Børn og unges kostindtag til idrætsstævner Children and youths consumption of food during Sport meetings

Børn og unges kostindtag til idrætsstævner Children and youths consumption of food during Sport meetings 1

Børn og unges kostindtag til idrætsstævner Children and youths consumption of food during Sport meetings Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed Human Ernæring Udarbejdet af: Pernille Fruensgaard, 203132 Gita Lindholmer Niemann, 203220 Antal tegn: 97.240 Vejleder: Lise Søgaard Lund & Karen Leth Dahlsgaard Suhrs Seminarium, 15. december 2006 2

Resumé Gennem de senere år er der sket en stigning i udviklingen af overvægtige unge. Idrætsverdenen er et oplagt sted at fokusere på sundhed. Mad i Bevægelse og Syddansk Universitet har tidligere lavet en undersøgelse af idrætsaktive børn og unges kostindtag til hverdage. For at skabe et helhedsbillede af kostindtaget har vi i samarbejde med Mad i Bevægelse og Syddansk Universitet undersøgt de idrætsaktives kostindtag til stævner. Resultaterne herfra vil vi anvende i udarbejdelsen af et interventionsforslag. Projektet er udarbejdet på baggrund af vores egen empiriske undersøgelse og understøttes af Mine Sylows undersøgelse Tredje Halvleg samt anden relevant litteratur. Vi har anvendte både en kvalitativ og en kvantitativ metode til dataindsamling. For at afdække de unges kost indtag har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse og observeret de unge til 2 stævner. Undersøgelsens resultater viste, at de unge bruger flere penge på køb af mad og drikke til stævner. De 3 topscorer i undersøgelsen er sund mad, væske og usund væske. Det er primært den usunde væske, der er årsag til de unges indtag af tomme kalorier. Økonomi, fællesskab, dele potentiale og at det skal være nemt at spise, er nogle af de unges krav til maden. For at afdække hvilke faktorer der har betydning for de unges sundhedsadfærd har vi anvendt Albert Banduras socialpsykologiske teori og Everett Rogers diffusionsteori. Vi har udarbejdet et interventionsforslag i form af en hjemmeside til idrætsforeninger med forslag til hvordan indtaget af tomme kalorier reduceres og udbuddet af sundt kost øges til stævner. Til udarbejdelse af interventionsforslaget har vi anvendt det retoriske kompas og som kommunikationsform netværksstrategi. 3

Abstract During the past years there has been an increasing development in obese within the younger generation. Sports associations are an obvious place to focus on health and Mad I Bevægelse together with Syddansk Universitet has previously researched the topic of young athlete s food habits during tournaments. To give a more comprehensive picture we have completed an in depth research about young peoples food intake during tournaments in co operation with Mad I Bevægelse and Syddansk Universitet. The results from our research will be used in the preparation for an intervention. The research project is based upon our own study, combined with research made by Mine Sylow, Tredje Halvleg and other relevant literature. We have used both qualitative and quantitative methods for our data collection. To get a thorough understanding of a young person s food intake, we have created a questionnaire and observed the young generation of people at competitions. The results of our research showed that the youth spend more money on food and drinks during competitions and the 3 top scorers in our research are healthy food, healthy drink and unhealthy drinks. It is primarily the unhealthy drinks that are the reason for the intake of empty calories. Economy, community and the potential of sharing, combined with the food being easy to eat, are some of the major demands of the young generation. To determine the factors that influence the health behaviour of young people, we have used Albert Banduras Social Cognitive Theory and Everett Rogers Diffusions of Innovations. We have made a proposal for an intervention which involves a homepage to Sport associations with suggestions on how to reduce the intake of empty calories and how to increase the intake of healthy food during competitions. To make our suggestion for an 4

intervention we have used det retoriske kompas and as our communication method we have chosen netværksstrategi. 5

Indledning... 10 Problemformulering... 11 Formål... 11 Projektet... 12 Afgrænsning og præcisering... 12 Målgruppe... 13 1.0 Projektets metode... 14 1.1 Litteratursøgning... 14 1.2 Videnskabsteoretiske overvejelser... 14 1.3 Kildekritik... 15 1.4 Begrebsafklaring... 16 2.0 Beskrivelse af undersøgelsesmetode... 18 2.1 Metode... 18 2.2 Faser i Undersøgelsesdesignet... 18 2.3 Spørgeskema... 20 2.4 Observationer... 21 2.5 Vurdering af metode og fejlkilder... 21 2.6 Etiske overvejelser... 23 2.7 Opsamling... 23 3.0 Resultater og analyse af egen undersøgelse... 24 3.1 Spørgeskemaundersøgelse... 24 3.1.1 Køb af drikkevarer... 30 3.1.2 Køb af slik, is eller chips... 30 3.2 Observationer... 31 3.3 Opsamling... 32 4.0 Energi til kroppen... 33 4.0.1 Kulhydrater... 33 4.0.2 Frugt og grønt... 34 4.1 Sukker... 35 4.1.1 Sukkers omsætning og lagring i organismen... 37 4.1.2 Konsekvenser af for højt indtag af sukker hos de unge... 38 4.2 Hvorfor fokus på tomme kalorier?... 39 4.3 Opsamling... 40 5.0 Ernæring og idræt... 40 5.1 Madkultur i idrætsforeningerne... 41 5.2 Madens sociale aspekt... 42 5.3 Stævner... 43 5.4 Opsamling... 44 6

6.0 Ernæringsproblemets omfang... 44 6.1 Barndommens betydning for udvikling af overvægt og fedme... 45 6.2 Opsamling... 46 7.0 Faktorer der påvirker sundheden... 46 7.1 Adfærdsændring... 48 7.2 Opsamling... 53 8.0 Interventionsforslaget... 53 8.1 Det retoriske kompas... 53 8.2 Netværksstrategi... 55 8.3 Interventionsforslag... 59 8.3.1 Opbygning af hjemmesiden... 60 8.3.2 Krav... 62 8.3.3 Forslag til hjemmesiden... 63 8.4 Vurdering samt muligheder og barrierer for interventionen... 65 9.0 Diskussion og analytiske overvejelser... 68 Konklusion... 70 Perspektivering... 72 Referenceliste... 73 Bilagsoversigt... Error! Bookmark not defined. 7

Ejerskab Gita Pernille Indledning X X Problemformulering X X Formål X X Projektet X X Afgrænsning og præcisering X X Målgruppe X X Projektets metode X Litteratursøgning X Videnskabsteoretiske X overvejelser Kildekritik X X Begrebsafklaring X X Beskrivelse af X undersøgelsesmetode Metode X Faser i undersøgelsesdesignet X Spørgeskema X Observationer X Vurdering af metoden og X X fejlkilder Etiske overvejelser X Opsamling X X Udregning i Excel og X udarbejdelse af grafer for kostindtaget Resultater og analyse af egen X X undersøgelse Spørgeskemaundersøgelse X X Køb af mad X X Køb af drikkevarer X X Køb af slik, is eller chips X X Observationer X X Opsamling X X Energi til kroppen X Kulhydrater X X Frugt og grønt X X 8

Sukker X Sukkers omsætning og X lagring i organismen Konsekvenser af for højt X sukker hos de unge Hvorfor fokus på tomme X kalorier? Opsamling X X Energi og idræt X Madkultur i X idrætsforeningerne Madens sociale aspekt X Stævner X X Opsamling X X Ernæringsproblemets omfang X X Barndommens betydning for X udvikling af overvægt og fedme Opsamling X X Faktorer der påvirker X sundheden Adfærdsændring X Opsamling X X Det retoriske kompas X Netværksstrategi X Interventionsforslag X X Opbygning af hjemmesiden X Krav X X Forslag X X Muligheder og barrierer for X X implementeringen af forslaget Diskussion og analytiske X X overvejelser Konklusion X X Perspektivering X X 9

Indledning Udviklingen af overvægt og fedme blandt børn og unge i Danmark er voldsomt stigende. I den kommunale sundhedsplejes undersøgelser ses næsten en tredobling af overvægtige børn og unge (14 16 år) inden for de sidste 25 år (www.ugeskriftet.dk). I oplæg til National handlingsplan mod svær overvægt (Sundhedsstyrelsen, 2003) fremgår, at der er overbevisende evidens for, at et højt indtag af fibre herunder frugt og grønt, samt regelmæssig fysisk aktivitet nedsætter risikoen for overvægt. I kostundersøgelsen fra 2001 (Fagt et al, 2004) ses det, at andelen af energi fra sukker er øget og ligger 40 % over det anbefalede niveau. Tidligere var slik, chokolade og kager den dominerende sukkerkilde i børn og unges kost, men i dag er indtaget af sukker fra drikkevarer dominerende. Især sodavandsindtaget er gået op. Børn og unge drak 38 % mere sukkersødet sodavand i 2000/01 sammenlignet med 1995. Regeringens nylige pris nedsættelse på sodavand kan være medvirkende til yderligere stigning i børn og unges indtag af sodavand. Indtaget af kostfibre, som bl.a. findes i fuldkornsprodukter, frugt og grønt ligger for børn og unge langt fra de officielle anbefalinger. Danske børn og unge spiser altså for meget sukker samt får generelt for lidt frugt, grønt og fibre. Undersøgelser viser, at vaner overføres fra barndommen til voksenalderen. Dette gør sig gældende både for fysisk aktivitet og kosten (Kelder et al, 1994) (Lien et al, 2001). Det er derfor vigtigt at fremme sunde kostvaner i børne og ungdomsårene. Sunde kostvaner grundlægges i hjemmet, men også miljøer uden for hjemmet har stor indflydelse. Børn og unge bruger meget af deres tid på skole, SFO, fritidsklub og idrætsforeninger. Det er derfor vigtigt også at fremme sunde kostvaner i disse miljøer. Regeringens seneste folkesundhedsprogram, Sund hele livet peger netop på vigtigheden af støttende miljøer for sundhedsfremmende indsatser (Regeringen, 2002). Mange børn og unge er medlem af en 10

eller flere foreninger. Det er derfor oplagt at fokusere på idrætsforeninger som et potentielt støttende miljø, der kan være med til at fremme sunde kostvaner. Det er vores opfattelse, at der i dag er et stort udbud af usunde produkter og et lille udbud af sunde produkter i idrætshaller. Dette er os uforståeligt, da børn og unge, der vælger en sund livsstil ved at være fysisk aktive, også burde have mulighed for at vælge et sundt måltid. Mad i Bevægelse, som er forankret i Kræftens Bekæmpelse, har tidligere i 2005 udført en undersøgelse omhandlende idrætsaktive børn og unges kostindtag til hverdag. Undersøgelsens resultater viser, at det til hverdag kun er en mindre andel der indtager usunde fødevarer, mens de er i hallen. For at afdække hele området omkring kostindtaget i idrætsverdenen, er det derfor oplagt også at undersøge de unges kostindtag i forbindelse med stævner. Vi har i samarbejde med Mad i Bevægelse udført den del af undersøgelsen, som skal afdække de unges kostindtag til stævner. På denne baggrund samt erfaringer fra andre undersøgelser vil vi udarbejde et interventionsforslag. Problemformulering Hvordan kan et interventionsforslag udarbejdes til idrætsforeninger med henblik på at reducere idrætsaktive børn og unges indtag af tomme kalorier til stævner? Formål Formålet med nærværende bachelorprojektet er, 1) At undersøge omfanget af børn og unges kostindtag til stævner, med fokus på indtaget af tomme kalorier. 2) At klarlægge muligheder og barrierer for at ændre på madkulturen i forbindelse med stævner. 3) At udarbejde et interventionsforslag til idrætsforeninger, der kan medvirke til at reducere indtaget af tomme kalorier blandt idrætsaktive børn og unge til stævner samt øge tilgængeligheden af sund kost til stævner. 11

Projektet Projektet er udarbejdet på baggrund af vores erfaringer fra praktikken hos Fødevarestyrelsen, samt en undersøgelse foretaget i pinsen 2006. Undersøgelsen er foretaget i samarbejde med projektleder for Mad i Bevægelse Simon Rask og forskerassistent ved Syddansk Universitet Jonas Havelund. Formålet med undersøgelsesdelen er at opnå viden om de idrætsaktives kostindtag i forbindelse med stævner. Resultaterne af undersøgelsen samt anden relevant litteratur vil i dette projekt danne baggrund for interventionsforslaget. Praktikken hos Fødevarestyrelsen omhandler en kommende oplysningskampagne omkring råderummet til tomme kalorier. På baggrund af et litteraturstudie har vi afdækket danskernes indtag af tomme kalorier. Kampagnen blev udsat på grund af en intern opgave, og vi har derfor valgt at koble vores erfaringer fra praktikken sammen med vores undersøgelse. Dette udgør således rammen for vores projekt. Afgrænsning og præcisering Der afgrænses i projektet fra at fokusere på fysisk aktivitets betydning i forhold til at fremme sundheden hos børn og unge. Dette er valgt, da målgruppen er idrætsaktive børn og unge. Målgruppen opdeles ikke i forhold til køn og alder, da det primære fokus er omgivelserne og de ydre faktorer. Der vil ikke blive skelnet mellem de enkelte idrætsgrene i dette projekt, men derimod ses idrætsgrenene som en helhed omhandlende de unges kostindtag til stævner. Vi vil ikke gå i dybden med makronæringsstofferne fedt og protein samt følgesygdomme forårsaget af overvægt og manglende fysisk aktivitet. Vi belyser endvidere ikke den naturvidenskabelige forklaring på overvægt, og hvorledes manglende fysisk aktivitet påvirker organismen. Vi vil fokusere på, hvorledes sundhedsadfærd og livsstil samt madens sociale aspekt kan påvirke de unges kostindtag. Og hvorledes sukker i organismen kan være medvirkede til udvikling af overvægt. 12

Vi vil ikke gå i dybden med det samfundsmæssige aspekt, men det ligger implicit i projektet. Målgruppe Målgruppen er idrætsaktive unge i aldersgruppen 12 16 år. De repræsenterer den aldersgruppe, hvor flest børn og unge deltager i sports og motionsaktiviteter. Ved 12 års alderen går ca. 90 % til sport eller motion, derefter falder deltagelsen markant frem til 17 års alderen, hvor ca. 46 % dyrker sport eller motion (Matthiesen et al, 2003). Der vil i projektet ikke blive skelnet mellem børn og unge, men udelukkende refereres til de unge. Den strategiske målgruppe er idrætsforeningerne, cafeteriaforpagterne, trænerne, forældrene og holdlederne, mens slutmålgruppen er de unge. 13

1.0 Projektets metode Til at besvare problemstillingen har vi primært anvendt tre empiriske undersøgelser. Den ene er vores egen undersøgelse bestående af spørgeskemaer og observationer, som har medvirket til at få afdækket de unges kostindtag til stævner. Den anden undersøgelse er Børns kostindtag i idrætssammenhænge på hverdage, udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse og Syddansk Universitet. Den tredje undersøgelse er etnolog Mine Sylows Tredje Halvleg en undersøgelse af børn og unges madkultur i sportshaller. Herudover er også anvendt andre relevante undersøgelser til at supplere med. 1.1 Litteratursøgning Til udarbejdelsen af vores projekt har vi anvendt litteratursøgning på Internettet. Under søgning på Internettet, er der specielt søgt på Google, og vi har benyttet både engelske og danske søgeord som f. eks.: børn, kostvaner, idræt, ernæring, eating behaviors og child, nutrition. Der er søgt både på biblioteksdatabaser, herunder også Suhr s elektroniske bibliotek, artikeldatabaser som f.eks. Blackwell Synergy og PubMed, samt på anerkendte hjemmesider og publikationslister, f.eks. Kræftens Bekæmpelse, Fødevarestyrelsen, Forbrugerstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. I den naturvidenskabelige del af projektet er brugt de alment anerkendte næringsstofanbefalinger, Nordic Nutrition Recommendations. 1.2 Videnskabsteoretiske overvejelser Positivismen tager sit udspring i naturvidenskaben. Den bygger på, at sandheden kan observeres og måles. Virkeligheden er det, der kan sanses. Positivisten har en kritisk grundindstilling til verden omkring ham (Fjelland & Gjengedal, 2001). Vores kvantitative data, som bygger på målinger i form af spørgeskemaer, er behandlet statistisk. Her vil vi have en positivistisk tilgang. 14

I projektets del omkring observationerne anvendes en humanvidenskabelig tilgang. Hermeneutikken er den position, hvorfra overvejelser omkring interventionsforslaget bedst kan foretages. Den bygger på forståelse og fortolkning. Målet med hermeneutikken er forståelse af det, der er foranderligt og dynamisk, altså det subjektive, enestående og den menneskelige historie. Hermeneutikkerne mener, at al handlen er bestemt af tanken og dermed meningsfyldt. Dette betyder, at der er en mening med alle handlinger. De resultater, der kommer ud af handlinger er meningsfulde og har en betydning. Det er netop den betydning der gør, at vi får en viden, som vi kan bygge videre på i arbejdet med udarbejdelsen af interventionsforslaget. Vi har forsøgt at forstå modtagerens livsverden ved at sætte fokus på den måde, hvorpå de forholder sig til kost og sundhed. Dermed har vi også haft en fænomenologisk tilgang i udarbejdelsen af interventionsforslaget (Fjelland & Gjengedal, 2001). 1.3 Kildekritik Vi har anvendt både primær og sekundær litteratur. Undersøgelsesmetoden har ikke været forklaret i de sekundære kilder, hvorfor det har været svært at vurdere disse undersøgelsers resultater. Derfor refererer vi kun til kilder, som vi mener, er pålidelige og valide. Egen undersøgelse bygger kun på 3 stævner, og er kun eksemplificeret gennem fodbold, samme aldersgruppe og samme køn. Vi anser den for valid til anvendelse i projektet, da vi vurderer, at antallet af besvarelser er stort nok til at belyse problemstillingen. Undersøgelsen Børns kostindtag i idrætssammenhænge på hverdage, udarbejdet af Jonas Havelund for Kræftens Bekæmpelse, anser vi for pålidelig, da den er baseret på 5 stævner med i alt 333 respondenter. Tredje Halvleg en undersøgelse af børn og unges madkultur i sportshaller er som nævnt af Mine Sylow, hvilket medfører, at det kun er hendes opfattelse, der kommer til udtryk. Havde undersøgelsen været udarbejdet af flere personer med forskellige baggrunde, havde 15

udfaldet muligvis været anderledes. Forfatterens faglige autoritet, undersøgelsens størrelse og afsender samt dens aktualitet gør, at vi anser den for valid. Nordic Nutrition Recommendations 2004 er anvendt i forbindelse med kostanbefalingerne og næringsstoffordelingen. Disse anbefalinger finder vi valide, da bogen er udarbejdet af en professionel projektgruppe indeholdende medlemmer fra flere af de skandinaviske lande. 1.4 Begrebsafklaring Kostindtag Dækker både mad og væske indtag. Tomme kalorier Produkter, der ikke bidrager positivt til kostens næringsstofindhold og som bidrager med meget energi, sukker, alkohol, salt og fedt (Danmarks Fødevareforskning). Råderum Den plads, der maximalt er til tomme kalorier, når behovet for de øvrige næringsstoffer er opfyldt fra sunde basisfødevarer. Tilsat sukker Alle renfremstillede sukkerarter, der bruges som ingrediens i færdigfremstillede fødevarer, spises separat eller tilsættes maden i køkkenet eller ved bordet. Sundhedsbegreb Vi deler WHO s definition af sundhed: Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gene (WHO, 1948). Idrætsaktive Unge i alderen 12 16 år der dyrker idræt 1 3 gange om ugen og deltager til stævne eller kamp i nogle weekender. 16

Sund kost Indeholder både mikro og makronæringsstoffer og har et lavt indhold af mættet fedt og tilsat sukker. Usund kost Mad og drikke, som går ind under kategorien tomme kalorier. Udsalgsstederne Klubhuse, cafeterier og boder, hvor de unge kan købe mad og drikke. Sundhedsadfærd Due og Holsteins definition: Sundhedsadfærd er de handlinger, mennesker udfører for sig selv eller andre, og som på længere sigt fører til sundhed (Kamper Jørgensen & Almind, 2003). 17

2.0 Beskrivelse af undersøgelsesmetode 2.1 Metode Det følgende kapitel beskriver undersøgelsesdesignet samt de metoder, der er anvendt til analyse af de unges kostindtag. Såvel de anvendte metoder til dataindsamling som til databehandling og analyse beskrives, og der redegøres kort for fordele og ulemper ved den overordnede undersøgelsesprocedure og de valgte metoder. 2.2 Faser i Undersøgelsesdesignet Vi har valgt at inddele undersøgelsen i 5 faser, som beskriver undersøgelsesforløbet. Begrebsfasen, Designfasen, Den empiriske fase, Den analytiske fase og Disseminationsfasen (Polit & Beck, 2004). Den første fase er begrebsfasen, hvor det fastlægges, hvad det er, vi vil undersøge. Baggrunden for undersøgelsen er et ønske fra Mad i Bevægelse om at tilvejebringe mere konkret viden om den kost de unge indtager, når de er til stævner. Den anden fase er designfasen, hvor det besluttes, hvordan vi vil undersøge de unges kostindtag. Til at besvare problemstillingen er anvendt en tværsnitsundersøgelse, hvor både kvantitativ og kvalitativ metode anvendes. Der er anvendt spørgeskemaer og observationer. En sådan kombination mener vi, giver den bedste mulighed får at belyse problemstillingen. Metodetriangulering kan opstilles som følgende: Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse Kvalitative observationer Begge metoder anvendes til at belyse problemstillingen Figur 1: Metodetriangulering 18

Fordelene ved at benytte metodetriangulering er, at de forskellige metoder kan supplere hinanden og på den måde, øges de indsamlede datas validitet, da de er indsamlet under forskellige synsvinkler og til sidst samlet under ét. I den tredje fase, som er den empiriske fase, skal det fastlægges, hvordan undersøgelsen gennemføres. Ud fra faktorer som geografi, økonomi, tid og samfundslag udvælges 3 fodboldstævner, et i henholdsvis Gladsaxe, Svogerslev og Herlufsholm. Stævnet i Svogerslev har fokus på sundhed og Herlufsholm er et overnatningsstævne. I Herlufsholm er der fuld bespisning. Gladsaxe har hverken fokus på sundhed eller bespisning. De unge til de 3 fodboldstævner er både respondenterne til spørgeskemaerne og aktørerne til observationerne. På grund af tidsmangel deltager vi til stævnerne i Svogerslev og Herlufsholm, hvor vi til stævnet i Herlufsholm uddeler spørgeskemaer, mens vi observerer til begge stævner. Jonas Havelund fra Syddansk Universitet og Simon Rask fra Mad i Bevægelse deltager i hver deres stævne. Målet er, at der i alt skal uddeles 1500 spørgeskemaer fordelt på de 3 stævner. Det besluttes, at Jonas Havelund skal fungere som koordinator på undersøgelsen, eksempelvis står han for spørgeskemaet samt planlægningen og udførelsen af undersøgelsen. Fjerde fase er den analytiske fase, hvor der tages stilling til, hvordan de indsamlede data skal fortolkes. Her er valgt indtastning på regneark og fortolkning af data. Det indsamlede datamateriale er behandlet ved hjælp af Microsoft programmet: Excel (regneark). Således er besvarelserne af alle spørgeskemaerne tastet ind og derefter inddelt i 7 forskellige kategorier. Dette er gjort for dels at skabe et overblik over rådatamaterialet dvs. mulige mønstre illustrerende de unges kostindtag, og dels med henblik på efterfølgende dataanalyse. I dataanalysen indgår kostindtaget samt en sammenligning de unges forbrug fra egen undersøgelse med resultaterne fra forbruget på hverdage. De kvalitative orienterede observationer er registreret i et Microsoft Worddokument. 19

Den kvantitative del af datamaterialet kobles sammen med den kvalitative del. De kvalitative resultater bruges således som supplement til de kvantitative resultater. Undersøgelsens kvantitative dataindsamling er foretaget i forhold til følgende fordeling af testpersonernes alder og køn: Aldersgrupperne fordeler sig således: Antal spillere Procent Dreng Procent 12 år 103 56,3 103 100 13 år 8 4,4 8 100 14 år 6 3,3 6 100 16 år 1 0,5 1 100 Ikke besvaret 65 35,5 65 100 Figur 2: Fordeling af aldersgrupper Femte og sidste fase er disseminationsfasen, som skal fastlægge, hvordan vi sikrer, at vores budskab udbredes. Her er internettet valgt som medie, og som kommunikationsform er valgt netværksstrategi. 2.3 Spørgeskema Spørgeskemaet (bilag 1) er udarbejdet af Jonas Havelund. Det er inddelt i 2 dele, første del er de Indledende spørgsmål, mens anden del er Hvad har du spist og drukket, mens du har været til fodboldstævnet. Første del indeholder 6 spørgsmål og anden del 7 spørgsmål. Første del omhandler en række baggrundsvariabler samt oplysninger, der giver et billede af, hvem personen er, hvor mange kampe vedkommende har spillet den pågældende dag, hvornår stævnet forlades, og hvor mange timer om ugen vedkommende bruger på idræt. Disse delvist hypotetiske spørgsmål medtages for at give et fingerpeg om, hvor lang tid kostindtaget strækker sig over, og hvor fysisk aktiv personen er. 20

I anden del, som er den primære del af spørgeskemaet, fokuseres der på, hvad respondenterne har købt og hvad de har indtaget, mens de har været til stævnet. Der er kun anvendt lukkede spørgsmål hertil. Spørgeskemaet er rettet mod unge, hvis primære formål er at give svar på, hvilke fødevaregrupper og estimeret mængde, der indtages den pågældende dag i forbindelse med opholdet til stævnet. Vi har i dataanalysen af kostindtaget ikke skelnet imellem medbragt og købt mad. Spørgeskemaets detaljeringsgrad betyder, at vi får indikationer på indtaget, men vi kan ikke angive det eksakte kostindtag. Spørgeskemaet tager udgangspunkt i det spørgeskema, der blev brugt ved måling af kostindtaget på hverdage, dog blev skemaet tilrettet, således at det passede til situationen. Spørgeskemaet til hverdag blev testet ved to pilotprojekter, men det tilrettede skema til stævner blev ikke testet før brug. Skemaerne blev besvaret sidst på dagen og afleveret senest kl. 17 ved stævnernes slutning. 2.4 Observationer Efter at have uddelt spørgeskemaerne observerede vi deltagerne ud fra observationsguiden (bilag 2). Observationerne er gennemført åbent og direkte, hvilket har bevirket, at de observerede har været fuldt vidende om både observationen og observationens formål. Alle observationer er samlet på en grovliste (bilag 3). 2.5 Vurdering af metode og fejlkilder Fordelen ved en kvantitativ metode er, at den tillader statistiske generaliseringer. Hvis stikprøven er stor nok, kan man med en matematisk sikkerhed udtale sig om det undersøgte fænomens udbredelse og om gyldigheden af de opnåede undersøgelsesresultater (Winther, 2001). 21

Fordelene ved at observere er, at man ved selvsyn kan opnå viden om aspekter ved undersøgelsens genstand. Man kan danne sit eget indtryk uafhængigt af begreber og forståelser fra mundtlige eller skriftlige beretninger. Gennem observation er det muligt at beskrive, hvad der foregår, hvem og hvad der er involveret, og hvorfor ting foregår, som de gør set ud fra deltagernes perspektiv (Launsø & Rieper, 1997). En ulempe ved observation er, at observatøren kan påvirke de observerede ved sin tilstedeværelse. Desuden kan pålideligheden af observationer blive begrænset af observatørens udvælgelse af hvilke ting der registreres og udelades. Observation er i sagens natur også begrænset til det, der sker under observationsperioden og på stedet (Launsø & Rieper, 1997). Man kan naturligvis diskutere, om vores tilstedeværelse har ændret de idrætsaktives købeadfærd. En sådan diskussion er naturligvis relevant, men resultaterne stemmer meget godt overens med vores egne og Mine Sylows forventninger til, at de unge køber mere til stævner end til hverdage. En fejlkilde ved spørgeskemaet er, at det ikke indeholder spørgsmålet om, hvor ofte de unge deltager i stævner. Dette kunne have givet os en indikation om hyppigheden af de unges indtag af tomme kalorier til stævner. Endvidere var mængdeangivelsen på slik meget upræcis og svær at overføre statistisk. Alle 3 stævner foregik på Sjælland, og det kan derfor diskuteres om undersøgelsen er geografisk repræsentativt for alle idrætsaktive i Danmark. Derudover var alle stævner fodboldstævner, hvor kun drenge deltog. Vi skelner ikke mellem dreng og piger og aldersgrupperne imellem, hvilket vi er bevidste om, kan give uspecifikke udsagn. Andre idrætsgrene er således ikke repræsenteret i undersøgelsen, og det kan derfor diskuteres, hvorvidt undersøgelsen er repræsentativ for andre idrætsaktive unge. Det kan være svært at få pålidelige informationer fra selvrapporterede oplysninger, hvilket vi er bevidste om. 22

Sammenfattende vurderer vi, at metodetriangulering har været en optimal metode at anvende i vores undersøgelse. 2.6 Etiske overvejelser Etik betyder overordnet noget, der vedrører den rette måde at behandle mennesker på i moralsk forstand (Kamper Jørgensen & Almind, 2003). Før vi ankom til fodboldstævnerne havde Jonas Havelund informeret idrætsforeningerne om projektet samt vores tilstedeværelse, men de unge var ikke blevet oplyst herom. Dette burde de have været, således at de vidste, at de blev observeret, og dermed selv havde mulighed for at forlade udsalgsstederne. Som indikation på hvem vi var, bar vi en trøje fra Syddansk Universitet, hvilket tilkendegav, hvor vi kom fra. Udover trøjen kunne vi have båret et navneskilt. Før vi uddelte spørgeskemaerne fortalte vi, hvem vi var, hvor vi kom fra og formålet med undersøgelsen. Derefter spurgte vi, om de havde lyst til at deltage i undersøgelsen, så de havde mulighed for at sige fra. 2.7 Opsamling Undersøgelsen er en tværsnitsundersøgelse, som foregik til fodboldstævner i henholdsvis Gladsaxe, Svogerslev og Herlufsholm. Der er anvendt metodetriangulering, som består af spørgeskemaer og observationer. Det anvendte spørgeskema er udarbejdet af Jonas Havelund og har taget udgangspunkt i det, der blev anvendt til hverdage, men tillempet, så det passede til fodboldstævner. Målet var at uddele 1500 spørgeskemaer. Vi deltog i stævnerne i Svogerslev og Herlufsholm. Til stævnet i Herlufsholm uddelte vi spørgeskemaer, mens vi til begge stævner observerede. Jonas Havelund og Simon Rask deltog i hver deres stævne. Jonas Havelund fungerede som koordinator for undersøgelsen. 23

Dataresultaterne er indtastet i regneark og er inddelt i 7 kategorier. Vi har sammenlignet resultaterne af de unges forbrug til stævner med resultaterne af de unges forbrug fra hverdage. Observationerne er udført efter observationsguiden. 3.0 Resultater og analyse af egen undersøgelse Dette afsnit omhandler undersøgelsens resultater. Resultaterne er udvalgt således, at kun de interessante for problemstillingen er medtaget. Nedenfor kommenteres først resultaterne fra kostindtaget. Derefter har vi undersøgt, hvor mange penge de unge har brugt på henholdsvis køb af mad, køb af drikkevarer, og køb af slik, is eller chips. Resultaterne sammenlignes med resultaterne fra lignende målinger i forbindelse med kostindtaget på hverdage. Af de uddelte 1500 spørgeskemaer er der indsamlet 183 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på 12,2. Vi vurderer, at denne svarprocent er nok til, at vi kan arbejde videre med de indsamlede data, i dette projekt. Svarene fordeler sig således: 15 fra Svogerslev (8,2 %), 43 fra Gladsaxe (23,5 %) og 125 fra Herlufsholm (68,3 %). Årsagerne til den lave svarprocent kan være spørgeskemaets udformning, som muligvis har været for svær for målgruppen. Dette kunne have været undgået, hvis skemaerne havde været testet før brug. Til sidst kommenteres resultaterne fra vores observationer i Svogerslev og Herlufsholm. 3.1 Spørgeskemaundersøgelse På grund af de mange forskellige produktkategorier har det været svært at vurdere de unges kostindtag ud fra vores spørgeskemaundersøgelse. Vi har derfor inddelt de forskellige produktkategorier i sund, middel og usund mad og væske. 24