Mennesket i centrum! Konsulentbistand Foredrag Supervision - Terapi Konsulentbistand i komplicerede sager Foredrag og kurser for forskellige grupper Supervision Konfliktmægling Rådgivning og terapi for private Rådgivning til myndigheder og private virksomheder Søstjernevej 27 2650 Hvidovre Mobil: 2097 4356 Mail: ahmet@ahmetdemir.dk Web: www.ahmetdemir.dk Medlem af Dansk Psykoterapeutforening Cand.pæd. og eksam. eksistentiel psykoterapeut (PI)
Familiesamarbejde Hvad er de særlige udfordringer i forhold til unge med etnisk minoritetsbaggrund? Forældre med anden etnisk baggrunds antagelser om danske uddannelsesinstitutioner Hvordan etablere samarbejde med etniske familier Kommunikation mellem forældre og skole kræver anderledes tænkning Handlemulighed i familiesamarbejdet
Hvad er de særlige udfordringer i forhold til unge med etnisk minoritetsbaggrund? Professionelt at arbejde på at skabe relation og kontakt, da en del unge har negative erfaringer med voksne og et negativt syn på fx det danske samfund. Fokus på kommunikation mellem marginaliserede unge og professionelle, verbalt og nonverbalt. Rummelige uddannelsesinstitutioner, der kan rumme marginaliserede unge. At skabe et læringsmiljø med gensidig åbenhed mellem etniske og danske unge med henblik på at skabe bevidsthed om hinandens forskelligheder, svagheder og styrker. De unge skal føle sig som en del af uddannelsesinstitutionen. Der skal udvikles ny pædagogisk tænkning og læring, der kan støtte marginale grupper. Inden alt for lang tid findes den unges svagheder, fx fagligt. Ud fra den enkeltes behov tilrettelægges støtte, så den unge gennemfører sin uddannelse. Få de unge til at tro på, at de nyder godt af at få en uddannelse, hvor fx en stor del unge ikke kan finde en læreplads. Tænk utraditionelt i samarbejde med forældrene. Opsøg fx forældrene i stedet for at holde traditionelle møder. Få de unge til selv at tage ansvar for deres læring og trivsel.
Forældre med anden etnisk baggrunds antagelser om danske uddannelsesinstitutioner: Generelt har alle forældre et positivt syn på uddannelsesinstitutioner, fordi uddannelsesinstitutioner fører til mange forældres drøm om, at deres børn får en uddannelse. Antagelser om lærere: Det er dem, der skal opdrage og undervise de unge. De mangler gennemslagskraft. De kender ikke til uddannelsesinstitutionerne og deres mål. I deres kontakt over for unge skal de være hårdere og optræde som autoriteter. Uddannelsesinstitutioner mangler autoritet og disciplin. De kender og anerkender ikke vores kultur. Det er deres skyld, at unge ikke får en uddannelse. De hører kun på, hvad de unge siger, og ikke hvad vi forældre siger. Uddannelsesinstitutioner giver ikke nok lektier for. De tror, vi stadig er førstegenerationsindvandrere.
Hvordan etablere samarbejde med etniske familier: Fra starten præciseres institutionens mål. Fra starten præciseres de gensidige forventninger til hinanden. Der skal gøres meget ud af, at forældresamarbejdet har væsentlig betydning for de unges uddannelse og fremtidige liv. Præciser samarbejdet og gør det helst meget konkret, fx i forhold til problematiske situationer, hvor institutionen måske udarbejder en indberetning. Kontakten vurderes i forhold til hver enkelt familie. Nogle familier kan kommunikere via internettet, andre skal have personlig kontakt. Forældrenes deltagelse i skolens sociale liv, fx forældre- og klassebestyrelse.
Kommunikation mellem forældre og danske uddannelsesinstitutioner kræver anderledes tænkning Forældrenes kendskab til uddannelse fra deres hjemland er anderledes end det danske system. Kommunikation mellem forældre og skole kræver anderledes tænkning. Fx har intranet, mail og skriftlig kommunikation ikke den betydning, som skolen forventer. Personlig kontakt er den bedste kommunikationsform med forældrene. For at skabe forståelse for de unges behov og problemer vil det være godt med konkrete eksempler. Perspektiver konsekvenserne for de unge, hvis forældrene og uddannelsesinstitutionen ikke tager et fælles ansvar for unges behov og problemer. Forventningsafstemning. Forældrene og uddannelsesinstitutionen har forskellige forventninger til hinanden. Det er væsentligt at afstemme forventningerne i starten og løbende genopfriske dem.
Følgende elementer er med til at gøre familiesamarbejdet konstruktivt: Relationer Forventningsafstemning Kommunikationsform Forældrene får ikke brugt forældreintranettet. Personligt møde hos familierne. Direkte kontakt til forældrene Når du møder forældrene, skal dagsordenen være klar. Hvis kontakten til forældrene giver dem tryghed, tillid og håb, vil det gøre samarbejdet nemmere for begge parter. Sprogbruget skal være konkret, så udannelsesinstitutionen budskab bliver forstået. Ud fra dit kendskab til den enkelte studerende skal du gøre det tydeligt for forældrene, hvad den enkelte kan og magter, samt give eksempler på mulighederne for arbejde i fremtiden. Forældrene kender ikke alle uddannelser og deres muligheder på arbejdsmarkedet.
Støttemuligheder for unge i uddannelse. Unge, som har det fagligt svært, gør det til en udfordring for uddannelsesinstitutionen at støtte den enkelte i den faglighed. At støtte unge, der har svært ved at finde en læreplads. Uddannelsessystemets værdigrundlag. Uddannelsesinstitutionernes aktører har en fælles bevidsthed om deres værdigrundlag. Uddannelsesinstitutionernes aktører har fælles forståelse af rummelighed. Uddannelsessystemets pædagogik over for etniske unge. Uddannelsesinstitutionernes aktører skal have fagspecifikke forudsætninger for at håndtere de unge og fastholde dem i uddannelsesinstitutionerne. Uddannelsesinstitutionerne skal udvikle en pædagogik, der kan rumme de studerende, som har svært ved uddannelsen.
Case 2. Superman!!?