Baggrund. Følger efter hjerneskade. Sociale udfordringer efter hjerneskade muligheder og begrænsninger



Relaterede dokumenter
Forskellige former for træthed. Mental træthed. Træthed i løbet af dagen Fysisk træthed - hvile hjælper

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed

Forskellige former for træthed. Baggrund. Mental træthed Fysisk træthed - hvile hjælper

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed

Kranietraumer. Baggrund. Kranietraumer. Unge med erhvervet hjerneskade

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Baggrund. Årsager til mental træthed og andre kognitive følger ved cancer Kognition og cancer

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Livet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Stress hos personer med hjerneskade -

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Ringkøbing. Klinisk psykolog

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Psykisk førstehjælp til din kollega

AARHUS UNIVERSITET 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL:

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI

Kære medlem, patient og familie

Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

Pårørende - reaktioner og gode råd

Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018

NÅR LANDMÆND FÅR STRESS

Baggrund. Det limbiske system. Kursus i energiforvaltning for ergoog fysioterapeuter på Vestegnen maj

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Ændret væremåde. et MS-symptom. Ændret væremåde. et MS-symptom

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Stress hos pårørende

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

VEJLE den 6. november 2014

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999)

Udviklingssamtale førskolebarnet

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden:

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

Møder med pårørende i SORG

Mænd og sorg. Maja O Connor

PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN

Når det gør ondt indeni

Temadag om usynlige skader AT VÆRE PÅRØRENDE TIL EN ULYKKESRAMT

depression Viden og gode råd

Lidt om en hjerneskade

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen

Mellerup Skolehjem. Et døgntilbud til børn og unge med handicap eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Samtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

Tilbage på arbejde efter stresssygemelding

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

STRESS. En guide til stresshåndtering

Den pårørende i fokus

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

personlighedsforstyrrelser

Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende

Selvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet

Arbejdsrelateret stress

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

Dit (arbejds-) liv som senior

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

personlighedsforstyrrelser

Fra stress til trivsel

Bipolar affektiv lidelse

Stress er en tilstand

Udfyldes af de sociale myndigheder

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

Velkommen til temagruppen Barnet mellem flere familier

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Udfyldes af de sociale myndigheder

Udfyldes af de sociale myndigheder Modtaget dato KLE G01 Sagsidentifikation

Håndtering af den svære samtale

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Transkript:

Sociale udfordringer efter hjerneskade muligheder og begrænsninger v. Anders Degn Pedersen Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Hjerneugen Marts 016 Marselisborgcentret www.andersdegn.dk Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Baggrund Selvstændig praktiserende neuropsykolog www.andersdegn.dk Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg Sygehus, neurol., neurokir. afd. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov Hjerneskadecentret i Århus Træningsgruppen, Høskov-Kollegiet Psykologpraktikant på Vejlefjord i 1989 Følger efter hjerneskade Hele personen og netværket rammes Fysiske vanskeligheder (f.eks. lammelser) Kognitive vanskeligheder (f.eks. hukommelse) Følelsesmæssige vanskeligheder (f.eks. tristhed) Adfærdsmæssige vanskeligheder (f.eks. opfarenhed) Familiære vanskeligheder (f.eks. ændrede roller) Sociale vanskeligheder (f.eks. Forsørgelse, arbejdsstatus) Social position Mennesket er også et socialt dyr Butterog Snyder Finde sin plads Genvinde sin plads Blive placeret lavest i hierarkiet 1

Mulige sociale følger Ændret arbejdsmæssig status Ændret rolle- og arbejdsfordeling i hjemmet Ændret kontaktform/aktivitetsniveau i sociale sammenhænge Ændrede familieforhold og muligheder (fx skilsmisse) Baggrundsfaktorer Socialt udkomme Skadens sværhedsgrad (GCS, PTA, SSS) Cerebral lokalisation Skadens kognitive og funktionelle følger Tilværelse og ressourcer før skaden Sundhedstilstand og livsførelse stimulanser, medicin, søvnmønster, psykiske reaktioner (depression) Konkurrerende faktorer Indsigt og accept Familiesituation og måden familien fungerer på Social sikkerhed Freud Gi dit humør en gang LAK Arbejde Kærlighed Jung Leg September 01 Fra aktiv socialpolitik Til aktiv arbejdsmarkedspolitik Fra socialministerium til kommuner

Ændre krav kontrol-balancen Undgåelse af stress Matche personens funktionsevne med arbejdets krav Lave arbejdskrav Høje arbejdskrav Lav kontrol Passivt arbejde Høj belastning Høj kontrol Lav belastning Aktivt arbejde Stress, forudsigelighed og kontrol Stress og forudsigelighed (Jay Weiss) 10 8 6 4 0 Signalled shock Unsignalled shock Non-shock Mavesårslæsion i mm 3

5 4 3 Stress og kontrol Indretning af arbejdsmiljøet ved hjerneskade Overskueligt, forudsigeligt, konkret og genkendeligt Så personen kan fungere bedst muligt med de handicaps der nu engang er Reducer mængden af stimuli Den relevante stimulus ift. den ønskede adfærd skal dominere og ikke konkurrere med andre stimuli Modalitet Forudsigelighed i tid Skift mellem aktiviteter er entydige og har den samme rækkefølge Genkendelighed frigør kognitive ressourcer og miljøet tilskynder til hensigtsmæssige handlinger 1 0 Stød og kontrol Stød uden kontrol Kontrol, ingen stød Mavesårslæsion i mm Muligheder ift. arbejdet Den neuropsykologiske vinkel Den sociale adfærd Phineas Gage Nedsat arbejdstid Fordelt over ugen Undgå tidspres eller deadlines i forbindelse med arbejdsopgaverne Arbejdsopgaverne skal være kendte, konkrete og rutineprægede. Hverdagen bør forløbe ensartet og forudsigeligt Undgå pludselige skift i opgaver Undgå skift i geografisk eller tidsmæssig placering af arbejdet Accepter og anerkend evt. øget fravær Mulighed for hvil sig før, under og efter arbejde D. 13.09.1848 fik PhineasGage en 6 kg tung, 110 cm og 3 cm tyk jernstang slynget gennem hovedet Museum of the Medical College of Harvard University 4

Socio-emotionelle forstyrrelser Indsigt Nedsat indsigt og bevidsthed om sociale forhold Taktløshed Nedsat selvindsigt Kontrol Nedsat impulskontrol Emotionel labilitet og irritabilitet Nedsat responshæmning Afledelighed Adfærd Stimulistyret adfærd, Utilisationsadfærd Risikoadfærd Nedsat evne til at tilpasse adfærden skiftende omstændigheder Emotion og selvregulering Nedsat evne til at regulere adfærden i f.t. selvopfattelse og fremtidige mål Ned sat evne til at regulere adfærden v.h.a. emotioner Social funktion i familien Følger for de pårørende Sorg, tab, krise, depression Ændrede roller og nye opgaver Familiens sammenhængskraft er truet Systemet kommer i ubalance Familien Pårørende Ambivalente følelser Erfaringer fra pårørende - Ambivalente følelser Glæde og taknemmelighed over, at den ramte lever Indimellem uoverskueligt belastende Ønsker at den syge bliver mere aktiv og får mere ansvar Stoler ikke på den syges evner. Det er lettere at gøre det selv Bliver irriteret og vred på den ramte Dårlig samvittighed: Han/hun kan ikke gøre for det Behov for at leve sit eget liv Behov for at tale med andre om den ramte Følelsen af at svigte Følelsen af at være illoyal Nødvendigt at konfrontere for at bedre indsigt/erkendelse Bange for at såre/fremkalde aggression eller depression Den syge er den samme som før Den syge er forandret 5

Erfaringer fra den ramte - Ambivalente følelser Livskvalitet en udfordring for den ramte og den pårørende Glæde/taknemmelighed over at leve Vrede/sorg over handicap Ydre livsvilkår Bolig, arbejde, økonomi Taknemmelighed over den pårørendes støtte Følelsen af at være til besvær Ønske om at bidrage til fællesskabet Oplevelsen af at være den samme som før Følelsen af at være afhængig/umyndiggjort Oplevelsen af at have krav på hjælp/omsorg Angst for nederlag Får at vide at man er anderledes Livskvalitet Mellemmenneskelige forhold Den indre psykologiske tilstand Partner, børn, venner, forældre, kollegaer Engagement, energi, frihed, selvtillid, selvaccept, tryghed, glæde, følelsesoplevelser Roller i familien: Hvad kan man gøre? anbring først iltmasken på dig selv Roller i familien: Hvad kan man gøre? De fem B er for pårørende Brug og erkend ændringen -den ramte er for altid anderledes, find de positive aspekter i det Beton dine grænser, tydeligt og respektfuldt Bevar dine oaser -du skal have fyldt på Bevar så vidt muligt din relation til den ramte. Vær ægtefælle, forældre, barn eller søskende Bevæg dig hele tiden i zonen for det næste udviklingstrin -lad den ramte gøre så meget som muligt selv, også det I ikke troede var muligt 6

Måder at være sammen på Vedligeholdelse og udvikling Aktivt samarbejde ændring af vilkårene Del jeres tanker og følelser også det svære. Respektér grænser og behov Undgå konfrontationer Lyt!! Energiforvaltning Use it or loose it! Socialt udkomme Tab Indsigt Accept Udsigt At komme overens med de ændrede livsbetingelser 7