Etablering af vægtstopfunktion i Holstebro Kommune

Relaterede dokumenter
Hvad kan der søges om støtte til? Under tilskudspuljens 2. udmøntning kan der ansøges om midler til følgende tre typer af projekter:

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr /48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Vægstoprådgivning for svært overvægtige Vesthimmerlændinge

Evaluering af Faxe Kommunes overvægtsprojekt for voksne

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011

Uddannelse af yderligere 95 vægtstoprådgivere som del af satspuljen Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne

Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

VÆGTSTOP. Konklusionsrapport fra satspuljen: Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne

Beskrivelse af Små Skridt

Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017.

Evaluering af Faxe Kommunes nøglepersonordning for voksne

Handleplan. Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr /8)

Sundhedssamtaler på tværs

Pulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage

Dit Liv Din Hverdag. Satspulje: Styrket Rekruttering til Kommunale Sundhedstilbud

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

HPV Nyhedsbrev #4. Vaccination af drenge fra 1. juli Nyhedsbrev #4 MARTS Kære alle,

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed

Aktivitetsopfølgning. Udvikling i Rebild Kommune

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Projekt Tab dig og hold vægten

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

Sundhedsstyrelsens indsatser til forebyggelse af overvægt hos børn og unge

LÆR AT TACKLE. Evidens og metodeudvikling. Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år

Statusnotat 2014 Sundhedsformidlerprojektet

Bilag 1 Evalueringens resultater

Skabelon til projektbeskrivelse

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer

Evaluering Små Skridt Mariagerfjord

LÆR AT TACKLE angst og depression til unge. Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Invitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Kurserne starter midt i graviditeten og med et forløb på 15 mødegange frem til barnet er ca. et år.

Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Prøv så vidt muligt at formulere dig kortfattet og gerne i punktform, således at besvarelserne fremgår så overskuelige som muligt.

Evaluering - kommuner

Nordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

Evaluering af arrangementet Åbne Seniormøder 2018

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011

Evaluering af Støtte til vægttab på virksomheder i Faaborg-Midtfyn Kommune Kort Version

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst

Bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

Mere om at skabe evidens

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

UDMØNTNING AF SATSPULJEN. Forebyggende indsats for overvægtige børn og unge april 2012 j.nr /1/ANP

Puljeopslag: Indsatser til inklusion og fastholdelse af særligt sårbare patienter med diabetes i behandlings- og rehabiliteringsforløb

Implementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Ref erat Sun dhe ds- og For eby gge lses udv alge t's mø de Tor sda g den Kl. 16: 00 Svi nge t 14, 1. sal loka le1 38/ 139

Pulje til særlig indsats til ledige over 50 år

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12

EVALUERINGSDESIGN. Satspulje vedrørende sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser. 19. Marts 2015

Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri

Opkvalificering på transportområdet

Generelle oplysninger

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune

Projekt: Sunde og glade børn i Halsnæs Kommune Christina H. Schneekloth, Sundhedskonsulent

Nøglepersonsordningen for overvægtige ansatte på arbejdspladsen

PÅVEJ. Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft I Ringkøbing-Skjern Kommune

Statusevaluering af Vægtstop i Herning Kommune Støtte til en lettere kurs i livet

VÆGTSTOP. Resultater fra midtvejsevalueringen af satspuljen: Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Forebyggelsespakke Overvægt

Evalueringsrapport af Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgining i Ringsted Et samarbejde mellem Ringsted Kommune og Forbrugerrådet Tænk

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Pårørendeundersøgelse Familieplejen 2012

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

Bilag 1: Tabeller og grafer til sagsfremstilling om opfølgning på Familieiværksætterne.

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

Gode forløb Grupper: Skabelon

Supplerende aftale mellem Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland om udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien

Transkript:

Etablering af vægtstopfunktion i Holstebro Kommune Intern evaluering / afrapportering September 2011 Keld Moseholm, Brobyggerne Udarbejdet af: Projektleder Jette Arnoldsen, Sundhedsfremme og forebyggelseskonsulent Evaluator Susanne Tang, kandidat i Folkesundhedsvidenskab Holstebro Sundhedscenter, september 2011

Indhold Resumé...4 Indledning...5 Overvægt og svær overvægt...5 Vægtstop - et nyt tilbud til svært overvægtige...5 Kort om vægtstop og vægtstoprådgiveruddannelsen...6 Vægtstop med Små Skridt- metoden...6 Vægtstoprådgiveruddannelsen...6 Etablering af vægtstopfunktion i Holstebro Kommune...7 Projektperiode...7 Projektes økonomi...7 Projektets målgrupper:...7 Formålet med denne evaluering...7 Sundhedsstyrelsens evaluering...8 Baggrund...9 Se projektansøgningen, bilag 1...10 Etablering af vægtstoprådgiverfunktionen...11 Planlægningsfasen, januar 2009 marts 2009...11 Rekruttering af vægtstoprådgivere...12 Etablering af gruppen af vægtstoprådgivere i Holstebro Kommune...12 Instruktørmappe og materialer...13 Planlægning af vægtstophold...13 Borgerens vej til Vægtstop...13 Henvisning til vægtstop...13 Fra vægtstopønske til deltagelse på vægtstophold...14 Vægtstopforløb i Holstebro Kommune, i projektperioden (2009-2011)...14 Indhold i et vægtstopforløb...14 Overvejelser og erfaringer i forhold til vægtstophold...15 Fordeling af Vægtstophold...15 Målgrupper og vægtstophold i den virkelige verden...16 Fastholdelse af vægtstop og vægttab hos vægtstoppere...16 STOP-Klub...16 Vægtstop i Holstebro...17 Projektafslutning, den 30. juni 2011...19 Resultater...20 Midtvejsevalueringen...21 Evaluering...22 Tilfredshed med Vægtstopkurserne blandt deltagerne...22 Sammenfatning af åbne spørgsmål i spørgeskemaet...25 Tilfredshed med organisering af Vægtstop i Holstebro Kommune...28 Erfaringsopsamling blandt Vægtstoprådgivere...33 2

Konklusion...38 Perspektivering...41 Litteratur...44 Bilag 1...45 Projektansøgning som pdf fil...45 Bilag 2...46 Information til samarbejdspartnere...46 Bilag 3...47 Planlægning af vægtstophold...47 Bilag 4...48 Informationsmateriale til dansk talende borgere...48 Informationsmateriale til somalisk talende borgere...49 Informationsmateriale til tyrkisk talende borgere...50 Informationsmateriale til arabisk talende borgere...51 Informationsmateriale til borgere, forskellige målgrupper...52 Bilag 5...53 Fordeling af hold i forhold til målgrupper...53 Bilag 6...54 Vægtstop i Holstebro Kommune...54 Vægtstoptilbud, i projektperioden (2009-2011)...54 Et vægtstop forløb indeholder:...54 Opbygning af hvert gruppemøde...54 Eksempler på emner / problemstillinger som der arbejdes med i vægtstopforløbet:...54 Bilag 7...55 Information om STOP-klub, folderen er givet til alle vægtstoppere...55 Bilag 8...56 Information om vægtstopforløb til borgeren, efter projektperioden...56 3

Resumé Forekomsten af overvægt er stigende i Danmark. I Holstebro Kommune er 35% af befolkningen overvægtige, mens 12% er svært overvægtige. Regeringen og satspuljepartierne afsatte 57,5mio kr til en målrettet indsats for vægttab og vægtvedligeholdelse i perioden 2007-2010. Puljen blev administreret af Sundhedsstyrelsen. Vægtstoprådgiverfunktionen blev opstartet i Holstebro Kommune 1. januar 2009, med støtte fra Sundhedsstyrelsens satspulje, og afsluttet 31. juni 2011. Vægtstopprojektet i Holstebro Kommune rettede sig mod alle de 4 målgrupper der var identificeret i satspuljen; personer udenfor arbejdsmarkedet, gravide og nye mødre, særligt udsatte erhvervsgrupper og personer med anden etnisk baggrund end dansk. I projektperioden er 7 vægtstoprådgivere uddannet, fordelt på Sundhedscentret, Arbejdsmarkedsafdelingen og Sundhedsplejen. En vægtstoprådgiver havde anden etnisk baggrund end dansk, og arbejdede specifikt med denne målgruppe. I alt er 20 hold opstartet i projektperioden, og 170 deltagere har været gennem kurset. 76% af deltagerne gennemførte kurset (afleveret spørgeskema ved 3 måneder), mens 50% gennemførte opfølgningsgangene (afleveret spørgeskema ved 15 måneder). Deltagerne har i gennemsnit tabt sig 2,9kg ved 3 mdrs. opfølgning, mens det gennemsnitlige vægttab udgjorde 8,5kg ved 15 mdrs. opfølgning. Det tilsvarende gennemsnitlige reduktion i livvidde er hhv. 4,5cm, og 8,9cm. Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne på vægtstopkurserne viser høj tilfredshed med den måde vægtstopkurserne er tilrettelagt på. 83% angiver at bruge metoden Små Skridt i deres hverdag, heraf bruger 30% metoden i høj eller meget høj grad. Metoden bruges hovedsageligt i forhold til vaneændring forbundet med kost. Evalueringen viser en høj tilfredshed med den måde vægtstoprådgivningen er organiseret på i Holstebro Kommune, både set fra samarbejdspartneres og vægtstoprådgivernes synspunkt. Den tværsektorielle organisering med projektledelse placeret på Sundhedscentret har fungeret godt. Det ses også, at det er de mere resursestærke der profiterer af vægtstopkonceptet. De resursesvage grupper ser ud til at have brug for en mere struktureret og længerevarende indsats, end vægtstopkonceptet kan tilbyde. Vægtstop er efter projektperioden implementeret som et fast tilbud i Holstebro Kommune, tilbuddet er åbent for alle borgere med BMI>30. Derudover arbejdes på, hvordan tilbuddet kan målrettes mere til sårbare og udsatte grupper, ligesom der arbejdes på nye strategier for opfølgning og fastholdelse. 4

Indledning Overvægt og svær overvægt I løbet af de seneste 40-50 år er der i Danmark, sket en voldsom stigning i forekomsten af overvægt og svær overvægt. I 2000 udråbte WHO svær overvægt som én af de største globale folkesundhedsproblemer. Forekomsten af overvægt i Danmark er steget markant inden for de seneste årtier siden 1987 med 75 %. Stigningen har især fundet sted i de yngste aldersgrupper og hos personer med lav uddannelse eller indkomst. 30 40 % af den voksne befolkning er overvægtige (BMI > 25). Det er mere end 1,3 mio. danskere. Overvægt er en risikofaktor på linje med forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og forhøjet blodsukker 1. Fra Undersøgelsen Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region og kommuner, Region Midtjylland, Center for folkesundhed, 2006, ved vi, at 35 % af voksne er moderat overvægtige, svarende til 12.000 for Holstebro Kommune og 12 % er svært overvægtige, svarende til 4.200 for Holstebro Kommune 2. For at skabe forandring er det generelt vigtigt, at borgeren ser sig i stand til at kunne gennemføre et vægttab. Det er derfor vigtigt med mål, som borgeren oplever som overkommelige, motiverende og realistiske. Når borgeren oplever at kunne handle i overensstemmelse med sine mål, stiger borgerens tiltro til egen handlekraft med øget motivation til følge 3. Vægtstop - et nyt tilbud til svært overvægtige Regeringen og satspuljepartierne afsatte 57,5 mio. kr. til en målrettet indsats for vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne i perioden 2007-2010. Satspuljen administreres af Sundhedsstyrelsen. Statspuljen støtter indsatser, der bidrager til at udvikle overvægtiges handlekompetencer og motivation i forhold til at stoppe vægtøgning og/eller tabe sig på en hensigtsmæssig måde, og samtidig vedligeholde vægttabet. 1 http://www.sst.dk/sundhed%20og%20forebyggelse/overvaegt/forekomst%20af%20overvaegt.aspx 2www.centerforfolkesundhed.dk/files/Sundhed/Folkesundhed/Sundhedsfremme%20Århus/HVORAN%20HAR%20DU%20DET/HVORDAN% 20HAR%20DU%20DET%202006%20til%202008/HHDD%20profil%20-%20Revideret%202008.pdf 3 Klinisk vejledning for almen praksis, Dansk Selskab for Almen Medicin, Opsporing og behandling af overvægt for voksne, 2009 5

Vægtstop, som begreb, blev i den forbindelse præsenteret for første gang. Samtidig med puljen til vægtstoprådgivning i kommuner og regioner, blev selve vægtstoprådgiveruddannelsen udbudt. Konceptet og rådgiveruddannelsen var ikke kendt på ansøgningstidspunktet. Kort om vægtstop og vægtstoprådgiveruddannelsen Vægtstop med Små Skridt- metoden Der er gode erfaringer med vægttab i gruppebaserede forløb, hvor borgeren arbejder med egne vaner, refleksion, mål og handlinger. Vægtstopkonceptet tager afsæt i Små skridt -metoden. Målet er at opnå store og holdbare resultater gennem små ændringer fra det punkt, hvor den enkelte vægtstopper befinder sig. Vægtstop med Små Skridt, er baseret på følgende teorier, som alle har vist sig værdifulde i forhold til at motivere og rådgive overvægtige voksne: Kognitiv Adfærdsteori (herunder Behavioral Choice Treatment) Stages of Changes, beskriver forskellige tilgange til hvordan rådgivningen kan foretages Mindfulness, er en form for opmærksomhedstræning og har fokus på de centrale faktorer der fylder Positiv psykologi, der rummer mange muligheder og øvelser, hvor succes og "fortrin" værdsættes som værdifulde Social Learning Theory, der har bl.a. relationer, rollemodeller og styrken i netværk som centrale elementer Livsstilsændringer skal være bæredygtige for den enkelte og bør løbende følges og justeres. Succes kan både gå på vægttab og ikke vægtrelaterede delmål. Vægttab kan ske i en afgrænset periode, den langt vanskelige del af overvægtbehandlingen er vedligeholdelse af vægttabet, der for de fleste er et livslangt projekt. Motiverende samtale fremmer vægtreducerende adfærd i højere grad end traditionel rådgivning. Når borgeren selv tror på, at målene nås, øges muligheden for adfærdsændring (self efficacy og empowerment). For at perioden efter vægttabet bliver så succesfuld som muligt er det vigtigt at borgeren har opnået handlekompetence, så borgeren kan forudse risikosituationer og handle i tide. Refleksion er derfor fundamentet for at borgeren kan ændre og fastholde nye vaner. Motivation er ligeledes et vigtigt udgangspunkt for at opnå vægttab og vedligeholde det. Motivation for at udvikle en ny sundhedsadfærd og forståelse øger handlekompetencen 4. Vægtstoprådgiveruddannelsen Vægtstoprådgiver-konceptet er inspireret af den veletablerede ordning med rygestopinstruktører. Vægtstoprådgiverne skal have en relevant sundhedsfaglig baggrund og videreuddannes indenfor vægttab og vægtvedligeholdelse. Sundhedsstyrelsen valgte NUMO, Nationalt Udviklingscenter mod Overvægt, til at udvikle og gennemfører vægtstoprådgiveruddannelsen. NUMO er et samarbejde mellem Adiposistasforeningen, Institut for Human Ernæring, Gerlev Idrætshøjskole, Adam Holst a/s og Per Brændgaard Mikkelsen. 4 http://www.numo.nu/uddannelsen/baggrund_og_teori/ 6

Uddannelsen har fokus på de tre områder; kost, fysisk aktivitet og motivation, med særligt fokus på sidstnævnte. Vægtstoprådgiveruddannelsen er baseret på vægtstorkonceptet som er gennemgående for uddannelsen. Vægtstoprådgiveruddannelsen har en varighed på 6 dage. Etablering af vægtstopfunktion i Holstebro Kommune Projektperiode 1. januar 2009 30. juni 2011. Oprindeligt var projektet planlagt til at slutte den 31.12. 2010. For at få flest mulige hold afsluttet, blev der søgt Sundhedsstyrelsen om forlængelse af projektet. Projektets slutdato blev godkendt til 31. juni 2011. Projektes økonomi Sundhedsstyrelsen har støttet vægtstopprojektet med 782.000 kr. Holstebro kommune bidrager med egenfinansiering på 335.000 kr. Vægtstopprojektet har et samlet budget på 1.118.500 kr. Projektets målgrupper: Personer udenfor arbejdsmarkedet Svært overvægtige gravide, både før og efter fødsel Særligt udsatte erhvervsgrupper, herunder især ufaglærte Personer med anden etnisk baggrund end dansk Formålet med denne evaluering Denne evaluering har fokus på vægtstop i Holstebro Kommune. Hovedvægten er på selve organiseringen af vægtstop, brugertilfredshed samt de erfaringer vi har gjort i forhold til det fremtidige vægtstop tilbud i Holstebro Kommune. Intern evaluering af vægtstopfunktionen i Holstebro Kommune Evaluering af vægtstop i forhold til drift. Udformning af tilbud om vægtstop til borgere i Holstebro Kommune; antal hold, målgruppe etc. Projektet evalueres ved en spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere på vægtstopkurserne. Derudover afvikles fokusgruppeinterview af samarbejdspartnere, f.eks. Sundhedsplejen, Arbejdsmarkedsafdelingen m.fl. og interview af vægtstoprådgivere med henblik på status og anbefalinger til forankring og videreførelse af projektet efter støtteperioden. Evalueringen søger svar på: Tilfredshed blandt deltagere Tilfredshed blandt samarbejdspartnere Tilfredshed med organiseringen/struktur Erfaringsopsamling blandt samarbejdspartnere/vægtstoprådgivere 7

Målepunkter: At vægtstopkurser er efterspurgte, at der er tilmeldte At vægtstopkurserne har høj gennemførselsprocent At vægtstopkurserne har høj bruger tilfredshed Om nøglepersoner er klædt på til opgaven og har opbakning 5 Om vægtstoprådgiverne føler sig klædt på til opgaven, og oplever opbakning Om den tværsektorielle opbygning har fungeret Sundhedsstyrelsens evaluering Sundhedsstyrelsen har iværksat en samlet tværgående evaluering af vægtstop. Der vil blive udarbejdet en samlet afsluttende rapport, og afholdt et afslutningsseminar for relevante aktører herunder alle kommuner og regioner. Det forventes at satspuljens samlede konklusioner kan lægge grund for en best practice på området. NIRAS Konsulenterne A/S er udpeget som evaluator på den tværgående evaluering i samarbejde med Professor Berit L. Heitmann ved Institut for Sygdomsforebyggelse, Københavns Universitet. Alle vægtstoprådgivere har deltaget i evaluering af vægtstoprådgiveruddannelsen, gennem evalueringsskemaer udfyldt før, lige efter og et år efter endt vægtstoprådgiver uddannelse. Projektlederen har udfyldt evalueringsskabeloner ved baseline-, midtvejs- og projektafslutning. Derudover indsamles data fra alle vægtstoppere, gennem spørgeskemaer ved påbegyndelse af et vægtstopforløb, efter 3 måneder og efter 15 måneder. Midtvejsevalueringen er udsendt primo 2011 fra Sundhedsstyrelsen. Den endelige evaluering forventes efter projektperioden i 2013 5 Projektlederen for vægtstop i Holstebro kommune er forpligtiget til at give sparring til nøgleperson på Skredsande i forbindelse med deres ansøgning til sundhedsstyrelsen. Nøglepersonsordningen er afrapporteret til Sundhedsstyrelsen. 8

Baggrund Baggrunden for at Holstebro Kommune ønskede at etablerer en vægtstoprådgiverfunktion var at samle og udvikle tilbuddet til svært overvægtige borgere i kommunen. Vi ønskede at samle kompetencen i kommunen, samt at vægtstoprådgiverne kunne arbejde på tværs af sektorer og forvaltninger. Der har manglet et tilbud til svært overvægtige der fokuserer på mere end kost og motion, og som har et længere forløb og udnytter de gode erfaringer fra gruppeundervisning. Endeligt har der været et ønske fra medarbejdere som har borgerkontakt, at kunne henvise til relevante tilbud for svært overvægtige borgere. Vægtstoprådgiverfunktionen blev placeret i Holstebro Sundhedscenter som tilbyder en lang række af patientuddannelser og kurser for borgere. Holstebro Sundhedscenter kan fagligt, ledelsesmæssigt og organisatorisk løfte opgaven. Efter projektperioden vil Sundhedscentret være et oplagt sted at forankre vægtstoprådgivningen. Ved at etablere en vægtstopfunktion i Sundhedscentret styrkes: Let og direkte adgang for borgeren til vægtstoprådgivning Netværk og videns deling blandt vægtstoprådgivere Udnyttelse af ressourcer, ved at afholde vægtstopkurser på tværs af sektorer Erfaringsopsamling og udvikling på tværs af sektorer Før projektperioden er der indledt et samarbejde mellem Sundhedscentret, Social og Sundhed, Sundhedsplejen og Arbejdsmarkedsafdelingen. Der var stor tilslutning til at arbejde videre med projektansøgning i forhold til alle fire målgrupper. Holstebro kommune har følgende formål og mål med vægtstopprojektet: At etablerer en vægtstoprådgivning i Holstebro Kommune på tværs af sektorer. At opsamle viden og erfaringer i forhold til målgruppen ved afholdelse af vægtstopkurser for projektets målgrupper. Vægtstoprådgivere, skal arbejde målrettet overfor borgere med svær overvægt på tværs af forvaltninger og afdelinger. At projektets erfaringer danner baggrund for en permanent ordning som tilbud til alle svært overvægtige i Holstebro Kommune. 9

Mål: Oprette en koordinerende funktion for vægtstoprådgivere og vægtstopkurser i Holstebro Kommune. Uddanne 3 vægtstoprådgivere, der er ansat i Arbejdsmarkedsafdelingen, Social og Sundhed, Psykiatri og Handicap. Uddanne 1 vægtstoprådgiver med anden etnisk baggrund end dansk. Afholde ca. 20 kurser i alt i projekt perioden. Afholde netværksmøder for vægtstoprådgivere i Holstebro Kommune. Oprette STOP klubber for deltagere efter de har været på vægtstopkursus. Projektlederen skal være Tovholder for nøglepersoner på kommunale arbejdspladser. Der er ansøgt fra plejeboligenheden Skredsande, Holstebro Kommune om tilskud til nøglepersonordningen 6. Sikre kvaliteten i indsatsen overfor svært overvægtige voksne. Indsamling af viden og erfaringer herunder metodeudvikling i forhold til indsatsen overfor svært overvægtige. Opsøgende arbejde i forhold til målgruppen i samarbejde med relevante samarbejdspartnere. Sikre at kompetencerne øges hos de personer, der skal støtte op om de overvægtige voksne f.eks. på de enkelte arbejdspladser og i de sammenhænge hvor borgeren færdes. Vægtstoprådgiverne er ressourcemedarbejdere og har kompetencer i Holstebro Kommune på vægtstop området. Se projektansøgningen, bilag 1 Godkendelse af projektansøgning Projektet blev godkendt af Sundhedsstyrelsen den 7. oktober 2008 Projektleder Projektleder har været med i hele forløbet, fra projektansøgning til opstart og gennemførsel af projektet. Projektleder er ansat som sundhedsfremmekonsulent i Sundhedscentret. 10 timer pr. uge er anvendt i vægtstopprojektet. Projektlederen har i forbindelse med projektet gennemført diplommodulet projektstyring i diplomuddannelsen i ledelse, vægtstoprådgiveruddannelsen, samt deltaget i alle netværksmøder afhold af Sundhedsstyrelsen i forbindelse med projektet. Projektlederen har en faglig baggrund som klinisk diætist. 6 Projektlederen for vægtstop i Holstebro kommune er forpligtiget til at give sparring til nøgleperson på Skredsande i forbindelse med deres ansøgning til sundhedsstyrelsen. Nøglepersonsordningen er afrapporteret til Sundhedsstyrelsen. 10

Etablering af vægtstoprådgiverfunktionen Planlægningsfasen, januar 2009 marts 2009 I opstarten af projektet blev der afholdt møder med ledere i de afdelinger hvor vi forventede at kommende vægtstoppere skulle rekrutteres fra. Formålet med møderne var dels at informere om projektet, dels at få råd og vejledning i forhold til de forskellige målgrupper. Disse møder var vigtige i starten af projektet og har været med til at sikre at vægtstopforløbene blev forankret ligeledes har det haft stor betydning for samarbejdet. Møder blev afholdt initialt med: Leder af sygedagpengeafdelingen, Elsebeth Dam Simonsen og Leder af kontakthjælpsafdelingen, Ole Westergaard Leder af aktivering, Orla Bech Larsen Sektionsleder, Birthe Christiansen og koordinator Kurt Hansen Arbejdsmiljøkonsulent Jørgen Refslund Poulsen Kulturhusets leder Anne Lise Holst Jensen Trivselshusets leder Ivan Frederiksen For at rekruttere vægtstoppere, der kan profiterer af vægtstop, vil sundhedsprofessionelle og sagsbehandlere være vigtige samarbejdspartnere. Der blev derfor afholdt oplæg på personalemøder for følgende medarbejdere: Jordemødre i Hospitalsenhed Vest Sundhedsplejersker i Sundhedsplejen Sagsbehandlere i Arbejdsmarkedsafdelingen På møderne blev vægtstopprojektet præsenteret, endvidere blev Små Skridt- metoden gennemgået. På mødet blev der udleveret plakater og pjecer til udlevering til potentielle vægtstoppere. Projektlederens visitkort blev ligeledes udleveret. De praktiserende læger er centrale i forhold til rekruttering af vægtstoppere. Der er udsendt information om projektet samt foldere til udlevering til borgerne, og/eller til venteværelset. Folderen til borgen er udarbejdet på dansk, tyrkisk, somalisk og arabisk, folderen findes både i papir og elektronisk udgave. De praktiserende læger har desuden haft mulighed for at printe en invitation til borgeren, hvor de opfordres til at kontakte Sundhedscentret for vægtstop eller individuel vejledning. I bilag 2 kan ses informationsmateriale til de praktiserende læger. 11

Rekruttering af vægtstoprådgivere Projektet startede med 4 vægtstoprådgivere. Det var væsentligt at hver vægtstoprådgiver havde sit område/målgruppe, især for målgrupperne etniske og gravide/nye mødre. Ved at uddanne en medarbejder fra målgruppens område tilføres en ny kompetence (vægtstoprådgiveruddannelsen) til afdelinger, som måske ikke traditionelt har arbejdet systematisk med hjælp til svært overvægtige. Ved at uddanne vægtstoprådgivere i forskellige forvaltninger forventes synergi i forhold til at i talesætte svær overvægt overfor borgeren samtidig med at vægtstoprådgiveren kan indgå i afdelingen som ressourceperson indenfor eget område/forvaltning. Et parameter har været at uddanne egne kommunale medarbejdere til vægtstoprådgivere for at sikre generering af viden i flere afdelinger på tværs i kommunen. Vigtigt har det også været at de ansatte sidder i en funktion, hvor de har borgerkontakt. Holstebro Kommune ønsker at gøre en særlig indsats overfor svært overvægtige indvandrere ved at uddanne en vægtstoprådgiver med anden etnisk baggrund end dansk. Der blev uddannet en vægtstoprådgiver til den etniske målgruppe, som ikke var ansat i Holstebro kommune i forvejen. Det blev relativt hurtigt klart at vægtstopprojektet var sårbart med 4 vægtstoprådgivere. Da der var mulighed for at søge yderlige vægtstoprådgivere blev bevilliget 3 vægtstoprådgivere mere. Holstebro Kommune har uddannet 7 vægtstoprådgivere indenfor vægtstopprojektet. Ved afslutningen af projektet er 2 vægtstoprådgivere fraflyttet området. Holstebro Kommune har efter projektperioden 5 vægtstoprådgivere. Etablering af gruppen af vægtstoprådgivere i Holstebro Kommune 4 af vægtstoprådgiverne havde deres arbejdsplads i Sundhedscenteret, heraf var 1 vægtstoprådgiver ansat 10 timer/uge udelukkende til de etniske borgere, 3 vægtstoprådgivere var fra Arbejdsmarkedsafdelingen, Sundhedsplejen, og Sprogcentret, disse 3 rådgivere har ikke i det daglige gang i sundhedscentret. Gennem projektperioden er der løbende afholdt møder med vægtstoprådgiverne. I starten var der flest møder, bl.a. for de kunne lære hinanden at kende, samt information om projektet, vægtstoprådgiveruddannelsen etc. I projektperioden har der i alt været afholdt 12 møder med vægtstoprådgiverne. Vægtstoprådgivermøderne, har været tilrettelagt i fællesskab, med det interval og tidspunkt der passede flest vægtstoprådgivere bedst. Der har ved hvert møde, været mulighed for erfaringsudveksling, herunder diskussion af enkelt sager, samt udvikling af materialer m.v. Netværksdannelse på tværs af forvaltninger blandt vægtstoprådgivere er vægtet højt, bl.a. for at udnytte ressourcer, fleksibilitet, erfaringer og synergi blandt vægtstoprådgiverne. Endvidere har vi arbejdet meget målrettet med selve grundtanken bag vægtstopkonceptet, dels for at sikre kvaliteten, men også for at fastholde konceptet og hjælpe vægtstoprådgiverne helt ned på det konkrete plan. Vægtstoprådgiverne er tilbudt en dag med supervision af Inge Møll fra NUMO, den 11. januar 2011. 5 vægtstoprådgivere deltog desuden i Netværksmødet i Vejle, maj 2011, afholdt af Sundhedsstyrelsen og NUMO. 12

Instruktørmappe og materialer Vægtstopkonceptet indeholdt ikke en manual for gruppeforløbene som kendes fra bl.a. rygestop. Efter det første vægtstophold var gennemført, blev der udarbejdet en instruktørmappe til de enkelte vægtstoprådgivere, som indeholdt praktiske oplysninger, undervisningsmateriale, artikler og baggrundsviden om overvægt. Materialet er udviklet, så det er muligt for den enkelte vægtstoprådgiver at plukke i materialet og selv sammensætte materialet så det passer til målgrupperne. Undervisningsmaterialet foreligger ligeledes elektronisk. Vægtstoprådgiverne har løbende fået relevant materiale indenfor deres målgruppe. Planlægning af vægtstophold Vægtstopkurser blev afholdt i perioden marts 2009 juni 2011. Ud af de 20 hold er der 2 vægtstop hold der afsluttes i november 2011, data fra disse 2 hold (23 vægtstoppere) indgår i Sundhedsstyrelsens evaluering. Vægtstopholdene er planlagt, så de er jævnt fordelt over projektperioden. Oversigt over de enkelt vægtstophold ses på bilag 3. Ved opstart af de første vægtstophold, har projektleder deltaget i planlægningsmøder i forbindelse med opstart af holdet, hos de enkelte vægtstoprådgivere, efter behov. Borgerens vej til Vægtstop Ved at indgangen til vægtstop er gennem Sundhedscenteret, sikrer det overskuelighed og tydelighed overfor vægtstoppere, og for samarbejdspartnere i og udenfor kommunen. Der er udarbejdet informationsmateriale til de enkelte målgrupper på dansk, arabisk, tyrkisk og somalisk, se bilag 4. Informationen findes på kommunens hjemmeside til borgere og de praktiserende læger, ligesom information er givet til de praktiserende læger via Praksis.dk. Endvidere tår informationsfolderne på apoteker og biblioteker. Henvisning til vægtstop Der kræves ikke henvisning til vægtstop. Mange vægtstoppere fortæller at de er opfordret af deres læge, sagsbehandlere, sundhedsplejerske m. fl. Andre fortæller at de har fundet det på nettet og atter andre ringer for at høre om der er et tilbud til dem. Særlige målgrupper Det har været en udfordring at rekruttere mandlige vægtstoppere. I forbindelse med Mens Health week, har vi målrettet tilbudt vægtstop kun for mænd, gennem: Møder med Formænd i fagforeninger Opslag i aviser Artikel i personaleblade i fagforeninger Arbejdsmiljørepræsentanter i fagforeninger og virksomheder 13

I forhold til kommunale medarbejdere indenfor udsatte erhvervsgrupper, har indsatsen gennem: Arbejdsmiljørepræsentanter Oplæg på teamledermøde for ledende medarbejdere i social- og sundhedsområdet Mail udsendt via nyhedsbreve til f. eks. dagplejere Oplæg på personalemøder på forskellige arbejdspladser Det etniske område har haft målrettet indsats gennem: Artikel i Dagbladet Opslag i opgang i boligblokke og i Trivselshuset Informationsmøder blandt interesserede borgere Opsøgende arbejde af vægtstoprådgiveren i området Fra vægtstopønske til deltagelse på vægtstophold Borgeren tilmelder sig ved at udfylde en tilmelding. Borgeren sættes på venteliste til det hold som vedkommende skal på. Af praktiske årsager, har vi søgt at der ikke er for lang ventetid til et vægtstophold, derfor er der sket en glidning mellem målgrupperne og enkelte vægtstophold (se bilag 5). Forud for oprettelsen af et vægtstophold, har borgeren fået brev om tid og sted m.v. Borgeren har selv aktivt skullet bekræfte at de stadig ønsker vægtstop. Der har i tiden fra tilmelding til vægtstopholdet blev oprettet været et frafald, på ca. 25 %. Dette har bevirket at vi har startet hold med et lavere deltagerantal på holdet end planlagt. Indslusningssamtalen Vægtstoprådgiveren har indkaldt vægtstopperen til indslusningssamtalen, hvor der udfyldes spørgeskema. Indslusningssamtalen afdækker forventninger hos både vægtstopper og hos vægtstoprådgiver. I forbindelse med indslusningssamtalen, er der borgere der af forskellige årsager ikke kommer på vægtstopforløb. Vægtstoprådgiverne har søgt at finde andre tilbud til borgen, det kan være tilbud om individuelle samtale (r) i åben rådgivning ved f. eks. klinisk diætist, eller andre hold der udbydes af Sundhedscentret. Vægtstopforløb i Holstebro Kommune, i projektperioden (2009-2011) Opbygningen af vægtstopforløb i Holstebro kommune, har fulgt retningslinjer/oplæg fra Sundhedsstyrelsen og NUMO: Indhold i et vægtstopforløb En afklarende samtale mellem vægtstopper og instruktør 7 gruppegange med instruktør over 12 uger Herudover 3 opfølgende gruppemøder over 12 mdr. Hvert vægtstopmøde har en varighed af 1½ time. Se bilag 6 for opbygning af gruppeforløb, og forslag til emner. 14

Overvejelser og erfaringer i forhold til vægtstophold Den ideelle gruppe størrelse er udover pædagogiske overvejelser om gruppeundervisning bl.a. også afhængig af de undervisningslokaler der er til rådighed, samt selve målgruppen. 1½ time er kort tid hvis der er mange på holdene. Vi er nået frem til at 8-10 vægtstoppere er passende på et hold, afhængig af målgruppe og de fysiske rammer der er for afholdelse af vægtstopholdet (lokalestørrelse, deltagernes BMI, etc.). En del tilmeldte sig og vil alligevel ikke deltage i vægtstop da det kom til stykket, pga. arbejde, fundet et andet tilbud, tidspunktet passede alligevel ikke etc. I planlægningen af holdene, blev en del derfor hold overbooket, så der ville være et acceptabelt antal deltagere på hvert hold. Holdstørrelsen har været meget forskellig bl.a. afhængig af målgruppen, lokaler m.v. Der var hold, som var udbudt specielt til mænd, der var vanskeligt at få fyldt. Vi valgte at afholde kurserne selv om deltagerantallet var lille (6 personer). Hold kun for mænd, synes ikke at være særligt attraktivt for de mænd vi var i kontakt med. I Arbejdsmarkedsafdelingen angav vægtstoprådgiveren at det ikke var muligt at afholde vægtstophold med 8-10 personer, den optimale hold størrelse blandt målgruppen i arbejdsmarkedsafdelingens mest udsatte er ca. 5 vægtstoppere på hvert hold. En del vægtstopkurser er søgt afholdt udenfor Sundhedscentret i lokalområderne, der er således afholdt kurser i Vinderup, Sdr. Nissum, Sundhedsplejen, og Trivselshuset (socialt boligområde) Fordeling af Vægtstophold Det er meget forskelligt hvor mange vægtstophold den enkelte rådgiver har haft. 1 vægtstoprådgiver fratrådte hendes stilling efter afholdelse af et hold. Vægtstoprådgiverne har indgået i vægtstopprojektet på forskellige vilkår. Vægtstoprådgiverne har haft fra 1-7 hold, og været vægtstoprådgivere for mellem 6-60 vægtstoppere, se tabel 1. Projektleder er uddannet vægtstoprådgiver men har ikke afholdt vægtstopforløb. Tabel 1: Fordeling af Vægtstophold på rådgivere Rådgiver Deltagere i alt Hold: Antal deltagere 1 7 hold 60 1 + 6 + 11 + 12 + 13 + 14 + 17 9 + 10 + 12 +6 + 7 + 5 + 11 2 3 hold 24 2 + 19 + 20 8 + 8 + 8 3 3 hold 26 3 + 4 + 18 12 + 7 + 7 4 1 hold 6 5 6 5 2 hold 17 7 + 8 9 + 8 6 4 hold 37 9 + 10 + 15 + 16 8 + 8 + 10 + 10 + 1 15

Målgrupper og vægtstophold i den virkelige verden I praksis har der været vægtstoppere fra mere end en målgruppe på vægtstopholdene. Ofte er det praktiske årsager som mødetidspunkt og ugedag, der vejer mere end selve målgruppen. Et eksempel: En gravid somalisk kvinde, uden for arbejdsmarkedet, har været på et vægtstop hold med den etniske vægtstoprådgiver som kursusleder. Se også bilag 5, Fordeling af målgrupperne på de enkelte hold Fastholdelse af vægtstop og vægttab hos vægtstoppere Det er kendt at en af de store udfordringer er at fastholde et vægttab. De 15 måneder projektet varer er lang tid at fastholde vægtstopperne. Vægtstoprådgiverne har alle gjort et stort arbejde med at fastholde vægtstopperne undervejs, f.eks. ved: Personlig kontakt Individuelle samtaler/vejledning STOP-klub (se næste afsnit) Personlig kontakt til vægtstopperne er foregået på forskellig vis, forud for møderne, ved manglende fremmøde eller i perioden mellem møderne. Kontakten har været telefonopkald, sms eller mail, og har fungeret både som påmindelse, motivation og opfølgning. Individuelle samtaler/vejledning, er givet af vægtstoprådgivere hvor det har været skønnet relevant, i begrænset omgang, eller der er givet tilbud om samtale ved klinisk diætist. STOP-Klub Vægtstop i Holstebro, har ønsket at afprøve om en STOP-klub, kunne være et attraktivt tilbud, som kan være medvirkende til at fastholde et vægttab. Formålet med STOP-klubben har været at understøtte og øge handlekompetencen blandt svært overvægtige til at opnå og vedligeholde vægttab efter kursusforløbet. STOP-klubben, er et tilbud om netværk efter selve vægtstopkurset (3 mdr.) er afsluttet. Vægtstopperne er opfordret til at danne netværk uden for STOP-klubben, f. eks. ved gåture m.v. I projektperioden har der været afholdt 11 mødegange i stopklubben fordelt over ca. 1 år. Stopklubben startede maj 2010. En vægtstoprådgiver har været tovholder, med mulighed for at bytte, og/eller danne parløb med en anden vægtstoprådgiver. Der er udarbejdet mødeliste til afkrydsning, bl.a. for at se mødedeltagelse fra de enkelte hold. Denne liste er ikke udfyldt løbende og kan derfor kun give et fingerpeg over deltagelsen i de enkelte mødegange. De vægtstoprådgivere der har afholdt STOP-klub, oplyser at der har været 2-6 deltagere hver mødegang og at det er stort set de samme personer der er kommet gennem forløbet. Stop-klubben er tilrettelagt, så der er et begrænset for- og efterarbejde for vægtstoprådgiverne. Der har ikke været tilmelding til møderne, for at gøre det så let som muligt for vægtstopperen. Hver mødegang har deltagerne mulighed for at bringe emner op som de måtte ønske. Der er god mulighed for erfaringsudveksling, og vægtstopperen fik mulighed for at tale med vægtstoprådgiveren på to mands-hånd. Der har været mulighed for at blive vejet og målt. Det er meget få vægtstoppere der har brugt STOP-klubben. Det ser ud til at det at kende vægtstoprådgiveren er vigtigt, at det er relationen som er afgørende for om vægtstopperen tager imod tilbuddet. De vægtstoppere der har deltaget i STOP-klubben, er alle fra hold som de to vægtstoprådgivere selv har haft. Se informationsmateriale om STOP-klubben, bilag 7. 16

Vægtstop i Holstebro I projektet har vi planlagt 20 vægtstophold. Der var ikke i planlægningen /projektansøgningen angivet et antal vægtstoppere men udelukkende været at afholde 20 vægtstophold. 170 vægtstoppere gennemførte indslusningssamtalen og de første spørgeskemaer og kom på et vægtstophold. De 170 deltagere, fordeler sig med 152 kvinder (89 % af deltagerne) og 18 mænd (11 % af deltagerne). I tabel 2 nedenfor ses fordelingen af deltagere fordelt på målgruppe. Tabel 2: Deltagere i vægtstopprojektet fordelt efter målgruppe Antal deltagere Procent af deltagerne Uden for arbejdsmarkedet 44 26 % Gravide og nye mødre 25 15 % Særligt udsatte erhvervsgrupper 66 39 % Anden etnisk baggrund 35 20 % I alt 170 100 % I tabel 3 nedenfor ses mødefrekvensen på de 7 mødegange samt de 3 opfølgningsgange. Mødedeltagelsen falder gennem hele vægtstopforløbet. Det er især vanskeligt at samle vægtstopperne til 2. og 3. opfølgning. Forud for opfølgningerne har vægtstoprådgiverne sendt breve, sms et, sendt mail eller ringet som påmindelse forud for møderne. Det har været vanskeligt at få deltagerne til at mødes mellem de enkelte opfølgninger. Tabel 3: Mødefrekvens de 7 mødegange samt de 3 opfølgninger: 1. gang 2. gang 3. gang 4. gang 5. gang 6. gang 7. gang 1. opf. 2. opf 3. opf Antal vægtstoppere 151 140 124 110 112 93 99 89 71 44* * 3. opf. Der er ikke afhold 3. opfølgning for 2 hold. Det drejer sig om i alt 23 vægtstoppere som ikke har afsluttet vægtstopforløbet for til november 2011. Udfyldelse af spørgeskemaer i projektet Ved indslusningssamtalen udfyldte vægtstopperen spørgeskema, bestående af 2 dele. Der var ligeledes et spørgeskema efter 3 måneder og efter 15 måneder. Hvis vægtstopperne ikke var til mødet hvor spørgeskemaer blev udleveret er de efterfølgende sendt til vægtstopperen. I tabel 4 ses antallet af afleverede spørgeskemaer ved indslusning, samt 3 og 15 måneders opfølgning. 17

Tabel 4: Udfyldte spørgeskemaer Deltagere Indslusningsskema 3 mdr. 15 mdr. Afsluttes november 2011 * Etniske 35 35 27 25 1 Udsatte 66 66 49 25 6 Gravide 25 25 22 16 Udenfor 44 44 31 9 16 i alt 170 170 129 75 23 * Ved slutningen af projektet var 2 hold og et individuelt forløb ikke afsluttet. Disse tilsammen 23 vægtstoppere, som får spørgeskemaet efterfølgende. De indgår derfor ikke i resultatet. Frafald efter 3 mdr. Ved 3 måneders opfølgningen var der et frafald på gennemsnitlig 24 %, se tabel 5 nedenfor. Frafald måles efter om vægtstopperen har afleveret spørgeskema efter 3. mdr. og 15 mdr. Der er vægtstoppere som ikke har afleveret efter 3. mdr. men efter 15 mdr. Disse vægtstoppere er registeret som frafaldne efter 3. mdr. Tabel 5: Frafald efter 3 mdr. målt opgjort ud fra om spørgeskemaet er afleveret Start Frafald efter 3 mdr. Procent Uden for arbejdsmarkedet 44 deltagere 13 deltagere 30 % Gravide og nye mødre 25 deltagere 3 deltagere 12 % Særligt udsatte erhvervsgrupper 66 deltagere 17 deltagere 26 % Anden etnisk baggrund 35 deltagere 8 deltagere 23 % 170 deltagere I alt 41 deltagere 24 % gennemsnit 129 deltager har gennemført kurset (de første 3 mdr.), hvilket giver en gennemførsel på 76 %. Når frafaldsprocenten beregnes ud fra de 148 vægtstoppere, som har afsluttet forløbet, ser tallene ud som i tabel 6: Tabel 6: Frafaldsprocent Start Frafald efter 15 mdr. procent Uden for arbejdsmarkedet 28 deltagere 19 deltagere 67 % Gravide og nye mødre 25 deltagere 7 deltagere 28 % Særligt udsatte erhvervsgrupper 60 deltagere 36 deltagere 60 % Anden etnisk baggrund 34 deltagere 11 deltagere 32 % I alt 148 deltagere 73 deltagere 50 % gennemsnit 18

Projektafslutning, den 30. juni 2011 Ved afslutning på projektet den 30. juni 2011, har 75 personer afsluttet projektet og afleveret spørgeskemaet. 73 vægtstoppere har ikke afleveret spørgeskema, og dermed frafaldet ved 15 mdr. Dette giver et frafald på 50 % Ved projektafslutning er der 23 vægtstoppere, der først afslutter vægtstopforløbet i november 2011, se tabel 7. Tabel 7: Ved projektperiodens slutning mangler følgende at færdiggøre deres vægtstopforløb Start Frafald efter 3 mdr. Uden for arbejdsmarkedet 16 deltagere 4 deltagere Særligt udsatte erhvervsgrupper 6 deltagere 1 deltagere Anden etnisk baggrund 1 deltager I alt 23 deltagere 5 deltagere 19

Resultater Data er indsamlet fra vægtstopperne ved indslusningssamtalen, efter 3 mdr. og igen efter 15 mdr. Tallene i tabel 8 viser at den gennemsnitlige vægtstopper har opnået et fald til vægt og taljemål efter henholdsvis 3. mdr. og 15 mdr. Tabel 8: Gennemsnitligt fald i vægt, BMI og taljemål Indslusningssamtalen 3. mdr. 15 mdr. Gennemsnitlig vægt 104 kg 101,1 kg 95,5 kg Gennemsnitlig BMI 37,7 36,3 34,3 Gennemsnitligt taljemål 114,8 cm 110,3 cm 105,9 cm Gennemsnitlig taljehøjde ratio * Antal vægtstoppere der indgår med data 0,689 0,663 0,636 164 121 72 *Tajle- højde ratio: Taljeom-kredsen skal være ca. det halve af højden. 0,6 er karakteriseret som risikofaktor ved overvægt 7. Nedenstående tabel 9 viser vægttab, fald i BMI, taljemål og talje-højde ratio ved 3 mdr. og ved 15 mdr. Tabel 9: Vægttab og reduktion i BMI og taljemål efter 3. og 15 mdr. i forhold til indslusningssamtalen 3. mdr. 15 mdr. Gennemsnitligt vægttab 2,9 kg 8,5 kg Gennemsnitlig reduktion i BMI 1,4 3,4 Gennemsnitligt tab i taljemål 4,5 cm 8,9 cm Gennemsnitlig talje-højde ratio * 0,663 0,636 Tallene efter 15 mdr. skal tages med forbehold, fordi datagrundlaget er lille. Man må formode at det er de vægtstoppere der har oplevet succes der er mødt op og er blevet målt og vejet. Tallene siger dog noget om at hvis man oplever at Små Skridt har været brugbart og man har fulgt dem, opnår vægtstopperen et pænt vægttab og mindre taljemål. 7 http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20819243 20

Midtvejsevalueringen De foreløbige resultater med vægtstop er publiceret i evalueringsrapporten: Vægtstop, resultater fra midtvejsevalueringen af satspuljen: Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne, NIRAS og Sundhedsstyrelsen, januar 2011. 8. Hvis Holstebro sammenlignes med midtvejsevalueringen viser det at den gennemsnitlige vægtstopper i midtvejsevalueringen har en inklusionsvægt på ca. 100 kg. I Holstebro vejer den gennemsnitlige vægtstopper 104 kg ved inklusion. Holstebro ligger med et gennemsnitligt vægttab på 2,9 kg mod midtvejsevalueringens 2,3, hvilket viser at Holstebro ligger 26 % bedre end midtvejsevalueringen. I Holstebro har vægtstopperne en gennemsnitlig højde-taljeratio på 0,689 ved start, ved 3 måneders opfølgningen var ratioen på 0,663. I midtvejsevalueringen er talje/hofte ratio for vægtstoppere samlet set 0,66. Vægtstopperne i Holstebro er tungere og har højere taljemål end gennemsnittet i Midtvejsevalueringen. I midtvejsevalueringen vises det at personer i udsatte erhverv har mindre frafald end de øvrige målgrupper, mens gravide og nybagte mødre samt personer med anden etnisk baggrund end dansk har et højere frafald end gennemsnittet. Holstebro ligger nærmest omvendt af resultatet fra Midvejsevalueringen, se tabel 10. Grunden til at Holstebro har en høj gennemførsel på Gravide og nye mødre, kan være at det har været en sundhedsplejerske der har været vægtstopinstruktør. Det er fra Sundhedsplejens side gjort et stort arbejde med at rekruttere og fastholde vægtstopperne, blandt de gravide og nye mødre. Langt de fleste gravide og nye mødre er rekrutteret gennem sundhedsplejen og de praktiserende læger. Tabel 10: Frafald i midtvejsevalueringen sammenlignet med Holstebro Midtsvejsevalueringen Holstebro Uden for arbejdsmarkedet < gennemsnit 30 % Gravide og nye mødre > gennemsnit 12 % Særligt udsatte erhvervsgrupper < gennemsnit 26 % Anden etnisk baggrund > gennemsnit 23 % Samlet frafald Ca. 20 % 24 % De etniske vægtstoppere er blevet rekrutteret gennem vægtstoprådgiveren der selv har en indvandrer baggrund. Den etniske vægtstoprådgiver har gjort et stort opsøgende arbejde og har arbejdet målrettet på at fastholde vægtstopperne, hvilket formentligt har haft stor betydning for gennemførselsprocenten. 8 http://www.sst.dk/udgivelser/2011/vaegtstop%2020resultater%20fra%20midtvejsevaluering%20af%20satspuljen%20vaegtab%20og%20vaeg tvedligeholdelse%20blandt%20svaert%20overvaegtige%20voksne.aspx 21

Evaluering I forbindelse med evalueringen af Vægtstopprojektet, er det indskrevet at denne skal indeholde en evaluering af tilfredshed blandt deltagerne, tilfredshed blandt samarbejdspartnere og tilfredshed med den organisering der har været af Vægtstoprådgivningen i Holstebro Kommune. Ligeledes skal evalueringen indeholde en erfaringsopsamling blandt samarbejdspartnere og vægtstoprådgivere (se bilag 1). Dette er søgt imødegået via en spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere på Vægtstopkurserne, fokusgruppeinterview med samarbejdspartnere samt interview med Vægtstoprådgiverne. Resultaterne fra disse dataindsamlinger gennemgås i de følgende afsnit. Tilfredshed med Vægtstopkurserne blandt deltagerne Tilfredsheden med Vægtstopkurserne er undersøgt vha. telefoninterviews ud fra et struktureret spørgeskema. Telefoninterviewene blev foretaget af en Sundhedsservicesekretærelev, som på daværende tidspunkt var i praktik på Holstebro Sundhedscenter. Spørgeskemaet var udviklet af Sundhedscentrets medarbejder med Folkesundhedsvidenskabelig baggrund. Der er i alt startet 20 Vægtstophold i projektperioden. Derudover har der været 1 individuelt forløb. I alt har der således været 170 deltagere, som danner udgangspunkt for spørgeskemaundersøgelsen. En medarbejder fra Sundhedscentret udvalgte ved lodtrækning 30 navne som blev ringet op. Pga. den lave svarprocent blev det besluttet at kontakte flere deltagere. Her blev der ringet op tilfældigt på listen. I alt blev der ringet til 71 personer, hvoraf 34 personer ikke kunne træffes 9. Pga. problemer på hold 5 (holdet gik i opløsning fordi vægtstoprådgiveren fik andet arbejde) blev det fravalgt at ringe til deltagerne på dette hold. Ud af de 37 personer der svarede på telefonen ønskede 14 ikke at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. I alt har 23 personer deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, fordelt på 4 mænd og 19 kvinder. Der var ingen borgere med etnisk minoritetsbaggrund blandt respondenterne. I spørgeskemaundersøgelsen var de fleste hold repræsenteret med en rimelig lige fordeling, se tabel 11 nedenfor. Tabel 11: Fordeling af respondenter på hold Hold 1 2 3 4 6 7 8 12 13 17 18 20 Antal 4 1 2 1 2 2 1 1 1 2 2 2 9 Den procedure der blev fulgt var, at der blev ringet 4 gange til en person. Hvis personen ikke havde svaret indenfor de 4 opkald, blev der ikke ringet mere. Det blev tilstræbt at ringe til personen på forskellige dage og forskellige tidspunkter på dagen. 22

Hold 1 er overrepræsenteret i undersøgelsen med 4 respondenter. Holdnummer mangler udfyldelse for 2 respondenter, disse indgår derfor ikke i tabel 1. 52% af respondenterne har gennemført hele vægtstopkurset, mens 48% er sprunget fra inden sidste opfølgningsgang. Frafaldet blandt respondenterne er sket løbende, dog er ingen sprunget fra efter 1. kursusgang. Tilfredshed med den geografiske placering af Vægtstopkurserne I spørgeskemaundersøgelsen spørges der til, om deltagerne er tilfredse med den geografiske placering af vægtstopkurserne i Holstebro Kommune. Her svarer langt størstedelen af deltagerne at de er tilfredse (26%) eller meget tilfredse (70%) med den geografiske placering af vægtstopkurserne. En person (4%) angiver at være meget utilfreds med den geografiske placering af kurserne. Tilfredshed med varighed af kurset Respondenterne spørges også til, hvor tilfredse de er med varigheden af vægtstopkurserne. Hovedparten af respondenterne syntes, at kursets varighed var passende for dem (74%). 22% syntes kurset varede for kort tid, mens 1 person (4%) syntes at kurset varede for lang tid. Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem tilfredshed med varigheden af kurset og gennemførsel af kurset. Tilfredshed med indholdet i Vægtstopkurset Når respondenterne spørges til tilfredshed med indholdet i vægtstopkurserne, viste besvarelserne at hovedparten er tilfredse eller meget tilfredse med indholdet (83%). 3 personer angiver at være utilfredse eller meget utilfredse, mens 1 person angiver hverken at være tilfreds eller utilfreds. Der er ikke nogen sammenhæng mellem tilfredshed med indholdet i vægtstopkurserne og gennemførsel. Tilfredshed med det udleverede materiale I spørgeskemaundersøgelsen spørges respondenterne til, om de er tilfredse med det udleverede materiale på vægtstopkurserne. 96% angiver at være tilfredse med det udleverede materiale, mens en enkelt person angiver at være hverken tilfreds eller utilfreds. Tilfredshed med at gå på gruppekursus Respondenterne spørges til, hvor enige de er i udsagnet Det var rart at gå på hold med andre der også gerne ville tabe sig. Her svarer 91% at de er meget enige eller enige, mens 2 personer svarer at de er uenige eller meget uenige. Overordnet set er der altså stor tilfredshed med at gå på gruppekursus. Idet respondenterne vidste at det var et gruppekursus de tilmeldte sig inden start på vægtstopkurset, er dette ikke så overraskende. Et andet spørgsmål omhandler, hvor enige respondenterne er i udsagnet: Jeg brød mig ikke om at gå på gruppeforløb omkring vægtstop. I overensstemmelse med de svar der er givet på ovenstående spørgsmål, svarer størstedelen (83%) at de er uenige eller helt uenige om udsagnet. 2 personer svarer at de hverken er enige eller uenige, mens 2 svarer at de er enige eller helt enige. Deling af erfaringer med de andre deltagere på gruppekurset Når respondenterne spørges til hvor enige de er i udsagnet: Jeg har kunnet dele erfaringer omkring vægtstop med de andre deltagere på kurset svarer 78% at de er enige eller helt enige. 1 person svarer at denne hverken er enig eller uenig i udsagnet, mens 4 personer svarer at de er uenige eller helt uenige i udsagnet. Det ser således ud til at størstedelen af deltagerne føler at de har kunnet dele erfaringer 23

omkring vægtstop med de andre deltagere på Vægtstopkurset. Imidlertid er der en mindre gruppe der ikke føler at de har kunnet dele deres erfaringer, hvilket giver anledning til at overveje, om der er noget der kan gøres anderledes i vægtstopkurserne. I de åbne spørgsmål i spørgeskemaet spørges til, om der er noget der kan forbedres ved vægtstopkurserne. Dette vil derfor blive undersøgt nærmere her. Nye redskaber til at opnå vægttab Vægtstopkurserne handler om at give deltagerne nye redskaber til at opnå vægtstop og evt. vægttab. Det er derfor relevant at spørge til, om deltagerne selv finder at de har fået nye redskaber til at opnå vægtstop. Når respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen spørges ses, at 74% er helt enige i dette udsagn. 2 personer er hverken enige eller uenige, mens 4 personer er helt uenige eller uenige. Det ser således ud til, at størstedelen føler at de har fået nye redskaber til at opnå vægtstop i løbet af vægtstopkurset, mens der er en mindre del der ikke føler de har lært noget nyt. Lyst til at lave forandringer til at opnå vægtstop En stor del af vægtstopkonceptet handler om motivation til at opnå Vægtstop. Derfor spørges der i spørgeskemaundersøgelsen ind til, om deltagelse i Vægtstopkurserne har givet respondenterne lyst til at lave forandringer, så de kan opnå vægtstop. Her svarer 83% at de er helt enige eller enige, mens 13% svarer at de hverken er enige eller uenige. 1 person (4%) svarer at denne er helt uenig. Skal mødes med andre deltagere efter endt Vægtstopkursus Idet vægtstopkurserne lægger op til en netværksdannelse blandt deltagerne, er det relevant at spørge ind til, om respondenterne har planer om at skulle mødes med andre deltagere efter endt deltagelse på vægtstopkurset. Størstedelen af deltagerne (65%) angav at de ikke har planer om at mødes med andre deltagere igen. 35% siger at de er helt enige eller enige i udsagnet, om at de skal mødes med andre deltagere igen. Dette tyder på, at der måske kan gøres mere, hvis ønsket er at deltagerne på vægtstopkurserne i højere grad skal danne netværk der holder ved efter endt deltagelse. Tilfredshed med Vægtstoprådgiverens indsats på Vægtstopkurset Når der spørges til, om respondenterne er tilfredse med vægtstoprådgiverens indsats på vægtstopkurset, svarer 91% at de er meget tilfredse eller tilfredse. 1 person (4%) svarer at denne hverken er tilfreds eller utilfreds, mens 1 person (4%) svarer at denne er meget utilfreds. Tilfredshed med de andre deltageres indsats på Vægtstopkurset Idet vægtstopkurset er et gruppekursus afhænger resultaterne at, at der er en tilfredsstillende indsats fra deltagerne. Derfor spørges respondenterne til, om de er tilfredse med de andre deltageres indsats på kurset. Her svarer 70% at de er tilfredse eller meget tilfredse, mens 30% svarer at de hverken er tilfredse eller utilfredse. Brug af Små Skridt metoden i hverdagen Formålet med Vægtstopkurserne er, som tidligere skrevet, at give deltagerne redskaber til at opnå vægttab i hverdagen. Det er imidlertid også vigtigt at undersøge, om deltagerne faktisk bruger de nye redskaber i hverdagen. Når deltagerne spørges til, i hver høj grad de bruger Små Skridt metoden i forhold til vægtstop i hverdagen, svarer 30% at de i høj eller meget høj grad bruger metoden. 48% svarer at de i nogen grad bruger metoden, mens 4% bruger metoden i ringe grad. 17% svarer, at de slet ikke bruger metoden (se også figur 1). 24

Figur 1: Brug af "Små Skridt" metoden i hverdagen, i forhold til vægtstop Sammenfatning af åbne spørgsmål i spørgeskemaet Udover afkrydsningsspørgsmål indeholde spørgeskemaet nogle åbne spørgsmål, hvor respondenterne have mulighed for at sætte egne ord på deres oplevelser med Vægtstopkurset og Små Skridt metoden. Svarene fra de åbne spørgsmål gennemgås i det følgende. Bruges metoden Små Skridt i hverdagen? I spørgeskemaet blev respondenterne bedt om at besvare spørgsmålet Hvis ja (til at metoden Små Skridt bruges i hverdagen), kan du give et eksempel på hvornår du bruger metoden? (se figur 12 ovenfor). 20 ud af de 23 respondenter har besvaret spørgsmålet. De angivne eksempler er sammenfattet nedenfor. 15 ud af de der har besvaret spørgsmålet (23 personer) angiver, at de bruger metoden Små Skridt i forhold til ændrede spisevaner. Ændrede spisevaner er det altovervejende sted, hvor respondenterne bruger Små Skridt metoden. Dette er ikke overraskende, konceptets indhold taget i betragtning. Idet spisevaner er vigtige i forhold til vægttab er det positivt at så mange angiver at bruge Små Skridt metoden til at ændre spisevaner. De ændrede spisevaner handler om mindre portionsstørrelser, spise mindre generelt, at usunde madvarer forsøges undgået og at disse er skiftet ud med mere sunde madvarer. Således angiver flere respondenter at de Spiser mindre portioner, og/eller Tager kun én portion ad gangen. Idet man i sagens natur vil få et mindre energiindtag ved at spise mindre portioner, er det positivt at deltagerne på Vægtstopkurset angiver at reducere deres portionsstørrelser. Flere respondenter angiver også, at de har Skiftet madvarer ud til noget med mindre fedt i, Spiser flere fibre (har eks. erstattet mel med 25

havregryn i frikadellerne) drikker vand i stedet for andet eller at de Spiser mere frugt og grønt. Generelt er det positive forandringer, som øger chancen for vægtstop og vægttab. Flere af respondenterne angiver at de er begyndt at handle anderledes ind. Således angiver en at Vælge de magre produkter frem for de fede og en angiver at Handle det rigtige ind, tager ikke bare det hurtigste. Generelt handler de ændrede indkøbsvaner således om, at der bruges flere overvejelser inden der købes ind, og at der er efter deltagelse på vægtstopkurset er en større bevidsthed om at indkøbe sundere fødevarer. Motion og fysisk aktivitet fylder ikke meget i besvarelserne. Dog er der en der angiver at Stille bilen langt væk når jeg handler, 2 der er begyndt at cykle i stedet for at tage bilen og en angiver at have planer om at dyrke mere motion. At der ikke er så meget fokus på at ændre motionsvaner blandt respondenterne kan have mange grunde. Idet motion er et væsentligt bidrag til at bibeholde muskelmasse ved vægttab, og derudover er vist at fremme vedligehold af vægttab, kan det overvejes, om fokus på motion skal styrkes i vægtstopkurserne. Gode ting ved Vægtstopkurset Når respondenterne bliver spurgt til, om de kan nævne gode ting ved vægtstopkurset nævnes det blandt flere respondenter, at det er positivt at de ændringer Små Skidt metoden lægger op til er små og Til at leve med. Det nævnes desuden som positivt, at det ikke er en slankekur, men en livsstilsændring, og at det er Fedt at det er små skridt, så må man stadig alt, bare i mindre grad. Det nævnes også at det er godt med viden, og at Man får øjnene op for hvor meget/lidt der skal til for at tabe sig. Det nævnes desuden at det var godt at målet var at vægten skulle stå stille, i stedet for at målet var at man skulle tabe sig helt vildt. Udsagnene tyder på en tilfredshed med konceptet Små Skridt blandt respondenterne. Det sociale nævnes som en anden positiv ting ved vægtstopkonceptet, mange nævner, at det er rart at være sammen med andre i samme situation, og dele erfaringer. Dette gælder både i forhold til at tabe sig, men det gælder også for de hold som har været arrangeret for gravide/nybagte mødre, samt de hold der er foregået på arbejdspladser, som eksempelvis Det er godt at være sammen med arbejdskolleger, vi kunne holde hinanden op på det. Det nævnes også at det er dejligt at de andre deltagere tager deltagelse i vægtstop seriøst, og at de er motiverede. Omkring underviserne nævnes det, at det er gode undervisere der er tilknyttet vægtstop i Holstebro Kommune. Konkret nævnes, at der blev givet gode råd til vægtstop, og at underviseren var god til at tage de ting op der blev foreslået. En del af respondenterne nævner også, at de har fået gode redskaber til vægtstop og vægttab med hjem I forhold til strukturen nævnes, at det var godt at mødes tit i starten (hver uge), hvor folk er motiverede. Det nævnes også at det var godt med opfølgningsgange, ligesom det angives at det var dejligt at holdene ikke var for store. Forslag til forbedringer ved Vægtstopkurserne Når respondenterne spørges til, hvilke ting de synes der kan forbedres ved vægtstopkurserne, nævnes det af mange af respondenterne, at de gerne ville have haft, at vægtstopkurset havde varet i længere tid. Det nævnes også, at det kunne have været en god ide, hvis rådgiveren tog initiativ til at lave nogle grupper, hvor kursisterne kunne fortsætte med at mødes. Flere nævner desuden, at der var for lang tid 26

mellem kursusgangene, her er det særligt tiden mellem opfølgningsgangene der synes for lang. Eksempelvis udtaler en borger at Forløbet var for kort, man kan ikke ændre et helt livs dårlige vaner i løbet af 3 måneder. Det nævnes også, at det ville have været rart med flere opskrifter og lignende. En nævner desuden, at det ville være en god ide, hvis der blev oprettet en slags blog eller lignende, hvor det var muligt at holde kontakten med de andre deltagere både under og efter kurset, idet det vil gøre det nemmere at fastholde motivationen. Samme respondent foreslår også, at mere information kan sendes ud via nettet. Flere efterspørger individuel rådgivning som supplement til gruppekurset. Det angives at det er nemmere at åbne sig for vægtstoprådgiveren alene, og at det kan være svært at åbne sig for en gruppe. Individuel rådgivning har imidlertid ikke været en del af Vægtstopkonceptet, og har derfor ikke været et tilbud her. Der har dog altid været mulighed for at få en individuel rådgivning hos Sundhedscentrets diætist, som også er projektleder på Vægtstopprojektet, samt i begrænset omfang hos vægtstoprådgiveren, hvis vægtstoprådgiveren har vurderet det som relevant. Flere respondenter angiver at det ville være godt med flere praktiske øvelser, eksempelvis at gå en tur, lave mad eller handle ind sammen, og se på varedeklarationer. Det nævnes også at det kunne være praktiske opgaver, eksempelvis at nogle blev sendt ud for at handle. Motion efterspørges også af flere, enten i løbet af kurset, eller at Få spark til at komme i gang med mere motion. Det foreslås også, at der kan lægges op til at deltagerne går en tur på eks. 5km sammen efter kursusgangene. Praktiske øvelser har ikke været en del af vægtstopkonceptet, hvorfor dette ikke har været en del af vægtstoprådgivningen i Holstebro Kommune. Fokus har i stedet været på motivation, hvilket er i tråd med vægtstopkonceptet. I forhold til de andre deltagere nævner en enkelt at det er Træls når de andre deltagere ikke er motiverede nok. En anden mener at for få mænd deltog, og at der bør gøres mere for at få mændene til at deltage. Fra respondenterne kommer der også lidt kritik af vægtstoprådgiveren. Kritikken går på at rådgiveren ikke vidste ikke mere end vi selv gjorde, at denne ikke var inspirerende nok, og at rådgiveren skal være bedre til at lytte til kursisternes ønsker. Sammenholdt med den ros der gives til vægtstoprådgiverne i tidligere afsnit kan det udledes, at det er vigtigt for respondenterne at vægtstoprådgiveren lytter til de ønsker deltagerne har, og tilretter undervisningen efter dette. Samtidig skal vægtstoprådgiveren have en god grundviden, som der kan trækkes på ved spørgsmål. Grunde til at stoppe på Vægtstopkurset Idet der har været frafald på vægtstopkurserne, særligt ved opfølgningsgangene, blev der spurgt til grunde til at stoppe på kurset. Kun de der ikke havde gennemført kurset til sidste opfølgningsgang (12 personer, data for gennemførsel mangler for 2 respondenter. 9 har gennemført kurset) var relevante at spørge. Der er kun kommet 4 kommentarer på grunde til at stoppe på kurset, hvilket ikke giver et særlig godt grundlag for at vurdere, om ting skal gøres anderledes for at sikre højere gennemførsel. En konkret ting der kommenteres på er, at en er stoppet på kurset fordi det blev flyttet, mens en anden stoppede pga. sygdom. En tredje kommentar omhandler, at tidspunktet kurset lå på ikke passede ind i respondentens kalender, mens en fjerde stoppede pga. rådgiveren. 27

Øvrige kommentarer I slutningen af spørgeskemaet var der muligt for respondenterne at komme med øvrige kommentarer om vægtstop. Kommentarerne er blandede, nogle er positive mens andre er mere kritiske. Eksempelvis roser nogle Vægtstoprådgiveren, mens andre kritiserer. Nogle synes de har fået rigtig meget med fra kurset, mens andre ikke føler de har lært noget nyt. Flere angiver at de stadig er motiverede for at bruge Små Skridt metoden i deres hverdag. Kommentarerne passede i høj grad ind i de ovenfor stillede spørgsmål, og er derfor inddraget der. Overvejelser i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen For en del af respondenterne gælder, at det er længe siden de var på kursus. Det kan derfor være svært at huske, om de er tilfredse eller utilfredse med indholdet i kurset, det udleverede materiale og vægtstoprådgiverens indsats. I stedet kunne spørgeskemaet have været udleveret ved afslutningen på alle vægtstopforløb. Dette har imidlertid været fravalgt, fordi deltagerne i forvejen udfyldte mange evalueringsspørgeskemaer i forbindelse med deltagelse på et vægtstopkursus. En anden overvejelse er, om der er forskel på de borgere der vælger at besvare spørgsmålene og de borgere det enten ikke har været muligt at træffe, eller ikke har ønsket at indgå i spørgeskemaundersøgelsen. Det er muligt at kun de borgere der enten i udstrakt grad har haft en god oplevelse med at være på vægtstopkursus har ønsket at deltage. I så fald vil det betyde, at spørgeskemaundersøgelsen viser et for positivt billede af vægtstopkonceptet. Imidlertid har det vist sig at ca. halvdelen af respondenterne har gennemført vægtstopkurset. Spørgeskemaet er derfor også besvaret af personer der er faldet fra, og resultaterne fra spørgeskemaet kan derfor i rimelig grad tænkes at give fingerpeg om vægtstoppernes oplevelser med at deltage på vægtstopkursus. Tilfredshed med organisering af Vægtstop i Holstebro Kommune I ansøgningen til Sundhedsstyrelsen angives, at evalueringen vil indeholde et afsnit, hvor tilfredsheden med organiseringen af vægtstop i Holstebro Kommune evalueres. Dette er gjort via et fokusgruppeinterview med relevante samarbejdspartnere i Holstebro Kommune, samt ved interviews med de vægtstoprådgivere der på evalueringstidspunktet er ansat i Holstebro Kommune. I fokusgruppeinterviewet og i interviewene med vægtstoprådgiverne er der desuden sket en opsamling af de erfaringer der er gjort gennem vægtstopprojektet, ligesom der er fremkommet forslag til eventuelle ændringer i den fremtidige struktur. Resultater fra fokusgruppeinterview og interview, samt metode, gennemgås i de følgende afsnit. Efterfølgende laves en sammenfatning af resultaterne. Tilfredshed og erfaringsopsamling blandt samarbejdspartnere Med samarbejdspartnere menes de nøglepersoner, som har været involveret i Vægtstopprojektet i Holstebro Kommune. Samarbejdspartnere omfatter således Jette Arnoldsen (projektleder), Ellen Greve (Sundhedschef), Orla Bech Larsen (Afdelingschef, Arbejdsmarkedsafdelingen), Karina Byskov Viborg (Teamleder, Integrationsafsnittet, Arbejdsmarkedsafdelingen) og Pernille Almdal (Leder, Sundhedsplejen). I stedet for Orla Bech Larsen deltog Lene Værge, mens Karina Byskov Viborg ikke havde mulighed for at deltage. Fokusgruppeinterviewet var planlagt som et semi-struktureret interview. Der var afsat 1½ time til interviewet. Fokusgruppeinterviewet blev afholdt af en medarbejder med folkesundhedsvidenskabelig 28

baggrund, og foregik på Holstebro Sundhedscenter. Sigtet med fokusgruppeinterviewet var at afdække i hvilken udstrækning samarbejdspartnere var tilfredse med organiseringen af vægtstoprådgivningen, samt afdække muligheder for forsat samarbejde og organisering. Perifer involvering i projektet Det første der skinner igennem ved fokusgruppeinterviewet er, at samarbejdspartnerne oplever, at de har været perifert med i projektet. For sundhedsplejen gælder, at opgaven har ligget ved en sundhedsplejerske, hvor lederen har været involveret når det har været påkrævet, og ellers ikke. For arbejdsmarkedsafdelingen gælder, at kontakten til projektet er gledet ud samtidig med at vægtstoprådgiveren i afdelingen stoppede. Ikke overraskende har Sundhedschefen den bedste kontakt til projektet, idet projektlederen er ansat på Sundhedscentret. Lederne beskriver, at de i projektets opstart har været meget involverede, indtil projektet var godt i gang. Det har igennem projektet været en prioritering for projektlederen, at samarbejdspartnere ikke skulle oversvømmes med information om Vægtstopprojektet. Igennem fokusgruppeinterviewet kommer det frem, at samarbejdspartnerne gerne vil informeres mere om resultater og projektets forløb. Økonomiens betydning for implementering af Vægtstop Økonomi har selvsagt en stor betydning for hvad der implementeres i en kommunal hverdag. Når der spørges til, om vægtstop kan implementeres i de forskellige afdelinger, er samarbejdspartnerne generelt positive. Dog er det en forudsætning, at det kan dokumenteres at vægtstop virker. Det nævnes i fokusgruppeinterviewet, at det ligeledes er en vigtig faktor at der afsættes økonomi til uddannelse af vægtstoprådgivere. Således koster det 20.000kr at uddanne en vægtstoprådgiver. Hertil kommer timelønnen mens medarbejderen er på kursus. Økonomi kan dermed være en væsentlig barriere for at uddanne nye vægtstoprådgivere. Set i sammenhæng med, at det nævnes at vægtstopprojektet er sårbart, når der kun er 1 uddannet vægtstoprådgiver i hver afdeling, er det særlig vigtigt at tage de økonomiske overvejelser i betragtning. Det ses derfor som et godt tiltag, at Sundhedsstyrelsen og NUMO udbyder vægtstopkurser, som kommunerne kan søge om at få medarbejdere med på, uden beregning. Der er brugt rigtig meget tid på udfyldelse af spørgeskemaer og andre administrative opgaver i forbindelse med vægtstopprojektet. Denne tid kan forventes at blive mindre efter projektperiodens udløb, idet NIRAS spørgeskemaerne ikke længere skal udfyldes. Resurseforbruget til vægtstopkurserne kan derfor forventes at blive mindre. Rekruttering til Vægtstopkurserne De praktiserende læger har været gode til at henvise patienter til vægtstopforløbene. Dette gælder både for gravide/nybagte mødre og for personer der kommer i lægepraksis af forskellige andre årsager. Igennem Sundhedscentrets levetid har det været en prioritering at styrke informationsvejen til de praktiserende læger i kommunen, og dette har vist sig at bære frugt. Det er rigtig godt hvis de gravide henvises fra den praktiserende læge, idet det er den praktiserende læge der har den første kontakt i graviditeten. Det nævnes, at samarbejde med jordemødrene kan styrkes, idet der kun er henvist få borgere herfra. Der er i forvejen et godt samarbejde mellem sundhedsplejen og jordemødrene eks. om sårbare gravide. Dette samarbejde forventes at kunne udbygges til også at omhandle vægtstop. 29

Sundhed som tema i afdelingerne Når det kommer til at udvælge hvem der skal have kompetencen som Vægtstoprådgiver står det klart, at der er meget forskellige baggrunde i afdelingerne. Således anslås det at stort set alle ansatte i sundhedsplejen vil være kompetente til og interesserede i at uddanne sig til Vægtstoprådgiver, og afholde kurser indenfor feltet. Her vil det således være forholdsvis let at rekruttere vægtstoprådgivere i fremtiden, ligesom kollegerne kan bruges som sparringspartnere, idet de i en vis udstrækning arbejder indenfor samme felt (sundhedsfeltet). Modsat ser det ud i Arbejdsmarkedsafdelingen, hvor den person der blev uddannet var den eneste der brændte for at arbejde med netop dette felt. Da vægtstoprådgiveren fik andet arbejde blev der ikke uddannet en anden vægtstoprådgiver i stedet. Dette skyldtes i høj grad, at de øvrige ansatte i afdelingen brændte for andre områder indenfor deres arbejdsfelt, og dermed ikke havde lysten til at arbejde med vægtstop. Det angives, at sundhed er en bagvedliggende værdi for arbejdet i Arbejdsmarkedsafdelingen, men at sundhed ikke er noget der pt. arbejdes med som hovedtema. Det er derfor, og har i projektperioden været, svært at erstatte den medarbejder der stoppede i projektperioden. Borgere fra arbejdsmarkedsafdelingen er efterfølgende blevet henvist til forløb på Sundhedscentret. Det man ikke har fokus på, det forsvinder Fokusgruppedeltagerne fremhæver, at det er vigtigt at fastholde opmærksomheden på Vægtstopkonceptet. Således er det vigtigt at formidle de gode historier regelmæssigt. Dette kan eksempelvis gøres på personalemøder. Når historierne fortælles er det vigtigt at være opmærksom på at gøre det interessant. Således lavede den sundhedsplejerske der er uddannet Vægtstoprådgiver smagsprøver på sund mad til et personalemøde. Dette giver stor opmærksomhed, og huskes stadig. Det er imidlertid vigtigt også at være opmærksom på, at sådanne initiativer tager tid. Fokusgruppedeltagerne foreslår, at der lavet et inspirationskatalog til hvordan Vægtstop kan præsenteres på en måde der huskes, som vægtstoprådgiverne kan benytte ved behov. Udbredelse af Vægtstop Igennem fokusgruppeinterviewet fremhæves det flere gange, at deltagerne finder det vigtigt at Vægtstoprådgivningen er bredt ud i kommunen, og ikke kun er forankret på Sundhedscentret. Fokusgruppedeltagerne fremhæver, at man ved at udbrede det når en langt bredere målgruppe, sammenlignet med, hvis indsatsen var begrænset til at være forankret på Sundhedscentret. Indsatsen i sundhedsplejen Således giver det ifølge fokusgruppedeltagerne rigtig god mening, at Vægtstop målrettet gravide og nybagte forældre er forankret i sundhedsplejen. Dette giver også rigtig god mening i forhold til sundhedsplejens formål, som er at sikre børns sundhed. Forældrenes livsstil er i meget høj grad styrende for, hvordan deres børns livsstil og levevaner er. Hvis forældrenes livsstil og sundhed fremmes er der derfor stor sandsynlighed for, at også børnenes sundhed fremmes. Idet sundhedsplejens ydelser tilbydes alle nybagte forældre i kommunen, giver det ligeledes god basis for rekruttering af interesserede til Vægtstopkurserne. Sundhedsplejen er i øjeblikket ved at opstarte projektet Familie med hjerte. Dette kan betyde, at der vil være nogle gravide/nybagte forældre der ikke vil have lyst eller overskud til at deltage i 2 grupper. Dermed kan der blive en nedgang i rekrutteringen af denne målgruppe. Sundhedsplejen overvejer allerede, om og hvordan vægtstopkonceptet kan indgå som en del af dette projekt. 30

Det nævnes ligeledes, at vægtstopkonceptet muligvis også kan tænkes ind på kommunens folkeskoler. Det er dog på nuværende tidspunkt prioriteret at se på de gravide og nybagte forældre, for at forebygge overvægt helt fra den tidligste barndom. Indsatsen i Arbejdsmarkedsafdelingen Indsatsen rettet mod kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere har været forankret i arbejdsmarkedsafdelingen. Dette giver også rigtig god mening, da det er et godt sted at rekruttere borgere, som er i risiko for at blive ekskluderet fra arbejdsmarkedet, og dermed udgør en sårbar og udsat gruppe. Ifølge fokusgruppedeltagerne er vægtstopprojektet højrelevant for denne gruppe af borgere, idet overvægt udgør en stor udfordring her. Det bemærkes dog, at vægtstopprojektet ser ud til at være mest effektivt når det rettes mod de mere resursestærke borgere. Fokusgruppedeltagerne er enige om, at det er vigtigt at fokusere på, hvem der kan profitere af at komme på et vægtstopforløb. Der udtrykkes en bekymring for, at sårbare og udsatte borgere kan opleve et nederlag ved at deltage i et vægtstopkursus, hvis de ikke kan gennemføre dette. Bekymringen understøttes af, at det er erfaringen fra projektet, at det er de svageste borgere der falder fra. Også de andre deltagere påvirkes, hvis der sidder borgere på et vægtstopforløb, som ikke profiterer heraf. Det giver støj på holdet når der er afbud, og hvis der sidder deltagere, som ikke kan deltage fuldt ud. Det kan derfor overvejes, om der er basis for at udvikle et anderledes vægtstopkoncept målrettet udsatte og sårbare borgere. Et sådant koncept foreslås at indeholde en indsats der når hele vejen rundt. Et Vægtstopforløb særligt målrettet gruppen af sårbare og udsatte borgere foreslås at være af længere varighed, og evt. med mere individuel støtte. Det er vigtigt med viden om målgruppen, særligt i forhold til de sårbare og udsatte grupper. Eksempelvis nævnes det i fokusgruppeinterviewet, at de sårbare og udsatte grupper er kendetegnet ved et lavt selvværd, og lav tro på at ting kan lykkes for dem. Ligeledes peges der på, at de mere sårbare grupper har brug for at få indholdet i vægtstopkonceptet i mindre doser end andre målgrupper. Sidst peges der på, at det er vigtigt at undgå marginalisering den tilgang som vælges. Det kan derfor ifølge fokusgruppedeltagerne give god mening at undersøge metoder til at arbejde med denne målgruppe, og også gerne afprøve forskellige metoder og tilgange. Opfølgning på Vægtstopkurserne Der har i projektperioden været forsøg med en STOP-klub, som deltagere på Vægtstoprådgivningen kunne deltage i efter end kursus (efter de første 3 mdr af kurset). STOP-klubben har imidlertid ikke været besøgt ret meget, og deltagere som ikke har gået på hold i Sundhedscentret har slet ikke været repræsenteret i STOP-klubben. Det foreslås derfor, at der måske skal findes andre veje til opfølgning. Forslagene retter sig mod at bruge elektroniske medier mere. Dette kan eksempelvis være via grupper på Facebook eller via en blog på nettet. Det foreslås at involvere kommunens kommunikationsafdeling, og arbejde videre med denne tankegang. Formidling af Vægtstopkonceptet til kolleger Det er fokusgruppedeltagernes klare mening, at vægtstopkonceptet sagtens kan videreformidles til kolleger, og at vægtstopkonceptet tilbyder et perspektiv der er sundt for alle, ikke kun for de involverede grupper. Vægtstopkonceptet kan bruges i mange forskellige sammenhænge i hverdagen, som en måde at italesætte mange forskellige problemstillinger på. Ifølge fokusgruppedeltagerne er det 31

en fordel at have flere forskellige metoder at trække på i hverdagen. Hvis konceptet skal videreformidles til kollegerne er det vigtigt at prioritere videreformidlingen, eksempelvis på en temadag eller lignende. Vægtstopkonceptet i andre afdelinger Når diskussionen omhandler syge-dagpengemodtagere kommer det frem, at den måde Vægtstopprojektet har været organiseret på i projektperioden kan styrkes ved et øget fokus på at inddrage sagsbehandlerne i syge-dagpengeafdelingen. I projektperioden har indsatsen været placeret på Job og Kompetencecenter Vest (JKV). JKV er imidlertid 2. skridt for sygedagpengemodtagerne i sygedagpengeperioden. Den første kommunale instans syge-dagpengemodtagerne møder er sagsbehandlerne i syge-dagpengeafdelingen. Hvis borgeren allerede her henvises til et Vægtstopforløb (hvis dette er relevant), kan borgerne nås tidligere, allerede når sygemeldingsperioden starter. Derudover peges der på, at vægtstopkonceptet måske kan være nyttigt at bruge som den bagvedliggende tilgang og metode i syge-dagpengeafdelingen. Målgrupper I projektets løbetid har det altovervejende været kvinder der har deltaget i Vægtstopkurserne. Det er vanskeligt at rekruttere mændene med de nuværende metoder. Det foreslås i fokusgruppeinterviewet, at der arbejdes videre med dette. Overordnet tilfredshed med konceptet Der er blandt fokusgruppedeltagerne en generel tilfredshed med Vægtstopkonceptet. Den positive tilgang i konceptet fremhæves som særlig godt; det at man glæder sig over succeser, i stedet for at se på hvad der gik galt. Fremtidig organisering Deltagerne er enige om, at det er godt i forhold til rekruttering og afholdelse af kurser, at projektet har været et samarbejde på tværs af forvaltninger. Der er stor interesse for at arbejde videre på tværs af forvaltninger, ligesom det foreslås at udbrede ideologien bag Små Skridt til hele organisationen. Det nævnes, at en måde at gøre dette på kan være, at metoden lægges ned over flere ting indenfor livsstil, og at dette evt. kan forankres i HR afdelingen. Det foreslås også, at HR måske kan udbyde Vægtstop som tilbud til alle ansatte i Holstebro Kommune. Det angives som vigtigt, at de der arbejder med vægtstop har en integritet i forhold til vægtstoptilgangen. Vægtstoprådgiveren skal således være afklaret med sin egen situation i relation til vægtstop, og skal samtidig være professionel i sin tilgang. Netværk fremhæves også som vigtigt. Dette er både i eget hus (tætte kolleger) og med andre vægtstoprådgivere. Netværk og mulighed for at sparre med andre medfører ifølge fokusgruppedeltagerne at det er nemmere for vægtstoprådgiveren at fastholde fokus og motivation i arbejdet med vægtstop. Det er ligeledes vigtigt med en tydelig forankring af projektet. Det er vigtigt at det er tydeligt hvem der sidder med ansvar, og hvem der er vidensperson. Det fremhæves som en fordel at der er en tovholder på indsatsen, og at denne meget gerne må sidde på Sundhedscentret. Tovholderen skal fortsat have til opgave at formidle viden og information til samarbejdspartnere og vægtstoprådgivere, ligesom denne skal sørge for løbende viden om muligheder for kompetenceudvikling. 32

Erfaringsopsamling blandt Vægtstoprådgivere Igennem vægtstopprojektets forløb i Holstebro Kommune er 7 personer uddannet som vægtstoprådgivere. Den ene er projektlederen, som ikke har praktiseret vægtstop gennem projektet. Derudover har 1 sundhedsplejerske, 1 ansat i Arbejdsmarkedsafdelingen, 3 ansatte på Sundhedscentret (heraf 1 med anden etnisk baggrund end dansk) og 1 ansat på Sprogcentret gennemgået uddannelsen til vægtstoprådgiver. Ved projektets afslutning er 5 ud af de 7 fortsat en del af projektet 10. I erfaringsopsamlingen deltog projektlederen ikke, idet denne ikke har fungeret som vægtstoprådgiver. Der blev afholdt 3 interviews. 1 interview med den sundhedsplejerske der er ansat som vægtstoprådgiver, 1 med den vægtstoprådgiver der er ansat på Sprogcentret og 1 fællesinterview med de 2 vægtstoprådgivere der er ansat i Sundhedscentret. Meningen var oprindeligt at afholde et samlet fokusgruppeinterview, hvilket imidlertid viste sig ikke at være praktisk muligt. Samarbejde med projektledelse og på tværs af sektorer Når der spørges til samarbejdet med projektlederen gives dette høje karakterer. Der er stor tilfredshed med projektlederens indsats igennem projektperioden, og alle vægtstoprådgivere angiver at projektlederen har været tilgængelig i forhold til støtte, opbakning, sparring og som vidensperson når der har været brug for det. Det nævnes bl.a. at projektlederen har været god til at få os til at føle at vi er gode nok. Det nævnes også, at det gode ved projektet har været, at vægtstoprådgiverne har haft frihed til at udvikle deres egen tilgang til vægtstopkonceptet, og at de hele tiden har modtaget stor støtte fra projektlederen. De beskriver også, at projektlederen har været god til at inddrage dem i projektets udvikling, det sættes der stor pris på. Der er naturligt nok forskal på, om man er placeret geografisk i nærheden af projektlederen, eller om man har arbejdsplads på en anden matrikel. Forskellene består primært i den måde projektlederen er tilgængelig for Vægtstoprådgiverne. Således beskriver de 2 vægtstoprådgivere der er ansat på Sundhedscentret at projektlederen altid er tilgængelig for dem, mens de 2 vægtstoprådgivere der ikke er ansat på Sundhedscentret beskriver, at der skal lidt mere planlægning til, inden de har adgangen til projektlederen. Ligeledes beskrives, at den geografiske placering har stor betydning for hvem man sparrer med i hverdagen. Det kan være svært at tage telefonen og ringe, hvis noget er svært. Her er det langt lettere at snakke om problemerne, hvis man lige møder en kollega på gangen. De 2 vægtstoprådgivere der er ansat på Sundhedscentret beskriver, at det har været dejligt at være 2, og at det har været nemt med sparring og hjælp, hvis man er kørt fast. At arbejde med vægtstop beskrives at kunne være drænende, og at det kan være hårdt at holde motivation og fokus i en gruppe. Derfor er det vigtigt med mulighed for at få hjælp, når det brænder på. Ligeledes beskrives det af de andre vægtstoprådgivere, at de i højere grad bruger deres kolleger til sparring, også selvom disse ikke er uddannet vægtstoprådgivere, og så er projektlederen i høj grad blevet brugt i svære situationer. Det beskrives også, at det godt kan være lidt ensomt at være placeret på anden matrikel end de andre vægtstoprådgivere, når man er alene om opgaven, ligesom det nævnes, at det at kun en er uddannet i en afdeling er sårbart for projektet. 10 Den ansatte i Arbejdsmarkedsafdelingen er stoppet i projektet, ligesom Vægtstoprådgiveren med anden etnisk baggrund end dansk, som var ansat i Sundhedscentret er stoppet. 33

Alle vægtstoprådgiver beskriver, at det har været rigtig dejligt og givende at mødes i den interne netværksgruppe. Erfaringsdeling og diskussioner her har været nærværende og godt, og vægtstoprådgiverne opfordrer til, at der også efter projektperioden vil være mulighed for at deltage i netværket. Under interviewene fremkom også forslag om at lave en tværkommunal netværksgruppe af vægtstoprådgivere, i stil med den netværksgruppe der er for rygestoprådgivere. Her kunne være mulighed for faglige oplæg, videns- og erfaringsdeling og udveksling af ideer. Tilfredshed med Vægtstoprådgiveruddannelsen og materiale Der er blandede meninger om vægtstoprådgiveruddannelsen, selvom der også er lighedspunkter. Således er alle vægtstoprådgivere glade for at de har været på uddannelsen, og beskriver at det var dejligt at mødes med andre der arbejder indenfor samme felt. Når det kommer til brugbarheden af det der undervises i, er der lidt uenighed blandt vægtstoprådgiverne. Nogle synes det har været frustrerende at skulle hjem og starte kurser op, idet de ikke føler at der har været nok struktur på, hvordan vægtstopkurset skulle foregå. Andre følte at de var fint klædt på til opgaven og brug af metoden, selvom der efterlyses mere viden på uddannelsen om, hvordan man arbejder med motivation. Alle nævner dog, at den manglende manual samtidig har givet plads til frihed til selv at sætte præg på de vægtstopkurser der gennemføres, hvilket opleves som positivt. På uddannelsen blev det oplevet, at der var stor fokus på energibalance, vægt og vægttab, mere end der var fokus på motivation, som ellers er et af kerneområderne i vægtstopkonceptet. Dette har givet anledning til lidt tvivl i forhold til tilgangen hos vægtstoprådgiverne. Når det kommer til materiale har der blandt vægtstoprådgiverne været lidt frustration over, at der ikke har været mere materiale fra vægtstopkonceptet. Imidlertid er dette blevet imødegået til alles tilfredshed af projektlederen, som ifølge vægtstoprådgiverne har været rigtig god til at hjælpe med materiale. Projektlederen har lavet en materialesamling, som vægtstoprådgiverne har kunnet tage fra. Dette er der meget stor tilfredshed med blandt vægtstoprådgiverne. Der er et ønske om flere aktiverende og praktiske øvelser, ligesom ideer til variation af runden på vægtstopkurserne efterspørges i interviewet. Det beskrives, at runden tager rigtig meget tid, og at den kan være svær at nå, hvis der er mange på holdet (14-16 deltagere). Der har fra udbyderne af vægtstopkonceptet været lagt op til, at der skulle være en elektronisk platform, hvor materiale kunne hentes, ligesom viden og erfaring kunne deles. Denne platform har imidlertid ikke fungeret, hvilket har været et irritationsmoment for vægtstoprådgiverne. Mulighed for at prioritere Vægtstoprådgivningen i hverdagen For alle vægtstoprådgivere gælder, at de har andre arbejdsopgaver end Vægtstop, og at Vægtstoprådgivning ikke er deres primære arbejdsområde. Det har derfor været relevant at undersøge, om vægtstoprådgiverne har haft mulighed for at prioritere Vægtstoprådgivningen i deres hverdag. Alle 4 vægtstoprådgivere beskriver, at det har været muligt at prioritere Vægtstoprådgivningen. Dog er der forskel på, hvilke muligheder de har haft. 1 vægtstoprådgiver er ansat som Vægtstoprådgiver udenfor sit almindelige arbejde, hvilket har givet lidt tidsmæssige udfordringer. For de andre 3 Vægtstoprådgivere gælder, at de har fået vægtstoprådgivning som en del af deres arbejdsområde. Det har her været nemmere at planlægge, selvom det nogle gange kan være svært at få tiden til at slå til, særligt i forhold til de individuelle afklarende samtaler, som har været tidskrævende. Det bemærkes også, at vægtstoprådgivning tager mange kræfter; Man er træt bagefter. Det er ifølge vægtstoprådgiverne 34

derfor vigtigt at der er pusterum imellem forløbene, så man ikke brænder ud. Det er her særlig vigtigt, at vægtstoprådgiveren er bevidst om ikke at påtage sig borgerens ansvar, men at Spille bolden tilbage på egen banehalvdel. Alle vægtstoprådgivere beskriver, at der har været god opbakning fra ledelsen til projektet. Når der spørges til, om vægtstoprådgiverne kan bruge konceptet i andre sammenhænge, er der delte meninger. Nogle vægtstoprådgivere fortæller, at de bruger konceptet rigtig meget, både i deres øvrige arbejde og i deres privatliv, og at konceptet i høj grad kan videreformidles til kolleger. Om konceptet kan bruges i andre sammenhænge afhænger meget af det arbejde den enkelte vægtstoprådgiver ellers udfører. Målgrupper og tilgang til Vægtstopkonceptet Som nævnt tidligere finder Vægtstoprådgiverne at det er dejligt med en frihed til selv at påvirke hvordan vægtstoprådgivningen fungerer hos dem. Således beskrives, at det har været meget spændende at være med i projektet, særligt at se, hvordan projektets fokus har ændret sig. I starten beskrives, at der var et forholdsvis stort fokus på vægt, kost og motion, men at fokus i projektperioden er blevet flyttet, så der i dag overvejende er fokus på de psykiske aspekter ved overvægt, samt på vaneændring og motivation. Det beskrives også, at der i opstartsperioden blev brugt mere tid på vidensformidling i form af Power Point plancher og lignende. På nuværende tidspunkt bruges dette stort set ikke, mens der bruges langt mere tid og energi på at få gruppen i spil. Det beskrives, at der er stor forskel på holdene. Nogle hold har kollektivt stor fokus på vægt, mens andre har mere fokus på vaneændringer og psykologiske aspekter ved Vægtstop. Generelt er der dog ifølge interviewdeltagerne mindre og mindre fokus på vægt, og mere fokus på, om deltagerne kan opnå de mål for vaneændringer de har sat sig. Det beskrives som vigtigt at arbejde med motivation, og at lægge stor vægt på de psykologiske aspekter ved vægtstop. Her efterlyser nogle af vægtstoprådgiverne praktisk anvendelige anvisninger til, hvad der kan inddrages i undervisningen, og en større viden om sådanne emner. Flere hold efterspørger ifølge vægtstoprådgiverne konkrete fakta, særligt omkring kost. Eksempler på spørgsmål er: Hvad skal jeg gøre for at tabe mig? Hvor meget/hvor lidt skal der til? Hvor mange kalorier må jeg få på en dag? Hvornår spiser jeg for meget (mængde), hvor meget skal jeg spise mindre for at opnå det vægttab jeg ønsker? Baggrunden for ønskerne er ifølge en vægtstoprådgiver, at deltagerne har brug for konkrete mål for at kunne planlægge vejen. Det kan derfor være nødvendigt at veksle mellem et fokus på motivation, livsstils- og vaneændring og et fokus på energibalance og fakta. Frafald Når det kommer til frafald på Vægtstopkurserne forklarer vægtstoprådgiverne, at det i høj grad er de der ikke kan indpasses i konceptet der falder fra. Dette beskrives som de der enten ikke har været helt klar over hvad konceptet gik ud på, eller de der har mange ting i rygsækken. Sidstnævnte gruppe af borgere beskrives som de der har mange andre problemer at slås med, eksempelvis depression. For mange af disse deltagere er spisning en coping mekanisme, som hjælper dem til at håndtere andre problemer i livet, og Vægtstopkonceptet menes derfor måske ikke at være det rigtige sted for disse deltagere at starte. Det beskrives også, at deltagerne skal have overskud til at arbejde med deres 35

problemer for at kunne profitere af deltagelse. De der profiterer af konceptet beskrives derfor som de der er motiverede, og Fit for fight, altså klar til at tage udfordringen op. Metoden beskrives som rigtig god til at få øje på det der er svært for den enkelte i forbindelse med vægtstop. Metoden lægger ifølge vægtstoprådgiverne kim til senere vaneændringer, ligesom der sættes mange processer i gang. Ved start på et vægtstopkursus tror mange af deltagerne på et hurtigt vægttab, men hvor diskursen bliver ændret til vane- og livsstilsændringer der tager tid. Dette medfører ifølge vægtstoprådgiverne for nogle deltagere et pres fra omgivelserne, fordi omgivelserne forventer et synligt resultat indenfor kortere tid, end det er muligt ved at følge vægtstopkonceptet. Opfølgning og individuelle samtaler Vægtstoprådgiverne mærker alle en efterspørgsel efter individuelle samtaler fra deltagerne. Det er ikke så meget rådgivning der efterspørges, men mere en mulighed for at kunne fortælle sin historie, det der er svært og det der er gået godt, til en der lytter, og få ros for det der er gået godt. Alle vægtstoprådgivere fortæller, at flere af deltagerne har brug for mere opfølgning end der har været tilbudt i projektperioden. Dette kan være individuel opfølgning eller i gruppen. Flere har overfor Vægtstoprådgiverne beskrevet, at de føler sig alene i perioden. Derudover mister mange motivationen, fordi Vægtstopkonceptet har fokus på vaneændringer frem for hurtigt og stort vægttab. Det bemærkes også, at det dårlige fremmøde på sidste opfølgningsgang kan skyldes dette, ligesom det kan skyldes, at de Vægtstop ikke er lykkedes for, ikke ønsker at møde op og fortælle om en fiasko. Ifølge vægtstoprådgiverne er det altså i høj grad de der har haft succes med vaneændringer der møder frem på sidste opfølgningsgang. Vægtstoprådgivning i grupper der kender hinanden Vægtstoprådgivning i grupper der kender hinanden har været brugt på arbejdspladser i forbindelse med vægtstopprojektet. Dette beskrives som havende visse fordele, men at der også er ulemper. Når deltagerne kender hinanden fra arbejdspladsen opleves de som mindre åbne, end hvis de ikke kender hinanden. Det beskrives som vigtigt at være opmærksom på, at der kan forekomme gruppepres i grupper der kender hinanden, som kan være negativt for den enkelte deltager. Vægtstoprådgivning målrettet gravide og nybagte forældre I forhold til de gravide/nybagte forældre har det ifølge vægtstoprådgiveren nogle gange været en udfordring at fastholde fokus på Vægtstop. Dette skyldes at gravide/nybagte forældre er kommet med mange spørgsmål i relation til sundhedspleje og deres barn. Derudover havde de nybagte mødre i høj grad deres børn med til vægtstoprådgivningen, hvilket har givet forstyrrelser. Idet målgruppen ofte vil have et spædbarn, vurderer vægtstoprådgiveren imidlertid at det er en god mulighed at de kan have deres barn med. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at der skal være faciliteter som pusleplads og plads til at have babyer liggende på tæpper på gulvet. Vægtstoprådgiveren oplevede, at det var positivt at have graviditet og livet med småbørn tilfælles, det giver grupperne en fælles identitet udover vægten. Deltagerne har haft mange fælles problematikker, som manglende søvn og problemer i forhold til at dyrke motion. Dette har betydet, at de i høj grad har kunnet spejle sig i hinanden, og rådgive hinanden. Ulempen ved at lave hold for særlige grupper er, at der kan være lang ventetid inden der er nok til at kunne opstarte en hel gruppe. 36

I sundhedsplejen har kollegerne i høj grad været med til at rekruttere deltagere. Således har pjecer for vægtstop været med rundt i alle mapper til de nybagte forældre. At de andre sundhedsplejersker har haft pjecerne med rundt har betydet, at de også har haft en viden om projektet, og mange kolleger er også kommet for at spørge ind til konceptet. Konceptets fokus på Små Skridt og at der er forskel på, hvad en person gerne vil opnå og kan ændre passer godt ind i de værdier der er underliggende for sundhedsplejen. Det kan derfor overvejes, om konceptet kan indarbejdes mere i andre arbejdsopgaver, eksempelvis i forhold til skolebørn. Organisering efter projektperiodens udløb Efter projektperiodens udløb er vægtstopkurserne blevet åbne for alle borgere i Holstebro Kommune. Dette har kunnet mærkes på den måde, at flere veluddannede henvender sig. Dette ændrer kravene til Vægtstoprådgiveren, idet der bliver større fokus på kvalitet, for at deltagerne vil bruge deres tid på at deltage. Vægtstoprådgiverne beskriver også, at det fortsat er vigtigt med fokus på sparring og vidensdeling med andre Vægtstoprådgivere. Dette hænger sammen med at tilgangen er i stadig bevægelse, og der er behov for at diskutere dette, og evt. finde nye veje. Efter projektperioden er den afklarende samtale skåret væk, ligesom deltagerne ikke længere bliver vejet. Det at den afklarende samtale ikke længere afholdes, stiller nye krav til vægtstoprådgiverne, idet det beskrives, at det er blevet sværere at holde deltagerne op på deres egen motivation. Dette hænger sammen med, at det tidligere har været muligt at bringe stikord fra de afklarende samtaler ind i undervisningen, som har kunnet stimulere til motivation. For at kompensere for dette har principper fra Lærings- og Mestrings tilgangen været brugt på de 2 hold der er igangsat på Sundhedscentret efter projektperiodens udløb. Den første kursusgang bruges således på at spørge ind til deltagernes ønsker og behov, og indrette undervisningen efter det. Dette fungerer godt, men af hensyn til tid og kvalitet har det været nødvendigt at udvide kurset med en informationsgang. 37

Konklusion Ved ansøgning til Sundhedsstyrelsen blev der udformet mål for oprettelsen af Vægtstoprådgivningen i Holstebro Kommune. Ligeledes blev der opstillet mål for evalueringen af Vægtstoprådgivningen. Nærværende konklusion vil sammenfatte, hvor langt Vægtstoprådgivningen i Holstebro Kommune er nået i forhold til de opstillede mål, ligesom evalueringens hovedkonklusioner opstilles. De opstillede mål kan ses på evalueringens s. 11-12, mens evalueringens formål kan ses på s. 9. Etablering af vægtstoprådgiverfunktionen I projektperioden er der i tråd med formålet etableret en vægtstoprådgiverfunktion, med tovholderfunktion på Sundhedscentret. Der er uddannet i alt 7 vægtstoprådgivere fordelt på Sundhedscentret, i sundhedsplejen og i arbejdsmarkedsafdelingen. Heraf var en vægtstoprådgiver af anden etnisk baggrund end dansk, og som arbejdede særligt med borgere med anden etnisk baggrund. Ved projektets afslutning var 5 vægtstoprådgivere stadig ansat i kommunen. Vægtstoprådgiveren med anden etnisk baggrund end dansk, samt vægtstoprådgiveren der var ansat i arbejdsmarkedsafdelingen er fratrådt deres stillinger. Der er ved projektets afslutning ikke uddannet vægtstoprådgivere til at træde i deres sted. At vægtstoprådgiverne har været ansat i forskellige afdelinger og forvaltninger har været en styrke for projektet. Særligt for vægtstoprådgiverne der var ansat i sundhedsplejen og arbejdsmarkedsafdelingen samt for vægtstoprådgiveren med anden etnisk baggrund end dansk gælder, at disse har haft gode muligheder for, både selv og i samarbejde med kolleger, at lave opsøgende arbejde i forhold til deres målgrupper, og dermed rekruttere herfra. Rekruttering igennem de praktiserende læger har ligeledes fungeret rigtig godt. Kvalitetssikring af indsatsen Der er igennem hele projektperioden arbejdet målrettet med at sikre kvaliteten på vægtstopkurserne, bl.a. ved at afholde jævnlige netværksmøder for vægtstoprådgivere i Holstebro Kommune. Netværksmøderne har haft fokus på det faglige indhold i vægtstoprådgivningen, ligesom der har været rum til at udveksle viden og erfaringer. I projektperioden er der løbende udviklet nyt materiale i samarbejde mellem vægtstoprådgiverne og projektlederen, som er tilgængeligt for alle vægtstoprådgiverne. Dette har i høj grad bidraget til vægtstoprådgivernes tilfredshed med projektets organisering. Kurser og deltagelse i projektperioden I projektperioden er der afholdt 20 vægtstopkurser, med i alt 170 deltagere, fordelt på de 4 målgrupper; Personer udenfor arbejdsmarkedet (26%), Gravide og nye mødre (15%), Særligt udsatte erhvervsgrupper (39%) og Personer med anden etnisk baggrund end dansk (20%). Det gennemsnitlige frafald efter 3 mdr. er på samlet 24%. Størst frafald ses i målgruppen Personer udenfor arbejdsmarkedet (30%), mens frafaldet er mindst i målgruppen Gravide og nye mødre (12%). 38

Sammenlignet med gennemførselsprocenten for andre kommuner har projektperioden haft en fin gennemførsel. Evalueringens spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere på vægtstopkurserne gav ikke svar på, hvorfor personer falder fra. Når nøglepersoner og vægtstoprådgivere spørges, ser det ud til, at de der falder fra er personer der ikke var klar over konceptets indhold, og personer der har mange andre problemer at slås med. Det ser ligeledes ud til, at det er de mere resursestærke der profiterer af Vægtstopkurserne. Der er i projektperioden oprettet en STOP klub for personer der har deltaget på et Vægtstopkursus i Holstebro Kommune. Deltagerne i STOP klubben har udelukkende været personer der har gået på vægtstopkursus på Sundhedscentret, selvom tilbuddet er givet til alle deltagere. Det ser ud til, at den personlige relation, og kendskabet til stedet STOP klubben afholdes, er afgørende i forhold til, om tilbuddet er attraktivt. Resultater Des ses, at deltagerne på Vægtstopkurserne i Holstebro Kommune i gennemsnit har tabt sig 2,9kg ved 3- mdrs. opfølgning, mens de i gennemsnit har tabt sig 8,5kg ved 15 mdrs. opfølgning. Ved 3-måneders opfølgning ligger Holstebro Kommune 26% højere end det samlede gennemsnit i Sundhedsstyrelsens Midtvejsevaluering. De gode resultater tyder på, at de der følger konceptet får et godt udbytte af at gå på vægtstoprådgivning. Generel tilfredshed med Vægtstoprådgivningen fra deltagernes side Evalueringen viser, at der er en generel tilfredshed med Vægtstoprådgivningen i Holstebro Kommune, hos deltagerne på vægtstopkurserne. Således viser spørgeskemaundersøgelsen at den generelle tilfredshed med indhold i kurserne, geografisk placering af kurserne samt vægtstoprådgivernes indsats er høj blandt deltagerne på vægtstopkurserne. Spørgeskemaundersøgelsen viser også, at deltagerne i høj grad oplever at de har fået lyst til lave livsstilsændringer, ligesom de oplever at have fået nye redskaber til dette. 83% af deltagerne angiver, at de bruger Små Skridt metoden i deres hverdag, og at metoden hovedsageligt bruges i forhold til kostændringer. Når deltagerne spørges til, hvad der kan forbedres ved kurserne fremkommer forslag som; mere fokus på motion, længere og mere intensiv opfølgning, flere praktiske øvelser og individuel rådgivning som supplement til gruppekurser. Tilfredshed blandt vægtstoprådgivere og samarbejdspartnere Blandt samarbejdspartnere og vægtstoprådgivere er der generelt en stor tilfredshed med organiseringen af vægtstoprådgivningen. Der er dog et ønske fra samarbejdspartnerne om, i højere grad at blive holdt orienteret om resultater og udvikling i projektet. Den tværsektorielle organisering har fungeret godt, og samarbejdspartnerne vurderer at denne også med fordel kan udvides til at omfatte endnu flere afdelinger og sektorer i kommunen. I evalueringen er det kommet frem, at økonomi har en væsentlig betydning for implementeringen af vægtstopfunktionen. Således er der ønske om dokumentation for at det virker, før det implementeres. At kun 1 vægtstoprådgiver er uddannet i hver afdeling giver en sårbarhed, og dårligere muligheder for sparring og vidensdeling i hverdagen. Omkostningerne ved at uddanne endnu en vægtstoprådgiver er imidlertid en barriere for at uddanne flere i afdelingerne. En anden barriere for at uddanne 39

vægtstoprådgivere er også, at det i nogle afdelinger kan være svært at finde medarbejdere, som er interesserede i at arbejde med vægtstop. Vægtstoprådgiverne har igennem projektperioden følt at de har haft god opbakning fra deres ledere til at prioritere vægtstoprådgivningen i deres daglige arbejde. Både vægtstoprådgivere og samarbejdspartnere peger på, at metoden Små Skridt kan videregives til kolleger, men at det kræver fokus på vidensdeling for at dette kan gøres. Vægtstopkonceptet har ikke budt på en færdig model for, hvordan de enkelte kursusgange skulle struktureres. Dette har medført stor frustration hos vægtstoprådgiverne, og har betydet, at projektleder og vægtstoprådgivere har brugt meget tid på at udforme et materiale, som opleves at opfylde behov og efterspørgsel hos vægtstoprådgivere og deltagere på kurserne. Efter projektperioden Erfaringerne fra vægtstopprojektet tyder på, at vægtstoprådgivning er en god metode til at hjælpe overvægtige mennesker til at opnå vægtstop og vægttab. Efter projektperioden indgår vægtstopkurser derfor som en del af Sundhedscentrets faste tilbud. Vægtstopkurserne er nu åbne for alle borgere, og der budgetteres med at udbyde 3-4 kurser om året. Der er udbudt 2 kurser efter projektperiodens udløb, og der har været god søgning til kurserne. Der arbejdes på nuværende tidspunkt på forskellige modeller for, hvordan vægtstoprådgivningen kan organiseres og implementeres fremadrettet i Holstebro Kommune. 40

Perspektivering Der arbejdes på nuværende tidspunkt på at implementere vægtstoprådgiverfunktionen i Holstebro Kommune efter projektperiodens udløb. I implementeringsprocessen inddrages den viden der er opnået igennem projektperioden, og den viden der er opsamlet igennem spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere, fokusgruppeinterview med samarbejdspartnere og interview med vægtstoprådgivere. Åbne kurser for alle borgere i Holstebro Kommune I Holstebro Kommune udbydes der på Sundhedscentret forsat vægtstopkurser til borgere med BMI > 30 og/eller taljemål over 88 cm for kvinder og 94 cm for mænd. Kurserne er nu åbne for alle borgere, og er efterspurgte. Imidlertid har evalueringen sat fokus på, at vægtstopkonceptet har haft bedst resultater blandt de mere resursestærke deltagere. Dette giver anledning til at overveje, hvordan konceptet kan tilpasses, så også resursesvage borgere kan profitere af dette. Ved evalueringens færdiggørelse var der ikke nogen håndfaste strategier herfor, men det er noget som der er ønske om at arbejde videre med. Efter projektperioden vil vægtstopkurserne i Holstebro Kommune indeholde følgende mødegange: 1. mødegang Information om vægtstop, principperne i Små-Skridt konceptet 2. mødegang 1. kursusgang 3. mødegang 2. kursusgang 4. mødegang 3. kursusgang 5. mødegang 4. kursusgang 6. mødegang 5. kursusgang 7. mødegang opfølgning Resurseforbruget vil ved 7 mødegange á 1½ time, + forberedelse + holdlederens administration være i alt 21 timer. Hertil kommer administration, herunder registrering i Avaleo, 10 timer pr. vægtstophold. Beregnet tidsforbrug, i alt ca. 31 timer pr. vægtstophold Løbende optag Når der udbydes 4 kurser om året på Sundhedscentret, vil der forekomme ventetid. Dette kan være uhensigtsmæssigt, idet nogle borgere mister motivationen når de skal vente længe for at komme på et kursus. Der arbejdes derfor med en model for løbende optag, for at mindske ventetiden. Et konkret forslag lyder på, at der vil være mødegang hver 2. uge, i januar, februar, marts, april, maj, juni, august, september, oktober, november. Dette giver 10 måneder, i alt 20 mødegange årligt. Tidsforbruget estimeres til at være svarende til 3 vægtstophold. 41

Fordele ved løbende optag At der ikke er ventetid, det er let at komme på vægtstop Kan deltage i vægtstop så længe man har brug for det Vægtstopperen vil møde andre vægtstoppere der er på forskellige niveauer, - nybegyndere og eksperter i vægtstop Administrativt er vægtstop let at håndtere Fordele ved faste hold Holdfællesskab Forløbet skal planlægges og tilpasses så det passer til målgruppen For vægtstoprådgiveren er det en afgrænset periode, så det er lettere at planlægge Vægtstopholdet har samme vægtstoprådgiver Vægtstopholdet løber en fast periode Ulemper ved løbende optag Svært at få holdfællesskab Kan være svært at afslutte et hold, når holdet fortsætter i det uendelige Forløbet skal planlægges så det giver jævn fordeling af Temaer/ emner i vægtstopforløbet Svært at overskue tidsmæssigt for vægtstoprådgiver (lang periode) Der skal være mere end 1 vægtstoprådgiver tilknyttet vægtstop Ulemper ved faste hold At der er ventetid, for at komme på vægtstop At vi ikke altid kan sige hvornår der starter hold op At man kan mangle emner i vægtstopforløbet hvis man har været fraværende At vægtstop slutter efter 7 mødegange Administrativt er vægtstop tung, da der er mange der melder sig til, uden at ville på holdet alligevel Vægtstopkurser fordelt på afdelinger og forvaltninger i kommunen Idet der fra projektperioden er gode erfaringer med at vægtstoprådgivningen er bredt ud på flere forvaltninger og afdelinger, arbejdes der videre med at udvikle dette samarbejde. Koordinationen skal fortsat varetages fra Sundhedscentrets side. Samarbejdet med arbejdsmarkedsafdelingen og sundhedsplejen forventes at fortsætte, ligesom der kan arbejdes på, at udbyde kurser til andre forvaltninger. Kurserne tænkes udbudt både til ansatte i udvalgte afdelinger og til afdelingernes borgere. For at imødegå den sårbarhed der er, når kun 1 i en afdeling er uddannet vægtstoprådgiver, overvejes det, om og evt. hvordan flere i en afdeling kan have kompetencerne. Dette forventes at fremme vidensdeling og sparring i hverdagen, men indtænkes også med fokus på, at vægtstoprådgivning er psykisk hårdt for vægtstoprådgiveren. Hvis flere i samme afdeling er uddannet vil de bedre kunne tage over for hinanden, og bruge hinanden i svære situationer. Dette tænkes at kunne forebygge udbrændthed hos vægtstoprådgiverne. Netværksaktiviteter for vægtstoprådgivere Vægtstoprådgiverne har i projektperioden været meget glade for den netværksaktivitet der har været. Efter projektperioden vil der derfor blive arbejdet på, at opretholde disse netværksaktiviteter. I evalueringen er vægtstoprådgiverne desuden kommet med forslag om, at der oprettes netværksgrupper på tværs af kommuner der arbejder med vægtstop. Ønskerne til sådanne netværksaktiviteter er, at der skal være faglige indlæg, ligesom der skal være plads til erfarings- og vidensdeling. Om dette kan lade sig gøre vides endnu ikke, men det er et punkt der medtages i det fremadrettede arbejde. Individuel rådgivning 42

Igennem spørgeskemaundersøgelsen har flere deltagere givet udtryk for, at de gerne så gruppekurset suppleret af individuel rådgivning. Dette har ikke været en del af konceptet, men har alligevel været tilbudt i begrænset omfang i projektperioden. Tilbuddene har omfattet individuel rådgivning ved vægtstoprådgiveren, eller individuel rådgivning hos projektlederen, der er klinisk diætist. Hvorvidt den enkelte deltager har fået et sådant tilbud har beroet på vægtstoprådgiverens skøn. Det er få deltagere der har fået tilbuddet. Umiddelbart er der ikke mulighed for at udvide det individuelle tilbud, men ønskerne fra deltagerne medtages i de videre overvejelser. Rekruttering af mænd til vægtstop Der har kun været få mandlige deltagere på vægtstopkurserne i projektperioden. Dette er på trods af, at der er oprettet et hold kun for mænd. I det fremadrettede arbejde er der derfor fokus på at arbejde med rekruttering af mænd. Indhold i kurserne Igennem spørgeskemaundersøgelsen blev deltagerne spurgt til, om de havde ideer til forbedringer af vægtstopkurserne. Herigennem blev det foreslået, at vægtstopkurserne gerne må indeholde praktiske øvelser, som f.eks. at tage ud at handle, gå en tur eller lignende. Det blev ligeledes foreslået, at der skulle større fokus på motion. Praktiske øvelser har ikke været en del af vægtstopkonceptet, men forslagene tages med til det videre arbejde med at udvikle vægtstoprådgivningen i Holstebro Kommune. Netværksdannelse for deltagerne på vægtstop Flere af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen efterlyser længere opfølgning på kurserne med tættere interval. Ligeledes efterspørges et større fokus på netværksdannelse for deltagerne. Igennem projektperioden har der været forsøg med STOP klubben, som imidlertid ikke har været benyttet i særlig udstrakt grad. Både i spørgeskemaundersøgelsen, interview med vægtstoprådgivere og i fokusgruppeinterviewet med samarbejdspartnere er der fremkommet forslag om at lave mulighed for netværksdannelse på internettet, eksempelvis på Facebook eller via en blog. Der er interesse herfor, og dette vil derfor blive overvejet som en mulighed i det fremadrettede arbejde. Der arbejdes desuden på at lave et samarbejde mellem rygestop og vægtstopindsatserne i kommunen. Hvem profiterer af kurserne? Igennem projektperioden er der meget der tyder på, at det er de mere resursestærke der profiterer af vægtstopkurserne. I det fremtidige arbejde vil der være fokus på i højere grad at identificere, hvem der profiterer af kurserne. Faktorer der kan spille ind er BMI, social gruppe, uddannelse/profession samt alder. Igennem fokusgruppeinterviewet med samarbejdspartnerne og interviewene med vægtstoprådgiverne har tilbud til de mere sårbare og udsatte grupper fyldt en del. I det fremtidige arbejde med vægtstop vil det derfor blive overvejet, om der kan tilrettelægges kurser, der i særlig grad vil være målrettet disse målgrupper. Den vægtstoprådgiver der havde anden etnisk baggrund end dansk er fratrådt sin stilling i Sundhedscentret. I det fremtidige arbejde vil det blive overvejet, om der er belæg for at uddanne en anden vægtstoprådgiver med etnisk minoritetsbaggrund. 43

Litteratur Klinisk vejledning for almen praksis. Opsporing og behandling af overvægt hos voksne, DSAM, Dansk Selskab for Almen Medicin i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. 2009 Can a small-changes approach help address the obesity epidemic? A report of the Joint Task Force of the American Society for Nutrition, Institute of Food Technologists, and International Food Information Council1,2 AJCN. First published ahead of print December 16, 2008 as doi: 10.3945/ajcn.2008.26566. http://www.numo.nu/files/baggrund/small%20changes_2008.pdf Behavioral Choice Treatment Promotes Continuing Weight Loss: Preliminary Results of a Cognitive-Behavioral Decision-Based Treatment for Obesity Tracy Sbrocco, Randall C. Nedegaard, Jay M. Stone, and Evelyn L. Lewis Uniformed Services University of the Health Sciences. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 1999, Vol. 67, No. 2, 260-266 http://www.numo.nu/files/baggrund/behavioraltreatment.pdf A systematic review of waist-to-height ratio as a screening tool for the predictors for cardiovascular disease and diabetes: 0:5 could be a suitable global boundary. Nutr. Res Rev. 2010 dec; 23(2):247-69. Epub 2010 Sep 7. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20819243 Vægtstop, resultater fra midtvejsevalueringen af satspuljen: Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne. Januar 2011. NIRAS og Sundhedsstyrelsen http://www.sst.dk/udgivelser/2011/vaegtstop%2020resultater%20fra%20midtvejsevaluering%20af%2 0satspuljen%20Vaegtab%20og%20vaegtvedligeholdelse%20blandt%20svaert%20overvaegtige%20voksn e.aspx 44

Bilag 1 Projektansøgning som pdf fil 45

Bilag 2 Information til samarbejdspartnere 46

Bilag 3 Planlægning af vægtstophold Vægtstopkurser blev afholdt i perioden marts 2009 juni 2011. Ud af de 20 hold er der 2 vægtstop hold der afsluttes i november 2011, data fra disse 2 hold (23 vægtstoppere) indgår i Sundhedsstyrelsens evaluering. Vægtstopholdene er planlagt, så de er jævnt fordelt over projektperioden. Oversigt over de enkelte vægtstophold: Farven på skemaet henviser til forskellige vægtstoprådgivere F 47

Bilag 4 Informationsmateriale til dansk talende borgere 48

Informationsmateriale til somalisk talende borgere 49

Informationsmateriale til tyrkisk talende borgere 50

Informationsmateriale til arabisk talende borgere 51

Informationsmateriale til borgere, forskellige målgrupper 52

Bilag 5 Fordeling af hold i forhold til målgrupper Hold Antal deltager Etniske Udsatte Gravide Udenfor 1 9 9 2 8 2 6 3 12 11 1 4 7 1 3 3 5 6 6 6 10 2 8 7 9 9 8 8 8 9 8 8 10 8 8 11 12 12 12 6 2 4 13 7 5 2 14 5 3 2 15 10 8 2 16 10 10 17 11 3 8 18 7 1 1 5 19 8 8 20 8 7 1 21 1 1 i alt 170 35 66 25 44 53

Bilag 6 Vægtstop i Holstebro Kommune Vægtstoptilbud, i projektperioden (2009-2011) Opbygningen af vægtstopforløb i Holstebro kommune, har fulgt retningslinjer/oplæg fra Sundhedsstyrelsen og NUMO: Et vægtstop forløb indeholder: En afklarende samtale mellem vægtstopper og instruktør 7 gruppegange med instruktør over 12 uger Herudover 3 opfølgende gruppemøder over 12 mdr. Hvert vægtstopmøde har en varighed af 1½ time og har ca. 8-10 deltagere på hvert hold. Opbygning af hvert gruppemøde Velkomst og almindelig orientering ved vægtstoprådgiveren 5 min Siden sidst, runde med fokus på handlemål, motivation og efterlevelse 10 min Siden sidst, fælles diskussion + evt. sammenfatning 15 min Oplæg Næste skridt 20 min Fælles diskussion baseret på oplæg 15 min Generelle spørgsmål og gruppevejledning 10 min Refleksion og formulering af næste Skridt 10 min Opsummering og afrunding 5 min I alt 90 min Eksempler på emner / problemstillinger som der arbejdes med i vægtstopforløbet: Drømmen, visionen, hvad er det jeg vil, hvor vil jeg hen. Afklaring af motivation for vægttab, hvorfor vil jeg Kortlægning, hvorfor og hvordan borgeren er blevet overvægtig Realistiske forventninger til vægttab Udtænke mål og strategi Fastsættelse af delmål og strategi Udvikling af strategier for tilbagefald, kritiske situationer m. fl. Fastholdelse og motivation, hvordan styrkes motivationen Arbejde med muligheder/løsninger, konkrete problemstillinger/små skridt Kost og motions relaterede emner indgår som baggrund (viden) for hvorfor ændring (forståelse), til nye vaner (handling) 54

Bilag 7 Information om STOP-klub, folderen er givet til alle vægtstoppere 55

Bilag 8 Information om vægtstopforløb til borgeren, efter projektperioden 56