Evaluering af Faxe Kommunes overvægtsprojekt for voksne
|
|
- Helena Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af Faxe Kommunes overvægtsprojekt for voksne Indhold 1.0 Indledning Formål Datagrundlag Begrebsafklaring Organisering og aktiviteter Organisering af projektet Aktiviteter i projektet Vægtstoprådgiver-uddannelse for instruktører og projektleder Vægtstop-hold for ansatte i hjemmeplejen og arbejdsledige Sundheds-events forskellige steder i kommunen Resultater Antal deltagere på vægtstop-hold Gennemførsel og frafald Deltagernes motivation for vægttab ved indslusningssamtalen Ændringer i vægt og talje blandt deltagerne på vægtstop-hold Ændring i vægt efter 3 måneder Ændring i talje efter 3 måneder Ændring i vægt efter 15 måneder Ændring i talje efter 15 måneder Vægtstop-rådgivernes tilfredshed med opgaven som vægtstop-rådgiver Deltagernes vurdering af vægtstop-forløbet Diskussion Vægtstop-rådgiver uddannelse Vægtstop-rådgivning rekruttering af deltagere Vægtstop-rådgivning resultater sammenholdt med frafald Vægtstop-rådgivning resultater i Faxe sammenlignet med resultater fra den fælles midtvejsevaluering Sundheds-event Konklusion...12
2 1.0 Indledning Faxe Kommune ansøgte i 2008 Sundhedsstyrelsen om midler fra satspuljen Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne til en indsats for voksne med svær overvægt. Et krav for at opnå støtte fra satspuljen var, at indsatsen blev målrettet mod én eller flere af følgende målgrupper: personer udenfor arbejdsmarkedet personer i særligt udsatte erhverv (eksempelvis kortuddannede eller ufaglærte) gravide personer med anden etnisk baggrund end dansk Faxe Kommune opnåede et tilskud på 1,7 millioner kroner til en indsats overfor vægttab og vægtvedligeholdelse blandt ansatte i hjemmeplejen med svær overvægt og arbejdsledige med svær overvægt. Projektperioden varede fra januar 2009 til december 2010, men perioden blev senere forlænget til december I denne evalueringsrapport beskrives resultaterne af projektet. 1.1 Formål Formålet med Faxe Kommunes overvægtsprojekt for voksne var: 1. At gennemføre vægtstoprådgivningshold for personer udenfor arbejdsmarkedet med svær overvægt og ansatte i hjemmeplejen med svær overvægt. 2. At instruktører fra Erhvervskilden og projektleder fra Afdeling for Sundhedsfremme og Forebyggelse via uddannelse til vægtstoprådgiver tilegner sig viden og udvikler kompetencer, der gør dem i stand til at arbejde kvalificeret med vægtstoprådgivning. 3. At afprøve programmet for gruppeforløb indenfor konceptet vægtstoprådgivning, som er udviklet af Det Nationale Udviklingscenter mod Overvægt (NUMO), herunder afprøve metoden små skridt. 4. At personer udenfor arbejdsmarkedet med svær overvægt og ansatte i hjemmeplejen med svær overvægt motiveres til at gennemføre livsstilsændringer, der fører til vægtstabilisering eller til et vægttab, som personerne er i stand til at vedligeholde. 5. At instruktører fra Erhvervskilden og projektleder fra Afdeling for Sundhedsfremme og Forebyggelse via arrangementer/events i kommunen udbreder kendskabet til kommunens sundhedsindsatser og tilbyder borgerne vægtstoprådgivning/ vejledning om sundere livsstil ( små skridt til en sundere hverdag ). Herved kan både personer med og uden overvægt tilbydes vejledning. Side 1
3 1.2 Datagrundlag Data i denne evalueringsrapport er indhentet fra deltagere på vægtstoprådgivnings-hold samt fra projektmedarbejdere og projektlederen på Faxe Kommunes overvægtsprojekt for voksne. 1.3 Begrebsafklaring Ansatte i hjemmeplejen: Denne betegnelse dækker både over ansatte i udekørende hjemmepleje-grupper samt ansatte på plejecentre. BMI: Forkortelsen står for Body Mass Index, en betegnelse for en persons forhold mellem vægt og højde. BMI beregning: Vægt/ højde x højde. BMI over 25 svarer til let overvægt, mens BMI over 30 svarer til svær overvægt. NUMO: Nationalt Udviklingscenter mod Overvægt. Erhvervskilden: Faxe Kommunes afklarings- og aktiveringscenter. 2.0 Organisering og aktiviteter 2.1 Organisering af projektet Projektleder og arbejdsgruppe Projektlederen var placeret i Afdelingen for Sundhedsfremme og Forebyggelse, mens tre projektmedarbejdere var placeret på Erhvervskilden, Faxe Kommunes afklarings- og aktiveringscenter. Da de tre projektmedarbejdere var placeret i en anden forvaltning end projektlederen, var der også afsat timer til at projektmedarbejdernes daglige leder havde en form for projektlederfunktion. Projektlederen og de tre projektmedarbejdere nedsatte en arbejdsgruppe, som mødtes jævnligt i projektets opstartsperiode, for at koordinere og planlægge indsatsen. Medio 2010 gik én af projektmedarbejderne på barsel, mens en anden sagde op. Lønmidlerne fra disse stillinger blev brugt til at forlænge projektet, idet midlerne blev brugt på at forlænge projektleder-stillingen med nogle timer om ugen samt til ansættelse af en ny projektmedarbejder, som skulle varetage vægtstop-rådgivning. Styregruppe Der blev ved projektstart nedsat en styregruppe bestående af projektleder, sundhedschef, ældrechef og to ledere fra Erhvervskilden. Styregruppen mødtes kvartalsvis, senere halvårligt og i den forlængede projektperiode var der ikke styregruppemøder, da de to ledere fra Erhvervskilden ikke længere var ansat i kommunen. I den forlængede projektperiode mødtes sundhedschef og projektleder, når der skulle træffes beslutninger om projektets fremdrift. Side 2
4 2.2 Aktiviteter i projektet Vægtstoprådgiver-uddannelse for instruktører og projektleder Et væsentligt indsatsområde i denne satspulje har været at øge kompetenceniveauet hos de fagpersoner, der skulle støtte de overvægtige voksne. Disse fagpersoner har været på vægtstop-rådgiver uddannelse, en uddannelse som blev etableret af Nationalt Udviklingscenter Mod Overvægt (NUMO), på foranledning af Sundhedsstyrelsen. Projektmedarbejdere fra Erhvervskilden og projektleder fra Afdeling for Sundhedsfremme og Forebyggelse var på vægtstop-rådgiver uddannelse i slutningen af 2008 og i starten af Vægtstop-hold for ansatte i hjemmeplejen og arbejdsledige Ansatte i hjemmeplejen og arbejdsledige med tilknytning til Erhvervskilden blev tilbudt at deltage på vægtstop-hold. Rekrutteringsmetoder Rekruttering af arbejdsledige foregik i starten af projektperioden via foldere og plakater om vægtstophold på Erhvervskilden samt ved at de tre projektmedarbejdere på Erhvervskilden ved forskellige lejligheder fortalte om muligheden for at deltage på vægtstop-hold. De tre projektmedarbejdere fortalte om vægtstop-hold når arbejdsledige tilknyttet Erhvervskilden var samlet til fællesmøder eller til undervisning, samt ved sundhedsboder på Jobcenteret. Det var imidlertid svært at finde deltagere til vægtstop-hold blandt arbejdsledige med tilknytning til Erhvervskilden. Årsagen til dette var, ifølge projektmedarbejderne på Erhvervskilden, at mange af de ledige, der var i afklarings- eller aktiveringsforløb på Erhvervskilden havde andre problemer end ledighed og overvægt. Da projektansøgningen blev skrevet, var der desuden tilknyttet flere arbejdsledige til Erhvervskilden end ved projektstart. I løbet af projektperioden blev det derfor besluttet at tilbyde andre arbejdsledige end de, der var tilknyttet Erhvervskilden, at deltage på vægtstop-hold. Rekruttering af denne udvidede målgruppe foregik via annoncer om vægtstop-hold i de to lokale ugeaviser under kommunens rubrikker. Rekruttering af ansatte i hjemmeplejen foregik via foldere og via nøglepersoner i hjemmeplejen. Samtidig med at Faxe Kommune fik midler fra Sundhedsstyrelsen til overvægtsprojektet, fik kommunen også midler fra Sundhedsstyrelsen til en nøglepersonordning for ansatte i hjemmeplejen. Disse nøglepersoner var en form for sundhedsambassadører i enhederne i hjemmeplejen, og de fortalte deres kolleger om muligheden for at deltage på vægtstop-hold. Endelig tilbød projektlederen at hver enhed i hjemmeplejen havde mulighed for at få besøg af en sundhedsbod, med mulighed for at blive vejet og få en kort samtale om sine vaner. I de enheder, som tog imod tilbuddet om en sundhedsbod, fortalte projektlederen også om vægtstopholdene. Sundhedsboderne i hjemmeplejen var dermed også en rekrutteringsmetode. Da de første vægtstop-hold var i gang, blev en ny rekrutteringsmetode benyttet. Der blev skrevet nyhedsbrev til ansatte i hjemmeplejen og Side 3
5 bragt en artikel i lokalaviserne med succeshistorier om to deltagere på de første vægtstop-hold, hvor deltagelse på holdet havde gjort en stor forskel for disse personer. Afholdelse af vægtstop-hold Det var planen, at projektlederen skulle undervise/vejlede på vægtstop-hold for ansatte i hjemmeplejen, mens de tre projektmedarbejdere på Erhvervskilden skulle undervise/ vejlede på vægtstop-hold for arbejdsledige. Forventningen var, at der ville blive gennemført 6 hold med ansatte i hjemmeplejen og 3 hold med personer udenfor arbejdsmarkedet. Derudover var det planen, at projektmedarbejderne fra Erhvervskilden ville bringe elementer af små skridt metoden ind på alle de hold på Erhvervskilden, som de underviste på. På den måde ville der være mulighed for, at alle borgere, der var tilknyttet Erhvervskilden, kunne få vejledning om at leve sundere. Det var imidlertid sværere end forventet at rekruttere deltagere til vægtstop-hold blandt de ledige på Erhvervskilden, og derfor blev andre vejledningsformer end det 15 måneder lange vægstop-forløb taget i brug. Projektmedarbejderne på Erhvervskilden tilbød et vægtstop-hold med løbende optag samt individuelle samtaler til de borgere, der ikke kunne deltage på hold. Disse tiltag var der imidlertid heller ikke succes med, og derfor blev andre arbejdsledige end de, der var tilknyttet Erhvervskilden, tilbudt deltagelse på vægtstophold. Der var annoncer i lokalaviserne om vægtstop-hold tre gange i projektperioden, men én af de tre gange kom der for få henvendelser til at kunne starte et hold. I projektperioden er der således blevet afholdt to vægtstophold for arbejdsledige. Da der gik en del måneder med at afprøve vægtstop-hold for arbejdsledige med tilknytning til Erhvervskilden, kunne en 15 måneders opfølgning på de to vægtstop-hold for arbejdsledige desværre ikke nås indenfor projektperioden. Blandt de ansatte i hjemmeplejen blev der indenfor kort tid rekrutteret deltagere nok til tre vægtstop-hold. Projektlederen underviste på to af holdene, mens vægtstoprådgiverne fra Erhvervskilden underviste på det tredje hold. Senere samme år blev der rekrutteret deltagere nok til yderligere to hold for ansatte i hjemmeplejen, som projektlederen underviste på. I løbet af 2009 blev der således startet 5 vægtstop-hold op. I 2010 var det til gengæld svært at rekruttere ansatte i hjemmeplejen til vægtstop-hold, og på trods af flere forskellige rekrutteringsmetoder, er der ikke blevet opstartet flere hold. I alt har der således været 5 vægtstop-hold for ansatte i hjemmeplejen, alle af 15 måneders varighed. De enkelte mødegange på vægtstop-hold I manualen til små skridt, som blev udleveret på vægtstoprådgiver uddannelsen, er der et program for gruppeforløb ved vægtstoprådgivning. Dette program blev så vidt muligt fulgt mht. varighed pr. gruppemøde, indslusningssamtaler, en intensiv og en mindre intensiv fase. Varigheden pr. gruppemøde var således 1½ time og mødefrekvensen var i den intensive fase 1 gang om ugen den første måned og derefter 1 gang hver 14. dag i de næste 1½ Side 4
6 måned. I den mindre intensive fase var mødefrekvensen hver 3. måned (2 gange), og derefter en afsluttende mødegang efter yderligere 6 måneder (15 måneder efter opstart) Sundheds-events forskellige steder i kommunen I løbet af projektperioden har der været arrangementer/events omkring emnet vægt og sundhed forskellige steder i kommunen. Der har både været sundheds-events, som har været målrettet kommunens borgere og sundheds-events målrettet forskellige grupper af ansatte i kommunen. Målet med disse sundheds-events var at udbrede kendskabet til kommunens sundhedsindsatser og tilbyde borgerne vejledning om sundere livsstil. Herved kunne både personer med og uden overvægt tilbydes vejledning, og vejledningen nåede bredere ud end målgrupperne for vægtstoprådgivning. Disse events foregik på genbrugspladser, ved et dyrskue, ved supermarkeder og andre centrale steder i byerne i Faxe Kommune. Der var også events i forbindelse med nogle årlige kampagner eller lignende begivenheder: ved vandrerfestival, arbejdsmiljømesse, alkoholkampagne og influenza-vaccinationdage. Derudover har der været events, som var målrettet de to målgrupper for vægtstoprådgivningen, herunder events i hjemmeplejen og på Jobcenteret. I hjemmeplejen fik enhederne tilbud om at der kunne komme en sundhedsbod ud i de enkelte hjemmepleje-enheder, og størstedelen af enhederne benyttede sig af dette tilbud. På en temadag for alle ansatte i hjemmeplejen var der ligeledes mulighed for at komme til en sundhedsbod. På jobcenteret var der gennem en længere periode en ugentlig sundhedsbod på Jobcenteret, for både borgere med ærinde på Jobcenteret og ansatte i jobcenteret. En sundheds-event bestod typisk af følgende elementer: Mulighed for at blive vejet, få målt fedtprocent og hvor gammel er din krop? Mulighed for at få vejledning omkring en sundere livsstil Mad-udstilling med smørklatter og sukkerknalder til at illustrere fedt- og sukkerindholdet i forskellige mad- og drikkevarer Forskellige materialer til inspiration: Foldere om nøglehulsmærkning og fuldkornslogo, sunde opskrifter, tips til madpakken, gode råd om motion, eksempler på hvor aktiv man skal være for at forbrænde forskellige mad- og drikkevarer Derudover var der ved enkelte events nogle ekstra tilbud: Mulighed for at få målt kulilteindhold (rygere) Mulighed for at afprøve alkoholbriller (ved alkoholkampagnen) Side 5
7 3.0 Resultater 3.1 Antal deltagere på vægtstop-hold I alt påbegyndte 88 personer med overvægt, et vægtstopforløb. 48 var ansatte i hjemmeplejen, mens 40 var arbejdsledige. 70 af de 88 personer var svært overvægtige (BMI over 30), mens 18 var let overvægtige (BMI mellem 25 og 30). De 18 ansatte i hjemmeplejen med let overvægt blev tilbudt at deltage, så holdene kunne fyldes op. I nedenstående resultater er der kun medtaget data fra personer med BMI over 30 ved opstart Gennemførsel og frafald 40 ansatte i hjemmeplejen med svær overvægt påbegyndte et vægtstopforløb. Efter 3 måneder var 22 personer faldet fra og efter 15 måneder var 28 personer faldet fra. 12 personer færdiggjorde vægtstopforløbet. Der var således et frafald på 70%, mens 30 % gennemførte hele vægtstopforløbet. 17 arbejdsledige med svær overvægt, som var tilknyttet Erhvervskilden, påbegyndte et vægtstopforløb. Men mange af de ledige, der var i afklarings- eller aktiverings forløb på Kilden havde (som nævnt i afsnit 2.2.2) andre problemer end ledighed og overvægt, hvilket medførte, at vægtstop-holdene med disse personer ikke fungerede. 13 arbejdsledige blev efterfølgende rekrutteret til vægtstop-hold via avisannoncer, og denne gruppe arbejdsledige havde ikke lige så store problemer som de, der var tilknyttet Erhvervskilden. Med denne gruppe var det derfor muligt at påbegynde et vægtstopforløb. Der blev af to omgange rekrutteret i alt 13 arbejdsledige med svær overvægt, til to vægtstophold. Af de arbejdsledige, som var i stand til at deltage på vægtstophold, faldt 2 fra efter 3 måneder. 15 måneders opfølgningen kunne ikke nås indenfor projektperioden (se afsnit 2.2.2), og der er derfor ikke data om frafald efter 15 måneder for målgruppen arbejdsledige. I alt har 70 personer med svær overvægt været til indslusningssamtale. 17 arbejdsledige var pga. andre problemer end ledighed og overvægt ikke i stand til at deltage på vægtstop-hold. 53 personer med svær overvægt påbegyndte et vægtstopforløb. Efter 3 måneder var 24 ud af 53 personer faldet fra, mens 29 personer fortsat var på holdet (45 % var faldet fra og 55 % var fortsat på holdet). Kun holdene for ansatte i hjemmeplejen nåede en 15 måneders opfølgning. Af disse 40 personer var 28 faldet fra, dvs. der var 12 personer tilbage (70 % var faldet fra og 30 % gennemførte). 3.2 Deltagernes motivation for vægttab ved indslusningssamtalen Ud fra en gennemgang af spørgeskemaerne udfyldt ved indslusningssamtalen var deltagernes motivation for vægttab: Sundhed/ helbred Udseende Side 6
8 Humør/ Selvværd Udover ovenstående tre faktorer, som var gennemgående temaer ved indslusningssamtalerne, ønskede en af deltagerne at blive gravid, og havde af lægen fået at vide, at sandsynligheden for at blive gravid ville være større hvis det lykkedes for hende at tabe sig. 3.3 Ændringer i vægt og talje blandt deltagerne på vægtstop-hold Ændring i vægt efter 3 måneder 29 personer med svær overvægt var fortsat med på vægtstophold 3 måneder efter opstart. 1 af disse personer kom ikke til 3 måneders opfølgningen, så der er vægtmålinger fra 28 personer 3 måneder efter opstart. Resultaterne viser: 11 % har tabt sig 5,1 kg eller mere (3 ud af 28) 21 % har tabt sig fra 3,1 til 5,0 kg (6 ud af 28) 18 % har tabt sig fra 1,1 til 3,0 kg (5 ud af 28) 36 % har en stabil vægt (+/- 1 kg) (10 ud af 28) 14 % har taget mellem 1,1 og 3,0 kg på i vægt (4 ud af 28) I alt har 50 % af deltagerne tabt sig, 36 % af deltagerne har haft en stabil vægt og 14 % har taget på i vægt efter 3 måneder. Det gennemsnitlige vægttab for de 28 deltagere er 1,6 kg efter 3 måneder Ændring i talje efter 3 måneder Der er taljemåling fra 23 deltagere 3 måneder efter opstart. Resultaterne viser: 22 % har tabt sig 5,5 cm eller mere omkring taljen (5 ud af 23) 22 % har tabt sig fra 3,5 til 5 cm omkring taljen (5 ud af 23) 26 % har tabt sig fra1,5 til 3 cm omkring taljen (6 ud af 23) 17 % har samme taljemål som ved opstart (+/- 1 cm) (4 ud af 23) 13 % har større taljemål end ved opstart (+1,5 cm til 3 cm) (3 ud af 23) I alt har 70 % af deltagerne et mindre taljeomfang, 17 % har samme taljeomfang og 13 % har større taljeomfang 3 måneder inde i vægtstopforløbet, end ved opstart. I gennemsnit har de 23 deltagere tabt 3 cm i taljeomfang efter 3 måneder Ændring i vægt efter 15 måneder Som beskrevet i afsnit kunne en 15 måneders opfølgning på de to vægtstop-hold for arbejdsledige ikke nås indenfor projektperioden. Der er derfor ingen arbejdsledige med i 15 måneders opgørelsen. Side 7
9 12 ansatte i hjemmeplejen med svær overvægt var fortsat med på vægtstophold 15 måneder efter opstart. Én af disse personer havde ikke mulighed for at komme til 15 måneders opfølgningen, så der er vægtmålinger fra 11 personer 15 måneder efter opstart. Resultaterne viser: 55 % har tabt sig 5,1 kg eller mere (6 ud af 11) 9 % har tabt sig fra 3,1 til 5,0 kg (1 ud af 11) 18 % har tabt sig fra 1,1 til 3,0 kg (2 ud af 11) 18 % har en stabil vægt (+/- 1 kg) (2 ud af 11) I alt har 82 % af deltagerne tabt sig og 18 % har haft en stabil vægt efter 15 måneder. Det gennemsnitlige vægttab for de 11 deltagere er 6 kg efter 15 måneder. To af disse 11 deltagere benyttede små skridt metoden i kombination med andre vægttabsmetoder (hhv. diætist og indtastning af mad og drikke på en hjemmeside) Ændring i talje efter 15 måneder Der er taljemåling fra 11 deltagere 15 måneder efter opstart. Resultaterne viser: 45 % har tabt sig 5,5 cm eller mere omkring taljen (5 ud af 11) 36 % har tabt sig 1,5 3 cm omkring taljen (4 ud af 11) 9 % har samme taljemål som ved opstart (+/- 1 cm) (1 ud af 11) 9 % har større taljemål end ved opstart? (+1,5 cm) (1 ud af 11) I alt har 81 % af deltagerne et mindre taljeomfang, 9 % har samme taljeomfang og 9 % har større taljeomfang 15 måneder efter opstart af vægtstopforløbet. I gennemsnit har de 11 deltagere tabt 6 cm i taljeomfang efter 15 måneder. Som beskrevet i afsnit var der blandt de 11 deltagere 2 personer, som anvendte små skridt metoden i kombination med andre vægttabsmetoder. 3.4 Vægtstop-rådgivernes tilfredshed med opgaven som vægtstop-rådgiver Blandt projektmedarbejdere og projektleder har der været frustration omkring vægtstoprådgiver uddannelsen. Oplevelsen var, at nogle af underviserne på vægtstop-rådgiver uddannelsen ikke havde de nødvendige faglige og pædagogiske kompetencer til at efteruddanne personer, som allerede havde en kort, mellemlang eller lang uddannelse indenfor det sundhedsfaglige område. Heldigvis var projektleder og én af projektmedarbejderne fra Erhvervskilden uddannet indenfor ernæringsområdet, hvilket gjorde, at de qua deres ernæringsuddannelser oplevede at være kvalificeret til at arbejde med vægtstop-rådgivning. De to øvrige projektmedarbejdere fra Erhvervskilden oplevede Side 8
10 imidlertid ikke at være kvalificeret til at arbejde med vægtstop-rådgivning efter deltagelse på vægtstop-rådgiver uddannelsen. Det påvirkede naturligvis disse to projektmedarbejderes tilfredshed med opgaven som vægtstop-rådgiver, at de efter deltagelse på vægtstop-rådgiver uddannelsen ikke oplevede at være kompetente til at undervise på vægtstop-hold. Blandt projektmedarbejderne på Erhvervskilden var der også frustration over at der ved projektstart var færre arbejdsledige tilknyttet Erhvervskilden end forventet, hvilket gjorde det sværere at rekruttere borgere til vægtstop-hold end forventet. Projektmedarbejderne kom derfor ikke i gang med at undervise på vægtstop-hold på det forventede tidspunkt, men fik i stedet til opgave at undervise på et af vægtstop-holdene for ansatte i hjemmeplejen. Dette vægtstop-hold krævede mere koordinering end projektmedarbejderne på Erhvervskilden var vant til, da deltagerne ikke havde deres daglige gang på Erhvervskilden. Målgruppen var også en anden, end den målgruppe, projektmedarbejderne var vant til. Det er projektlederens oplevelse, at projektmedarbejdernes engagement i rollen som vægtstop-rådgiver dalede, efterhånden som tiden gik, og det ikke lykkedes at oprette vægtstop-hold på Erhvervskilden. Den nye projektmedarbejder, som blev ansat medio 2010, var uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed, og oplevede at være kompetent til at varetage vægtstop-hold. Denne projektmedarbejder var, ligesom projektlederen, tilfreds med rollen som vægtstop-rådgiver. 3.5 Deltagernes vurdering af vægtstop-forløbet Tilbagemeldingen fra deltagerne på vægtstop-hold har primært omhandlet fire emner: Der er for lang tid mellem mødegangene efter den intensive fase på 3 måneder, og mange ser ikke sig selv som værende en del af et hold, når der er 3 og 6 måneder mellem mødegangene. Små skridt metoden virker for nogen, men ikke for andre. Flere deltagere har begrundet deres frafald med at de ikke tror på små skridt metoden. Via tidligere erfaringer med vægttab har de erkendt, at de skal se resultater forholdsvis hurtigt for at holde motivationen oppe. Muligheden for at mødes med andre i samme situation har været positivt for deltagerne. Blandt de deltagere, der har gennemført, har der været tilfredshed med vægtstoprådgivernes vejledning og anerkendende tilgang. Side 9
11 4.0 Diskussion 4.1 Vægtstop-rådgiver uddannelse Som beskrevet i afsnit 3.5 levede vægtstop-rådgiver uddannelsen ikke op til de forventninger, projektleder og instruktører havde til uddannelsen. Det er uheldigt, da vægtstoprådgiver uddannelsen er et væsentligt indsatsområde i denne satspulje, og en forudsætning for at vægtstop-holdene kan give gode resultater. 4.2 Vægtstop-rådgivning rekruttering af deltagere Rekruttering har generelt været en stor udfordring i projektet. Rekruttering var især vanskelig blandt arbejdsledige, der var tilknyttet Erhvervskilden. I projektet var der mulighed for at afholde flere vægtstop-hold for både arbejdsledige og ansatte i hjemmeplejen, end de hold, der blev gennemført. Det var således mere vanskeligt end forventet, at rekruttere deltagere til vægtstop-hold. En væsentlig årsag til udfordringen omkring rekruttering har været, at satspuljemidlerne var øremærkede til én eller flere af målgrupperne: personer udenfor arbejdsmarkedet, personer i særligt udsatte erhverv (eksempelvis kortuddannede eller ufaglærte), gravide eller personer med anden etnisk baggrund end dansk. I Faxe Kommune var målgruppen arbejdsledige og ansatte i hjemmeplejen, og erfaringen har vist, at det var vanskeligt at rekruttere deltagere blandt disse grupper. Det kunne være interessant at undersøge om både rekruttering og resultater ville være anderledes for andre målgrupper, eksempelvis andre socialklasser. 4.2 Vægtstop-rådgivning resultater sammenholdt med frafald Af de deltagere, der har gennemført et vægtstop-hold, har 82 % af deltagerne tabt sig og 18 % har haft en stabil vægt efter 15 måneder. Med et gennemsnitligt vægttab på 1,6 kg blandt deltagerne på vægtstop-hold efter 3 måneder og et gennemsnitligt vægttab på 6 kg efter 15 måneder, ser resultaterne umiddelbart ud til at vise, at deltagerne er i stand til at fortsætte et vægttab efter den intensive fase på vægtstop-holdet. Resultaterne bør imidlertid sammenholdes med det store frafald blandt vægtstop-deltagerne. De ovenfor beskrevne resultater efter 3 måneder er baseret på data fra 28 deltagere, mens resultater efter 15 måneder er baseret på data fra 11 deltagere. Det må formodes, at de deltagere, der falder fra undervejs i forløbet sandsynligvis er de deltagere, der ikke har opnået et vægttab. Sundhedsstyrelsen ønskede med vægtstop-hold af 15 måneders varighed at undersøge, om deltagerne var i stand til at vedligeholde et eventuelt opnået vægttab. Men det store frafald på vægtstop-holdene mellem 3 og 15 måneder, giver desværre et spinkelt datamateriale. De første 3 måneder er frafaldet ikke så stort, men til gengæld er det ikke forventeligt at deltagerne har tabt sig meget i vægt, når vejledningen foregår efter Små skridt-metoden. Efter 15 måneder er frafaldet stort, og da det må formodes, at det er de deltagere, der ikke har tabt sig, der er faldet fra, er data efter 15 måneder ikke anvendelige til at vurdere om deltagerne var i stand til at vedligeholde et eventuelt opnået vægttab. En indsats af kortere varighed end 15 måneder, men et længere intensivt forløb end 3 Side 10
12 måneder kunne muligvis have givet deltagerne større mulighed for at opnå og vedligeholde et vægttab og bedre mulighed for et større datamateriale. 4.3 Vægtstop-rådgivning resultater i Faxe sammenlignet med resultater fra den fælles midtvejsevaluering Resultaterne fra midtvejsevalueringen af satspuljen Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne viser et gennemsnitligt vægttab på 2,3 kg efter 3 måneder (Sundhedsstyrelsen, Januar 2011). I midtvejsevalueringen er resultatet 2,3 kg fremkommet på baggrund af store variationer. Resultaterne fra Faxe Kommune viser et lavere gennemsnitligt vægttab blandt deltagerne i Faxe end blandt deltagerne i alle projekter. I Faxe kommune har der været frustration omkring vægtstop-rådgiver uddannelsen og to ud af fire vægtstop-rådgivere har ikke oplevet at være kompetente til at undervise på vægtstop-hold efter uddannelse til vægtstop-rådgiver. Denne frustration blandt vægtstop-rådgiverne kan have påvirket deltagerne på vægtstop-holdene og kan eventuelt være medvirkende til det lavere gennemsnitlige vægttab blandt deltagerne i Faxe. En anden årsag kan være, at nogle kommuner har suppleret konceptet for vægtstop (se afsnit 2.2.2) med madlavning, motion, psykologsamtaler el. andre supplerende aktiviteter. Deltagere på vægtstop-hold, som har fået tilbud om supplerende aktiviteter har muligvis haft et højere gennemsnitligt vægttab end deltagere på vægtstop-hold, som har fulgt konceptet for vægtstop-rådgivning. Det giver den afsluttende evaluering af alle vægtstop-projekterne sandsynligvis svar på (evalueres for Sundhedsstyrelsen af Niras i 2013). Hvis det viser sig, at de supplerende aktiviteter i de øvrige projekter har givet et gennemsnitligt højere vægttab blandt deltagerne på vægtstop-hold, vil sådanne supplerende aktiviteter naturligvis overvejes inddraget i eventuelle fremtidige tiltag for svært overvigtige voksne. I den forbindelse forventes det, at Sundhedsstyrelsen i den afsluttende evaluering vurderer projekternes supplerende aktiviteter i forhold til effekt og beskriver en Best practise, som vi kommuner kan rette os efter, hvis vi fremadrettet skal have en indsats målrettet personer med overvægt. 4.4 Sundheds-event Målet med disse sundheds-events var at udbrede kendskabet til kommunens sundhedsindsatser og tilbyde borgerne vejledning om sundere livsstil. Herved kunne både personer med og uden overvægt tilbydes vejledning, og vejledningen nåede bredere ud end målgrupperne for vægtstoprådgivning. Det gav god mening at have sundhedsboder i hjemmeplejen og på jobcenteret, hvor der var mulighed for at rekruttere deltagere til vægtstop-hold og samtidig tilbyde vejledning om mad og motion til andre målgrupper end kun personer med svær overvægt. Det kan imidlertid diskuteres, om opgaven med at udbrede kendskabet til kommunens generelle sundhedsindsatser var en opgave for vægtstop-rådgiverne. Vægtstop- Side 11
13 rådgivernes oplevelse var, at der var stort fokus på at gennemføre så mange events som muligt, men de mest vellykkede og velbesøgte events har været de events, hvor der har været konkurrencer og smagsprøver. Der kunne derfor med fordel have været færre events med flere aktiviteter undervejs. 5.0 Konklusion Tre ud af fem formål i kommissoriet er opfyldt (formål 1, 3 og 5): Formål 1 var at gennemføre vægtstop-rådgivningshold for personer udenfor arbejdsmarkedet med svær overvægt og ansatte i hjemmeplejen med svær overvægt. Der er gennemført vægtstop-rådgivningshold for disse to målgrupper. Formål 3 var at afprøve programmet for gruppeforløb indenfor konceptet vægtstoprådgivning, som er udviklet af Det Nationale Udviklingscenter mod Overvægt (NUMO), herunder afprøve metoden små skridt. Dette program for gruppeforløb og små skridt metoden er afprøvet. Formål 5 var at instruktører fra Erhvervskilden og projektleder fra Afdeling for Sundhedsfremme og Forebyggelse via arrangementer/events i kommunen udbreder kendskabet til kommunens sundhedsindsatser og tilbyder borgerne vægtstoprådgivning/ vejledning om sundere livsstil ( små skridt til en sundere hverdag ). Herved kan både personer med og uden overvægt tilbydes vejledning. Instruktører fra Erhvervskilden og projektleder har både udbredt kendskabet til kommunens sundhedsindsatser og tilbudt borgerne vejledning om sundere livsstil. De sidste to formål (formål 2 og 4) er delvist opfyldt: Formål 2 var at projektmedarbejdere fra Erhvervskilden og projektleder fra Afdeling for Sundhedsfremme og Forebyggelse skulle tilegne sig viden og udvikle kompetencer, der gjorde dem i stand til at arbejde kvalificeret med vægtstoprådgivning, via uddannelse til vægtstoprådgiver. 2 ud af 4 personer oplevede ikke at være kompetente til at undervise på vægtstop-hold, efter deltagelse på vægtstop-rådgiver uddannelsen. De andre 2 personer oplevede at være kvalificerede til at undervise på vægtstop-hold, men dette var qua deres ernæringsfaglige uddannelser, ikke pga. deltagelse i vægtstop-rådgiver uddannelsen. Formål 4 var at personer udenfor arbejdsmarkedet med svær overvægt og ansatte i hjemmeplejen med svær overvægt blev motiveret til at gennemføre livsstilsændringer, der førte til vægtstabilisering eller til et vægttab, som personerne var i stand til at vedligeholde. Af de deltagere, der har gennemført et vægtstop-hold, har 82 % af deltagerne tabt sig og 18 % har haft en stabil vægt efter 15 måneder. Med et gennemsnitligt vægttab på 1,6 kg blandt deltagerne på vægtstop-hold efter 3 måneder og et gennemsnitligt vægttab på 6 kg efter 15 måneder, ser resultaterne umiddelbart ud til at vise, at Side 12
14 deltagerne er i stand til at fortsætte et vægttab efter den intensive fase på vægtstopholdet. Resultaterne bør imidlertid sammenholdes med det store frafald blandt vægtstopdeltagerne. Resultaterne efter 3 måneder er baseret på data fra 28 deltagere, mens resultater efter 15 måneder er baseret på data fra 11 deltagere. Det må formodes, at de deltagere, der falder fra undervejs i forløbet sandsynligvis er de deltagere, der ikke har opnået et vægttab. Alt i alt kan det konkluderes, at gruppevejledning efter små skridt konceptet har været svært at rekruttere deltagere til, særligt blandt arbejdsledige. For de, der deltog, har deltagelsen haft en positiv effekt for nogen, men der har været et stort frafald blandt deltagerne i det 15 måneder lange forløb. Det formodes, at en fremtidig indsats med fordel kunne rumme flere metoder end kun små skridt metoden, for at tilgodese at deltagerne har forskellige præferencer mht. vaneændringer. For nogle virker små skridt konceptet, men for andre skal der større skridt til. I en fremtidig indsats kan mødefrekvensen med fordel ændres, så forløbet har en længere intensiv fase end 3 måneder, og varer i kortere tid end 15 måneder. Det 15 måneder lange forløb, som har været afprøvet på vægtstop-holdene har vist sig at være for langt til at deltagerne fortsat oplever at være en del af holdet. Side 13
Evaluering af Faxe Kommunes nøglepersonordning for voksne 2009-2011
Evaluering af Faxe Kommunes nøglepersonordning for voksne 2009-2011 Indhold 1.0 Indledning...1 1.1 Formål...1 1.2 Datagrundlag...1 1.3 Begrebsafklaring...1 2.0 Organisering og aktiviteter...2 2.1 Organisering
Læs mereHvad kan der søges om støtte til? Under tilskudspuljens 2. udmøntning kan der ansøges om midler til følgende tre typer af projekter:
2. udmøntning af tilskudspuljen til iværksættelse af kommunalt og regionalt forankrede vægtstoprådgivere og nøglepersoner på særligt udsatte arbejdspladser Sundhedsstyrelsen udmønter nu ca. 21 mio. kr.
Læs mereEvaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011
1 Evaluering af Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 2 Indhold Evaluering af Vægtvejledning... 5 Rapporten er bygget op på følgende
Læs mereVægstoprådgivning for svært overvægtige Vesthimmerlændinge
Evalueringsrapport Vægstoprådgivning for svært overvægtige Vesthimmerlændinge Søren Toft Hansen Sundhedscenter Vesthimmerland Reference: 7-311-38/15/KAD 1 Om evalueringen Denne evaluering omfatter Vesthimmerlands
Læs mereProjekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen
Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab
Læs mereEvalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse. Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed
2012-2016 Evalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed 1 Indledning Denne rapport har til formål at evaluere resultaterne
Læs mereBeskrivelse af Små Skridt
Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft
Læs mereUddannelse af yderligere 95 vægtstoprådgivere som del af satspuljen Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne
OPSLAG PLADSER PÅ VÆGTSTOPRÅDGIVERUD- DANNELSEN j.nr. 7-311-38/78/MAE Uddannelse af yderligere 95 vægtstoprådgivere som del af satspuljen Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne
Læs mereVÆGTSTOP. Konklusionsrapport fra satspuljen: Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne
VÆGTSTOP Konklusionsrapport fra satspuljen: Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne April 2013 INDHOLDS FORTEGNELSE Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen April 2013 Rapporten kan ses
Læs mereSlutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet
Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats
Læs mereEvaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt".
Punkt 4. Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt". 2008-24040. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling godkender at at rapporten, som omfatter evaluerings-
Læs mereVægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne
Skema 1: Revideret projektbeskrivelse for Mariagerfjord Kommunes indsats 25. september 2009 Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne Efter forespørgsel fra Kasper Dahl 1. Titel på
Læs mereProjekt frivillige Madguider i Odense Kommune
Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen
Læs mereProjekt: Sunde og glade børn i Halsnæs Kommune Christina H. Schneekloth, Sundhedskonsulent
Projekt: Sunde og glade børn i Halsnæs Kommune 2007-2010 Christina H. Schneekloth, Sundhedskonsulent Generel og specifik indsats Formål at forebygge og behandle overvægt hos børn og unge særligt blandt
Læs mereBilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper
Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt
Læs mereSkabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter
Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter
Læs mereEtablering af vægtstopfunktion i Holstebro Kommune
Etablering af vægtstopfunktion i Holstebro Kommune Intern evaluering / afrapportering September 2011 Keld Moseholm, Brobyggerne Udarbejdet af: Projektleder Jette Arnoldsen, Sundhedsfremme og forebyggelseskonsulent
Læs mereOvervægt er et stigende problem i samfundet generelt, - således også på ældreområdet i Svendborg Kommune.
Projekttitel: Et lettere liv Et utraditionelt og helhedsorienteret tilbud til overvægtige i ældreplejen i Svendborg Kommune. Projektet tager udgangspunkt i individet og har fokus på kontakt i hele forløbet.
Læs mereSpørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 2 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Støtteskema ved etablering af kontakt med vægtstopperen Dette skema har dels til formål at indhente oplysninger
Læs mereStatusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014 Styrk din hverdag Mennesker vil allerhelst klare sig selv. Det ønske gælder hele livet. Når vi kan selv, får vi det bedre både fysisk og
Læs mereVÆGTSTOP. Resultater fra midtvejsevalueringen af satspuljen: Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne
VÆGTSTOP Resultater fra midtvejsevalueringen af satspuljen: Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne Januar 2011 INDHOLDS FORTEGNELSE Udgivet af Sundhedsstyrelsen Januar 2011 1. udgave
Læs mereVægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne
Skema : Ansøgningsskema til vægtstoprådgiver-ordningen Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne Ansøgningsfrist 8. maj 2009 kl. 2.00 Sendes til: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67
Læs mereGode forløb Grupper: Skabelon
Gode forløb Grupper: Skabelon Af Jesper Staack Krab Hvad kendetegner et godt gruppe-forløb? Hvis vi stiller os selv det spørgsmål, vil der sikkert komme vidt forskellige bud og samtidig vil vi kunne finde
Læs mereSkabelon til projektbeskrivelse
Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet
Læs mereEvaluering af Støtte til vægttab på virksomheder i Faaborg-Midtfyn Kommune Kort Version
Evaluering af Støtte til vægttab på virksomheder i Faaborg-Midtfyn Kommune Kort Version Det Mobile Sundhedscenter, August 2011 Evalueringen er udarbejdet af: Karina Linnrose, cand.scient.san.publ. Sundhedskonsulent
Læs mereBilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017.
SOLRØD KOMMUNE Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017. Indledning og datagrundlag Undersøgelsen af brugertilfredsheden med kronikerrehabiliteringen
Læs mereResultater fra satspuljeprojektet Kom i Form Vordingborg Kommune
Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne Resultater fra satspuljeprojektet Kom i Form Vordingborg Kommune Tina Egevang Kjær Projektleder, cand. psych. Sundhedssekretariatet, Vordingborg
Læs mereProjekttitel: Ung og Sund i uddannelse. Kommune/uddannelsessted: Folkesundhed København, Københavns Kommune. Journalnummer: 7-313-04-1/8.
Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund Sundhedsfremme for unge uden for eller på vej ud af uddannelse 2007-2011. Projekttitel: Ung og Sund i uddannelse Kommune/uddannelsessted:
Læs mereProjektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Læs mereArbejdsgruppe: Samarbejde med private virksomheder om sundhedsfremme på arbejdspladsen.
Arbejdsgruppe: Samarbejde med private virksomheder om sundhedsfremme på arbejdspladsen. Gruppens formål: Formålet med gruppens arbejde er at udarbejde et oplæg til en overordnet/generisk model til etablering
Læs mereFod på overvægten. En flerstrenget indsats mod svær overvægt og ulighed i sundhed i Randers Kommune. Evalueringsrapport
Fod på overvægten En flerstrenget indsats mod svær overvægt og ulighed i sundhed i Randers Kommune Evalueringsrapport Af: Inger Kruse Andersen Rikke Mark Lyngsø Camilla Kjeldsen Nielsen Linda Nielsen Randers
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud
Læs mereBeskrivelse af indsatsens første fire måneder
1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens
Læs mereBorgere i naturen. Evaluering af Naturstyrelsens samarbejde med Projektenheden Struer kommune
Vestjylland J.nr. 039-00309 Ref. clafi Den 19. september 2014 Borgere i naturen Evaluering af Naturstyrelsens samarbejde med Projektenheden Struer kommune Konklusion: Projektenheden Struer og Naturstyrelsen
Læs mereStatusevaluering af Vægtstop i Herning Kommune Støtte til en lettere kurs i livet
1 1. INDLEDNING OG BAGGRUND 4 2. BEGREBSAFKLARING 5 3. PROJEKT VÆGTSTOP I HERNING KOMMUNE 2011-2013 6 3.1 FORMÅL 6 3.2 MÅLGRUPPER 6 3.3 REKRUTTERING AF BORGERE TIL VÆGTSTOP 6 3.4 VÆGTSTOPKURSET 6 3.4.1
Læs mereSLUTEVALUERING VÆGTSTOP TILBUD HERNING KOMMUNE
SLUTEVALUERING VÆGTSTOP TILBUD HERNING KOMMUNE 1 1. INDLEDNING OG BAGGRUND 4 2. BEGREBSAFKLARING 5 3. PROJEKT VÆGTSTOP I HERNING KOMMUNE 2011-2013 6 3.1 FORMÅL 6 3.2 MÅLGRUPPER 6 3.3 REKRUTTERING AF BORGERE
Læs mereLiv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet.
Liv i sundhed Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. 2 Liv i sundhed - Sundere vaner for sindslidende Silkeborg Kommunes socialpsykiatri og Region Midtjyllands psykoseteam
Læs mereDato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning
Dato 24-02-2017 Sagsnr. 4-1613-205/1 bpse bpse@sst.dk Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Hermed inviteres regioner til at søge om midler
Læs mereEvaluering Små Skridt Mariagerfjord
Evaluering Små Skridt Mariagerfjord 1 Om Projekt Små Skridt Mariagerfjord 3 ansatte med kompetencer inden for sundhedsfremme og forebyggelse, bevægelse, mad, ergoterapi, antropologi, praksis- og organisationsudvikling
Læs merePraksiserfaringer fra mestringsgrupper
Praksiserfaringer fra mestringsgrupper Fokus på unge og voksne med ADHD Torsdag den 16. maj 2019 Korsør Tine Hedegaard, ADHD-foreningen Program Hvordan arbejder vi med mestring i ADHD-foreningen? Tre mestringsforløb:
Læs mereAktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring
Læs mereProjektbeskrivelsesskema
Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Sundhedsfremmeprojekt på bosteder for psykisk udviklingshæmmede* 2. Baggrund: Projektet baseres
Læs mereVEJLEDNING I MONITORERING AF VÆGTSTOP
VEJLEDNING I MONITORERING AF VÆGTSTOP KONTAKT NIRAS A/S T: 8732 3232 E: vaegtstop@niras.dk Introduktion til vejledningen Denne vejledning beskriver, hvordan man indsamler, indtaster og monitorerer data
Læs mereOversigt over borgerkurser i Syddjurs Kommune
Oversigt over borgerkurser i Syddjurs Kommune Kursus navn Målgruppe Formål og indhold Varighed Tidspunkt og opstart Link til hjemmeside med pjece Tilmelding til Vægtstop kursus Som er motiveret for at
Læs mereSundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S. Gladsaxe den 20. januar 2012 Revideret 22. oktober 2012
Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S > HR & KOMMUNIKATION / HR & COMMUNICATIONS DT Group a/s Gladsaxe Møllevej 5 P.O. Box 210 2860 Søborg Denmark www.dtgroup.dk Phone +45
Læs mereStatusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014 Meningsfuld hverdag for dig Meningsfuld hverdag for dig danner grundlaget for at rehabilitering
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereProjekt Tab dig og hold vægten
En livsstilsændring sker bedst ved at man flytter en lille sten ad gangen Intern evaluering og afrapportering/projekt Tab dig og hold vægten marts 2012 Projekt Tab dig og hold vægten Intern evaluering
Læs mereVind over Vægten. små skridt til vægttab, der holder. Evaluering, Juni 2011. Natur og udvikling
Vind over Vægten små skridt til vægttab, der holder Evaluering, Juni 2011 Natur og udvikling Forord Halsnæs Kommune har i perioden marts 2009 til juni 2011 tilbudt borgere med overvægt og svær overvægt
Læs mereGrib Chancen til et lettere liv
Grib Chancen til et lettere liv Slutevaluering 09/41469 Mette Bang Andersen Baggrund Grib Chancen er et fælles fynsk projekt, der har til formål, at igangsætte vedvarende aktivitetstilbud med motion og
Læs mereSTEVNS KOMMUNE ANSØGNING LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT. Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin. sundhed & omsorg
STEVNS KOMMUNE ANSØGNING 2017 LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin sundhed & omsorg Baggrund I Stevns Kommune er det 20 % af befolkningen der ryger, hvilket svarer
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereEt partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe
Læs mereUdmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte
Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af
Læs mereIntern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale
Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden
Læs mereProjekt puljen til bekæmpelse af langtidsledighed
Projekt puljen til bekæmpelse af langtidsledighed 2010 Samarbejde mellem Jobcenter Roskilde og A2B Periode: 18. oktober 2010 14. januar 2011 Slutrapport Jobcenter Roskilde fik med midler fra "Puljen til
Læs mereStatusnotat 2014 Sundhedsformidlerprojektet
Statusnotat 2014 Sundhedsformidlerprojektet 1. Baggrund: Den sociale ulighed i sundhed er steget gennem de sidste 20 år. Sundhedsstyrelsen skriver i deres rapport om ulighed i sundhed, at der blandt personer
Læs mereVægtstop i Helsingør Kommune HELSINGØR KOMMUNE
Vægtstop i Helsingør Kommune HELSINGØR KOMMUNE Marts 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 4 1.1 Vægtstop i Helsingør 4 02 Evalueringen 6 2.1 Evalueringens metoder 6 2.2 Besøgsdage 6 2.3 Telefoninterview
Læs mereImplementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune
Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN
Læs mereTILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af
TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden
Læs mereSUNDHEDSFREMME DER RYKKER!
SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:
Læs mereProjekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige
Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet
Læs mereStatus Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013
Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter
Læs mereSUNDHEDSFREMME MÅLRETTET MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER
SUNDHEDSFREMME MÅLRETTET MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER Sundere socialpsykiatri Fra klient til agent Vejle Kommune Et Sundt Sind i et Sundt Legeme Horsens Kommune Sammen om Sundhed Ballerup Kommune Sundhedsfremme
Læs mereEvaluering af Sund Uddannelse
Evaluering af Sund Uddannelse Martin Sandberg Buch, Projektchef, VIVE Temamøde om bevægelse i Folkeskolen onsdag d. 6.september Formål og datagrundlag Er interventionen implementeret som planlagt? Hvilke
Læs mereMidtvejsevaluering af kostvejledning til borgere
Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...
Læs mereEtniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring
Læs mere18.01.13. Projektbeskrivelse til Sundhedsstyrelsens satspulje Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper.
Projektbeskrivelse til Sundhedsstyrelsens satspulje Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper. 18.01.13 Tema Målgruppe Projektets navn Baggrund og vision for projektet Tidlig opsporring
Læs mere01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT 01-08-2011 Sagsnr. 2011-50874 Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 Dokumentnr. 2011-405954 Sundhedspolitik
Læs mereMidtvejsevaluering af Fra kroniker til kriger
Midtvejsevaluering af Fra kroniker til kriger Puljeprojekt i perioden 20-12-2017 til 28-02-2020, referencenummer 4-1214-388/33 Udarbejdet november 2018 I 2017 fik Rebild Kommune tilsagn om tilskud til
Læs mereRef erat Sun dhe ds- og For eby gge lses udv alge t's mø de Tor sda g den Kl. 16: 00 Svi nge t 14, 1. sal loka le1 38/ 139
Ref erat Sun dhe ds- og For eby gge lses udv alge t's mø de Tor sda g den 02-04- 200 9 Kl. 16: 00 Svi nge t 14, 1. sal loka le1 38/ 139 Delt ager e: Ulrik San d Lars en, Med hat Khat tab, Jesp er Ulle
Læs mereEKSEMPEL PÅ SUNDHEDSFORLØB
EKSEMPEL PÅ SUNDHEDSFORLØB Udkast til Sundhedsforløb Varighed: 3 måneder. Kontaktperson fra Frokost.dk: Line Eckermann, Sundhedsfaglig konsulent og Projektleder for Firmasund. Måned Aktivitet Tidsforbrug
Læs mereNøglepersonsordningen for overvægtige ansatte på arbejdspladsen
Skema 1: Ansøgningsskema til nøglepersonsordning Nøglepersonsordningen for overvægtige ansatte på arbejdspladsen Ansøgningsfrist Fredag d. 16. april 2010 kl. 12.00 Sendes til: Sundhedsstyrelsen Islands
Læs mereHåndtering af overvægt hos 12-årige - fra teori til praksis. Camp Fanø. Ph.d. stud. Mathias Ried-Larsen Centre of Research in Childhood Health
Håndtering af overvægt hos 12-årige - fra teori til praksis. Camp Fanø Ph.d. stud. Mathias Ried-Larsen Indhold 1. Resultater 2. Hvorfor gør vi det? 3. Beskrivelse af projektet Opsporing Camp Opfølgning
Læs mereOpkvalificering på transportområdet
Ansøgningsskema for Pulje til opkvalificering på transportområdet Finanslovskonto 17.46.41.65 Projektets navn: Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn, adresse, telefon, e-mail) Opkvalificering
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mere1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling?
Workshop 1A Netværksstrategier 1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? - Mere samarbejde med
Læs mereDit Liv Din Hverdag. Satspulje: Styrket Rekruttering til Kommunale Sundhedstilbud
Dit Liv Din Hverdag Satspulje: Styrket Rekruttering til Kommunale Sundhedstilbud 2017-2020 Stephan Klimt Hymøller, ergoterapeut stp10@esbjergkommune.dk Christina Mischorr-Boch, sygeplejerske, cand. scient.san.publ.
Læs mereEvaluering Livsstil for familier
Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste
Læs mereSmå skridt til varigt vægttab
Små skridt til varigt vægttab Indsats for overvægtige i Svendborg Kommune 11/17652 Jesper Eilsø Konceptet kort fortalt Erfaringerne fra SMUK og Små skridt har vist, at en stor del af deltagerne taber sig.
Læs mereEvaluering af projekt #Sundsammen Marts 2018
Evaluering af projekt #Sundsammen Marts 2018 1 Indhold 1. Formål med projekt SundSammen... 3 2. Formål med evalueringen... 3 3. Metode... 3 4. Hovedkonklusioner fra interviewene... 4 4.1 Motivation for
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,
Læs mereEvaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune
Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en
Læs mereRevideret april 2009 på baggrund af de retningslinjer, der er udviklet i konceptet
Lavere vægt, højere livskvalitet og færre sygdomme - et projekt blandt gravide og kontanthjælpsmodtagere blandt kvinder med anden etnisk oprindelse end dansk Revideret april 2009 på baggrund af de retningslinjer,
Læs mereBedre sundhed din genvej til job. Side 1
Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og
Læs mereInformation til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt
Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.
Læs mereKommissorium Projekt rygestoprådgiver
Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereMålrettet opsporing af mennesker med høj risiko for at have eller udvikle type 2-diabetes
Satspuljeopslag: Målrettet opsporing af mennesker med høj risiko for at have eller udvikle type 2-diabetes Ansøgningsfrist den 22. november 2018 kl. 12.00 Sundhedsstyrelsen inviterer hermed kommuner til
Læs mereDenne evaluering tager ikke stilling til i hvilken udstrækning de enkelte aftaler, som blev indgået på FrivilligBørsen, er blevet til noget.
Formål med evaluering Evalueringens formål er at formidle hovedresultaterne af arrangementet. Derudover bliver erfaringerne fra frivilligteamet også inddraget. Evalueringen sker på baggrund af udsendt
Læs mereSundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune
Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereBilag 1 Evalueringens resultater
Bilag 1 Evalueringens resultater I dette bilag præsenteres resultaterne af evalueringen af det todelte tilbud om fysioterapi til medarbejdere. Datagrundlaget i evalueringen består af løbende registreringer
Læs mereIndholdsfortegnelse Resumé... 5
Evaluering af projekt vægtstoprådgivning Motion på Opfordring Esbjerg Kommune 2008-2011 Evalueringsrapport nr. 1 2 Indholdsfortegnelse Resumé... 5 Indledning... 7 Overvægt som samfundsepidemi... 7 Definition
Læs mereBreddeidrætskommune. Aabenraa Kommune Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune
Breddeidrætskommune Aabenraa Kommune 2013-2016 Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune På linje med Breddeidræt Formål med projektet At få eleverne til
Læs mereSlutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund
Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund Sundhedsfremme for unge uden for eller på vej ud af uddannelse 2007-2011. Projekttitel: Du bestemmer du handler nye veje
Læs mereEvaluering af vægtstopprojekt Syddjurs Gør livet lettere
Evaluering af vægtstopprojekt Syddjurs Gør livet lettere Syddjurs Gør livet lettere Indholdsfortegnelse. Indledning. 3 Resume. 4 Syddjurs Gør livet lettere. 5 Deltagerne. 6 Vægtstopperne taber sig men
Læs mereEgenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.
SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...
Læs mereSkema 2: Projektbeskrivelsesskema
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema En særlig indsats for børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser 1. Projektets titel: Projekt Hånd i hånd - parallelle gruppeforløb til børn/unge og
Læs mere