Sikkerhedsrepræsentanter og små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, marts 2001 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax: 3524 6300 Web: www.lo.dk ISBN: 1601-2143 LO-Varenummer: 4422
Bestil Øje på arbejdsmiljøet! Du har nu modtaget LO s nye udgivelse, Øje på arbejdsmiljøet. Denne publikation henvender sig til arbejdsmiljøprofessionelle og særligt interesserede sikkerhedsrepræsentanter. Øje på arbejdsmiljøet vil udkomme et antal gange årligt. Formålet er en tættere opfølgning på udviklingen i indsatsen på arbejdsmiljøområdet, med fokus på den forebyggende indsats. Aktuel viden og analyser er vigtig i denne sammenhæng, og det kan du få hos LO. Udgivelsen er primært web-baseret. Et web-abonnement er gratis og kan bestilles på LO s hjemmeside www.lo.dk, eller på nedenstående slip. Ønsker du fremover at modtage papirudgaven, kan abonnement tegnes ved indsendelse af nedenstående slip til LO. Papirversionen koster kr. 50,00 pr. rapport. LO ønsker dig god fornøjelse med læsningen. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Jeg ønsker at modtage: WEB-udgaven af Øje på Arbejdsmiljøet, er gratis. Trykt rapport af Øje på Arbejdsmiljøet, kr. 50.00 (incl. moms). Navn: Adr.: @ E-mail: Sendes til: LO, Rosenørns Allé 12, 1634 København V, att. Pjecebestilling.
Indholdsfortegnelse Resume... 1 Der mangler sikkerhedsrepræsentanter til at løfte arbejdsmiljøet på de små virksomheder... 2 Handels-, hotel- og restaurationsbranchen har alt for få sikkerhedsrepræsentanter... 9 Virksomheder med overenskomst har også sikkerhedsrepræsentant... 12 Mange ulykker på mindre virksomheder... 17 Handels- hotel- og restaurationsbranchen anmeldte i 1999 knap 10% af det samlede antal arbejdsulykker... 21 Om undersøgelsen... 24 2. udgave 15. marts 2001
1 Resume Der er flere virksomheder, der har fået sikkerhedsorganisation de seneste år, men der er stadig 32 procent af de mindre arbejdspladser med mellem 5 og 20 ansatte, der ikke har en sikkerhedsrepræsentant. Det viser en undersøgelse som LO har fået gennemført ved telefoninterviews af 5.019 lønmodtagere. Blandt de øvrige resultater af undersøgelsen viser det sig, at der særligt mangler sikkerhedsrepræsentanter inden for Handel og restaurationsområdet, service, bygge og anlæg og finans- og ejendomsområdet. Samtidig viser det sig, at langt de fleste virksomheder, som har en overenskomst også har valgt sikkerhedsrepræsentanter og modsat at virksomheder uden overenskomst sjældent har sikkerhedsrepræsentant. Det kunne forlede til at tro, at små virksomheder ikke har så alvorlige arbejdsmiljøproblemer, at det er nødvendigt med en sikkerhedsrepræsentant, men arbejdsskadestatistikken viser noget andet. På de mindre virksomheder, som efter arbejdsmiljølovens regler skal oprette sikkerhedsorganisation, det vil sige med over 4 og under 20 ansatte er der indtil videre anmeldt knap 7000 arbejdsulykker i 1999. Det svarer til 14 procent af det samlede antal anmeldte arbejdsulykker. Inden for handel, hotel og restauration er der mange små virksomheder, og en stor del af lønmodtagerne er ikke omfattet af en overenskomst. Det er måske medvirkende til, at der er så få sikkerhedsrepræsentanter i brancherne. Det harmonerer ikke med, at en forholdsvis stor del af arbejdsulykkerne anmeldes i disse brancher - knap 10 pct. Samtidig må man konstatere, at sandsynligheden for, at man får anmeldt en arbejdsskade inden for handel sagtens kan måle sig med landbrug og andre primære erhverv. Anmeldefrekvensen ligger også højt inden for offentlig administration og andre servicelignende erhverv, f.eks. sundhedsområdet. Det viser, at det ikke kun er inden for de traditionelle fag som fremstillingsbranchen, bygge- og anlæg og transport, der er behov for en styrket arbejdsmiljøindsats. Det er nødvendigt, at flere virksomheder får sikkerhedsorganisation, og det er en af de vigtigste opgaver for fagbevægelsen.
Der mangler sikkerhedsrepræsentanter til at løfte arbejdsmiljøet på de små virksomheder! Der er flere virksomheder, der har fået sikkerhedsorganisation de seneste år, men der er stadig 32 procent af de mindre arbejdspladser med mellem 5 og 20 ansatte, der ikke har en sikkerhedsrepræsentant. Det viser en undersøgelse som LO har fået gennemført ved telefoninterviews af 5.019 lønmodtagere 1. Blandt de øvrige resultater af undersøgelsen viser det sig, at der særligt mangler sikkerhedsrepræsentanter inden for handels- samt hotel- og restaurationsområdet, serviceområdet, bygge og anlæg og finans- og ejendomsområdet. Samtidig viser det sig, at langt de fleste arbejdspladser med overenskomst også har valgt sikkerhedsrepræsentanter og modsat at mange arbejdspladser, der ikke er dækket af en kollektiv overenskomst, heller ikke har valgt en sikkerhedsrepræsentant. Det kunne forlede til at tro, at små arbejdspladser ikke har så alvorlige arbejdsmiljøproblemer, at det er nødvendigt med en sikkerhedsrepræsentant, men arbejdsskadestatistikken viser noget andet. På de mindre arbejdspladser med under 20 ansatte, som efter arbejdsmiljølovens regler skal oprette sikkerhedsorganisation, det vil sige med flere end 4 ansatte er der på nuværende tidspunkt anmeldt knap 7000 arbejdsulykker i 1999 2. Det svarer til 14 procent af det samlede antal anmeldte arbejdsulykker. 2 Større krav til bedre arbejdsmiljø og skærpede arbejdsmiljøregler sætter fokus på virksomhedernes sikkerhedsarbejde. Arbejdsmiljø er for alvor kommet på dagsordenen de senere år, hvilket en øget mediedækning af arbejdsmiljørelaterede problemstillinger også vidner om. Også blandt lønmodtagerne er der en stor interesse for arbejdsmiljøet og for et bedre arbejdsliv. LO har siden 1992 løbende undersøgt, hvilke opgaver medlemmerne mener fagbevægelsen skal prioritere, og arbejdsmiljøet har gennemgående rangeret højt i forhold til en række andre forhold f.eks. ekstra ferie og bedre løn. I APL-undersøgelsen fra 1992 indtog arbejdsmiljøet således en andenprioritet kun overgået af arbejdsløshedsproblemet. I LO s nytårsundersøgelser fra 1998 og 1999 mente lønmodtagerne, at et bedre arbejdsmiljø var den vigtigste opgave for fagbevægelsen. Samtidig angav lidt over hver fjerde LO-medlem, at de havde skiftet arbejdsplads pga. dårligt arbejdsmiljø 3.I år 2000 blev lønmodtagerne også spurgt om deres holdning til skånejob som en opgave for fagbevægelsen, og de prio- 1) 2) Om undersøgelsen se bagerst. Arbejdsulykker registreres efter ulykkesår og antallet af ulykker er de arbejdsulykker, der er anmeldt frem til 1.2 2000. Ifølge Arbejdstilsynet er det antageligt at det nuværende tal vil stige med ca. 1500 arbejdsskader, der endnu ikke er anmeldt. 3 ) Kronik af Marie-Louise Knuppert, LO, i Jyllands-Posten, 24.11.99.
riterede henholdsvis oprettelsen af skånejob og et bedre arbejdsmiljø som vigtigste og næstvigtigste faglige opgave. 3 Fig. 1: Medlemmernes prioritering af fagbevægelsens vigtigste opgaver. Andel adspurgte, der har svaret 'meget vigtigt' (procent) Skånejob 57 Arbejdsmiljø 56 Udligne løn m/k 53 Arbejdsløshed 52 Uddannelsesmuligheder 48 Pension 47 Løn 40 Arbejdsliv og familie 36 Integration 35 Velfærdssamfundet 31 Ferie 27 Interessant arbejde 26 Udligne løn høj/lav 24 EU 21 Kortere arbejdstid 20 Tryghed i ansættelse - Kilde: LO s nytårsundersøgelse 2000. Incitamenter for bedre arbejdsmiljø I takt med det voksende behov for at få flere af de marginaliserede lønmodtagere ind på arbejdsmarkedet og stoppe den fortsatte vækst i antallet af førtidspensionister, er der blevet stillet skærpede krav til virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. Miljøet skal muliggøre et godt arbejdsliv for så bredt et udsnit af befolkningen som muligt. Dette har senest indgået i finanslovsdrøftelserne for 2001, hvor der som led i den såkaldte incitamentspakke blev aftalt en arbejdsmiljøafgift og et arbejdsmiljøcetifikat, som både omfatter arbejdsmiljøforebyggelse og det rummelige arbejdsmarked. Fra den 1. juli 1998 blev reglerne om virksomhedernes organisering af sikkerhedsarbejdet ændret. Ændringen betød, at enhver virksomhed med 5 eller flere ansatte skulle oprette en
sikkerhedsorganisation 4. Indtil da gjaldt kravet om oprettelse af sikkerhedsorganisation kun for arbejdspladser med 10 eller flere ansatte. De nye regler betød, at ca. 40.000 flere virksomheder skulle oprette en sikkerhedsorganisation 5. På kontor- og butiksområdet blev der med parternes hjælp indført en særlig midlertidig lempelse af de nye regler, idet området hidtil havde været omfattet af en særlig bestemmelse, som betød, at det kun var virksomheder med 20 ansatte og derover, som skulle oprette sikkerhedsorganisation. Med lempelsen blev grænsen sat ned til 10 ansatte. Den 30. juni 2001 ophører overgangsordningen for området, hvorefter kravet om valg af sikkerhedsrepræsentant vil komme til at omfatte samtlige virksomheder med over 4 ansatte uanset branchetilhørsforhold. 6 4 Organisering af sikkerhedsarbejdet Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med en sikkerhedsrepræsentant, der er valgt af alle ansatte i afdelingen eller arbejdsområdet, danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde. (Bekendtgørelse om virksomheders sikkerheds- og sundhedsarbejde, kap. 2, 7) Sikkerhedsrepræsentantens opgave er bl.a. at deltage i arbejdet med at finde og løse arbejdsmiljøproblemer og at deltage i udarbejdelsen af virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV). For at kunne varetage disse opgaver kvalificeret, skal sikkerhedsrepræsentanten deltage i en 37 timers arbejdsmiljøuddannelse. Flere virksomheder har fået sikkerhedsorganisation! I 1998 havde 57% af de virksomheder, som skulle være medlem af BST, og som desuden var omfattet af reglerne om oprettelse af sikkerhedsorganisation, ikke oprettet en sikkerhedsorganisation 7. I LO s undersøgelse fra 2000 8 fik 5019 lønmodtagere stillet spørgsmålet, om de og deres nærmeste kolleger havde valgt en sikkerhedsrepræsentant. Af de 4355 lønmodtagere, som arbejdede på arbejdspladser med 5 eller flere ansatte, svarede 3421, 4) I virksomheder med under 5 ansatte forventes det, at sikkerheds- og sundhedsarbejdet varetages gennem personlig kontakt. (bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø, kap. 2, 5). 5) 6) SID-pressemeddelelse 7.9.98. Bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kap. 9, 51. 8) 7) Teknologisk Institut udarbejdede i 1999 rapporten "Evaluering af erfaringer med nuværende BSTordninger". Tallene fra 1998 stammer fra denne rapport. "Ansættelses- og organisationsforhold 2000", LO. Se bagerst i rapporten.
at de havde valgt en sikkerhedsrepræsentant. Dette svarer til knap 80% af de adspurgte. Kun omkring 20% svarede, at de ikke havde valgt en sikkerhedsrepræsentant. Uanset at undersøgelsen fra 1998 ikke svarer fuldstændig overens med LO-undersøgelsen fra 2000 er det muligt at aflede af tallene, at markant flere virksomheder har fået sikkerhedsorganisation i løbet af de senere år. 5 Mange små virksomheder mangler sikkerhedsrepræsentanter Mens langt de fleste medarbejdere på store virksomheder har valgt en sikkerhedsrepræsentant, må medarbejdere på små virksomheder oftere leve uden, især i de private virksomheder. TI-undersøgelsen fra 1998 viser, at cirka 70% af virksomhederne med under 10 ansatte ikke havde en sikkerhedsorganisation. Det er langt flere end blandt større virksomheder, men svarer godt overens med, at de ikke var omfattet af arbejdsmiljølovens krav om at oprette sikkerhedsorganisation på det tidspunkt. Blandt virksomhederne med 10-19 ansatte havde 38% ingen sikkerhedsorganisation, og 12% af virksomhederne med 20-99 ansatte havde ikke en sikkerhedsorganisation. En tilsvarende sammenhæng mellem arbejdspladsernes størrelse og organisering af sikkerhedsarbejdet, dvs. hvor medarbejderne har valgt en sikkerhedsrepræsentant findes i LO s seneste undersøgelse fra 2000. Af denne fremgår, at jo færre ansatte, der er på en arbejdsplads, jo mindre sandsynligt er det, at der er valgt en sikkerhedsrepræsentant. Figur 2. Antal lønmodtagere, der ikke har valgt sikkerhedsrepræsentant, pct. 100 90 80 70 68 60 50 40 43 30 27 20 10 14 7 7 12 0 1-4 5-9 10-19 20-99 100-249 250-999 1000 el. fl. Antal ansatte Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold 2000.
Det fremgår af figur 2, som omfatter alle typer arbejdspladser, at der stadig er 43% af de virksomheder, der i 1998 fik pligt til at oprette sikkerhedsorganisation, dvs. virksomheder med 5-9 ansatte, der ikke har valgt en sikkerhedsrepræsentant. Det kan have en vis betydning, at virksomheder inden for handels- og kontorområdet stadig er omfattet af overgangsordningen, som betyder, at kravet om oprettelse af sikkerhedsorganisation på virksomheder med under 10 ansatte først gælder fra den 30. juni 2001. Ca. 30% af de lønmodtagere, som arbejder inden for handel og kontor er beskæftiget på virksomheder med under 10 ansatte. Af tallene fremgår desuden, at 27% af lønmodtagerne, som arbejder på virksomheder med mellem 10 og 19 medarbejdere ikke har valgt sikkerhedsrepræsentant. I TI s undersøgelse fra 1998 var der 38% som tilsvarende ikke havde oprettet en sikkerhedsorganisation. Eftersom TI-undersøgelsen kun omfatter BST-pligtige virksomheder, omfatter den f.eks. ikke virksomheder inden for handel og kontor. Det antyder, at der tilbage i 1998 i virkeligheden var flere virksomheder end de anførte 38%, som ikke har oprettet sikkerhedsorganisation. Det vil sige, at mange virksomheder med flere end 10 ansatte har oprettet sikkerhedsorganisation siden 1998. Så selvom der stadig er 27% af virksomhederne, der ikke har valgt en sikkerhedsrepræsentant i år 2000, er tendensen altså tilsyneladende, at flere og flere arbejdspladser har fået organiseret sikkerheds- og sundhedsarbejdet i løbet af de seneste år. Der er stadig en stor del af lønmodtagerne, der arbejder på større virksomheder, som ikke har en sikkerhedsrepræsentant. Flest på virksomheder med 20-99 ansatte, hvor 14% ikke har valgt en sikkerhedsrepræsentant. Men det generelle billede er, at der især er behov for en styrket indsats for at få flere små virksomheder til at oprette sikkerhedsorganisation. På arbejdspladser med mellem 1 og 4 ansatte er der 68% af lønmodtagerne, som ikke har valgt en sikkerhedsrepræsentant. Omvendt viser LO-undersøgelsen også, at ca. 30% faktisk har valgt en sikkerhedsrepræsentant. Imidlertid omfatter den arbejdspladsdefinition, der gør sig gældende i LO-undersøgelsen både helt små selvstændige virksomheder og arbejdspladser, der, selvom de fungerer selvstændigt, er en del af en større privat eller offentlig virksomhed. Mens de små selvstændige virksomheder med under 5 ansatte ikke er underlagt kravet om oprettelse af sikkerhedsorganisation, vil arbejdspladser med få ansatte, som er en del af en større virksomhed, ofte være omfattet af pligten og derfor også være dækket af virksomhedens sikkerhedsorganisation. 6
7 Figur 3. Antal lønmodtagere, som har valgt sikkerhedsrepræsentant fordelt på selvstændige virksomheder hhv. arbejdspladser, som er del af en større virksomhed 120 100 80 60 40 58 43 76 68 85 81 91 94 9695 88 8586 selvstændige virksomheder del af str. koncern 20 12 0 1-4 5-9 10-19 20-99 100-249 250-999 1000 el. fl. Antal ansatte Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold 2000. Af figur 3 ses, at der er en klar forskel i sikkerhedsrepræsentantdækningen på arbejdspladser, som er en del af en større koncern henholdsvis arbejdspladser, der er selvstændige virksomheder. Sikkerhedsrepræsentantdækningen på selvstændige virksomheder med færre end 5 ansatte er markant lavere end sikkerhedsrepræsentantdækningen på arbejdspladser, der har samme størrelse, men som er en del af en større virksomhed. I virkeligheden har kun ca. 10% af de selvstændige små virksomheder med under 5 ansatte valgt en sikkerhedsrepræsentant. Figuren viser dog også, at der er forholdsvis mange, omkring 20% af de ansatte, på arbejdspladser med mellem 5 og 9 ansatte, som er en del af en større virksomhed, som enten ikke er omfattet af en sikkerhedsorganisation eller ikke ved, at de faktisk er dækket af virksomhedens sikkerhedsorganisation. Ser man på hvor mange lønmodtagere, som har sikkerhedsrepræsentant fordelt efter virksomhedernes størrelse viser det sig, at langt de fleste lønmodtagere på offentlige virksomheder er omfattet af en sikkerhedsorganisation. På de private selvstændige virksomheder, er der også en pæn del af lønmodtagerne på de store virksomheder, som er omfattet, mens der er en del færre på de små virksomheder med under 20 ansatte. Der er dog stadig kun 75 % af lønmodtagerne på virksomheder med mellem 20 til 100 ansatte, som har sikkerhedsorganisation.
8 Figur 4. Private selvstændige og offentlige virksomheder med sikkerhedsrepræsentant fordelt efter størrelse, procent. 120 100 80 80 87 76 93 93 84 92 95 71 88 60 57 40 33 20 0 19 99 249 5-9 10-20- 100-250- 999 1000 el. flere Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold 2000. Priv. med sik.rep.off. med sik.rep. Omvendt viser tallene i figur 5, at der ikke er valgt sikkerhedsrepræsentant på knap 65% af de selvstændige små private virksomheder med under 10 ansatte, og næsten 40% af de private virksomhederne med mellem 10 og 19 ansatte heller ikke har valgt sikkerhedsrepræsentant. Lidt bedre ser det ud på de offentlige virksomheder, selvom lidt under 20 procent af lønmodtagerne på små virksomheder med under 10 ansatte inden for det offentlige oplyser, at de ikke har sikkerhedsrepræsentant. Ligesom inden for det private bliver den andel af lønmodtagerne inden for de offentlige, som ikke har sikkerhedsrepræsentant mindre og mindre jo større virksomheder, der undersøges. Det skal bemærkes, at der stadig er en meget større andel i det private, som ikke har sikkerhedsrepræsentant. Der er altså et stort potentiale for at få oprettet sikkerhedsorganisationer på især mindre virksomheder inden for det private erhvervsliv.
9 Figur 5. Offentlige og private virksomheder uden sikkerhedsrepræsentant, procent 80 70 60 50 40 30 20 10 0 64 18 38 11 5-9 10-19 21 20-99 22 11 5 7 3 5 6 100-249 250-999 1000 el. flere Priv. uden sik.rep.off. uden sik.rep. Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold 2000. Handels-, hotel- og restaurationsbranchen har alt for få sikkerhedsrepræsentanter Handels- og kontorområdet har hidtil haft lempeligere vilkår med hensyn til kravet om organisering af sikkerhedsarbejdet på mindre virksomheder. Dette er sandsynligvis en af grundene til, at kun halvdelen af lønmodtagerne inden for branchen har sikkerhedsrepræsentant. I figur 6 ses sikkerhedsrepræsentantdækningen i forskellige brancher. Kun de arbejdspladser, der har 5 eller flere ansatte er taget med, således at tallene kun repræsenterer den del af arbejdsstyrken, der har ret til at vælge en sikkerhedsrepræsentant. Bortset fra handels- og kontorområdet som, indtil den 30. juni 2001, kun har ret til at vælge sikkerhedsrepræsentant på virksomheder med 10 ansatte og derover. Udover at virksomheder inden for den offentlige sektor har den største sikkerhedsorganisationsdækning, fremgår det af tabellen, at handelsbranchen markerer sig ved at ligge meget lavt. Kun 54% af medarbejderne i denne branche har valgt en sikkerhedsrepræsentant. Overraskende er det imidlertid, at også hotel- og restaurationsbranchen markerer sig ved at ligge meget lavt. Her har kun 44% valgt en sikkerhedsrepræsentant. Det er altså
kun omkring halvdelen af arbejdsstyrken, der har valgt en sikkerhedsrepræsentant inden for disse to brancher. 10 Fig. 6: Andel der har valgt sikkerhedsrepræsentant på virksomheder med 5 eller flere ansatte i forskellige brancheområder Procent Offentlig administration 90 344 Undervisning 89 329 Velfærdsinstitutioner 87 879 Fremstilling 81 1102 Transport 81 172 Primær 78 87 Anden 74 298 Bygge/anlæg 71 236 Penge/ejendom 71 343 Øvrig service 67 159 Handel 54 319 Restauration 44 63 Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold 2000. Antal Undersøger man, hvor mange lønmodtagere inden for de forskellige brancher, som ikke har valgt sikkerhedsrepræsentant viser der sig et tilsvarende billede. I figur 7 nedenfor vises den procentvise andel, som ikke har valgt sikkerhedsrepræsentant på selvstændige virksomheder med over 5 ansatte. Det fremgår, at der stadig er mange lønmodtagere, som ikke er omfattet af en sikkerhedsorganisation inden for alle brancherne. Bedst ser det ud inden for det offentlige område, men selv inden for de traditionelle fag er der over 1/3 af lønmodtagerne, som ikke har en sikkerhedsrepræsentant. Set over hele arbejdsmarkedet er der ca. 30% af lønmodtagerne, som ikke er dækket af en sikkerhedsrepræsentant.
11 Figur 7. 70 Andel selvstændige virksomheder uden sikkerhedsrepræsentant fordelt på brancher, procent 60 50 59 54 40 30 38 36 36 34 33 31 30 23 31 20 10 7 0 Hotel og rest. Handel Anden Primær Velfærdinst. Penge/ejendo m Bygge og anlæg Øvrig service Transport Fremstilling Undervisning 0 Off. adm. Total Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold 2000. Årsagen til at det især er inden for handel samt hotel og restauration, der mangler sikkerhedsorganisation kan bl.a. være, at disse brancher generelt har flere små arbejdspladser. Såvel inden for handels- som hotel- og restaurationsbranchen er en stor del af arbejdsstyrken beskæftiget på mindre virksomheder. I alt er ca. 30% af lønmodtagerne inden for handels- samt hotel- og restaurationsbranchen ansat på arbejdspladser med færre end 10 ansatte. Omkring 50%, dvs. næsten halvdelen, er beskæftiget på arbejdspladser med færre end 20 ansatte. Dertil kommer, at handelsbranchen kun er omfattet af kravet om valg af sikkerhedsrepræsentanter på virksomheder med 10 og flere ansatte indtil 30. juni 2001. Undersøger man udbredelsen af sikkerhedsrepræsentanter på virksomheder med 10 ansatte og derover inden for handel viser det sig, at ca. 47% af lønmodtagerne ikke har valgt sikkerhedsrepræsentant. Det betyder, at der både er potentiale for at øge sikkerhedsrepræsentantdækningen på virksomhederne med 10 ansatte og derover, men også at der udestår en stor opgave blandt de små virksomheder, når de bliver omfattet af de generelle regler fra juli 2001. Bygge- og anlægsbranchen og penge- og ejendomsbranchen har en signifikant højere sikkerhedsrepræsentantdækning end handels- og restaurationsbranchen. Omkring 71% af lønmodtagerne har således valgt en sikkerhedsrepræsentant inden for disse brancher, men det er bemærkelsesværdigt, at dækningen stort set er lige stor i disse to brancher, når man tager i betragtning, at den eksisterende arbejdsskadestatistik og arbejdsmiljøundersøgelser som oftest udpeger bygge- og anlægsområdet som særligt belastet af alvorlige arbejdsmil-
jøproblemer, og finanssektoren sjældent optræder på lister over særligt farlige arbejdsområder. 12 Virksomheder med overenskomst har også sikkerhedsrepræsentant Hver anden arbejdsplads, som ikke er dækket af en kollektiv overenskomst har heller ikke sikkerhedsrepræsentant. Af figur 8 fremgår det, at der er stor indbyrdes forskel på om virksomheden er dækket af en kollektiv overenskomst eller f.eks. af en individuel aftale, når det drejer sig om organisering af sikkerhedsarbejdet. Figur 8: Andel overenskomstdækkede hhv. ikke-overenskomstdækkede virksomheder med 5 ansatte og derover der har valgt hhv. ikke-valgt en sikkerhedsrepræsentant angivet i procent. Procent med sik.rep. Procent uden sik.rep. Antal i alt Kollektiv OK 85 12 3294 Ingen kollektiv OK 41 53 576 Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold 2000. 85% af de medarbejdere, der arbejder på arbejdspladser med 5 eller flere ansatte og som er dækket af en kollektiv overenskomst, har en sikkerhedsrepræsentant, mens kun 41% af dem, der ikke er dækket af en kollektiv overenskomst har en. Omvendt har kun 12% af dem, der er dækket af en kollektiv overenskomst ikke valgt en sikkerhedsrepræsentant mod 53% af dem, der ikke er dækket af en kollektiv overenskomst. Der er altså tale om en meget stor forskel på de to grupper. Tabellen viser både, at der er flest virksomheder med sikkerhedsrepræsentant blandt de overenskomstdækkede virksomheder og der er færrest virksomheder uden sikkerhedsrepræsentant blandt virksomhederne med overenskomst. Men tallene viser også, at over halvdelen af virksomhederne uden overenskomst heller ikke har sikkerhedsrepræsentant Overenskomstdækningen fordeler sig skævt i forhold til arbejdspladsers størrelse, se figur 9. Der er færrest ansatte på de små arbejdspladser med under 5 ansatte, som er dækket af en overenskomst, ca. 60%, mens der er mellem 83% og 90% af alle lønmodtagerne, som arbejder på arbejdspladser med 10 ansatte og opefter, der er dækket af en kollektiv overenskomst.
13 Figur 9: Overenskomstdækningen på arbejdspladser fordelt efter størrelse. Procent Antal 1-4 ansatte 61 357 5-9 ansatte 74 507 10-19 ansatte 83 711 20-99 ansatte 88 1538 100-249 ansatte 90 471 250-999 ansatte 86 383 1000 ansatte el. flere 88 264 Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold 2000. Det ser altså ud til, at det er blandt de små virksomheder uden overenskomst man skal finde den største andel virksomheder, der ikke har sikkerhedsrepræsentant. Figur 10 illustrerer, hvor mange overenskomstdækkede medarbejdere på forskellige størrelser selvstændige virksomheder, der har valgt en sikkerhedsrepræsentant. Figuren understreger både betydningen af arbejdspladsers størrelse og at virksomheden er dækket af en overenskomst. På arbejdspladser med 5-9 medarbejdere er der 43% af de, som er dækket af en kollektiv overenskomst, der har valgt en sikkerhedsrepræsentant, mens det kun er 14%, der har valgt sikkerhedsrepræsentant på små virksomheder uden overenskomst. På arbejdspladser med mellem 10 og 19 medarbejdere, som er dækket af overenskomst, har 68 % valgt sikkerhedsrepræsentant, men kun 29% virksomheder uden overenskomst. Figur 10. Udbredelse af sikkerhedsorganisation på selvstændige virksomheder med og uden overenskomst, pct 100 90 80 70 60 68 81 53 88 59 96 64 85 50 43 40 30 29 23 20 10 12 7 14 0 2-4 5-9 10-20- 100-250- 1000 19 99 249 999 el. fl. med overenskomstuden overenskomst Antal ansatte Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold 2000.
14 Tager man det udgangspunkt, at medarbejderne på mindre virksomheder sjældent selv tager initiativ til at få valgt sikkerhedsrepræsentant ligeså vel som de sjældent tager initiativ til at indgå overenskomster, kan der ligge en forklaring til den lave sikkerhedsrepræsentantdækning blandt disse virksomheder i, at den manglende overenskomst er udtryk for, at der sjældent foregår et etableret samarbejde med de lokale fagforeninger. At der er en sammenhæng mellem overenskomster og organisering af sikkerhedsarbejdet, særligt på små virksomheder, kunne derfor tyde på, at manglende overenskomst er et udtryk for, at de lokale fagforeninger ikke har fået etableret et samarbejde med virksomhederne endsige fået valgt tillidsrepræsentant og derfor heller ikke har formået at understøtte valg af sikkerhedsrepræsentant og dermed oprettelsen af en sikkerhedsorganisation. Et andet udtryk for sammenhængen mellem faglig aktivitet på en virksomhed og spørgsmålet om der er valgt sikkerhedsrepræsentant, er sammenhængen mellem valg af tillidsrepræsentant og oprettelsen af sikkerhedsorganisation. Af figur 11 fremgår, at på langt de fleste virksomheder, hvor der er valgt tillidsrepræsentant, er der også valgt sikkerhedsrepræsentant. Sammenhængen er meget entydig eftersom der ikke er den store forskel på, hvor store virksomheder der er tale om. Figur 11. Private virksomheder med og uden til.rep. og med sik.rep., procent 120 100 88 88 93 91 99 100 80 68 65 60 52 40 34 20 19 22 0 5-9 10-20- 100-250- 1000 19 99 249 999 el. flere Med til.rep. -valgt sik.rep. Uden til.rep. med sik.rep. Antal ansatte Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold 2000.
Omvendt kan det også konstateres, at langt de fleste virksomheder som ikke har tillidsrepræsentant heller ikke har valgt sikkerhedsrepræsentant. Blandt disse virksomheder har virksomhedernes størrelse dog en betydning. Jo større virksomheder jo større er sandsynligheden for, at der er valgt sikkerhedsrepræsentant, selvom der ikke er tillidsrepræsentant. På den anden side drejer det sig ikke om ret mange store virksomheder, som ikke har tillidsrepræsentant. Ser man på de offentlige virksomheder viser der sig et tilsvarende billede, figur 12. Det ser dog ud til, at sammenhængen mellem valgt tillidsrepræsentant og valgt sikkerhedsrepræsentant er endnu tydeligere, men også at en større andel af de offentlige virksomheder har sikkerhedsrepræsentant selvom de ikke har tillidsrepræsentant. 15 Figur 12. Offentlige virksomheder med og uden tillidsrepræsentant og med sikkerhedsrepræsentant, procent 120 100 90 92 96 95 99 93 80 70 75 60 57 57 60 40 33 20 0 5-9 10-19 20-99 100-249 250-999 1000 el.flere Med til.rep. -valgt sik.rep. Uden til.rep. med sik.rep. Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold 2000. Særligt på de små virksomheder har det meget stor betydning for sikkerhedsarbejdet om der er valgt tillidsrepræsentant. Det betyder, at en indsats for at få valgt tillidsrepræsentant på de små virksomheder med under 20 ansatte med stor sandsynlighed også vil betyde, at der vil blive valgt sikkerhedsrepræsentant. Dette vil samtidig betyde, at en opsøgende faglig indsats overfor små virksomheder både vil kunne medføre, at der blev indgået overenskomst og valgt sikkerhedsrepræsentant. Dette antyder, at det er nødvendigt med fagligt opsøgende virksomhed for at få valgt
sikkerhedsrepræsentanter på især små virksomheder - der er sandsynligvis kun få små virksomheder, som får oprettet sikkerhedsorganisation af sig selv. Med henblik på yderligere at definere overenskomsters betydning for sikkerhedsrepræsentantdækningen på danske arbejdspladser har vi undersøgt, hvor stor en andel overenskomstdækkede medarbejdere de forskellige brancher har. Af figur 13 fremgår det, at langt den største del af de ansatte på virksomheder, der beskæftiger 5 medarbejdere og derover, er overenskomstdækkede. Dog skiller handelsbranchen sig igen ud som den, hvor færrest medarbejdere er dækket af en kollektiv overenskomst. Også hotel- og restaurationsbranchen ser umiddelbart ud til at være blandt de brancher med færrest lønmodtagere, som er dækket af en overenskomst. Både handel, hotel og restauration er blandt de brancher, som har den laveste sikkerhedsrepræsentantdækning. Det understøtter, at der er en sammenhæng mellem mange små virksomheder, manglende overenskomstdækning og få virksomheder med sikkerhedsorganisation inden for disse brancher. 16 Figur 13: Andel medarbejdere i de forskellige brancher, der er dækket af en kollektiv overenskomst på virksomheder med 5 ansatte eller derover Procent Offentlig administration 99 340 Velfærdsinstitution 99 868 Undervisning 97 316 Transport 87 155 Øvrig service 84 142 Fremstilling 80 889 Primær 79 71 Bygge/anlæg 79 189 Anden 76 263 Penge/ejendom 72 304 Restauration 68 56 Handel 61 264 Kilde: LO, Ansættelses- og organisationsforhold 2000. Antal
17 Mange ulykker på mindre virksomheder En stor del af de alvorlige arbejdsulykker sker på små virksomheder med under 10 ansatte. Kan den manglende sikkerhedsrepræsentantdækning på mindre arbejdspladser skyldes, at der er færre risici forbundet med arbejdet i de små virksomheder? At det formelle sikkerheds- og sundhedsarbejde nedprioriteres, fordi arbejdsmiljøet i praksis fungerer til alles tilfredshed? Vi har bedt Arbejdstilsynet undersøge, hvorledes antallet af anmeldte arbejdsulykker fordeler sig på forskellige størrelser virksomheder med henblik på at få afklaret, om små virksomheder anmelder færre arbejdsskader end større virksomheder. Vi har valgt ikke at inddrage de erhvervsbetingede lidelser i undersøgelsen, eftersom der er al for stor usikkerhed, med hvilke brancher og virksomhedstyper de enkelte skadede lønmodtagere har fået deres lidelser fra. Dertil kommer, at underrapporteringen af anmeldepligtige lidelser er meget stor. Som det fremgår af figur 14 stammer den største del af de anmeldte arbejdsulykker fra store virksomheder. Det stemmer godt overens med, at virksomhederne beskæftiger mange ansatte, men det kan også skyldes, at større virksomheder er bedre til at anmelde deres arbejdsulykker. Ikke desto mindre blev der i 1999 anmeldt 6446 arbejdsulykker fra virksomheder med under 10 ansatte. Selvom man ikke på den baggrund kan fastslå, hvorledes arbejdsmiljøet påvirkes af virksomhedernes størrelse må det konstateres, at over 6000 skadelidte lønmodtagere i 1999 peger på, at det er nødvendigt at skærpe arbejdsmiljøindsatsen på de mindre virksomheder. Figur 14. Antal anmeldte arbejdsulykker i 1999 fordelt på virksomheders størrelse 12000 11458 10000 8000 6755 6577 8401 6000 4000 2836 2997 3934 4293 2000 613 0 1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100-249 250-999 1000 + Kilde: Arbejdstilsynets arbejdsskadestatistik 1999, søgning for LO.