F I N A N S U G E N 12. februar 2016, uge 6 Redaktion Børsområdet Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 52 UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500-4,5% 1.829 Nikkei -12,3% 14.953 C20cap -6,6% 902 S30-5,2% 1.264 FTSE -6,1% 5.537 DAX -6,8% 8.753 Euro 50-7,7% 2.680 BRIC -3,5% 185 VIX + 28,8% 28 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +0,8% 1,1285 EUR/DKK +0,0% 7,4641 USD/DKK - 0,8% 6,6143 SEK/DKK - 0,6% 0,7876 NOK/DKK - 1,7% 0,7705 GBP/DKK - 1,3% 9,5964 CHF/DKK +1,2% 6,7787 JPY/DKK +3,1% 5,8823 Ingen stabilitet i finansmarkedet Stemningen forblev meget dårlig på finansmarkedet denne uge. De store investorer er nervøse for fremtiden og sælger ud af risikoaktiver så som aktier, kreditobligationer og statsobligationer i eurozonens periferilande. Pengene parkeres i statsobligationer i de sikre lande. En ny bekymring meldte sig denne uge til den lange række af andre bekymringer, nemlig om sundheden blandt de europæiske banker, særligt koncentreret om storbanken Deutsche Bank. Bankaktier er faldet mere end aktier generelt, jfr. grafen nedenfor. Næste uge: Aktivitetsbarometre for februar Tillidsbarometre bliver en af den kommende tids nøglefaktorer for, om finansuroen breder sig til samfundsøkonomien. Risikoen for økonomisk nedtur vil stige, hvis forbrugerne og erhvervslivet mister tilliden til fremtiden og bliver mere tilbageholdende. Den kommende uge byder på flere vigtige tillidsbarometre. Fra USA kommer de to første regionale industribarometre for februar, der ventes at vise fortsat tilbagegang i industriaktiviteten, men i samme eller aftagende tempo i forhold til januar. Holder det stik, er det et fingerpeg om, at USA s økonomi IKKE er på vej ind i en større nedtur. Hertil kommer aktivitetsbarometret for byggefirmaerne (NAHB), der ventes at ligge på samme høje niveau som i januar. Læg hertil friske tal for nybyggeriet, der ventes at fortsætte lang tids stigning. Igen signal om en robust økonomi, trods finansuroen hvis forventningerne bliver indfriet. Sluttelig kommer januar-tal for inflationen, der ventes at stige fra omkring ¾% til omkring 1¼ %. Fra eurozonen kommer to tillidsbarometre: For det første det tyske ZEWindeks, der måler forventningerne til tysk økonomi 6 måneder frem i tid. For det andet kommer forbrugertillidsindikatoren for februar. Renter 7 dage Niveau US 2Y -0,03 0,67% US 10Y -0,13 1,71% Tysk 10Y -0,07 0,23% Dansk 10Y -0,04 0,55% Råvarer 7 dage Niveau Guld +7,3% 1.240 Olie (WTI) - 18,8% 26 Metaller - 3,9% 2.133 Opdateret per: 12. februar Side 1 af 6
Indhold Gode USA-jobtal kunne ikke bryde pessimismen... 2 Status på markedsudviklingen siden nytår... 3 I USA er marts-renteforhøjelse aflyst... 5 Arbejdsløsheden faldt til 4,9% Gode USA-jobtal kunne ikke bryde pessimismen De amerikanske jobtal for januar var betydeligt bedre, end udviklingen på finansmarkederne antyder. Grundlæggende fortalte jobtallene, at arbejdsløsheden nu er indenfor det naturlige område, mens lønstigningstakten er tiltagende. Det sidste signalerer, at inflationen sandsynligvis vil stige de kommende måneder (hvis man ser bort fra de uforudsigelige oliepriser). I en normal verden ville det have udløst stigende obligationsrenter. Lønstigningstakten er tiltagende I stedet skete det modsatte: Renterne faldt yderligere, og aktiekurserne faldt. Stemningen på finansmarkederne er fortsat præget af pessimisme og stor usikkerhed. Investorerne sælger ud af risikoaktiver som aktier og erhvervsobligationer og placerer i stedet midlerne i sikre statsobligationer. Logikken synes at være, at investering i statsobligationer i de sikre lande (eksempelvis USA og Tyskland) er en måde at beskytte værdien af investeringerne på i tider, hvor ingen ved, hvor længe prisfaldene på risikoaktiver fortsætter. Finansmarkeder frygter nedtur for verdensøkonomien Man kan spørge, hvad det egentlig er, finansmarkederne er så bange for i øjeblikket. Det korte svar er: en ny nedtur for verdensøkonomien, der ellers har været i fremgang siden 2010. Frygten for en økonomisk nedtur næres af usædvanlig mange usikkerheder på en række områder: Mange bekymringer plager investorer Hvad gør oliepriserne? Er økonomien i Kina svagere end de officielle tal fortæller? Kan den økonomske nedtur i de råvareproducerende lande (bl.a. Brasilien og Rusland) brede sig til USA og Europa? Stor politisk usikkerhed i Europa (stemmer briterne sig ud af EU?; betyder migrant- og flygtningesituationen vind i sejlene til anti-eu højrepartier?) Side 2 af 6
Vil en eventuel ECB-rentenedsættelse 10. marts slå benene væk under de europæiske banker på et tidspunkt, hvor der omsider er forårstegn at spore i kreditgivningen? Nedsættelse af ECB s indlånsrente (p.t. -0,30%) vil gøre det dyrere for bankerne at parkere overskudslikviditet i ECB samtidig med, at en eventuel forøgelse af ECB s obligationsopkøb vil give lavere obligationsrenter og dermed dårligere afkastmuligheder for bankernes egenbeholdninger. På det aller seneste er der opstået bekymring over sundheden i en af Europas største banker, Deutsche Bank. Alle disse usikkerhedsfaktorer har gjort, at de store investorer har reduceret risiko ved at sælge ud af risikoaktiverne. Status på markedsudviklingen siden nytår Siden nytår er den 10-årige statsrente i USA og Tyskland begge faldet med omkring et halvt procentpoint. Store rentefald i de sikre lande De toneangivende aktiemarkeder er faldet mellem 10 og 20 %. Det danske C20cap ligger 14% lavere end ved årets begyndelse. Store aktiekursfald Også obligationsrentespændene mellem eurozonens periferilande og kernelandet Tyskland er kørt ud under finansuroen. Side 3 af 6
Finansmarkedet ser krise forude Tænketankene ser derimod fortsat opsving Tillid er alfa og omega for de kommende måneder Hvem har det rigtige scenario for fremtiden? Investorerne og finansmarkedet har taget de negative briller på. Kursfaldene på risikoaktiver fortæller, at mange investorer forudser trange tider forude. Heroverfor står de økonomiske tænketanke, så som EU- Kommissionens økonomer og økonomerne i den Internationale Valutafond (IMF), der mener, at opsvinget i verdensøkonomien fortsætter i 2016 og 2017 i nogenlunde samme tempo som hidtil. Det er meget svært at forudsige, hvem der ender med at få ret. Populært sagt har finansmarkedet forudsagt 11 ud af de seneste 3 økonomiske nedture, men omvendt tager det mange måneder, inden en økonomisk nedtur rent faktisk kan konstateres i nøgletallene. Derfor opdager økonomerne sjældent økonomiske nedture, før de er en realitet. Det sande billede ligger antagelig et sted mellem de to yderpunkter. Verdensøkonomien har det bedre, end finansuroen indikerer. Men jo længere tid, finansuroen fortsætter, desto mere stiger risikoen, for at verdensøkonomien bliver ramt. Den største aktuelle risiko er, at finansuroen skaber en selvforstærkende ond cirkel, hvor uroen får forbrugere og erhvervsliv til at vakle i troen på fremtiden. Sker det, vil privatforbruget aftage og planlagte erhvervsinvesteringer sat på hold. Og så falder væksttempoet i økonomierne. Derfor er det meget vigtigt at holde øje med udviklingen i forbrugertillidsindikatorer og erhvervsbarometre. Nedenfor er vist dem for eurozonen: Indtil videre holder stemningsbarometrene stand (de seneste vedrører januar), hvilket støtter scenariet om, at finansmarkedet overdriver dårligdommen og at det økonomiske opsving fortsætter. Oliepriserne vil også spille en rolle Oliepriserne kan blive afgørende for den kommende tids udvikling på finansmarkedet og i samfundsøkonomien. Hvis priserne retter sig mere vedholdende kan det stabilisere situationen på finansmarkederne og demontere risikoen for spredning til samfundsøkonomien. Omvendt vil fortsat lave oliepriser kunne forlænge finansuroen og dermed øge risikoen for den onde cirkel. Oliepriserne er meget vanskelige at forudsige. Den mest håndfaste prisindikator har vi i futures på oliepriser, dvs. kontrakter om levering af olie på et fremtidigt tidspunkt. Aktu- Side 4 af 6
elt venter disse oliefutures prisstigning på ca. 20% på ét års horisont(til godt 40 $/tønde), men træfsikkerheden af futurepriserne er groft sagt lige så dårlig som så mange andre forudsigelser om fremtiden. I USA er marts-renteforhøjelse aflyst Den amerikanske centralbank hævede i december sin pengepolitiske rente for første gang siden 2006, og forventningen var i december, at næste renteforhøjelse ville komme i marts 2016. Imidlertid har finansuroen og den stigende usikkerhed gradvist reduceret sandsynligheden for en renteforhøjelse, og den sidste lille sandsynlighed blev fjernet denne uge. Yellen til høring i Kongressen USA s centralbankchef, Janet Yellen, var til den halvårlige høring i Kongressen. Som en centralbankchef skal være, var hun meget afbalanceret i sine udtalelser, men bundlinjen af hendes udtalelser var, at en renteforhøjelse i marts er ude af billedet. Hvornår den næste renteforhøjelse så kommer, sagde Yellen, afhænger af udviklingen på finansmarkedet og i økonomien. På plussiden konstaterede hun de stærke signaler fra USA s arbejdsmarked og fra de vigtigste dele af samfundsøkonomien. Desuden hæfter hun sig ved, at inflationen vil begynde at stige, når oliepriserne ikke længere falder. Det er måske en banal konstatering, men samtidig et signal om, at Fed vurderer, at inflationen kan stige hurtigere end ventet, den dag olieprisfaldet hører op. Stigende risiko på grund af finansuro og økonomien i olielandene På minussiden hæftede hun sig ved, at risikoen for skuffende vækst er steget på grund af finansuroen, der blandt andet gør virksomhedernes finansieringsomkostninger højere. Desuden er risikoen steget for skuffende vækst i de råvareproducerende lande, hvilket kan ramme den amerikanske økonomi, fordi landene så efterspørger færre varer fra USA. AL-Banks renteskøn AL-Bank deler den almindelige opfattelse af, at en renteforhøjelse i marts nu er ude af billedet. AL-Banks hovedscenario lyder på bedring forude Vi holder imidlertid fast i en forventning om, at den pengepolitiske rente i USA vil blive sat op senere i 2016. Vores hovedscenario er, at finansuroen dæmper sig på et tidspunkt, og uden at have skadet samfundsøkonomien i USA (og Europa) nævneværdigt. I det scenario vil fokus i løbet af 2016 igen rette sig mod den robuste amerikanske økonomi og på det stærke arbejdsmarked, og så vil forventningerne om en forhøjelse af den pengepolitiske rente tage til igen. Men risikoen er, som tidligere nævnt, at tillidsbarometrene i USA og Europa begynder at vige. Side 5 af 6
Nøgletal og begivenheder i perioden 15.02.16 til 19.02.16 Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag Kina Handelsbalance (03.00) februar mia.usd 61 60,1 15-02-2016 Kina Import (03.00) februar % år/år -4-7,6 Kina Eksport (03.00) februar % år/år -2 2,3 JPY BNP-tal (foreløbige, 00.50) 4.kvt.2015 % kv/kv og år/år -0,2 / 0,3 / EUR handelsbalance (11.00) december mia. EUR 22,7 Portuga Labour costs (12.00) 4.kvt.2015 % år/år -2,8 Tirsdag EUR nyregistrerede biler (08.00) januar % år/år 16,6 16-02-2016 NOK BNP-tal (i alt / fastlandsøkonomien 10.00) 4.kvt.2015 % kvt/kvt 1,8 / 0,2 UK inflation (i alt / kerne, 10.30) januar % år/år 0,3 / 1,3 0,2 / 1,4 DEU ZEW-indekset (11.00) februar indeks 0 10,2 USD Empire State M anufacturing Survey (14.30) februar indeks -10-19,37 USD NAHB's Housing M arket Index (16.00) februar indeks 61 60 USD udlandets køb af US-værdipapirer (22.00) december mia. USD Onsdag UK arbejdsløshed (10.30) januar %/ ændring 1000 5,0 / -3k 5,1 / -4,3k 17-02-2016 EUR byggeri og anlæg (11.00) december % m/m og år/år 0,8 / 2,1 Portuga sælger skatkammerbeviser (11.30) USD påbegyndt byggeri (14.30) januar 1000 1.175k 1.149k USD byggetilladelser (14.30) januar 1000 1.200k 1.204k USD producentpriser (i alt / kerne, 14.30) januar % m/m -0,2 / 0,1-0,2 / 0,1 USD industriproduktion (15.15) januar % m/m og år/år 0,4-0,4 USD referat fra seneste pengepolitiske møde (20.00) 26.-27. jan. Torsdag JPY import (00.50) januar % år/år -16-18,0 18-02-2016 JPY eksport (00.50) januar % år/år -11-8,0 JPY handelsbalance (00.50) januar mia. JPY 62 36,6 Kina inflation (02.30) januar % år/år 1,9 1,6 Kina Producentpriser (02.30) januar % år/år -5,4-5,9 CHF handelsbalance (08.00) januar mia.chf 2,54 CHF import (08.00) januar % m/m -8,0 CHF eksport (08.00) januar % m/m -1,4 FRA inflation (08.45) januar % m/m og år/år -1,0 / 0,4-1,0 / 0,4 SEK inflation (09.30) januar % m/m og år/år 0,1 / 0,1 SEK kerneinflation (UND1X, 09.30) januar % m/m og år/år 0,2 / 0,9 EUR betalingsbalance (10.00) december mia. EUR 26,4 USD Philadelphia Fed-indekset (14.30) februar indeks -3-3,5 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 269k EUR EU-topmøde i Brussels (15.00) fortsætter i morgen USD leading indicators (Conf. Board, 16.00) januar % m/m -0,2-0,2 Fredag DEU producentpriser (08.00) januar % m/m og år/år -0,3 / -2,0-0,5 / -2,3 19-02-2016 DKK forbrugertillid (09.00) februar indeks 4,6 UK detailomsætning (10.30) januar % m/m og år/år 0,7 / 3,5-1,0 / 2,6 UK offentlige finanser (10.30) april-januar mia.gbp GRE betalingsbalance (11.00) december mia. EUR -1,217 USD inflation (i alt/kerne, 14.30) januar % m/m -0,1/ 0,2-0,1/ 0,1 EUR forbrugertillid (16.00) indeks februar -6,5-6,3 Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf. 38 48 45 52. E-mail: bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6