Evaluering Små Skridt Mariagerfjord

Transkript

1 Evaluering Små Skridt Mariagerfjord 1

2 Om Projekt Små Skridt Mariagerfjord 3 ansatte med kompetencer inden for sundhedsfremme og forebyggelse, bevægelse, mad, ergoterapi, antropologi, praksis- og organisationsudvikling 167 borgere/deltagere, heraf 49 personer med anden etnisk baggrund end dansk og 118 personer uden for arbejdsmarkedet 16 holdforløb i alt, heraf 5 forløb for personer med anden etnisk baggrund end dansk og 11 forløb for personer uden for arbejdsmarkedet Samarbejde og kompetenceudvikling med sundhedsplejen, arbejdsmarked, socialpsykiatri og misbrug, jordemødre, handicap og Sund By Mariagerfjord. Resultater 3 ud af 4 af deltagerne har haft vægtstop eller vægttab ved afslutningen af det intensive 3 måneders holdforløb, og bibeholder vægtstoppet efter et år etablering af fast tilbud om ugentlige vandreture i eksisterende vandreklubber, for borgere, der vejer for meget og/eller er mindre fysisk aktive etablering af faste motionstilbud i etniske kredse etablering af fast zumbatilbud i aftenskoleregi for personer, der vejer for meget innovation og kvalitetsudvikling af holdtilbud til borgere, der bl.a. vejer for meget i Sund By Mariagerfjord kompetenceudvikling i sundhedsfremme og forebyggelse af medarbejdere i Sund By Mariagerfjord kompetenceudvikling af leder og medarbejdere i Sundhedsplejen i forhold til børn/familie, der vejer for meget kompetenceudvikling, struktur og kapacitetsopbygning i sundhedsfremme og forebyggelse i Socialpsykiatrien og misbrug og Fagenhed Arbejdsmarked gennemførelse af vaneændringshold for personale i arbejdsmarkedsafdelingen. styrket indsats i forhold til fysisk aktivitet for gravide og nybagte mødre identificering af udviklingsområder til fremme af sundhed for udviklingshæmmede styrket samspil mellem Sund By Mariagerfjord og Socialpsykiatri og misbrug og Fagenheden Arbejdsmarked 2

3 Små skridt som modelprojekt Tanken om at afprøve Små Skridt konceptet i en række kommuner for at se, om det er løsningen på overvægtstilbud, er rigtig fin. Det er imidlertid allerede fra starten vanskeliggjort, da projekterne i de forskellige kommuner har meget forskelligt indhold, og konceptet er tilpasset på forskellige måder. En af manglerne ved konceptet, set fra vores side, er den store fokus på kosten. Vi har derfor fra start integreret fysisk aktivitet i tilbuddet, samt ændret i antallet af mødegange (i forhold til det foreslåede i konceptet), og det i sig selv, gør det vanskeligt at sammenligne med andre projekter. Derudover er der en række punkter, hvor konceptet og udlevelsen af det, har en række mangler: Der er uoverensstemmelse mellem manual og uddannelsen til vægtstoprådgiver f.eks. er der usikkerhed omkring, hvor meget mindfulness skal fylde. Der er uoverensstemmelse mellem den oprindelige logik, hvor man gennem små skridt forsøger at komme uden om amygdala og hjernens gængse forsvarsmekanismer, og manualen, hvor fokus på vægt, mål og vejninger arbejder den anden vej I konceptet er der ikke indtænkt at arbejde med tilbagefald en vaneændring der ikke går efter planen. Det forudsættes, at vægtstopperen tager et nyt skridt fra gang til gang og følger det. Undervisningsformen er tænkt meget ensidig oplæg og gruppediskussion. Der er ikke tænkt på, at deltagerne kunne have andre foretrukne indlæringsformer, eller at det kan være vigtigt at få kroppen med. De professionelle briller - udvalgte fund i projektet Den 3-årige projektperiode har givet anledning til nogle interessante refleksioner i forhold til at arbejde med forandring af sundhedsvaner sammen med personer i sårbare situationer. Nedenfor har vi udvalgt nogle nedslagspunkter, der kan give anledning til nærmere analyse. Den dominerende fortælling Etniske minoriteter og personer uden for arbejdsmarked ligner hinanden på nogle punkter. Flere af deltagerne har en (tillært og ofte ubevidst) hjælpeløshed samt nogle dominerende fortællinger tilfælles. Mange deltagere er udfordrede på flere fronter. Udover at de måske er udenfor arbejdsmarked, er deres selvvurderede helbred dårlig, deres børn har en eller flere udfordringer, de har selv psykiske udfordringer m.m. Dette er med til at danne homogenitet i gruppen, men kan også hurtigt ende med at danne en fælles fortælling om, at de har det hårdt, at det er synd for dem, og at skæbnen er imod dem, dvs. at de holder hinanden fast i dårligdommen. De fleste deltagere har været i kontakt med det offentlige system på en eller anden vis og erfaringerne med kommunale eller regionale tilbud er ofte dårlig. Deres oplevelse er, at de ansatte giver dem modstand, og at tilbuddene er en eller anden form for straf eller negativ konsekvens til dem, der er i disse situationer. Tillært hjælpeløshed går altså igen hos nogle deltagere i målgrupperne. De er blevet vænnet til, at der kommer eksperter og løser deres problemer. Det har derfor i projektet været vigtigt ikke at komme med det ene forslag efter det andet, selvom lige netop det efterspørges. Det er projektets erfaring, at det er sjældent, at løsningsforslag integreres i deltagernes hverdag, men forslagene fastholder dem i stedet for i hjælpeløsheden. Den væsentlige læring i projektet bliver derfor, at forandringsarbejdet det at få kursister til selv at se muligheder, at tage ansvar for og blive aktør i eget liv det er det, der flytter målgruppen. De interessante spørgsmål bliver derfor, hvordan vi sætter forandringen i gang, og hvordan vi kommer bag om alle forsvarsmekanismerne? Narrativitet Den historie et menneske fortæller om sig selv, er meget ofte med til at fastholde vaner og adfærdsmønstre. Mange af de borgere, vi har haft i gruppeforløb i projektet, har haft en selvfortælling om, at de ikke kunne (tillært hjælpeløshed og manglende motivation) det, der skulle til, for at tabe sig. Det kræver et stort menneskearbejde, at komme ind og hjælpe til med, at disse borgere får en anden selvfortælling. Vi har oplevet, at det at arbejde bevidst med narrativitet, har virket rigtig godt. Men det kræver meget af gruppelederen, og er en tidskrævende arbejdsmetode. 3

4 Menneskearbejde før ekspertarbejde Borgernes måde at leve deres liv på er både meget personlig og meget privat. Når vi som sundhedsprofessionelle gerne vil understøtte en vaneændring hos borgeren, forsøger vi jo at intervenere i andre menneskers liv, og her er det yderst vigtigt, at vi er ydmyge, nærværende og tør lytte til det, borgeren har på hjerte. Vi skal altså tage udgangspunkt i præcis de mennesker, der udgør denne gruppe og lave menneskearbejde før vi kan lave ekspertarbejde. Små Skridt konceptet lægger op til, at hele gruppeforløbet skal planlægges inden start. Vi har også selv langt hen i projektet forsøgt at skitsere, hvilke elementer, der skal indtænkes i undervisningen og hvornår i forløbet, det skal placeres. Vi har dog undervejs erfaret, at planlægning af et helt gruppeforløb ikke kan foregå på en gang, men at der efter hver mødegang må evalueres hvad gik godt, hvorfor, hvad fungerede ikke for gruppen ect. Først herefter kan der lægges planer for, hvad næste uges/ måneds tema skal være og så er det stadig vigtigt, at vægtstoprådgiverne fornemmer på dagen, hvor deltagerne er. Det kræver både erfaring og empati at kunne udføre godt menneskearbejde, og det er nødvendigt med en vis ballast for at kunne tune sig ind på, hvad der vil virke i en given gruppe ud fra alle de redskaber man har i rygsækken. Det er betydeligt nemmere at være eksperten der holder sig til fakta og evidensbaserede anbefalinger, men vores erfaring er, at det er når vi laver menneskearbejdet godt, at borgerne får mest ud af det. Motivation I starten af projektet kunne alle borgere, der opfyldte BMI-kravene komme på et hold. Vi opdagede imidlertid hurtigt, at selv om folk måske nok ønskede at komme på et vægtstophold, så var de drevet af ydre motiver, som omgivelsernes forventninger, det politisk korrekte etc. Og borgere med en manglende indre motivation til projektet, er svære at guide og støtte i en vaneforandringsproces. Vi lavede derfor i løbet af projektet om, så alle borgere var til en motivationssamtale inden gruppeforløbet, for at vi kunne afklare, om borgeren var motiveret og parate. Den indre motivation har nemlig stor betydning for borgernes evne til at få succes med vaneændringerne. På trods af denne ændring, er der stadig en del af deltagerne, der nok har været motiverede, men som ikke var parate til de ændringer, et vægttab/-stop krævede. Blandt de etniske deltagere, var det tydeligt, at der var forskel blandt grupperne på engagement og lysten til at deltage i dansk liv og dermed også leve op til de danske anbefalinger vedrørende mad og motion. Nogle deltagere, der var indstillet på at skulle blive i Danmark, var motiverede for at danne netværk, lære danskere, danske traditioner m.m. at kende. Andre deltagere, der ikke var afklarede med deres opholdssted og måske mere betragtede Danmark som et mellemstop var ikke parate til at danne danske netværk, og mange af disse borgere var også rejst igen inden projektstop. Det er altså en tydelig læring i projektet, at arbejdet med borgernes motivation og parathed er afgørende, hvis man skal have succes med vaneændringsprojekter. 4 Kapacitetsopbygning Mange af de borgere, der er i sårbare situationer, og som har gavn af støtte til forandring af sundhedsvaner, har i forvejen kontakt med det offentlige på den ene eller anden måde. Vi har i projektet oplevet, at de steder, hvor vi har haft stor succes med forandringsarbejdet, har været der, hvor vi har samarbejdet med et fagpersonale om borgernes sundhed. Projektet har bidraget med kompetenceudvikling og opbygning af understøttende strukturer, der gør personalet, der til dagligt har kontakt med borgeren, rustet til at støtte forandringer af sundhedsvaner. F.eks. har alt personalet i socialpsykiatrien været på et 7-dages sundhedsambassadør-kursus, hvilket har klædt personalet på til at gå aktivt ind i borgernes arbejde med sundere vaner. Resultaterne har både i forhold til personale og borgere været meget positive. Lignende processer har kørt i forhold til sundhedsplejen, arbejdsmarkedsafdelingen og de regionale jordemodertilbud.

5 Målopfyldelse i forhold til projektbeskrivelsen samt fremadrettede anbefalinger Målene med indsatsen på det kommunale niveau drejede sig om at sikre god kvalitet af indsatserne samt udvikle viden, kompetencer og samarbejdsstrukturer på tværs af organisationen. der er udviklet viden og kompetencer udvalgte steder i organisationen med henblik på at styrke sundhedsfremme og forebyggelse både før og efter indsatser. Fremadrettede anbefalinger: For at lykkes med sundhedsfremme- og forandringsarbejdet, er der brug for organisatorisk fokus på fagpersonalets kompetence til at arbejde med emnerne: der er brug for en sundhedspædagogisk viden og kompetence til at koble klogt og lave menneskearbejde (jf. Antonowsky i Jensen & Johnsen, 2000) for at lykkes med dette arbejde. Der er brug for en basisrygsæk, så personalet har noget faglig viden at byde ind med, når det bliver efterspurgt. Det betyder, at kapacitetsopbygning i form af kompetencer og strukturer er vigtigt i det sundhedsfremmede og forebyggende arbejde. Målene på målgruppe- og individniveau drejede sig om at igangsætte særligt tilpassede vægtstoptilbud til de to målgrupper, overvægtige med anden etnisk baggrund end dansk samt overvægtige udenfor arbejdsmarkedet, samt at øge deres mestringsevne, handlekompetence og netværk. der har været en række særligt tilpassede forløb, og den løbende evaluering har betydet en del ændringer af indhold og metode undervejs. hos en del af borgerne er målene på individniveau opnået, men det er også i projektet blevet tydeligt, at en del af målgruppen har så mange andre og tunge problemstillinger, at et gruppeforløb ikke ændrer på overvægten. Fremadrettede anbefalinger: Der skal være fokus på vane- og forandringsforløb frem for vægtstop og -tab. Det er vigtigt, at deltagernes forudsætninger og hele målgruppen tages ind i planlægningen af forløbet samt valget af den sundhedspædagogiske metode, så der tages hensyn til den enkeltes situation. Målene med indsatsen indenfor metodeudvikling drejede sig om at uddanne vægtstoprådgivere samt forankre relevante tiltag i kommunens generelle indsats for svært overvægtige der er uddannet vægtstoprådgivere, samt kompetenceudviklet andet fagpersonale. Det er imidlertid blevet tydeligt i projektperioden, at Små Skridt konceptet i den anbefalede form ikke er velegnet til fremtidig vægtstopindsats i kommunen, og derfor er den ikke forsøgt implementeret i den fremadrettede indsats. Fremadrettede anbefalinger: Tilgangen til vaneforandringer i små skridt er god, men det anbefalede koncept er ikke vejen frem. I projektet har der været større succes med kapacitetsopbygning samt fokus på vaner frem for kun overvægt. Disse erfaringer skal derfor indtænkes i kommunens fremtidige indsatser. Som supplement til gruppeforløb i kommunens borgerrettede forebyggelse, anbefales det, at indsatsen flyttes til de fagpersoner, der møder borgeren (arbejdsmarked, skolen, børnehaven). 5

6 6