Undersøgelse af, hvad der påvirker pårørende til soldater udsendt til Kosovo og Afghanistan i perioden februar - august 2009

DELRAPPORT 2 Undersøgelse af, hvad der påvirker pårørende til soldater udsendt til Kosovo og Afghanistan i perioden februar - august 2009 Undersøgelsen er som en del af projekt USPER PSYK gennemført af Institut for Militærpsykologi (IMP). FORSVARSAKADEMIETS FORLAG

Forsvarsakademiet DELRAPPORT 2 Undersøgelse af, hvad der påvirker pårørende til soldater udsendt til Kosovo og Afghanistan i perioden februar - august 2009 Undersøgelsen er som en del af projekt USPER PSYK gennemført af Institut for Militærpsykologi (IMP). Følgende personer har deltaget i planlægning af projektet, dataindsamling, analyse af data og udarbejdelse af denne rapport; cand.psych. Birgitte Hommelgaard (IMP), cand.it. Christoffer Holmgård Pedersen (IMP), cand.psych. Lea Bønsø (IMP), Ba.psych. Sarah Voschero Christensen (IMP), Professor Tom Teasdale Københavns Universitet og cand.psych. Mette Bertelsen (IMP).

Forsvarsakademiet Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografi sk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med aftaler mellem Forsvaret og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden Forsvarsakademiets skriftlige samtykke er forbudt i følge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser Forsvarsakademiet er Danmarks førende forskningsinstitution inden for militære studier. Vi forsker i et bredt felt af militære kerneområder såsom militære operationer, strategi, sikkerheds- og forsvarspolitik, militær ledelse, tværkulturel forståelse og militærhistorie. Akademiets fælles omdrejningspunkt er anvendt forskning i fremtidens konfl ikter. Forsvarsakademiets forskning og forskningsbaserede uddannelser skal være med til at sikre, at dansk forsvar kan kæmpe og vinde i morgendagens konfl ikter. Men den omfattende viden på akademiet skal ikke alene stilles til rådighed for forsvaret. Gennem publikationer bidrager akademiet også til at informere og nuancere den offentlige debat om danske og internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold. God fornøjelse ved læsning af Forsvarsakademiets publikationer! København marts 2011 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Postboks 2521 2100 København Ø Tlf.: 3915 1515 Fax: 3915 1901 Redaktør: Vibeke Schmidt, institutchef Tlf.: 3915 1920 Grafi sk Design: FAK ISBN: 978-87-985437-4-9 Oplag: 300 Rapporten er offentliggjort første gang september 2010 Forsvarsakademiets forlag

Forsvarsakademiet Indhold Resumé...5 Baggrund, formål og metode...7 Baggrund...7 Formålet med undersøgelsen...7 Tidligere undersøgelser...8 Danske undersøgelser...8 Internationale undersøgelser...9 Metode... 11 Hvordan er deltagerne i undersøgelsen identifi ceret?... 11 Fokusgrupper... 12 Pilotafprøvning... 12 Spørgeskemaerne... 12 Populationen... 13 Datasættene... 14 Kvalitative data... 15 Resultater... 16 Pårørendegruppen... 16 Forældre og stedforældre... 18 Partnere med børn... 18 Partnere uden børn... 18 Pårørendekarakteristikker... 19 Udsendelseslængde og hyppighed... 20 Udsendelseslængde... 20 De forskellige pårørende gruppers indstilling til udsendelseslængden... 21 Leave... 23 Reaktioner på udsendelsen... 25 Arousal... 26 Depression... 28 Dissociation... 29 Somatisering... 30 Sociale relationer... 30 Sammenfattende om reaktioner på udsendelsen... 31 Øvrige resultater... 32 Erfaren/ikke erfaren... 32 Coping... 33 Hvordan forbereder de pårørende sig på udsendelsen?... 33 Holdningen til den kommende udsendelse... 35 Opbakning til udsendelsen... 36 Bekymringer for at soldaten mister livet, bliver fysisk eller psykisk skadet.. 37 Opleves udsendelsen som belastende og/eller berigende?... 39 Belastning af parforhold... 42 Støtte og opbakning i udsendelsesforløbet... 43 3

4 Støtte fra forsvaret herunder tilfredshed med støtten... 43 Værdsættelse og påskønnelse af de pårørende... 45 Tro og religion... 46 Mediernes dækning af de militære missioner... 47 Børn... 48 Børnenes reaktioner på en soldats udsendelse i international mission... 48 På hvilke områder ændrer børnene adfærd?... 49 Børnenes adfærd set i relation til forælderens beskrivelse af, hvordan barnet har det, alt i alt... 50 Kommunikation mellem barnet og den udsendte... 50 Afsluttende om børn... 50 Referencer... 52 BILAG 1: Spørgeskemaer... 55 BILAG 2: De kvalitative kategorier... 68 BILAG 3: Fokusgrupper...71 Formål...71 Om fokusgrupperne og deres sammensætning...71 Fokusgruppesessionen...71 Resultater... 72 BILAG 4: Tabeller... 78 BILAG 5: Litteratur review... 81

Forsvarsakademiet Resumé I forbindelse med udsendelsen af soldater i international mission er opmærksomheden fra i høj grad at fokusere på soldaten og dennes udfordringer og belastninger i de senere år også begyndt at omfatte soldatens bagland. Nærværende undersøgelse drejer sig om de påvirkninger soldatens pårørende udsættes for i udsendelsesforløbet. Undersøgelsen tager udgangspunkt i pårørende til soldater udsendt til Kosovo og Afghanistan i 2009 og er udformet som en kvantitativ undersøgelse. De pårørende modtog et par måneder før soldatens udsendelse det første spørgeskema, det andet modtog de et par måneder inde i udsendelsesforløbet, det tredje et par måneder før soldaten kom hjem, og endelig det sidste blev sendt til dem ca. ½ år efter soldatens hjemkomst. Undersøgelsen er blevet modtaget positivt af de pårørende, dels har de returneret spørgeskemaerne i et overbevisende omfang (med svarprocenter mellem 55 og 70), dels har de beriget spørgeskemaerne med ganske mange kvalitative udsagn, som beskriver deres tanker, ideer og holdninger. I undersøgelsen beskrives følgende pårørendegrupper: forældre og stedforældre, partnere med og uden børn, søskende og endelig børn, idet der her er tale om beskrivelser af børnene gennem deres forældre. Pårørendegrupperne har forskellige udgangspunkter som pårørende, og de har forskellige holdninger og synspunkter. Pårørende til soldater er altså ikke en homogen gruppe med homogene behov og ønsker. De er forskellige og har behov for at denne forskellighed danner baggrund for bl.a. den information og orientering, som tilflyder dem. I særdeleshed har partnere med børn skilt sig ud i denne undersøgelse. Hvor forældrene generelt er positive og tilfredse, så er partnere med børn kritiske og stiller krav til forsvaret om støtte og opbakning på en række områder. De er mere belastede end andre af udsendelsen og de savner anerkendelse og værdsættelse. I undersøgelsen belyses de pårørendes oplevelse af udsendelseslængden og udsendelsesfrekvensen. Mere end halvdelen af de pårørende ønsker at udsendelseslængden afkortes, når udsendelsen går til Afghanistan. De pårørende, som har en soldat udsendt til Kosovo, er mere tilfredse med den udsendelseslængde (og antallet af leaveperioder) der er nu. Der er et ønske om, at soldaterne er hjemme mellem 2 år og mere end 4 år mellem de enkelte udsendelser, idet forældrene ønsker den kortere afstand og partnere med børn så lang afstand som muligt. Leaveperioden vurderes positivt, men opleves også hektisk og stressende. Blandt partnere med børn angiver lidt under halvdelen, at de faktisk hellere havde undværet leaveperioden i det hele taget. Leaveperioden er altså belastende for nogle pårørende, skønt de også er glade for den. Faktisk kan den opleves så belastende, at man hellere havde undværet den. De pårørende er blevet spurgt til en række reaktioner på udsendelsen: nemlig arousal, depression, dissociation, somatisering og sociale relationer. Undersøgelsen beskriver en række reaktioner hos de pårørende, og det er gennemgående, at niveauet af reaktioner ½ år efter hjemkomst er lavere end niveauet ved første måletidspunkt. Dette betyder altså, at de 5

pårørende allerede forud for udsendelsen er påvirket af den kommende udsendelse, eller måske snarere af en kombination af de aktiviteter soldaterne er involveret i forud for udsendelsen (som i de kvalitative udsagn beskrives som betydelig) og bekymringen for den kommende udsendelse. Man er altså pårørende fra udsendelsen bliver besluttet indtil soldaten er tilbage og reintegreret i dagligdagen. Det er undersøgt, om det forhold, at man tidligere har været pårørende i forbindelse med en udsendelse, har betydning for, hvordan den pårørende vurderer den aktuelle udsendelse. Undersøgelsen viser, at tidligere erfaring, ikke medfører færre reaktioner. Faktisk synes de pårørende der har tidligere erfaringer at starte forfra, når de står overfor en ny udsendelse, hvilket må siges at være en udfordring, da de jo på sin vis har erfaring, men samtidig har behov for at blive forstået og anerkendt som en pårørende med aktuelle behov og ønsker. Når en soldat udsendes til Afghanistan, vil en væsentlig del af de pårørende have indhentet information om missionsområdet, de vil have talt med soldaten om, hvordan de holder kontakt under udsendelsen og de vil have talt om testamente og begravelse i fald det værst tænkelige skulle ske. Når udsendelsen går til Kosovo er tilbøjeligheden mindre til at tale om testamente og begravelse og langt færre end hvad der gjorde sig gældende for Afghanistan-pårørende indhenter information om missionsområdet. Opbakningen til soldaternes udsendelse er af stor betydning. Holdningen til udsendelserne er generelt positiv hos de pårørende og i løbet af udsendelsesperioden bliver holdningen mere positiv. Dog markerer partnere med børn sig som mere negative end de øvrige pårørendegrupper. Holdningen til udsendelsen hænger sammen med den opbakning de pårørende oplever fra forsvaret og fra det øvrige samfund. Det er vigtigt at bemærke, at når de pårørende oplever opbakning fra forsvaret, så har det en positiv indvirkning på deres holdning til fremtidige udsendelser, mens manglende opbakning vil influere på den pårørendes ønske om at tale soldaten fra en fremtidig udsendelse. Den måde, man støtter og bakker de pårørende op på, påvirker altså indirekte de pårørendes holdninger i forbindelse med kommende udsendelser. Undersøgelsen har beskæftiget sig med de pårørendes bekymring for, at soldaten mister livet, bliver fysisk skadet og/eller kommer psykisk til skade. De pårørende til soldater i Kosovo er mindre bekymrede end pårørende til soldater i Afghanistan, hvilket antagelig hænger sammen med missionens farlighed. Bekymringen for at soldaten kommer fysisk til skade eller mister livet gør sig specielt gældende før udsendelsen, mens bekymringen for at soldaten bliver psykisk skadet er gennemgående i hele udsendelsesforløbet og ligger på et højere niveau. Hos de pårørende er det tydeligt, at når udsendelsen opleves som belastende, så er den ikke samtidig berigende, og omvendt når udsendelsen ikke har været belastende, så kan den godt opleves som berigende. Dette er en vigtig pointe, da man nemt kan komme til at tale forbi de pårørende, hvis man tager udgangspunkt i, at belastning og berigelse ofte følges ad. 6

Forsvarsakademiet De pårørende gør brug af støtte fra deres omgivelser i begrænset omfang. I denne undersøgelse angiver de pårørende således sjældent at gøre brug af muligheden af at have kontakt med andre i samme situation. I det nære miljø omkring de pårørende oplever de opbakning og støtte i hverdagen. Hvad angår støtten fra forsvaret, så angiver de pårørende også her at de kun i begrænset omfang gør brug af den. Når man har modtaget støtte er den overvejende del af de pårørende tilfredse med den støtte, de har modtaget. Dog er der blandt partnere med børn en større utilfredshed end det ses hos nogen af de andre grupper. Der er væsentlig forskel på, hvordan de pårørende oplever sig værdsat og påskønnet for det at være pårørende. Hvor forældrene i begrænset omfang mangler påskønnelse, så giver partnere med børn i væsentligt omfang udtryk for, at de mangler påskønnelse fra såvel soldat som forsvar. Børnene er beskrevet i denne undersøgelse gennem deres hjemmeværende forælder. Denne metode rummer en risiko for, at forælderen ikke foretager en neutral beskrivelse af barnet. I nærværende undersøgelse er det fundet, at børnene reagerer på soldatens udsendelse i form af depressive symptomer. Afslutningsvist skal det bemærkes, at nærværende undersøgelse indeholder en række informationer og data, som ikke er gjort til genstand for nærmere analyse og som ikke er medtaget i denne redegørelse. De analysevinkler der er anvendt kan med fordel suppleres med andre. Baggrund, formål og metode Baggrund På basis af Forsvarskommandoens rapport vedrørende udsendelsesperioder, december 2005 1, er Forsvarsakademiet (FAK) ved Projekt USPER PSYK 2 pålagt at undersøge, hvad der påvirker den udsendte soldats psyke og livssituation, herunder forhold vedrørende de pårørende til udsendte soldater, betydningen af udsendelsesperiodens længde og frekvens samt betydningen af orlovsperioder. Formålet med undersøgelserne er at etablere datagrundlag for rådgivning og beslutninger om tiltag, der har indflydelse på psykisk velbefindende og livssituationen for de udsendte soldater og deres pårørende. Formålet med undersøgelsen Det overordnede formål med nærværende undersøgelse er at afdække, hvad det er, der påvirker de pårørende før, under og efter en soldats udsendelse i international mission. Når en soldat udsendes i international mission påvirker det ikke blot soldaten, men også det netværk han/hun er en del af. Det være sig forældre, partner, søskende, børn og andre, der er knyttet til soldaten. Denne undersøgelse skal afdække, hvordan disse pårørende til soldaten oplever situationen, fra før soldaten udsendes til soldaten igen er hjemme og dag- (1) Forsvarskommandoens Rapport vedrørende udsendelsesperioder, december 2005. (2) Forsvarsakademiet, Fakultet for Militærpsykologi, Ledelse og Pædagogik, Institut for Militærpsykologi. Projektskema: Optimering af udsendelsesperioder psykologiske undersøgelser (USPER PSYK) af 2008-12-12. 7

ligdagen forhåbentlig igen har indfundet sig. Udgangspunktet for forståelsen af de pårørende er, at de betragtes som personer, der i en periode af deres liv er i en speciel situation, som rummer en række udfordringer og mulige belastninger. I undersøgelsen deltager pårørende til soldater udsendt til Kosovo og Afghanistan. Der er tale om to meget forskellige missioner med heraf følgende forskellige påvirkninger af de pårørende (fx truslen mod soldaten, konfliktens eksponering i medierne, dens karakter, m.m.). Et formål med undersøgelsen er at afdække, om der er forskelle mellem de udfordringer og belastninger pårørende til soldater udsendt til Afghanistan og Kosovo oplever, og hvordan disse forskelle kommer til udtryk. Nogle pårørende vil desværre under denne udsendelse have oplevet, at deres soldat er blevet dræbt eller hårdt såret. Det har ikke været formålet med undersøgelsen at beskrive de specifikke forhold, der gør sig gældende for pårørende, der mister en soldat eller pårørende, hvis soldat bliver udsat for voldsom tilskadekomst. Derfor er disse pårørende ikke en del af undersøgelsen. Det er endvidere ikke fundet i overensstemmelse med almindelige etiske principper at udsætte pårørende, der har oplevet den ultimative belastning, for en spørgeskemaundersøgelse af hvad det er, der belaster de pårørende i et udsendelsesforløb. Tidligere undersøgelser Danske undersøgelser Der er tidligere gennemført undersøgelser af pårørende til danske soldater med forskellige formål og målgrupper. I 1994 gennemførte forsvarets Center for Lederskab således en undersøgelse med titlen Danske FN-soldater. Familiens dagligdag under udsendelsen. 3 Undersøgelsen tog udgangspunkt i partnere til soldater i den danske bataljon (DANBAT) hold 4, som var udsendt til Kroatien mellem august 1993 og februar 1994, hvor deres dagligdag og daglige gøremål, de følelsesmæssige aspekter ved adskillelsen, information fra forsvaret til de pårørende og gentilpasningen, blev behandlet. I 2000 gennemførte Hærens Konstabel- og Korporalforening en undersøgelse blandt tilfældigt udvalgte partnere til medlemmer af fagforeningen 4. Undersøgelsen er en retrospektiv undersøgelse af partnernes oplevelse af en soldats udsendelse. Den fokuserer på information forud for udsendelsen, rimelig varsling af familien, bedre kontaktmuligheder til den udsendte og muligheder for personlig rådgivning og vejledning. I 2008 gennemførte forsvarets Personeltjeneste blandt pårørende til soldater udsendt i løbet af 2007 (altså såvel partnere som forældre, børn og søskende til soldaten) en undersøgelse af de fire områder: informationsindsatsen fra forsvaret, kontaktmulighederne med den udsendte, rådgivning fra forsvaret og endelig behovet for andre former for støtte, som de på- (3) Danske FN-soldater. Familiens dagligdag under udsendelsen, forsvarets Center for Lederskab, 1994 (4) Pårørende til udsendt militært personel en undersøgelse af de pårørende vilkår og trivsel under ægtefællens/samleverens udsendelse i udlandet, Hærens Konstabel og Korporal forening, 2000 8

Forsvarsakademiet rørende kunne have haft behov for under udsendelsen. 5 Undersøgelsen havde desværre en meget lav svarprocent, hvorfor udsigelsesværdien må vurderes som begrænset. Internationale undersøgelser Herunder er udvalgt nogle undersøgelser til indføring i visse af hovedfundene i den internationale litteratur, som primært består af amerikanske undersøgelser. I bilag 5 er en mere udførlig beskrivelse af de enkelte undersøgelser, samt et bredere udsnit af den internationale forskning, ligesom det her vil være muligt at finde den komplette oversigt over litteraturhenvisninger. Balancering mellem arbejds- og familieliv En række undersøgelser (fx Adams et al., 2005, Britt og Dawson, 2005) peger på, at det kan være vanskeligt at balancere arbejds- og familielivet, idet arbejdslivet som soldat stiller særlige krav i form af risiko for skade eller død, separation og normativt pres. Tid er en begrænset ressource, og jo mere tid der bruges på arbejdet, des mindre bruges på familien og omvendt. Den konflikt aktualiseres f.eks. i forbindelse med fravær fra hjemmet i form af øvelser og udsendelse. Udsendelsen påvirker indirekte konflikten mellem arbejds- og familieliv, idet der stilles større tidskrav fra arbejdets side op til udsendelse, ligesom det er forbundet med følelsesmæssige reaktioner. Endvidere viser undersøgelser, at højere udsendelsesfrekvens medfører en negativ attitude overfor forsvaret og skaber konflikt, som påvirker kvaliteten af soldatens familieliv. Andre undersøgelser (Pierce, 1998, Rothrauff, Cable & Coleman, 2004, Kelley et al., 2001) peger på konflikten mellem arbejds- og familieliv som en faktor, når beslutning om at forlade forsvaret tages. Udsendelsens påvirkning af familien som helhed Kelley et al 1994 har fundet, at det er tiden op til udsendelse, som påvirker familiesystemet i størst grad. Det opstilles som hypotese, at dette kunne skyldes det øgede arbejdspres, der er op til udsendelse i form af øvelser mv. I en anden artikel finder Kelley (1994a), at udsendelse rammer familieinteraktionen under soldatens udsendelse ved at der er en mindre grad af støttende relationer, sammenhæng og organisering i familien (ibid., s.108). Derudover viste undersøgelsen, at udsendelse til krigsramte områder i højere grad end udsendelse til områder, hvor der er fredeligt, har indflydelse på familien i form af moderens forælderfunktion og barnets reaktioner. I de tilfælde hvor soldaten får kamptraumer, mener Scaturo & Hayman (1992) at familielivet ændrer sig kvalitativt. De skriver, at normale udviklingsforløb i et familieliv kan være stressende i sig selv, men at de traumeramte familier vil blive yderligere stressede. Udsendelsens påvirkning af de enkelte familiemedlemmer Det er undersøgt, hvordan udsendelse påvirker de enkelte familiemedlemmer, hver for sig. Her er det fundet, at nogle af de mest belastende stressorer for partneren er bekymring for soldaten, samt det at mangle soldaten i hverdagen (Milgram & Bar, 1993). Hos de hustruer, der tidligere havde haft manden udsendt, var der en lavere stressreaktion og højere stresstærskel. Rosen og Moghadam (1990) har fundet, at gensidig støtte blandt hustruer til sol- (5) Rapport om Pårørendeundersøgelse. Pårørende til udsendte i 2007, Forsvarets Personeltjeneste, 2008 9

dater i enheden er den mest beskyttende faktor mod stress hos den hjemmeværende ægtefælle. Kelley et al (1994b) har undersøgt det psykiske velbefindende hos børn og ægtefælle til soldater der udsendes, som viser, at der er en tydelig forskel på om udsendelsen er rutinemæssig, eksempelvis i form af feltøvelse, eller om det er en international udsendelse. Resultaterne viser, at soldatens internationale udsendelse i højere grad er belastende for såvel partner som børn. Det konkluderes, at børn er særligt følsomme, når der er tale om stressfulde adskillelser. De nævner bl.a. regelmæssige rutiner og gode kommunikationsmønstre som faktorer, der mindsker eventuelle psykiske vanskeligheder (ibid.). Lincoln, Swift & Shorteno-Fraser (1998) har fundet, at børn reagerer forskelligt på en forælders udsendelse alt efter alder, og at børnenes reaktioner ofte er påvirket af forældrene og forældrenes reaktioner. Derudover bliver børn af udsendte soldater i særlig grad opmærksomme på meningen med og indvirkningen af krig. Der er en fortløbende diskussion om, hvorvidt der er højere forekomst af psykisk sygdom hos unge og børn af soldater, der udsendes i international mission (Jensen et al, 2005). Den overvejende del af forskningen peger på, at der er flere risikofaktorer for militære end for civile børn (se f.eks. Kelley et al 2001b; Palmer, 2008 og Rosen et al, 1993). Derudover ses, at den hjemmeværende forælders psykiske velbefindende også har indflydelse på barnet. Når den hjemmeværende forælder påvirkes i form af stress eller angst, er det en risikofaktor for barnet (Palmer, 2008). Kvaliteten af omsorgen for barnet kan forventes nedsat i de tilfælde, hvor den ene forælder er fraværende, og den tilbageværende har mindre mentalt overskud pga. egne bekymringer. Den vigtigste støtte, mener Palmer (ibid), er en øget støtte fra det militære system i de særligt stressfulde situationer forbundet med udsendelse. Desuden er der bred enighed om, at i de tilfælde hvor den udsendte forælder udvikler posttraumatisk stresssyndrom, er der særlige risikofaktorer i forhold til barnet. F.eks. i form af problemer med tilpasning i familien, sekundær traumatisering, etc. (Palmer 2008). Kurser og tiltag der styrker familierne styrker soldaten Den internationale forskning peger på, at kurser og tiltag til støtte for familier, herunder især børnefamilier, er gavnlige for både de enkelte familiemedlemmer, familien og dennes funktion som helhed, samt for soldaten. Kelley et al (2006a) har i en undersøgelse fundet, at sådanne tiltag både øgede soldaternes militære parathed, samt deres motivation for at blive i militæret. I en artikel af Kelley et al fra 2002 opfordres til, at militæret aktivt forebyggende hjælper de børnefamilier, der kan have brug for ekstrastøtte f.eks. i form af psykologer, socialrådgivere og andet social- og sundhedspersonale. Amen et al (1988) samt Vinokur, Pierce & Buck (1999) peger på, at udvikling af materiale og specifikke tilbud rettet imod familier til udsendte soldater kan være forebyggende i forhold til eventuel negativ udvikling hos børnene. Dette, mener forfatterne, skal suppleres med, at familien forbereder børnene på den forestående udsendelse fx gennem specifikke pædago- 10

Forsvarsakademiet giske tiltag, og institutionelle tiltag, samt normer om at hjælpe i forbindelse med stress forårsaget af konflikt mellem arbejds- og familieliv. Familien er en risikofaktor og beskyttende faktor for soldaten I studier af risiko- og resiliensfaktorer omkring udsendelsesrelaterede oplevelser, har King et al (2006) bl.a. undersøgt familiens betydning. Familien ses som en af de vigtigste faktorer for soldatens helbred, og kan være både en beskyttende faktor og en risikofaktor for soldaten, alt efter hvordan familien fungerer. Eksempelvis har familieklimaet, stress i familien, bekymring om forstyrrelse i familielivet, samt modtagelsen af soldaten efter hjemkomst, social støtte og værdsættelse betydning for soldatens helbred. Huffman, Culbertson & Castro (2008) konkluderer i deres artikel, at et fokus på familien samt en familievenlig ledelsesstil i militæret medfører, at flere bliver i forsvaret efter endt kontrakt, og at de har en oplevelse af en collective self efficacy 6 samt intentioner om at blive i militæret. Det er således vigtigt, at der findes tiltag til at støtte familier i organisationen, men ligeledes at den enkelte leder kan skabe et familievenligt miljø og understøtte denne kultur. Metode Hvordan er deltagerne i undersøgelsen identificeret? I februar 2009 udsendte det danske forsvar soldater til henholdsvis Afghanistan (ISAF hold 7) og Kosovo (KFOR 20). Undersøgelsens population består af de pårørende, soldaterne overfor forsvaret har angivet som deres pårørende. Forud for en udsendelse skal alt personel oplyse forsvaret om, hvem der skal modtage informationsmateriale og inviteres til pårørendearrangementer, og i fald der skulle ske en skade, hvem af de pårørende, der skal kontaktes. Udgangspunktet for denne undersøgelse er de 3 primære pårørende, som soldaterne har angivet som kontaktpersoner. Ved denne metode blev det soldaterne, der gennem deres valg af kontaktpersoner kom til at definere undersøgelsens gruppe af pårørende. Da soldaten, ved orientering af forsvaret om nærmeste pårørende, imidlertid ikke havde givet tilladelse til, at de pårørende kunne kontaktes i forbindelse med undersøgelsesvirksomhed, valgte IMP medio november 2008 at sende brev til alle soldater, der skulle udsendes på KFOR 20 eller ISAF 7, med information om undersøgelsen, dens formål og forløb, og oplysning om, at de havde mulighed for at fravælge, at deres pårørende deltog i undersøgelsen. I forbindelse med pårørendearrangementer inden udsendelsen ved de opstillende regimenter for KFOR 20 og ISAF 7, blev der givet information om undersøgelsen, og de pårørende blev opfordret til at deltage. Ved midtvejsarrangementerne gjorde kontaktofficererne igen opmærksom på undersøgelsen og opfordrede de pårørende til at fortsætte deres engagement i undersøgelsen. (6) Kollektiv selvvirkningsfuldhed et begreb, der dækker over egen oplevelse af at være i stand til meningsog betydningsfuld handling i verden - se Bandura, 1995. 11

Fokusgrupper I september 2008 blev der forud for udformningen af spørgeskemaerne til undersøgelsen gennemført to fokusgruppeinterview med det formål at få de pårørendes umiddelbare tilkendegivelser af, hvad de, i forbindelse med udsendelse af en soldat, var mest optaget af. Alle deltagerne var pårørende til soldater, som havde været eller skulle udsendes. Grupperne bestod primært af forældre, men partnere/hustruer/kærester var ligeledes repræsenteret, samt en enkelt søskende. Pilotafprøvning Primo november 2008 fik ca. 50 pårørende, som tidligere havde deltaget i de ovenfor omtalte fokusgrupper, samt pårørende til en udvalgt KFOR-enhed, tilsendt det første spørgeskema som pilotafprøvning, idet de blev opfordret til at returnere skemaet i udfyldt stand og fremsætte kommentarer hertil. Formålet hermed var dels at undersøge om spørgeskemaernes sprog og indhold var tilpasset målgruppen, dels om der var forhold, som ikke var blevet belyst. Spørgeskemaerne Undersøgelsen består af fire spørgeskemaer. Oprindeligt blev de pårørende orienteret om, at undersøgelsen ville indeholde 3 skemaer et før, et under og et efter udsendelsen. Dette blev dog fraveget til fordel for både et spørgeskema før og et efter at soldaten havde været på leave, i stedet for kun ét skema midt under udsendelsen. Dette skete for bedre at kunne belyse de specifikke forhold leaveperioden formodedes at have for de pårørende. Spørgeskemaerne indeholder dels gennemgående spørgsmål i alle fire skemaer, dels spørgsmål rettet specifikt mod den fase i udsendelsesforløbet, den pårørende aktuelt befinder sig i. 7 Visse af spørgsmålene er inspireret af, visse er lig med items fra kendte scales og igen andre items er konstrueret specifikt til denne undersøgelse 8. Alle fire skemaer blev sendt med post og kunne udfyldes i en papirudgave eller på internettet, vha. en personlig kode. Der blev ved alle fire udsendelser gennemført en enkelt rykkerprocedure. De pårørende modtog ca. 2 måneder før soldatens udsendelse, ultimo december 2008, det første spørgeskema (skema F), som ud over baggrundsoplysninger (relation til soldaten, alder, køn, etc.) også indeholdt spørgsmål om bl.a. forberedelsen op til udsendelsen, om støtte, opbakning og belastninger, de pårørende kunne have oplevet. Herudover indeholdt spørgeskemaet spørgsmål om helbred og velbefindende. I slutningen af marts 2009, hvor de fleste soldater endnu ikke var taget på leave, udsendtes det andet skema (skema UA), som udover gentagelse af store dele af det første skema også (7) Spørgeskemaerne fremgår af bilag 1 (8) Opfølgningsundersøgelsen (Andersen, 1998), Symptom Checklist SCL-90-R, Coping Styles Questionnaire, Crisis Support Scale. Se henvisninger til relevant litteratur på litteraturlisten. 12

Forsvarsakademiet fokuserede på kontakten til soldaten og ændringer i dagligdagen som følge af soldatens udsendelse. I juli 2009 blev tredje spørgeskema (skema UB) udsendt til de pårørende, der havde besvaret mindst et af de to foregående skemaer. Dette skemas primære fokus var de pårørendes erfaringer med leaveperioden. Fjerde og sidste skema (skema E) blev sendt i januar 2010, ca. ½ år efter soldatens hjemkomst, til de pårørende, som havde svaret på mindst et af de foregående skemaer. Indholdet i dette skema var bl.a. erfaringerne med soldatens hjemkomst samt gentagelse af de gennemgående spørgsmål. I alle 4 spørgeskemaer er der udover spørgsmål til den pårørende også stillet spørgsmål til den voksnes oplevelse af børnenes reaktioner på soldatens udsendelse, idet børn under 15 år er blevet inddraget i undersøgelsen gennem den hjemmeværende voksnes rapportering. Populationen Som beskrevet ovenfor, fik soldaten mulighed for at framelde sine pårørendes deltagelse i undersøgelsen, inden de blev kontaktet første gang. 1171 soldater blev spurgt om tilladelse og 49 valgte at melde deres pårørende fra undersøgelsen. 113 soldater blev frasorteret af andre årsager, da det viste sig, at de oprindelige lister indeholdt informationer på individer, der var tilknyttet enten ISAF 7 eller KFOR 20, men ikke selv skulle udsendes. Således endte undersøgelsen med at inkludere pårørende til 1009 soldater. Som det fremgår af tabel 1 er undersøgelsen blevet modtaget endog meget positivt af de pårørende. Svarprocenten angiver, hvor mange af de kontaktede personer, der valgte at svare på et givet måletidspunkt, mens opfølgningsprocenten angiver, hvor mange af dem, der svarede første gang, som fortsatte med at svare på undersøgelsen. Ikke blot er svarprocenten høj, men de pårørende har, ud over at svare på spørgeskemaerne, også benyttet sig af muligheden for at skrive, hvad der har ligget dem på sinde. 9 (9) Kategorisering af de kvalitative udsagn er samlet i bilag 2 13

Tabel 1. Populationen Antal udsendte skemaer Antal individer i datasæt Svarprocent Opfølgningsantal Opfølgningsprocent Før udsendelsen 2142 1496 69,8 % - - Under udsendelsen før leave 1964 1074 54,7 % 1071 71,6 % Under udsendelsen efter leave 1396 949 70,0 % 948 63,4 % Efter udsendelsen 1227 691 56, 3% 691 46,2 % Datasættene Ved udsendelsen af de første skemaer blev alle pårørende oprettet i en database, hvor de blev identificeret med en kode for at adskille personoplysninger fra besvarelser. Koden bestod af én del, der henviste til soldaten, der havde anført den pårørende, samt én del, der var unik for hver pårørende. Således er det altså muligt at identificere alle de pårørende, der hører til den samme soldat. Enkelte pårørende var blevet opgivet af flere soldater. Disse modtog ét spørgeskema per soldat. Der var stor forskel på, hvor aktuelle oplysningerne omkring de pårørende var. Nogle havde ikke længere relation til soldaten, andre var flyttet, og der var desuden visse pårørende, der ikke ønskede at deltage i undersøgelsen. Andre pårørende optrådte flere gange på listerne under lidt forskellige navne, og da de oprindelige oplysninger ikke inkluderede oplysninger om alder, viste en del pårørende sig at være børn under 13 år, som på forhånd var defineret som værende uden for undersøgelsens målgruppe (bortset fra når børnene beskrives af deres forælder). Desuden var visse opgivne pårørende afdøde. Sidst, men ikke mindst, blev vi i løbet af undersøgelsen kontaktet af pårørende, der ikke var opført på pårørendelisterne, men som gerne ville deltage i undersøgelsen. Databasen blev derfor løbende opdateret i løbet af undersøgelsen med nye adresseoplysninger, individer blev fjernet og andre blev tilføjet til undersøgelsen. Dette kan også redegøre for en del af frafaldet undervejs, eftersom informationen om hver enkelt deltager løbende blev forfinet. Da hver pårørende havde mulighed for at angive information om børn, og der på hvert skema var plads til at nævne fire børn og beskrive tre, opstod en risiko for at data omkring børn på de enkelte måletidspunkter kunne henvise til forskellige børn, eller at børnene kunne være opgivet i forskellige rækkefølger på forskellige tidspunkter. Da de pårørende ved hvert måletidspunkt blev bedt om at angive alder og køn for de børn, de beskrev, kunne problemet dog løses ved en kombination af automatiseret og manuel datavalidering og korrektion. Ud fra det overordnede datasæt blev der etableret et særligt datasæt med beskrivelser af børn, hvor hvert barn udgør en case. Således kunne én beskrivelse fra en pårørende give op til tre cases i børnedatasættet. Der er således også en mulighed for at samme barn er beskrevet af flere pårørende og således optræder som flere cases, men dette er i praksis umuligt at afgøre ud fra det indsamlede materiale. Således kan børnedatasættet mest korrekt beskrives at være udtryk for et sæt af beskrivelser af børn. 14

Forsvarsakademiet Visse pårørende valgte at beskrive deres voksne børn i skemaet. Derfor blev børnedatasættet filtreret, således at kun børn med en alder til og med 16 år er med i analyserne. I sagens natur kunne børnenes opgivne alder stige med ét eller to år i løbet af undersøgelsesperioden. Efterfølgende blev den voksnes data tilbageført til barnets oplysninger, så det blev muligt at sammenholde beskrivelsen af barnet med den voksnes egenbeskrivelse. Visse pårørende har relation til en soldat, som udsendes kortere tid end 6 måneder. Da projektets formål primært har været at undersøge pårørende til holdudsendte soldater, filtreres datamaterialet ved analyserne således, at der kun indgår pårørende, hvis soldater har været udsendt fra 160 dage til 200 dage. Generelt anvendes der i alle analyser det maksimale antal tilgængelige individer. Det vil sige alle, som har svaret på de relevante spørgsmål. Således vil der typisk i tværsnitanalyser indgå flere individer end i længderettede analyser. Kvalitative data På spørgeskemaernes sidste side, havde den pårørende mulighed for at skrive kommentarer efter eget ønske. Antallet af besvarelser er angivet i tabel 2. Tabel 2. Antal kvalitative besvarelser på de forskellige måletidspunkter Tidspunkt Før Under, før leave Under, efter leave Efter Antal 474 312 235 242 Disse kvalitative data er analyseret ved analytisk induktion 10, hvor de kvalitative besvarelser i spørgeskemaerne er blevet undersøgt og grupperet i temaer. Derefter er temaerne udviklet til kategorier i overensstemmelse med spørgeskemaernes forskellige fokuspunkter. Derudover er også områder, som ikke er medtaget i spørgeskemaerne, eksempelvis ideer til tiltag for pårørende eller ytringer om modstand imod missionen, medtaget. I bilag 2 findes en oversigt over kategorierne samt en kort beskrivelse af indholdet af disse. Det kvalitative materiale er ikke yderligere behandlet, og de kvalitative data tjener således ikke selvstændigt som grundlag for resultater eller konklusioner i nærværende rapport. De er alene anvendt til illustration af visse konklusioner, som fremkommer på baggrund af det kvantitative materiale. Det righoldige materiale, som de kvalitative udsagn udgør, kan med fordel gøres til genstand for yderligere undersøgelser med henblik på en belysning af de pårørendes ideer, tanker og holdninger, som de fremkommer i en umiddelbar form. (10) Desivilya & Gal, 1996 15

Resultater Pårørendegruppen Gruppen af pårørende består af to store grupper, nemlig forældre og partnere (ægtefælle, kæreste og samlever). Forældregruppen har i den efterfølgende analyse fået tilføjet gruppen af stedforældre, som antalsmæssigt ikke kan analyseres isoleret, da gruppen er for lille, men den vurderes overordnet at ligne gruppen af forældre så meget, at det er meningsfuldt at slå de to grupper sammen. Partnere til soldaten er i undersøgelsen opdelt i partnere med og partnere uden børn ud fra en antagelse om, at hvorvidt man har barn/børn med soldaten eller ej har betydning for en række af de forhold, undersøgelsen skal belyse, hvilket understøttes af datamaterialet. Gruppen af pårørende rummer ud over forældre og partnere også søskende til soldaten, børn af soldaten, venner, plejeforældre m.m. Kun børn over 13 år er blevet opfordret til selvstændigt at deltage i undersøgelsen, mens yngre børn er blevet beskrevet af den hjemmeværende forælder i den voksnes spørgeskemabesvarelse. Da gruppen af børn over 13 år omfangsmæssigt i undersøgelsen har vist sig at være meget begrænset, har den desværre været for lille til, at der kan siges noget validt om den som gruppe. Det er overvejet, om søskendegruppen kan inkluderes i undersøgelsen. Analyserne af datamaterialet har vist, at søskendegruppen i praksis fremviser så forskellige og modsatrettede resultater, at en egentlig inkludering af gruppen i undersøgelsen er valgt fra. Enkelte steder nævnes søskendegruppen dog, men den er ikke som forældregruppen, partnere med og partnere uden børn gjort til genstand for en gennemgående analyse. Pårørendegruppen, som vil blive beskrevet i det efterfølgende består derfor af: 1. Forældre og stedforældre 2. Partnere med børn 3. Partnere uden børn 4. Søskende (i begrænset omfang) 5. Børn (indirekte beskrevet gennem deres forælder) Tabel 3. Oversigt over alle besvarelser KFOR ISAF Total Forældre og stedforældre 294 (16,7 %) 656 (37,4 %) 950 (69 %) Partnere med børn 22 (21,4 %) 81 (4,6 %) 103 (7 %) Partnere uden børn 51 (2,9 %) 106 (6,0 %) 157 (11 %) Søskende 67 (3,8 %) 104 (5,9 %) 171 (12 %) Manglende data 122 16

Forsvarsakademiet Generelt anvendes i analyserne kun pårørende, der havde relation til en soldat, som var udsendt mellem 160 og 200 dage. Dette blev besluttet for at sikre, at resultaterne er så repræsentative som muligt i forhold til et typisk udsendelsesforløb. I tabel 3 beskrives den store gruppe, hvorefter kun pårørende til 160-200 dages udsendte omtales, med mindre andet er angivet. Tabel 4. Oversigt over besvarelser blandt pårørende til 160-200 dages udsendte KFOR ISAF Total Forældre og stedforældre 269 (24 %) 518 (47 %) 787 (71 %) Partnere med børn 13 (1 %) 61 (6 %) 74 (7 %) Partnere uden børn 38 (3 %) 78 (7 %) 116 (10 %) Søskende 54 (5 %) 81 (7 %) 135 (12 %) Manglende data 92 Figur 2. Oversigt over kategorier af respondenter (NordNordWest Wikimedia Commons, 2008; 2009). Arealet af de grønne cirkler indikerer gruppens størrelse. 17

Forældre og stedforældre Forældrene er langt den største del af de pårørende, der har deltaget i undersøgelsen. De udgør således 71 % af det samlede materiale. Godt 3 ud af 5 forældre er kvinder og forældregruppen er aldersmæssigt gennemsnitligt 53 år. Analyser af datamaterialet har vist, at fædrene generelt rapporterer færre reaktioner, lavere belastning og mindre grad af bekymring i forhold til mødrene. Undersøgelsen har ikke kunnet belyse, om denne forskel de to køn imellem hænger sammen med en generel tendens til underrapportering hos mændene eller overrapportering hos kvinderne, men tendensen synes så gennemgående, at der snarere er tale om en faktuel forskel mellem mødrene og fædrene i gruppen. I undersøgelsen behandles forældregruppen som en samlet gruppe på trods af forskellene mellem mødre og fædre. Dette sker da forældrefunktionen vurderes mere betydningsfuld i analytisk sammenhæng end forskellene kønnene imellem, men det kan overvejes at gøre forskellene mellem fædre og mødre til genstand for nærmere undersøgelse. Over halvdelen af forældrene har ikke tidligere erfaring med at være pårørende til en udsendt soldat, mens 43 % af forældrene tidligere har været pårørende ved en soldats udsendelse. 67 % af forældrene havde en soldat udsendt til Afghanistan og de resterende 31 % af forældrene havde en soldat udsendt til Kosovo. Blandt soldaterne, som forældrene er pårørende til, er langt de fleste udsendt som konstabler, nemlig 64 %, mens 24 % er sergenter og 11 % officerer (1 % er udsendt som civil). Partnere med børn Partnere med børn udgør 7 % af undersøgelsens population, for hvem relationen kendes. Generelt for partnere med og partnere uden børn er, at der er tale om kvinder. Således deltager i alt kun 2 mænd, som er partnere til en udsendt soldat. I gruppen af partnere med børn er alle kvinder, og de er gennemsnitligt 10 år ældre end de partnere der ikke har barn med den udsendte soldat. Deres alder varierer mellem 26 og 51 år med et gennemsnit på ca. 37 år. De har gennemsnitligt været sammen med soldaten i ca. 13 år, med en spredning fra 1 til 31 år. Ca. 18 % af de deltagende er partnere til en soldat i Kosovo, mens ca. 82 % er partner til en soldat i Afghanistan. Hele 69 % af partnere med børn har erfaring med tidligere udsendelser, hvilket også kommer til udtryk ved at 44 % af deres udsendte soldater tilhører sergentgruppen, altså det faste personel, 28 % er konstabler og 28 % er officerer. Partnere uden børn De partnere, uden børn, som deltager i undersøgelsen, andrager ca. 11 % af samplet og er aldersmæssigt mellem 18 og 50 med en gennemsnitsalder på ca. 27 år. Det bør bemærkes at hovedparten af gruppen er omkring 24 år, mens en mindre andel, der er væsentligt ældre, trækker gennemsnittet op. De har gennemsnitligt været sammen med soldaten i ca. 5 år, idet der spredning fra 1 år til 30 år. Der er altså tale om en gruppe af pårørende, som både rummer den helt unge kæreste, soldaten lige har mødt inden sin udsendelse, og partnere som har dannet par med soldaten gennem en årrække. Knap en tredjedel har tidligere været pårørende ved en udsendelse. 26 % af soldaterne udsendes til Kosovo, mens 74% er 18

Forsvarsakademiet udsendt til Afghanistan. 52 % af soldaterne som udsendes, hvor den pårørende er en partner uden børn, er udsendt som konstabler, mens 30 % er sergenter og 18 % tilhører officersgruppen. Pårørendekarakteristikker I det følgende er pårørendegruppen forsøgt inddelt i et antal karakteristikker, som har til formål at give et populariseret overblik over gruppen til brug for den efterfølgende beskrivelse, samt for mere overordnet at etablere en beskrivelse af, hvem de pårørende egentlig er. De modne forældre Forældregruppen er den store pårørendegruppe. Forældrene er karakteriseret ved at være gennemsnitligt over 50, altså hvad man kan kalde modne. De er i mange forhold tilfredse med, hvordan tingene er, og ønsker ikke radikale ændringer. De er ikke krævende men i hovedsagen tilpas med hvordan forsvaret håndterer opgaven at udsende soldater og tilfredse med den støtte de modtager. De er bekymrede for deres soldat, men bakker op og har en oplevelse af at andre også bakker forældrene op. Kvinderne med barn/børn Kvinderne med børn udgør en relativt lille gruppe af de pårørende, men de markerer sig ved at være kritiske, at have forventninger og ønsker til omgivelserne og forsvaret især. De både oplever sig som, og er, mere belastede af soldatens udsendelse end de andre pårørende og ønsker at udsendelserne var kortere. De betragter ikke udsendelsen som en spændende udfordring. De savner oftere opbakning fra forsvaret og soldaten end andre og de er kritiske overfor den støtte de modtager, hvis de får den. De savner ligeledes anerkendelse og værdsættelse. De unge kvinder uden børn Kvinderne er i begyndelsen af 20 erne og har typisk et kortere forhold til soldaten bag sig. De er måske på grund af deres alder og parforholdets alder, måske på grund af færre erfaringer, eller måske på grund af helt andre årsager, mere ekstreme i deres ønsker. Kvinderne vil gerne være mere sammen med soldaten som udgangspunkt, og mange af deres besvarelser bærer præg heraf. De vil nødigt undvære leaveperioden(erne) og kan opleve en 6 måneders udsendelse som lang. De lidt ældre kvinder uden børn De kvinder, der har et længere forhold til soldaten bag sig, har ikke så meget til fælles med den unge kvinde, som lige har mødt soldaten. I undersøgelsen er der ikke skelnet mellem de unge og de ældre kvinder uden børn, men for forsvaret vil det være hensigtsmæssigt at se på dem som kvinder med forskellige behov snarere end én homogen gruppe. Søskende Søskende til soldaten er optaget af deres soldat på lige fod med de andre grupper af pårørende. Dog er de mere tilbøjelige til at acceptere den udsendelseslængde, der er i øjeblikket, i stedet for at ønske den kortere. Når de har erfaring fra tidligere udsendelse, så betyder det ikke, at udsendelsen er lettere. De er bekymrede for deres bror eller søster ikke mindst 19