Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor er der behov for alternative virkemidler De planlagte virkemidler og implementeringsplan Omsættelige kvoter hvad betyder disse Alternativer uden for dyrkningsjorden Lavbundsplanen Afslutning
Hvor meget skal landbruget reducere udledningen af kvælstof: Danmark Limfjorden Horsens Fjord Udledning, ton N 59825 11719 1441 Pct. fordeling Naturbidrag 24 21 21 Spredt bebyggelse 2 1 3 Punktkilder 10 6 10 Landbrugsbidrag 68 71 68 Krav til reduktion, pct. Punktkilder mv. 6 9 1 Landbrugsbidrag: 44 70 55
Reduktionskrav til landbrugsbidraget
Oversigt over virkemidler i vandplaner
Hvornår rammer kravene? Efterår 2010 2011 2012 2013 Ingen jordbearbejdning Omlægning af fodergræs Efterafgrøder Ingen grønne marker Målrettede efterafgrøder Randzoner
Forbud mod jordbearbejdning forud for vårsæd Forbudet gælder frem til 1. november på lerjord Forbudet gælder frem til 1. februar på sandjord Tilladt nedvisning (glyphosat fra 1. oktober) Gælder ikke ved efterafgrøder Økologer undtaget Gælder fra efteråret 2011
Forbud mod ompløjning af fodergræs fra 1/6 til 1/2 Kun omlægning af græs om foråret Ikke mulighed for såning af vintersæd efter græs Græs kan omlægge til græs igen frem til d. 15. august Gælder fra efteråret 2011
Flere efterafgrøder fra 2010/2011 Muligheden for at erstatte efterafgrøder med grønne marker borfalder Husdyrbrug 14 pct. efterafgrøder Planteavlsbrug 10 pct. efterafgrøder 140.000 ha målrettede efterafgrøder fra 2011/2012
Flere efterafgrøder fra 2010/2011 Muligheder for at undgå efterafgrøder: Mellemafgrøder Reduktion af normen Udtagning af landbrugsjord Etablering af flerårige energiafgrøder Gylleseparering + afbrænding af fiber Etablering af minivådområder
De 140.000 ha ekstra efterafgrøder placeres nedstrøms søer
De 140.000 ha målrettede efterafgrøder 15 20 pct. ekstra efterafgrøder I Ringkøbing Fjord opland
Tabel 1. Oversigt over tab ved stigende krav til efterafgrøder samt randzoner på planteavls og svinebedrifter. Kr. pr. 100 ha Husdyrhold Jordtype De Sædskifte nudrift Tab i forhold til nudrift ved krav til efterafgrøder * 14 pct. 21 pct. 37 pct. Svin JB 6 1,4 20 raps, 60 vinterhv., 20 vi.byg 45135 59856 99601 Planteavl JB 6 20 raps, 60 vinterhv., 20 vi.byg 21209 34273 52661 Svin JB 6 1,4 20 raps, 40 rødsv., 40 vinterhv. 32558 29265 56903 Planteavl JB 6 20 raps, 40 rødsv., 40 vinterhv. 23307 20688 38516 Svin JB 1, v. 1,4 20 raps, 20 vinterhv., 20 vi.byg, 40 vå.byg 9932 9830 9594 Planteavl JB 1, v. 20 raps, 20 vinterhv., 20 vi.byg, 40 vå.byg 7521 7748 7995 Svin JB 1, v. 1,4 33 vå.byg, 33 kartofl., 17 vinterhv., 17 vi.byg 10300 10224 10048 Planteavl JB 1, v. 34 vå.byg, 33 kartofl., 17 vinterhv., 17 vi.byg 7720 7813 8022 *På plantebrugene er kravene til efterafgrøder 4 procentenheder lavere end de anførte procenter
Yderligere reduktionskrav I Grøn Vækst er der sat et reduktionskrav ind på 10.000 ton (55 pct. af den samlede reduktion), som ikke er defineret nærmere end omsættelige kvælstofkvoter Det er specielt disse 10.000 ton, der indgår i diskussionen nu i de ministerielle arbejdsgrupper Hvis der skal ske en reduktion på de yderligere 10.000 ton vil det blive dyrt, uanset hvor de skal findes.
Hvad betyder den yderligere reduktion i Ringkøbing Fjords opland Ringkøbing Fjord Limfjorden Samlet reduktionskrav, pct. 1 34 63 Med omsættelige kvoter, pct. 1 14 45 Reduktion i udledning med oms.kvoter, kg N pr. ha til fjorden Reduktion i tilførsel af kvælstof, kg N/ha i tilførsel til marken 2 7 12 44 1) pct. af landbrugsbidraget alene
Økonomisk tab ved efterafgrøder og kvotereduktion Tab, kr. 23 pct. ekstra efterafgrøder, 40 kg N i ekstra reduceret kvote Ekstra efterafgrøder 0-2500 kr./ha 0 575 kr. pr. ha Kvotereduktion 20-30 kr./kg N 800-1.200 kr. pr. ha Tab i alt, kr./ha 800-1.775 kr. pr. ha
Hvad gør vi ved det. Mindre krav om reduktion end de 19.000 ton Behovet i vandmiljøet er mindre En del af de 19.000 ton vil komme af sig selv Proportionalitet det er for dyrt Større andel af kvælstofreduktionen uden for landbrugsarealet Større andel med vådområder Minivådområder Resten skal ske ved ændret arealanvendelse på sårbare arealer
Kvælstoftransport vådområder semi-naturlige Erfaringer fra 50 svenske konstruerede vådområder har vist en gennemsnitlig kvælstoffjernelse på 900 kg N pr. ha pr. år. Faktablad fra DMU og DJF: Konstruerede vådområder Pointen er at næringsstoffer fjernes tæt ved dræn! - større fjernelsesrate - færre konflikter med naturhensyn Flemming Gertz,Plan og Miljø
Ændring i arealanvendelse hvor store arealer Ringkøbing Fjord Limfjorden Ved gennemsnitlig udledning 13 pct. 40 pct. Ved dobbelt udledning 7 pct. 20 pct. Målrettet udtagning: Mindst behov for arealudtagning Men kan ramme hårdt i følsomme områder
Opland til Ringkøbing Fjord Placering af minivådområder