Dronning Ingrids Hjem

Relaterede dokumenter
Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Tilsynsrapport. Ordinært anmeldt tilsyn på. Plejecentrene Bregnbjerglund og Poulsbjerg

KR Rådgivning - en del af BDO Kommunernes Revision

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen Klampenborg

Tilsynsrapport. Ordinært uanmeldt tilsyn på. Plejecenter Solvænget

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Dalsmark Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tangshave Plejecenter

Indhold. Uanmeldt tilsyn på Fanø Plejecenter, november 2016

Tønder Kommune - Pleje og omsorg Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Rosenvænget Tøndervej Skærbæk

Tilsynsrapport. Ordinært uanmeldt tilsyn på. Demenscentret Mimosen

Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed / Ældreområdet. Tilsynsrapport Ordinært Anmeldt tilsyn Plejecenter Solhjem Solhjemsvej Melby

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Ulkebøl Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Dybbøl Plejecenter

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed - Visitationen. Hjemmeplejen privat leverandør Helles Pleje og Service

Odense Kommune. Sankt Hans Parkens Plejecenter

Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed / Ældreområdet. Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn

Odense Kommune - OKÆ. Tilsynsrapport uanmeldt tilsyn Plejecenter Munke Mose Dato:

Odense Kommune. Kragsbjergløkke Plejecenter

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus

Lokalcenter Lykkens Gave

Områdecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed - Visitationen. Privat leverandør Bonderosens Hjemmeservice

Årsredegørelse for tilsyn med plejecentre i Mariagerfjord Kommune 2010.

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for Plejeboliger og plejeboligenheder. Plejecentret Bomi-Parken. Københavns Kommune

Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Meta Mariehjemmet Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben

Tilsynsrapport for Plejecentre. OK-Hjemmet Arendse Københavns Kommune

Årsrapport 2015 Plejecentre Ringsted Kommune Social og sundhed. Uanmeldte helhedstilsyn

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober Helsingør Kommune. Årsrapport Indholdsfortegnelse

KR Rådgivning. Tilsynsrapport - uanmeldt tilsyn Tarup Skovgård. Odense Kommune - OKÆ. Dato: 17/ en del af Kommunernes Revision A/S

Bilag 3: interviewguide til det uanmeldte tilsynsbesøg. Interviewguide til det uanmeldte tilsynsbesøg.

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEDNING...2 INTERVIEW MED 3 BEBOERE...3 INTERVIEW MED 3 MEDARBEJDERE...4 KONKLUSION...6

Tilsynsrapport. Ordinært uanmeldt tilsyn på. Omsorgscenter Engholm

Rapport uanmeldt tilsyn TOP

Der blev aflagt uanmeldt kommunalt tilsyn den 11. september 2015 og den 14. september 2015 på Attendo Vonsildhave Kvarterets plejecenter.

Tilsynsrapport Sommersted Plejehjem. 2. Samlet tilsynsresultat for Sommersted Plejehjem.

Odense Kommune. Ærtebjerghaven Plejecenter

Uanmeldt tilsyn på Mastruplund, Rebild Kommune. Lørdag den 26. april 2014 fra kl Og Dialogmøde fredag den 9. maj kl.11.00

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter

Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed / Ældreområdet. Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecentret Humlehaven Bavnager 1A 3310 Ølsted

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Lørdag den 3. december 2011 fra kl

Tilsynsrapport 2011 Anmeldt tilsynsbesøg Kragsbjergløkke Plejecenter - plejeboligerne Kragsbjergvej 72, 5000 Odense C Den 22/9 2011

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed - Visitationen. Privat leverandør HeltRent HjemmeService

Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for tilsynet... side Læsevejledning... side Tilsynsdato, tidspunkt og tilsynsførende...

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn

Indstilling til Voksen og Plejeudvalget vedrørende Uanmeldt kommunalt tilsyn

Uanmeldt tilsyn på Mastruplund, Rebild Kommune. Tirsdag den 12. juni 2012 fra kl

Steensvang. Tilsynsbesøget er aflagt den 1. november 2017 Rapporten af udarbejdet af: Helle Jensen Socialtilsyn Syd+ Lindevej 5A 5750 Ringe STS+

Dokumentation for tilsyn på plejecenter Odense Kommune Ældre og Handicapforvaltningen. Lille Glasvej Plejecenter.

Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed / Ældreområdet. Tilsynsrapport Ordinært Anmeldt tilsyn Plejecenter Humlehaven

Dokumentation for tilsyn på plejecenter Odense Kommune Ældre og Handicapforvaltningen. Villestofte Plejecenter.

KOMMUNALE TILSYN PÅ PLEJECENTER 2017

Afrapporteringsskema. Uanmeldt tilsyn Kommunale tilbud TOP 2013

Vejerslev Ældrecenter. Oktober 2018

Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed / Ældreområdet. Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Humlehaven Bavnager 1 A 3310 Ølsted

TILSYNSRAPPORT AALBORG KOMMUNE ÆLDRE OG HANDICAPFORVALTNINGEN DANAHØJ PLEJEHJEM

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for Plejeboliger og plejeboligenheder. OK-Hjemmet Arendse Københavns Kommune

KOMMUNALE TILSYN PÅ PLEJECENTER 2017

Uanmeldte tilsyn på plejecentre

Bøgebakken. Uanmeldt tilsyn, søndag den 19. august 2007 kl til kl

Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed / Ældreområdet. Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecentret Halsnæs Søndergade Hundested

KOMMUNALE TILSYN PÅ PLEJECENTER 2017

Elim - tilsynsrapport uanmeldt tilsyn Der blev aflagt uanmeldt kommunalt tilsyn 7. oktober 2015 på Elim plejecenter.

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed - Visitationen. Privat leverandør Halsnæs Ejendomsservice Aps

KR Rådgivning - en del af BDO Kommunernes Revision. Peder Lykke Centret. Tilsynsrapport. Ordinært uanmeldt tilsyn på

Uanmeldt tilsyn 2010 Tilsynsrapport Hørup Plejecenter

Rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn

Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed / Ældreområdet. Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Solhjem Solhjemsvej Melby

Tilsyn plejecentrene 2015

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter. Hedebo Plejecenter Uanmeldt tilsyn

Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed / Ældreområdet. Tilsynsrapport Ordinært Anmeldt tilsyn Plejecentret Halsnæs Søndergade Hundested

Områdecenter Lystoftebakken

Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed / Ældreområdet

Uanmeldte tilsyn Plejecentre 2014

Social og Sundhed. Samlet redegørelse for anmeldte tilsyn på plejehjem 2009

Endelig Tilsynsrapport Faxe Kommune Center for Sundhed & pleje Hjemmeplejen privat leverandør AAAvikar

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 4. oktober 2017 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Nældebjerg Plejecenter. Nældebjerg Plejecenter Uanmeldt tilsyn

Rolstruplund Plejecenter. December 2018

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Ældre- og Plejecentre Plejecenter Møllehuset

Tilsyn Raklev Plejecenter 2015

Områdecenter Baunehøj

Tilsyn plejecentrene 2014

Bilag 2: interviewguides til det dialogbaserede tilsynsbesøg. Interviewguide til det dialogbaserede tilsynsbesøg beboere og pårørende.

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Dr. Ingrids Hjem. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

Tilsynsrapport - endelig

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Møllehøj Plejecenter. Plejecenter Møllehøj Uanmeldt tilsyn

Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for tilsynet... side Læsevejledning... side Tilsynsdato, tidspunkt og tilsynsførende...

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen. Privat leverandør Halsnæs Ejendomsservice ApS

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. Tychsen s Hjemmeservice Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn Juli 2015

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Ældre- og Plejecentre Skovvænget, alm. plejeboliger

Transkript:

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Ordinært anmeldt tilsyn på Dronning Ingrids Hjem December 2008

Indholdsfortegnelse 1. Formål med det anmeldte tilsyn...1 2. Tilsynsdato...1 3. Tilsynsresultat...2 4. Rundgang på plejehjemmet...4 5. Fokusgruppeinterview med beboere og pårørende...6 6. Dialogproces med medarbejderrepræsentanter...9 7. Metode for tilsynet...13 8. Høringssvar...14 9. Yderligere oplysninger...14 10. Underskrifter...14 Bilag 1: Høringssvar...15 1. Formål med det anmeldte tilsyn Kommunalbestyrelsen skal, i henhold til 151 i lov om social service, foretage mindst ét anmeldt tilsynsbesøg pr. plejehjem m.v. Det overordnede formål med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, som de har krav på, og at kvaliteten i den hjælpen er i overensstemmelse med det serviceniveau, som kommunalbestyrelsen har besluttet. Derudover skal tilsynet belyse beboernes faktisk oplevede kvalitet af den modtagne pleje og omsorg samt belyse beboernes oplevelse af medinddragelse og fleksibilitet. For det anmeldte tilsyn er det endvidere formålet at afdække det enkelte plejehjems styrker og udviklingspotentialer inden for de kvalitetsområder, som Sundheds og Omsorgsforvaltningen har udmeldt. På den baggrund skal tilsynet medvirke til at målrette fremadrettede konstruktive og anerkendende udviklingsforløb for medarbejderne og ledelsen på det enkelte plejehjem. 2. Tilsynsdato Det anmeldte tilsyn er gennemført af specialkonsulent Lis Oline Madsen den 2. december 2008. BDO Kommunernes Revision Side 1

3. Tilsynsresultat BDO Kommunernes Revision har på vegne af Københavns Kommune gennemført anmeldt, ordinært tilsyn på Dronning Ingrids Hjem. Der blev gennemført fokusgruppeinterview med fem beboere og to pårørende. Der blev gennemført dialogproces med fem medarbejdere. I dialogen deltog en sygehjælper fra aftenvagten, en social- og sundhedshjælper, en underskøterske, en medarbejder fra aktiviteten samt en medarbejder fra køkken/rengøring. Imellem de to samtaler foretog tilsynet en rundgang på plejehjemmet. Tilsynet gav tilbagemelding til forstander og afdelingsleder. Dronning Ingrids Hjem er godkendt ved det ordinære anmeldte tilsyn. 1. Godkendt: Det er tilsynets vurdering, at plejehjemmet - på baggrund af udsagn fra beboere, pårørende, medarbejdere og ledere - lever op til såvel lovgivningens krav, Københavns Kommunes kvalitetsstandard om hverdagen på plejehjemmet, interne vedtagelser og værdier samt almen sundhedsfaglig standard. Forholdene på plejehjemmet vurderes samlet set at være gode og tilfredsstillende. 2. Mangler: Det er tilsynets vurdering, at plejehjemmet - på baggrund af udsagn fra beboere, pårørende, medarbejder og ledere - delvist lever op til såvel lovgivningens krav, Københavns Kommunes kvalitetsstandard om hverdagen på plejehjemmet, interne vedtagelser og værdier samt almen sundhedsfaglig standard. Forholdene på plejehjemmet vurderes samlet set at være karakteriseret af få fejl eller mangler. 3. Alvorlige mangler: Det er tilsynets vurdering, at plejehjemmet - på baggrund af udsagn fra beboere, pårørende, medarbejder og ledere i alvorlig grad ikke lever op til enten lovgivningens krav, Københavns Kommunes kvalitetsstandard om hverdagen på plejehjemmet, interne vedtagelser og værdier samt almen sundhedsfaglig standard. Forholdene på plejehjemmet vurderes samlet set at være karakteriseret af alvorlige mangler. Den overordnede vurdering begrundes i det følgende. Tilsynet kunne ved rundgangen observere: Godt fællesskab. God trivsel på fællesarealer. Klare informationer om aktivitetstilbud. BDO Kommunernes Revision Side 2

Imødekommende og hjertelig omgangsform. Tilfredsstillende rengøringsstandard. På baggrund af fokusgruppeinterview med beboere og pårørende konkluderes, at Dronning Ingrids Hjem har mange styrker, herunder: En god trivsel. Beboere og pårørende føler sig trygge. En god pleje og omsorg. Et aktivt miljø med gode aktiviteter inde som uden for huset. Lydhørhed fra ledelsen i forhold til medindflydelse. Beboerne oplever, at de modtager den hjælp, de har behov for. På baggrund af dialogproces med medarbejdere kan det konkluderes, at Dronning Ingrids Hjem har mange styrker, herunder: Gode muligheder for at yde omsorg og pleje. Der er god trivsel for beboerne. Beboerne føler sig trygge. Medarbejdere, som er meget bevidste om deres egen rolle, når der skal skabes værdifulde aktiviteter for beboerne. Der tages udgangspunkt i borgerens individuelle behov. Der arbejdes med begreber som respekt og selvbestemmelse. Den pårørende inddrages i pleje og omsorg. Medarbejderne understreger, at der er nær sammenhæng mellem trivsel og tryghed. Medarbejderne giver udtryk for, at der er sammenhæng mellem beboernes trivsel og medarbejdernes trivsel. Tilsynet lægger vægt på udvikling og læring i forbindelse med det lovpligtige, anmeldte tilsyn. På baggrund af de gennemførte interviews med beboere og pårørende samt BDO Kommunernes Revision Side 3

medarbejdere foreslår tilsynet følgende: At Dronning Ingrids Hjem afdækker, hvilke værdier i kulturen der medvirker Til, at Dronning Ingrids Hjem opleves som Det gode plejehjem. At Dronning Ingrids Hjem drøfter, hvordan de kan sikre en ensartet rengøring af boligerne. 4. Rundgang på plejehjemmet Dette afsnit sammenfatter tilsynsførendes observationer fra rundgangen på plejehjemmet, herunder en beskrivelse af: Plejehjemmets indretning, herunder antal boliger (herunder evt. demenspladser m.v.) samt faciliteter som cafe, træningscenter, aktivitetsrum m.v. Tilsynets observationer på fællesarealerne. Dronning Ingrid Hjem er et selvejende plejehjem, ejet af Dansk Røde Kors, som har indgået overenskomst med Københavns Kommune. Plejehjemmet er delvis nedlukket for ombygning, der er således p.t. 36 beboere og 12 aflastningspladser. Ombygningen skulle have været taget i brug i december 2007, men gå grund af brand er dette udskudt på ubestemt tid. Plejehjemmets 36 beboere og 12 aflastningspladser er fordelt i tre plejegrupper. Plejehjemmet fremstår nedslidt og bærer præg af, at der er friholdt mange boliger til beboelse. I kælderen er der indrettet en træningssal med tilhørende lokale til fælles gymnastik. Plejehjemmet har indrettet tre spise- og opholdstuer. Der er p.t. ved at blive bygget en pavillon som fællesrum samt en pavillon til Træningscentret Valby. Plejehjemmets produktionskøkken er midlertidigt lukket, således at man i ombygningsperioden modtager mad fra De Gamles By. Det skal for den gode ordens skyld understreges, at tilsynsførendes observationer fra rundgangen, som præsenteres i det følgende, er udtryk for et øjebliksbillede. Aktiviteter/underholdning Tilsynsførende observerede, at medarbejderne var i gang med at hjælpe beboerne op af sengen og påbegynde dagen. Flere beboere sad sammen med medarbejdere i spi- BDO Kommunernes Revision Side 4

sestuerne og spiste morgenmad. Bordene var dækket med duge, blomster og servietter. Plejehjemmet har ansat en aktivitetsmedarbejder. Rengøringsstandard Tilsynsførende observerede en generel tilfredsstillende rengøringsstandard. Fællesskab og trivsel Tilsynsførende observerede, at medarbejderne støttede beboerne i samvær på fællesarealerne. Tilsynet observerede, at medarbejderne opholdt sig sammen med beboerne. Beboerne kan selv bestemme, om de vil spise i en af spisestuerne eller i egen bolig. På opslagstavler var der ophængt billede og navn på ledere og medarbejder. Vedligeholdelsestræning Ved rundgangen så tilsynsmedarbejdere, at mange beboere deltog i fælles gymnastik. Beskæftigelsestilbud Plejehjemmet udgiver hver måned en husavis, som fremstår informativ. Tilsynsførende observerede, at der på centrale steder var opslagstavler med forskellige informationer. Omgangsform og dialog Tilsynsførende observerede en god omgangstone på plejehjemmet. Der var en god dialog mellem beboere og medarbejdere samt medarbejderne indbyrdes. Værdighed Tilsynet observerede, at beboerne blev behandlet med værdighed og respekt. BDO Kommunernes Revision Side 5

5. Fokusgruppeinterview med beboere og pårørende I forbindelse med tilsynet blev der gennemført fokusgruppeinterview med fem beboere og to pårørende. Det overordnede tema for interviewet var Hverdagen på plejehjemmet. De væsentligste pointer fra interviewet er beskrevet nedenfor. Trivsel på plejehjemmet Beboere og pårørende gav udtryk for, at der er god trivsel på Dronning Ingrid Hjemmet. Medvirken til den gode trivsel er blandt andet, at beboerne oplever, at der på plejehjemmet er en god omgangstone, at medarbejderne altid er hjælpsomme, på trods af travlhed. Beboerne fortalte, at de får en særdeles god mad, hvilket medvirker til god trivsel. Beboerne fortalte om plejehjemmets mange aktivitetstilbud, som også er medvirkende til den gode trivsel og en god hverdag. Pårørende fortalte, at når de kommer på besøg, oplever de en god trivsel på plejehjemmet, samt føler sig velkommen, da alle hilser og kommer med en lille bemærkning. Alle var enige om, at de fysiske rammer ikke er særlig hensigtsmæssige, samt at de fremstår mørke og triste. Tryghed Beboerne gav udtryk for, at de føler sig meget trygge ved at bo på Dronning Ingrid Hjemmet. Beboerne mener, at det er hele atmosfæren, som er med til at skabe trygheden. Beboerne fremhæver blandt andet, at det er trygt, og at de hygger sig sammen ved måltiderne og bagefter. Det giver tryghed at vide, at man altid vil kunne få den hjælp, som man har behov for. En beboer nævner, at det er trygt, hvis man ringer på klokken, så kommer medarbejderne generelt hurtigt, men hvis de har travlt, kan de godt være lidt forsinkede. Flere beboere fortalte, at det er rart at høre en god tone medarbejderne imellem, samt at det virker som om, de er gode til at hjælpe hinanden. En beboer synes dog, at det er lidt skabagtigt, at nogle medarbejdere gør brug af de -formen, da man jo ikke normalt taler sådan til hinanden. En beboer nævner, at hun har en fornemmelse af, at plejepersonalet overvejer hver enkelt beboersituation og tilpasser tonen derefter. BDO Kommunernes Revision Side 6

Pårørende udtaler, at de oplever stor tryghed ved at have deres pårørende boende på Dronning Ingrids Hjemmet. De føler sig altid velkomne, og medarbejderne er gode til at orientere dem omkring deres pårørendes situation, pr. telefon eller når de kommer. God pleje og omsorg Flere af beboerne næver, at deres pleje og omsorg er 100 % god, en beboer fortalte, at hun klarer det meste selv, men hvis hun har behov for hjælp, så siger hun til og får derefter hjælpen. Beboeren oplever denne aftale som god for hende. Flere beboere nævner, at de oplever stor tålmodighed og forståelse hos medarbejderne, blandt andet i plejesituationen. Medarbejderne opfattes af beboere og pårørende som faglig dygtige. Det er ikke helt enighed omkring tilfredsheden vedrørende tøjvask, hovedparten udtrykker tilfredshed, andre nævner, at tøjet som regel bliver vasket, og en nævner, at tøjet ofte fremstår krøllet. En pårørende efterlyser, at man hjælper de svage beboere med at vælge, hvilket tøj de skal have på, så der ikke anvendes sommertøj om vinteren. Vedrørende rengøringen af boligerne er der nogen forskel på opfattelsen af standarden. To beboere siger, at de er tilfredse, en beboer siger, at rengøringen kunne være bedre. Begge pårørende og to beboere udtrykker, at den er under al kritik. Kritikken går blandt på, at toiletterne ofte fremstår med belægninger i kummen, at toilethylden bærer præg af manglende rengøring, samt at blomsterblade m.m. kan ligge flere uger på stuegulvet. Værdifuld aktivitet, herunder gøremål udenfor egen bolig og underholdning Beboere og pårørende gav udtryk for, at værdifulde aktiviteter giver god trivsel. Beboerne gav udtryk for, at gymnastik ses som en af de mest værdifulde aktiviteter. Beboerne fortalte ligeledes om deres glæde ved busture, gåture, banko og film m.m. En beboer sagde: Vi har det sjovt her, vi laver skæg og ballade en gang i mellem. Vedkommende fortalte, at en medarbejder fornyelig havde spillet guitar. En beboer efterlyser at gøre brug af plejehjemmets bob-spil. Beboernes og de pårørendes medindflydelse Beboere og pårørende gav udtryk for at være godt informeret omkring, hvad der sker på Dronning Ingrids Hjemmet. Der bliver afholdt informationsmøder løbende, ikke med fast interval, men når der kommer nyt. Beboere og pårørende fortalte positivt om husavisen, som alle oplever meget informativ. Pårørende føler ikke, at de har nogen indflydelse på hverdagen, men de ønsker det heller ikke. En pårørende gav udtryk for at være orienteret ved deltagelse ved visitationsbesøg. BDO Kommunernes Revision Side 7

Beboerne fortalte, at de har indflydelse på deres hverdag, da medarbejderne prøver at opfylde deres ønsker og vaner. Medarbejderne spørger ofte, om de har ønsker/forslag til aktiviteter. En pårørende fortalte om brugen af en blok til at kommunikere med medarbejderne samt som huskeseddel. Dagligdagen Beboere og pårørende gav udtryk for, at dagligdagen fungerer tilfredsstilende. Måltiderne er vigtige og i høj grad med til at give struktur på dagligdagen. Flere beboere nævner, at det indimellem kan være svært at holde en fast plan, da ting indimellem hurtigt ændres p.g.a. mange ind og udflytninger af aflastningsgæster. Flere beboere nævner, at de har fået opbygget et nyt godt netværk med de andre beboere på plejehjemmet. Sammenhængende plejeforløb Beboerne gav udtryk for, at de oplever, at der er sammenhæng i plejeforløbet mellem dagvagt, aftenvagt, nattevagt. Beboere og pårørende kender ikke til den enkeltes individuelle døgn- og ugeplan, men der er ikke nogen, som direkte ønsker kendskab til planen. En pårørende nævner, at når den faste kontaktperson har fri, er der nogle mindre dele af plejen som udebliver, for eksempel at stille sundhedsdrik og chokolade frem. Fysiske rammer Beboere og pårørende er enige om, at de fysiske rammer ikke er særlig gode, de fremstår ikke særlig lyse og venlige. Beboerne synes ikke, at de dårlige fysiske rammer øger deres behov for hjælp. De pårørende mener, at det måske ser anderledes ud for beboere i kørerstol. Alle glæder sig til den kommende pavillon, som skal være plejehjemmets fællesrum. Sammenfattende vurdering på basis af interview med beboere og pårørende Formålet med fokusgruppeinterview med beboere og pårørende er at afdække plejehjemmets styrker og udviklingspotentialer. Det kan konkluderes, at Dronning Ingrids Hjem, ifølge beboere og pårørende, har mange styrker. Beboere og pårørende oplever en god trivsel og tryghed, på Dronning Ingrids Hjem. Der ydes en meget tilfredsstillende pleje og omsorg. Dronning Ingrids Hjem opleves som et meget aktivt plejehjem, hvor der foregår gode aktiviteter, inde som uden for BDO Kommunernes Revision Side 8

huset. Beboere og pårørende oplever lydhørhed for medindflydelse samt at være godt informeret om hvad der sker på plejehjemmet. Beboerne mener, de har en god dagligdag, og at de modtager den hjælp, de har behov for. På baggrund af fokusgruppeinterviewet med beboere og pårørende vurderes plejehjemmet at være godkendt. 6. Dialogproces med medarbejderrepræsentanter I forbindelse med tilsynet er der gennemført en dialogproces med fem medarbejdere. I dialogen deltog en underskøterske, en aktivitetsmedarbejder, en social- og sundhedshjælpere, en sygehjælper samt en medarbejder fra køkken og rengøring. Det overordnede tema for dialogen var Hverdagen på plejehjemmet. De væsentligste pointer fra interviewet er beskrevet nedenfor. Trivsel på plejehjemmet Medarbejderne gav udtryk for, at der er høj grad af trivsel for beboerne på Dronning Ingrids Hjem. Medarbejderne mente, at trivsel hænger sammen med tryghed, og at tryghed i høj grad opnås gennem faste medarbejdere samt deres respekt overfor beboerens individuelle behov og ønsker. Medarbejderne fortalte, hvordan de forsøger at snakke/holde hånd med beboere, som virker kede af det. En god omgangstone er med til at øge trivslen. Medarbejderne mente, at deres trivsel, indstilling til at opgaverne skal løfter i flok samt deres positive indstilling til at få en god hverdag, er med til at øge beboernes trivsel. Medarbejderne oplever, at de har formået at holde gejsten oppe på trods af brand o.s.v, hvilket jo også påvirker beboerne. Det skyldes blandt andet, at medarbejderne er meget gode til at være opmærksomme på hinanden, og at de har et godt sammenhold. Medarbejderne fortalte, at de arbejder meget bevidst på at: være meget omkring beboerne samt at være meget opmærksomme på beboernes individuelle behov. Medarbejderne mener, at aktiviteter er med til at øge trivsel, så medarbejderne prøver at motivere beboerne til at deltage i aktiviteter. En medarbejder fortalte, at hun altid tilbyder/orinterede om aktiviteterne, selvom beboeren hver gang siger nej. Jeg opgiver det aldrig, medgiver medarbejderen. BDO Kommunernes Revision Side 9

En anden medarbejder fortalte, at hun spørger om beboerne har lyst til at deltage i forskellige ting, også selv om hun godt kender svaret, bare for at beboerne ikke skal føle sig udenfor. Tryghed Medarbejderne gav udtryk for, at de oplever, at beboerne føler sig trygge ved at bo på Dronning Ingrids Hjem. Medarbejderne fortalte, at stedet godt kan virke meget utrygt, når man kommer udefra på grund af et delvis nedbrændt hus m.m. Medarbejderne mener, at det ændrer sig relativt hurtigt, hvilket medarbejderne forsøger at være meget opmærksomme på. Vigtige forudsætninger for beboerens tryghed er faste medarbejdere, og at medarbejderne forsøger at lytte til de enkelte beboeres behov, at der er plads til beboernes forskelligheder, samt at medarbejderne kommer hurtigt, når beboere ringer. Medarbejderne mente, at trivsel hænger sammen med tryghed og tryghed i høj grad opnås gennem beboerens tilknytning til fast personale. Medarbejderne forsøger at give pårørende tryghed ved at ringe, hvis deres pårørende for eksempel har en dårlig dag. God pleje og omsorg Medarbejderne gav udtryk for, at de har gode muligheder for at yde god pleje og omsorg til beboerne. Medarbejderne er enige om, at det er vigtigt, at beboeren ikke er nødt til at ændre på sine rutiner og vaner, fordi de flytter på plejehjem. Medarbejderne arbejder ud fra beboerens livshistorie samt vaner og ønsker. Medarbejderne arbejder på, at de ikke prioriterer egne eller pårørendes holdninger højere end beboernes. Medarbejderne fortæller, hvordan de forsøger at komme i dialog med pårørende, som for eksempel kan have svært ved at forstå, at deres pårørende ikke altid ønsker at komme op. Medarbejderne forsøger at arbejde ud fra princippet hjælp til selvhjælp, således at beboerne så vidt muligt kan bevare deres selvstændighed og værdighed. En medarbejder fortalte, hvordan der gives den tid, til at beboerne får den nødvendige tid til at ordne forskellige ting selv, således at de kan få en sejr ved selv at have udført opgaven. Medarbejderne fortalte, hvordan de prøver at prioritere hygge og aktiviteter meget højt, højere end fx en redt seng. Medarbejderne mener således ikke, at det er nok, at beboerne er rene og fine, de skal også kunne hygge sig og have mulighed for at lave nogle aktiviteter. Vedrørende praktisk hjælp mener medarbejderne, at rengøringen er god nogen steder, men der er også nogen steder, hvor der er/har været problemer. De har fokus på at tage hånd om individuelle problemer, samt på beboere der af den ene eller anden grund har behov for ekstra rengøring. BDO Kommunernes Revision Side 10

Værdifuld aktivitet, herunder gøremål udenfor egen bolig og underholdning Medarbejderne fortalte, at beboerne tilbydes deltagelse i mange værdifulde aktiviteter. Medarbejderne forsøger at lytte til beboernes ønsker og forslag til aktiviteter. Medarbejderne oplever, at der er stor tilslutning til holdgymnastik. Beboerne tilbydes ofte gåture, dog især mest om sommeren. Der bliver endvidere arrangeret mange busture, efter beboernes ønsker. En medarbejder fortalte, at de er gode til at finde på impulsive ting For eksempel tager vi en dans ind imellem, sagde en medarbejder. Medarbejderne kunne godt tænke sig ressourcer til aktiviteter som for eksempel beboerrejser eller til lidt mere luksus, så der en gang imellem kunne blive serveret en flødeskumskage eller luksus mad, da det betyder meget for trivselen. Beboernes og de pårørendes medindflydelse Medarbejderne lytter til beboerne, således at det er dem, der bestemmer, hvad der skal og ikke skal foregå. Hvis beboerne siger nej, så skal det respekteres, også selv om medarbejderne måske synes, det er en god ide. Medarbejderne lægger stor vægt på, at de møder beboerne på deres præmisser. Medarbejderne oplever generelt, at de løbende får en god respons fra beboerne. Beboerne inddrages i planlægning af egen døgnrytme, og det er medarbejdernes opfattelse, at der generelt tages store hensyn til den enkelte beboers ønsker for tilrettelæggelse af hverdagen. Medarbejderne lytter til beboerens individuelle ønsker og prøver at lokke dem med til de forskellige aktiviteter. Medarbejderne arbejder for at have en god dialog med pårørende, de lægger meget vægt på at forklare de praktiske rammer for beboerne, således at de pårørende kender til disse. Medarbejderne prøver ligeledes løbende at tage en dialog med pårørende omkring evt. problemstillinger i plejen. Nogle beboere har en bog i boligen, hvor pårørende og medarbejderne kan skrive sammen. Væsentligste faglige kvalifikationer Medarbejderne mener, at de besidder de faglige kvalifikationer, som der er behov for. En medarbejder nævner: Nu er jeg jo relativt nyuddannet, så jeg føler stadig, at jeg lærer noget hver dag. En ældre medarbejder fortalte, at hun dagligt oplever at lære nyt. Hvis medarbejderne oplever at mangle faglig viden inden for et område, er der altid mulighed for at komme på kursus. Sammenhængende plejeforløb På spørgsmål om hvordan medarbejderne kan skabe sammenhæng i plejeforløbet, svarede medarbejderne, at dokumentation og kommunikation er væsentlige faktorer. BDO Kommunernes Revision Side 11

Medarbejderne anvender KOS (Københavns Kommunes elektroniske Omsorgssystem) samt interne optegnelser for at skabe overblik og øget sammenhæng i beboerens hverdag. Endvidere er der fokus på en god kommunikation mellem medarbejderne såvel dagvagter som aftenvagter og nattevagter. Med faste intervaller og efter behov deltager fysioterapeuten i møde om beboerne. Fysiske og organisatoriske rammer Fysiske rammer Medarbejderne gav udtryk for, at de fysiske rammer er meget svære, og at det påvirker hverdagen, da der ikke er plads nok. Medarbejderne fortalte, at der er forbedringer på vej, som for eksempel pavillonen. Organisatoriske rammer Medarbejderne gav udtryk for tilfredshed med de organisatoriske rammer. Der er korte og lige kommunikationsveje til ledelsen og en flad organisationsstruktur. Medarbejderne synes, det er positivt, at de altid kan komme til forstanderen, og at forstanderen giver sig tid til at høre på medarbejderne. Medarbejderne synes, det er godt, at de på plejehjemmet meget sjældent benytter vikar fra bureau men i stedet selv dækker vagterne eller benytter plejehjemmets faste afløsere. Sammenfatning fra dialogen med medarbejdere Formålet med interviewet med medarbejdere er at afdække plejehjemmet styrker og udviklingspotentialer, og det kan konkluderes, at Dronning Ingrids Hjem har mange styrker. Interviewet viser, at der ifølge medarbejdere er god trivsel og høj grad af tryghed for beboerne på plejehjemmet. Medarbejderne er enige om, at det er vigtigt, at beboeren ikke er nødt til at ændre på sine rutiner og vaner, fordi de flytter på plejehjem. Medarbejderne mener, at Dronning Ingrids Hjem er et trygt sted for beboerne, blandt andet fordi omsorg og pleje tilrettelægges ud fra den enkelte borgers behov, vaner og ønsker. For at skabe sammenhæng i plejeforløbet anvender medarbejderne dokumentation og kommunikation. Vigtige forudsætninger for beboerens tryghed er faste medarbejdere, og at medarbejderne forsøger at lytte til de enkelte beboeres behov, og at der er plads til beboernes forskelligheder. Medarbejderne understreger pårørendes betydning for beboerens trivsel og tryghed. Medarbejderne forsøger at arbejde ud fra princippet hjælp til selvhjælp, således at beboerne så vidt muligt kan bevare deres selvstændighed og værdighed. Medarbejderne giver udtryk for, at der er sammenhæng mellem beboernes trivsel og medarbejdernes trivsel, og at alle ansatte er ansvarlige for, at der er en god trivsel. BDO Kommunernes Revision Side 12

Medarbejderne oplever, at der er mange værdifulde aktiviteter for beboerne, og at de basale aktiviteter så som socialt samvær og samtale for mange beboere er værdifuldt. På baggrund af dialogprocessen med medarbejdere vurderes plejehjemmet at være godkendt. 7. Metode for tilsynet BDO Kommunernes Revision udmelder senest fem uger før det anmeldte tilsyn dato og tidspunkt for tilsynet. Endvidere orienteres plejehjemmet om de metoder, der vil blive anvendt samt kriterier for udvælgelse af borgere, medlemmer af bruger- og pårørenderåd, medarbejdere og ledelsen. Tilsynet starter med en rundvisning på plejehjemmet med ledsagelse af plejehjemslederen og medlemmer af bruger- og pårørenderåd. Tilsynsmedarbejderne foretager observationer af fællesarealerne. Der gennemføres et fokusgruppeinterview med de udvalgte borgere og medlemmer af bruger- og pårørenderådet. Der gennemføres en dialogproces med medarbejdere. Plejehjemmets leder får ved tilsynets afslutning en umiddelbar kort mundtlig orientering om tilsynet forløb. Tilsynsrapport udarbejdes og sendes i høring. Høringssvar kommenteres og indarbejdes i tilsynsrapporten. Tilsynsbevis sendes til plejehjemmet. Den fuldstændige tilsynsrapport sendes til Sundheds- og omsorgsforvaltningen. BDO Kommunernes Revision Side 13

8. Høringssvar Tilsynsrapporten sendes til høring hos: Plejehjemmet/lederen. Bruger- og Pårørenderåd. Ældreråd. Høringssvarene fremgår af bilag 1. 9. Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Rikke Pedersen Schmidt Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Dokumentationsstaben Sjællandsgade 40 2200 København N Tlf.: 35 30 37 24 10. Underskrifter Den 9. december 2008 Lis Oline Madsen Specialkonsulent BDO Kommunernes Revision Krumtappen 2 2500 Valby BDO Kommunernes Revision Side 14

Bilag 1: Høringssvar BDO Kommunernes Revision Side 15