, matr. nr. 25p. Dette skyldes, at deres klient ikke er af den opfattelse, at den opsatte bom er lovlig. Vores afgørelse Vi mener ikke, at kommunen har iagttaget det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip, og vi skal derfor anmode kommunen om at trække afslaget tilbage og genoptage sagen med henblik på en vurdering af, om arealet på matr. nr. 23f rent faktisk har status af privat fællesvej. Baggrund Vestre Strandvej er en offentlig vej (kommunevej), jf. vejlovens 2 3, nr. 2, og vejen bliver administreret af Solrød Kommune (som vejmyndighed), jf. vejlovens 3, nr. 1. Vestre Strandvej er en sidevej til den offentlige vej, Solrød Strandvej som også er en kommunevej og den betjener en række beboelsesejendomme, herunder ejendommen, matr. nr. 25p, samt ejendommen, matr. nr. 23f, der udover adgang til Solrød Strandvej også har adgang til Vestre Strandvej. Private fællesveje i området bliver administreret efter reglerne i privatvejslovens afsnit III (byreglerne), jf. privatvejslovens 3, stk. 1. 1 Lov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015 2 Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v., som ændret ved lov nr. 1895 af 29. december 2015. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450
Solrød Kommune er vejmyndighed for de private fællesveje, jf. privatvejslovens 1, stk. 2. Nord for de to ejendomme, matr. nr. 25p og 23f, ligger ejendommen, matr. nr. 25bq smst. Denne ejendom har i dag adgang til Svinget, der som Vestre Strandvej betjener en række beboelsesejendomme. Indtil 1988 blev matr. nr. 25 bq imidlertid betjent fra Vestre Strandvej via et siden 1970 6 meter bredt areal 3. Arealet er en privat fællesvej, jf. definitionen herpå i privatvejslovens 10, nr. 3, idet matr. nr. 25p har ret til at benytte vejadgangen på matr. nr. 23f og dermed arealet til at komme til og fra Vestre Strandvej. Denne ret var sikret med deklarationer af 31. oktober 1955 og 30. juni 1970 4. Matr. nr. 25p har tillige en kørende adgang til Vestre Strandvej via anden adgang direkte ud til den pågældende vej. I 1988 blev der foretaget en matrikulær omdeling (arealoverførsel) mellem ejendommene, matr. nr. 23f og 25 bq, hvorved adgangen for matr. nr. 25 bq til Vestre Strandvej blev nedlagt. Det 6 meter brede areal blev herefter arealoverført til matr. nr. 23f. Arealoverførslen blev godkendt af matrikelmyndighederne (Matrikeldirektoratet), jf. oversigt af 6. december 1988. Kommunen har siden arealoverførselssagen ikke administreret arealet på matr. nr. 23f som en privat fællesvej, idet kommunen har betragtet arealet som nedlagt i privatvejslovens forstand siden gennemførelsen af arealoverførslen, jf. oversigt af 6. december 1988 fra Matrikeldirektoratet. Kommunen har dog ikke gennemført en nedlæggelsesproces i medfør af privatvejslovens bestemmelser. Da der i efteråret 2015 er opstået tvist mellem ejerne af matr. nr. 25p og matr. nr. 23f om retten for førstnævnte til at benytte arealet på matr. nr. 23f som vejadgang til Vestre Strandvej idet der er blevet opstillet en bom for enden af arealet ud mod Vestre Strandvej har kommunen da også i e- mail af 17. november 2015 afslået at vurdere lovligheden af denne afspærring. Og dette da kommunen netop ikke længere administrerer arealet i henhold til privatvejslovens bestemmelser. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan alene tage stilling til, om en kommunes endelige (forvaltningsretlige) afgørelse er lovlig (retlige spørgsmål), men ikke til kommunens skøn inden for lovens rammer. Dette fremgår af privatvejslovens 87, stk. 2. Vi kan derfor ikke tage stilling til, om en kommunes afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Vi kan endvidere tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige principper og regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 5, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen 6, men ikke til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. 3 Indtil 1970 var arealet alene 5 meter bredt. 4 Den 27. marts 1984 er der tillige tinglyst en deklaration om færdselsret for ejerne af matr. nr. 25 bq ad en eksisterende sti, belagt med fliser i parcellens sydlige skel, med henblik på adgangsvej til parcel matr. nr. 25 bq. 5 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 2
Vi kan heller ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål, herunder til spørgsmålet, om hvem der har vejret til en privat fællesvej, eller om vejarealet helt eller delvist er taget i brug som privat fællesvej efter aftale mellem parterne. Dette er spørgsmål, der hører under domstolene. Men vi kan tage stilling til, om en kommune har tilstrækkeligt grundlag for at administrere en vej som en privat fællesvej. Forvaltningslovens principper Ifølge det forvaltningsretlige princip, undersøgelsesprincippet, skal en forvaltningsmyndighed undersøge en sag så langt, at den kan træffe en lovlig og forsvarlig afgørelse i denne. Det påhviler forvaltningsmyndigheden selv at vurdere, hvad der skal undersøges, og hvilke oplysninger der skal indhentes, herunder hvor og hvornår. Privatvejslovens bestemmelser om afspærring mv. Grundejerne må ikke foretage ændringer ved en privat fællesvejs indretning eller anlæg, afspærre vejen eller etablere eller ændre foranstaltninger med henblik på regulering af færdslen, jf. færdselslovens 7 92, 92a og 100, uden kommunalbestyrelsens og politiets godkendelse. Politiets godkendelse indhentes af kommunalbestyrelsen. Dette fremgår af privatvejslovens 57, stk. 1. En godkendelse eller tilladelse efter 57, stk. 1, er udtryk for, at almene offentligretlige hensyn ikke er til hinder for det ansøgte eller tilladte, og indebærer ikke rettigheder i forhold til vejens ejer og de vejberettigede. Dette fremgår af privatvejslovens 56, stk. 1. Selvom en tilladelse efter ovennævnte 57, stk. 1, jf. 56, stk. 1, alene er en offentligretlig tilladelse, skal en sådan tilladelse således indhentes hos kommunen. Hvorvidt ansøger efterfølgende kan udnytte den på vejen, er et privatretligt spørgsmål, som hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan tage stilling til. Det er imidlertid en forudsætning for at benytte bestemmelserne i privatvejslovens 56 og 57, at der er tale om en anlagt og/eller ibrugtaget privat fællesvej. Reglerne i privatvejsloven finder ikke anvendelse på rent private arealer eller på udlagte private fællesvejsarealer 8. Privatvejslovens bestemmelser om vejret og privat fællesveje mv. Definition af privat fællesvej m.m. En privat fællesvej er en vej, der ligger på en ejendom, der ejes af én ejer, og som ejeren af en anden ejendom har ret til at bruge som færdselsareal. Dette fremgår af privatvejslovens 10, nr. 3. Kommunen skal optage private fællesveje og udlagte private fællesveje i byer og bymæssige områder på en vejfortegnelse, der skal offentliggøres. Det fremgår af privatvejslovens 25. Om en vej er en privat fællesvej, afgøres alene af definitionen i privatvejslovens 10, nr. 3. 6 Vejloven og privatvejsloven. 7 Lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013 om færdselsloven, med senere ændringer 8 En undtagelse hertil er bestemmelserne i privatvejslovens 36 og 37, der omhandler retsvirkningerne af et vejudlæg i dette tilfælde, at der ikke må opføres ny bebyggelse, anlæg af blivende art mv. 3
Det forhold, at vejen er optaget på kommunens fortegnelse over private fællesveje, er således ikke det afgørende bevis for vejens retlige status. Definition på vejret og vejberettiget Den ret, som ejeren af denne anden ejendom har til sådan en vej, er en vejret. Og den, der har en vejret, er vejberettiget. Det fremgår af privatvejslovens 10, nr. 5. Ejeren kan have vejret til mere end én privat fællesvej eller kan have direkte adgang til en offentlig vej. Det er uden betydning for vejrettens eksistens, om vejretten udnyttes eller kan udnyttes, og om der er etableret en overkørsel til vejen. En vejret stiftes typisk ved en privat aftale mellem ejerne af de berørte ejendomme. Men den kan også erhverves ved hævd, eller være tildelt af en myndighed efter bestemmelser i lovgivningen, f.eks. ved udlæg efter privatvejslovens 26, stk. 2, eller ved ekspropriation. Dokumentation for vejret kan foreligge som en tinglyst servitut på den tjenende (vejejerens) ejendom, ved vejejerens anerkendelse af vejretten, eller være fastslået i en dom. Om sådanne servitutrettigheder eksisterer, er derfor som udgangspunkt et privatretligt anliggende mellem ejeren af den ejendom, vejen ligger på, og ejeren af den ejendom, der ønsker at bruge eller faktisk bruger vejen som adgangsvej til sin ejendom. Hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan tage stilling til dette spørgsmål. I tilfælde af uenighed mellem sagens parter må sagen afgøres ved domstolene. Kommunalbestyrelsen skal godkende udlæg af nye private fællesveje i byer og bymæssige områder. Det fremgår af privatvejslovens 27, stk. 1. Reglerne om nedlæggelse Kommunen skal tage stilling til en ansøgning om nedlæggelse af en privat fællesvej, når vejejeren eller anden grundejer med retlig interesse i spørgsmålet beder kommunen herom. Dette fremgår af privatvejslovens 72, stk. 1. Vejen skal helt eller delvist opretholdes som privat fællesvej, hvis den efter matrikelkortet er eneste vejadgang til en ejendom, og der ikke samtidig etableres anden vejadgang, eller hvis vejen i øvrigt er af vigtighed for en ejendom med vejret til vejen. Dette fremgår af privatvejslovens 72, stk. 2. Finder kommunen, at ingen offentligretlige hensyn først og fremmest færdselsmæssige og vejtekniske hensyn taler imod at imødekomme en ansøgning, skal kommunen foretage en afvejning af ansøgers interesse i at nedlægge vejen overfor de øvriges eventuelle interesse i, at vejen opretholdes. Beslutter kommunen at tillade, at en privat fællesvej nedlægges, skal kommunen herefter følge den procedure, der er nævnt i lovens 73 (eller 74 9 ). Kommunen skal bl.a. meddele sin foreløbige 9 Bestemmelsen er en undtagelse til bestemmelsen i 73. 4
beslutning til de ejere, der er nævnt i privatvejslovens 73, stk. 1, nr. 1-3 10. Den foreløbige beslutning skal samtidig offentliggøres. I meddelelsernes gives en frist på ikke under 8 uger til at fremkomme med indsigelser. Dette fremgår af lovens 73, stk. 2. Det er en forudsætning for anvendelse af reglerne i privatvejslovens 72 m.fl., at arealet bliver administreret som en anlagt eller ibrugtaget privat fællesvej, jf. ovenfor. Ovennævnte regler fandtes i 53 og 54 i den tidligere privatvejslov. Vores vurdering Ud fra det på sagen oplyste må det umiddelbart lægges til grund, at der ikke er tvivl om, at der på matr. nr. 25bq indtil 1988 lå en privat fællesvej, jf. definitionen på en sådan i privatvejslovens 10, nr. 3 samt af landinspektørfirmaets bemærkninger i brev af 20. november 2015 om arealoverførslen i 1988 og om enigheden om vejrettens eksistens. Det må endvidere lægges til grund, at kommunen er af den opfattelse, at der med Matrikeldirektoratets oversigt af 6. december 1988 er sket en nedlæggelse af vejarealet, og at kommunen herefter ikke længere administrerer dette som en privat fællesvej. Arealet fremgår heller ikke af kommunens vejfortegnelse over private fællesveje. Vi kan i den forbindelse konstatere, at vejarealet ikke optræder hverken udlagt eller anlagt på tingbogsattest for matr. nr. 23f 11, af stamdata over ejendommen på www.ois.dk eller af matrikelkort fra Danmarks Miljøportal. Vi må på den baggrund konstatere, at vejen matrikulært er nedlagt som privat fællesvej, og at kommunen siden 1988 ikke har administreret arealet som en privat fællesvej. Imidlertid må vi tillige konstatere, at de i 1955 og 1970 på matr. nr. 25bq tinglyste deklarationer om færdselsret (vejret) fortsat er tinglyst på ejendommen, matr. nr. 23f, hvortil vejarealet er overført ved arealoverførslen. Og det selvom det netop forudsættes, at samtlige vejrettigheder til det nedlagte areal forsvinder, når en privat fællesvej bliver nedlagt. Hertil kommer, at vi ud fra de daværende regler i bekendtgørelse nr. 129 af 23. marts 1982 om udstykningsarbejder mv. må konstatere, at det forekommer uklart, om procedurerne ved arealoverførselssagen i 1988 har været korrekt iagttaget. Af bekendtgørelsens 47 fremgår det, at en privat fællesvej enten kan nedlægges, hvis kommunen har gennemført en nedlæggelsesprocedure efter privatvejslovens regler ( 54 m.fl.), jf. bestemmelsens stk. 2, eller hvis de i bestemmelsens stk. 3 fire nævnte betingelser er opfyldte, herunder at der foreligger en attest fra landinspektøren om, der ikke er tinglyst et dokument om vejret. 10 1) ejere af ejendomme, der grænser til vejen, eller som har tinglyst vejret til vejen 2) ejere af ejendomme, der må antages at have vejret til vejen, og 3) så vidt muligt ejere af arealer, der hører til vejen. 11 Udskrevet den 20. november 2015. 5
Vi kan i den konkrete sag konstatere, at kommunen ikke har gennemført en nedlæggelsesprocedure efter privatvejslovens regler, og at der er tinglyst i alt tre deklarationer om færdselsret (vejret) om færdselsret på matr. nr. 23f. Hvis en færdselsret som ikke er defineret eller reguleret i privatvejsloven kan sidestilles med en vejret, jf. definitionen herpå i 10, nr. 5, jf. nr. 3, vil arealet, hvorover retten kan udnyttes, være en privat fællesvej eller sti, jf. vores vedlagte brev af 8. juli 2013 12. I den forbindelse kan vi konstatere, at de tinglyste deklarationer på matr. nr. 23f om færdselsret for ejeren af matr. nr. 25p kan sidestilles med en vejret, idet retten til at færdes på arealet bruges for, at denne kan komme til/fra sin ejendom på matr. nr. 25p. På det grundlag må vi konstatere, at vejarealet på matr. nr. 23f matrikulært er blevet nedlagt, evt. uden at betingelserne i stk. 2 eller stk. 3 er blevet iagttaget. En forklaring herpå må bero på en nærmere undersøgelse af kommunens og matrikelmyndighedernes sagsbehandling af arealoverførselssagen i 1988. Vi finder derfor ikke, at kommunen har undersøgt/oplyst sagen tilstrækkeligt forud for sit afslag af 17. november 2015. Det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip er således ikke iagttaget. Vores afgørelse Vi mener ikke, at kommunen har iagttaget det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip, og vi skal derfor anmode kommunen om at trække afslaget tilbage og genoptage sagen med henblik på en vurdering af, om arealet på matr. nr. 23f rent faktisk har status af privat fællesvej. 12 Vores sag 13/11898. 6