SYGDOMME VED KÆLVNING

Relaterede dokumenter
LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010

TILBAGEHOLDT EFTERBYRD

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Vejledning om trafiklysordningen dyrlæger

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge

Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning.

Vejledning til landmænd. Sådan indberetter du. Obligatorisk SundhedsRådgivning (OSR) I Dyreregistrering

Perfekt kalciumbalance omkring kælvning

Børbetændelse hos køer

Hjælp til OSR arbejdslisten

Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse

Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans

Klovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER

Brugervejledning - ReproDagsliste

KURSUS. Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren

SimHerd Crossbred Standardscenarier

SimHerd Crossbred Standardscenarier

NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder

Bekendtgørelse om autorisation af besætningsansvarlige m.fl. til behandling af køer med kælvningsfeber eller tilbageholdt efterbyrd med infektion

Retningslinjer for kurser i behandling af køer som lider af kælvningsfeber eller tilbageholdt efterbyrd med infektion

DET UNORMALE KÆLVNINGSFORLØB

Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: september 2018

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet?

Vejledning. til. Billedet Sundhed_V. Dyreregistrering

Klovbeskæringslister

Afgræsning og sundhed

Styr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder

Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane

Hjælp til OSR arbejdslisten

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

UDSKRIFTER / NØGLETAL I DMS FORSLAG Udfyldes før besætningsbesøg

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER

Sådan avler jeg min favoritko

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

DMS Dyreregistrering. Vejledning i brug af Dagligt overblik

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting

Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

Hvordan arbejder jeg med Gårdråd?

Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE

Raceovervejelser i mit krydsningsprogram

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger

Kælvningsmanagement Dansk Kvægs kongres 2009 Tema 8

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

FRISTELSER VED AFGRÆSNING

STRANGKO. Herd Managementprogrammer 22

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: Ydelse:

Kvægposten. Medlemsmødet i januar og Veterinærforliget.

Scenarier som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

DMS analyseværktøj Yversundhed goldperioden

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2019

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

KONKLUSION. I 21 besætninger blev der givet sanktioner for overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne vedrørende opstaldning og kalve.

Mulighedernes land. Velkendte produktionsfremmere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning

Sundhedsindekset og sundhedsrapporten. VikingDanmark 18. november Ann Louise Christensen

NTM HANDLER OM PENGE!

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Til Høringsparterne J.nr Ref. Dyrevelfærd og Veterinærmedicin/HKNI

Vojens d. 11. november 2016 Henrik Martinussen Kvæg GOLDKOFODRING

Case example: Simulation of dairy herds

Case example: Simulation of dairy herds

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

Vejledning til. KvikKoen

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer

Jagten på Spild. Ft.

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Fodring efter goldkoens fysiologiske behov

Nyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen

Veterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Kvægproduktion Bilag til "Temperaturmåleren", version 5. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema

Uffe Bie Formand økologisektion l&f

Dansk Kvæg Kongres 2009 Nye rammer for dyrevelfærd

Transkript:

SYGDOMME VED KÆLVNING

SYGDOMME VED KÆLVNING Jeres egne erfaringer 2 SYGDOMME VED KÆLVNING

SYGDOMSHYPPIGHED Håndbog i Kvæghold 2006 3 SYGDOMME VED KÆLVNING

SYGDOMSHYPPIGHED 4 SYGDOMME VED KÆLVNING Håndbog i Kvæghold 2006

PROCENT BEHANDLEDE KØER 2008 MASTITISTILFÆLDE PR UGE (KODE11) Lige før og lige efter kælvning Ved Goldning 5

SYGDOMME VED KÆLVNING Mælkefeber, før / efter Børkrængning Tilbageholdt efterbyrd Yverbetændelse Koldbrand Ketose / løbedrejning Fødselshindring Tilskadekomst Udskridning Nervetrykning 6 SYGDOMME VED KÆLVNING

SYGDOMME VED KÆLVNING Hvad kan du selv klare? Hvornår skal dyrlægen tilkaldes? Find din egen tærskel, snak med din dyrlæge RING NÅR DU ER I TVIVL 7 SYGDOMME VED KÆLVNING

SAMMENHÆNGE MELLEM SYGDOMME VED KÆLVNING Er der sammenhænge mellem de forskellige sygdomme ved kælvning? 8 SYGDOMME VED KÆLVNING

ÅRSAGER, KAN VÆRE MANGE Hierarki Belægningsgrad Stress Vomfylde Foderoptag Fodring Goldhuld Flytning Efterbyrd Relaterede lidelse Immunforsvar Hygiejne Huldændringer Dødfødsel Boks Ketose Kælvningsbesvær 9 Lånt af Dorte Bay, KU Life

NOGLE SAMMENHÆNGE, (ODD RATIO) Børbetændelse Tvillinger Dødfødte Tilbageholdt efterbyrd Ketose 50,4 Løbedrejning Mælkefeber 2,3 6,8 Markusfeldt, Herd Health 2003 10 SYGDOMME VED KÆLVNING

BØRBETÆNDELSE EFTER KÆLVNING, PRIMÆRT 1. KALVS! Kvierne er Fede og små!! Betyder det noget? 11 PRÆSENTATIONSTITEL MED STORE BOGSTAVER

HVAD BETYDER SYGDOMME!! KEND DE BIOLOGISKE SAMMENHÆNGE I DIN BESÆTNING Efterbyrd og børbetændelse koster mælk!! Efterbyrd og børbetændelse koster andre sygdomme 1. laktation 2. laktation Andre Resultatopgørelse og Med Bidrag Med Bidrag Med Bidrag enkeltkofaktorer af betydning faktor per ko faktor per ko faktor per ko EKM-TOPYDELSE (kg per dag) 144=N 5% ialt 135=N 9% ialt Reprolidelse ved kælvning 45-4.. 39-3 SYGDOMSBEHAND -14-50 DEK (%) 225=N 60% ialt 148=N 53% ialt 136=N 30% ialt Reprolidelse ved kælvning 77 63 30 80 39 50 Årstidsvariation!! Årstidsvariation!! For fede lavtydende Årstidsvariation!! Korte goldperioder. FØDSELSKOMPLIKATIONER (%) 194=N 34% ialt Kælvning i maj-september.... 56 14 MÆLKEFEBER (%) 189=N 33% ialt Kælvning i maj-september.... 53 11 Lav EKM ved goldning.... 59-9 TILBAGEHOLDT EFTERBYRD (%) 179=N 20% ialt 189=N 35% ialt Kælvning i maj-september.... 53 14 Goldperiode under 50 dage.. 66 7 66 8 12 SYGDOMME VED KÆLVNING

UDVIKLINGEN I LAKTATIONEN Forløbet for den enkelte ko har stor betydning for Ydelse, Sygdomme og reproduktion 13 SYGDOMME VED KÆLVNING

Tørstofoptagelse ved kælvning Stort fald i optagelsen af tørstof er Fysiologisk normalt. Men det skal kontrolleres ellers problemer!! Mobilisering af kropsreserver er en normal fysiologisk proces, der skal styres og ikke bekæmpes. Goldperiodens forløb har stor betydning for Koen!! 14 SYGDOMME VED KÆLVNING

FOREBYGGELSE AF SYGDOMME VED KÆLVNING Kend din besætning!! Generelt: Staldforhold Specielt goldperiode og kælvningsforhold. Belægningsgrad Goldperiode Huldforhold Fodring Hele laktationen Glem ikke kvierne 15

ANALYSER I DIN BESÆTNING KRÆVER DATA INDBERETNINGER EFTER 1. JULI? 16 SYGDOMME VED KÆLVNING

OSR OG INDBERETNING I DYREREGISTRERING Landmanden SKAL indberette: Mælkefeber Tilbageholdt efterbyrd, anvendelse af børstave Frivilligt for landmanden: Alle andre sygdomsbehandlinger 17 SYGDOMME VED KÆLVNING

HVAD KAN MAN EFTER 1. JULI? BESÆTNINGSDIAGNOSER Som i dag i NYSR MEN Symptomregistrering er ikke et krav!! Nye muligheder for oprettelse af besætningsdiagnoser Alt der er relevant Dyrlægen kan oprette en besætningsdiagnose, ex. mælkefeber Tilknytte den medicin der skal bruges 18 SYGDOMME VED KÆLVNING

19 SYGDOMME VED KÆLVNING

HVAD KAN MAN EFTER 1. JULI? LANDMANDENS REGISTRERINGER: Oprette en behandling: Fanen Symptomregistrering Ikke krav om udfyldelse af symptomregistrering 20 SYGDOMME VED KÆLVNING

21 SYGDOMME VED KÆLVNING

HVAD KAN MAN EFTER 1. JULI? LANDMANDENS REGISTRERINGER: Registrering af behandlingen: Fanen Behandlinger Oprettede Besætningsdiagnoser Øverste halvdel af fanen behandlinger Som i dag i NYSR Alle andre behandlinger: Nederste halvdel af fanen behandlinger Ny overskrift 22 SYGDOMME VED KÆLVNING

Besætningsdiagnoser Andre behandlinger 23 PRÆSENTATIONSTITEL MED STORE BOGSTAVER

HVAD KAN MAN EFTER 1. JULI? UDSKRIFTER: De fleste NYSR udskrifter fortsætter Relevans evalueres senere Enkelte udgår: Trafiklys, dyrlæge, besætning Undersøges risikodyr Tidsfrister for indberetninger Besøgsfrekvens 24 SYGDOMME VED KÆLVNING

25 SYGDOMME VED KÆLVNING

INTRODUKTION TIL PRAKTISK KURSUS (DEL 2) 5.- 8. juli 2010

INTRODUKTION TIL PRAKTISK KURSUS (DEL 2) Kursus gennemføres med egen besætningsdyrlæge Mindst 5 tilfælde af både mælkefeber og børbehandling behandles under supervision 27 PRAKTISK KURSUS (DEL 2)

INTRODUKTION TIL PRAKTISK KURSUS I BEHANDLING AF MÆLKEFEBER Behandling af mindst 5 tilfælde (mindst 3 forskellige køer) under supervision Landmanden gennemgår symptomer Landmanden gennemgår beslutningstræet Landmanden udfører behandlingen Landmanden indberetter i Dyreregistrering Landmanden evaluerer behandlingen og vurderer hvilke tilfælde der må genbehandles 28 PRAKTISK KURSUS (DEL 2)

INTRODUKTION TIL PRAKTISK KURSUS I BØRBEHANDLING VED TILBAGEHOLDT EFTERBYRD Behandling af mindst 5 tilfælde under supervision Landmanden gennemgår symptomer Landmanden gennemgår beslutningstræet Landmanden udfører behandlingen Landmanden indberetter i Dyreregistrering Landmanden evaluerer behandlingen og hvilke tilfælde der må genbehandles 29 PRAKTISK KURSUS (DEL 2)

PRAKTIK Dyrlægen indberetter til Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen udsteder autorisation 30 PRAKTISK KURSUS (DEL 2)