UNGDOMSUDDANNELSESPOLITIK FOR REGION SJÆLLAND DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDGANGSPUNKT UDFORDRINGER OVERORDNET STRATEGI TEMASTRATEGIER DEN TILGÆNGELIGE REGION BY OG LAND I EN SAMMENHÆNGENDE REGION DEN SUNDE REGION DEN LÆRENDE REGION
2 UDGANGSPUNKT UDFORDRINGER
Ungdomsuddannelsespolitik for Region Sjælland Et centralt mål for Region Sjælland er at højne uddannelsesniveauet i hele regionen. Flere af regio- Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse Uddannelser målrettet arbejdsmarkedets behov nens udviklingsmæssige udfordringer har relation Flere skal i videregående uddannelse til viden, kompetencer og uddannelsesmuligheder generelt. Således har Regionsrådet gennem for, at Region Sjælland gerne vil prioritere ud- Ungdomsuddannelsespolitikken er et udtryk de seneste to år målrettet, gennem valgte områder i forhold til uddannelsesindsatsen. Derfor vil Region strategier og støtte til forskelligartede udviklingsprojekter, fokuseret Sjælland i særlig grad rette fokus på indsatser og tiltag på uddannelsesområdet, der kan bidrage til at overgangen til de videregående ud- mod ungdomsuddannelserne og øge viden- og kompetenceniveauet dannelser. Dette er samlet set med bredt i regionen. til at sikre arbejdsmarkedets behov og således også at sikre ge- Regionsrådet ønsker i 2009 at fortsætte arbejdet med uddannelsesområdet og har i forbindelse regionen. nerel vækst og udvikling for hele med vedtagelse af Den Regionale Udviklingsstrategi i juni 2008 udpeget uddannelsesområdet som i dialog med alle relevante aktører på uddannelses- Regionsrådet ser i 2009 frem til fortsat at være et særligt fokusområde for Regionsrådets arbejde. området om at igangsætte indsatser, for at nå de Dette skal en ungdomsuddannelsespolitik for Region Sjælland bidrage til. gionale og kommunale politiske aktører på uddan- ambitiøse målsætninger som både nationale, re- Ungdomsuddannelsespolitikken indeholder nelsesområdet deler: At 85% af en ungdomsårgang følgende tre indsatsområder, der fra 2009 er ud- i 2010 gennemfører en ungdomsuddannelse og at gangspunktet OVERORDNET for Regionsrådets STRATEGI udviklingsmidler DELSTRATEGIER til uddannelse: 50% gennemfører en videregående uddannelse i 2015. RUP REGION SJÆLLAND 3 Kristian Ebbensgaard Formand for Regionsrådet
UDFORDRINGER UDVIKLING & STRATEGI 4
Indhold Uddannelse en regional prioritet...6 Rammer for ungdomsuddannelsespolitikken... 8 Uddannelser målrettet arbejdsmarkedets behov... 10 Baggrund... 10 Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner om naturvidenskab m.v.... 12 Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og lokalsamfund om naturvidenskab m.v.... 12 Tilgængelig og opdateret viden... 12 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse... 13 Baggrund... 13 Læringsformer... 14 Tværgående samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner... 14 Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og lokalsamfund... 15 Tilgængelig og opdateret viden... 15 Flere skal i videregående uddannelse... 16 Baggrund... 16 Synliggørelse af de videregående uddannelsestilbud... 18 Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og lokalsamfund... 18 Internationalisering af uddannelser... 19 Tilgængelig og opdateret viden... 19 UDGANGSPUNKT TEMASTRATEGIER»Ungdomsuddannelsespolitik for Region Sjælland«udgives af Region Sjælland, februar 2009 Ansvarshavende: Tonni Kragh Grafisk design: Karin Sander Ekstra eksemplarer af bladet fås hos Region Sjælland, Regional Udvikling Alléen 15, 4180 Sorø, tlf. 7015 5000, e-mail: regionsjaelland@regionsjaelland.dk 5
Uddannelse en regional prioritet Region Sjælland har som en af sine hovedmålsætninger for den regionale udvikling, at skabe vækst gennem et bredt kompetenceløft og øget samspil mellem uddannelsessektoren og virksomhederne Regionsrådet prioriterer uddannelsesområdet højt først og fremmest fordi det er vigtigt at sikre gode uddannelsesmuligheder og uddannelsestilbud i hele regionen til de unge. Regionsrådet prioriterer desuden uddannelsesområdet højt, fordi det er en væsentlig forudsætning for regional udvikling. Af Regionsrådets vision for den regionale udvikling, der som en af sine hovedmålsætninger har at skabe vækst gennem et bredt kompetenceløft og øget samspil mellem uddannelsessektoren og virksomhederne, fremgår det, at: Mindst 85% af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse i 2010 Mindst 50% af de unge gennemfører en videregående uddannelse i 2015 Skabe en lærende region gennem dokumenteret samarbejde mellem uddannelses-, forsknings- og vidensinstitutionerne og virksomhederne om uddannelsestilbud, der tager udgangspunkt i virksomhedernes behov UDGANGSPUNKT UDFORDRINGER 6 Afsluttet uddannelse i regionerne og Danmark 2006 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Grundskole 10-12 år 13+ år Danmark Kilde: Statens Institut for Folkesundhed
Den 12. juni 2008 vedtog Regionsrådet Den Regionale Udviklingsstrategi (RUS) og Strategi for Læring, som er en temastrategi i tilknytning til RUS en. Regionsrådet udpegede desuden sundhed, klima og infrastruktur/trafik som tre særlige indsatsområder, men fremhævede, at parallelt hermed vil uddannelsesområdet fortsat have høj prioritet. I den forbindelse anførtes det, at Regionsrådet har givet Forum for regional udvikling i opdrag at udarbejde en ungdomsuddannelsespolitik. Ungdomsuddannelsespolitikken udpeger de tre indsatsområder, som Region Sjælland især vil prioritere på uddannelsesområdet i 2009-2010. Politikken vil desuden understøtte partnerskabsaftalen, som er indgået mellem Vækstforum Sjælland og regeringen, der også omhandler de ovenfor nævnte målsætninger for uddannelsesområdet. Fokus på området kan desuden fastholdes gennem prioritering af udviklingsmidler til uddannelsesformål og gennem deltagelse i veletablerede netværk på uddannelsesområdet. OVERORDNET STRATEGI DELSTRATEGIER Ungdomsuddannelse Under 78 (42) 78-82 Landsgennemsnit (31) Over 82 (26) Andel af en ungdomsårgang fra 2006 med et forventet uddannelseniveau, fordelt på region og år i løbet af 25 år efter 9. klasse. Andel (pct.) (99) Under 82 (33) Kilde: UNI-C Statistik & Analyse Videregående uddannelse 82-86 Landsgennemsnit (35) Over 86 (31) Kilde: UNI-C Statistik & Analyse 7
Rammer for ungdomsuddannelsespolitikken Ungdomsuddannelsespolitikken udstikker en ramme for, hvordan Regionsrådets mål på ungdomsuddannelsesområdet kan nås. Som en del af rammen udpeger ungdomsuddannelsespolitikken tre indsatsområder, der hver omfatter mål og fokuspunkter Ungdomsuddannelsespolitikken tager afsæt i nogle af de væsentlige udfordringer og problemstillinger på uddannelses- og beskæftigelsesområdet, som er beskrevet i Strategi for Læring. Ungdomsuddannelsespolitikken inddrager desuden en række af de synspunkter, som fremkom på Forum for regional udviklings workshop om ungdomsuddannelser den 28. april 2008, hvor et bredt udsnit af regionens uddannelsesinstitutioner og andre aktører deltog. Forum for regional udvikling har endvidere peget på vigtigheden af initiativer, der kan fremme tilgangen til regionens videregående uddannelser, hvilket har en nøje sammenhæng med ungdomsuddannelserne. Til grund for ungdomsuddannelsespolitikken ligger også de erfaringer, som er indvundet gennem den løbende dialog med uddannelsesinstitutioner og vejledere m. fl., bl. a. i tilknytning til iværksættelsen af udviklingsprojekter. Ungdomsuddannelsespolitikken er udtryk for Regionsrådets politiske prioritering af tre indsatsområder, som omfatter centrale problemstillinger i Region Sjælland. Ungdomsuddannelsespolitikken fastlægger desuden mål for hvert indsatsområde samt nogle fokuspunkter, der ses som vigtige veje til at nå målene. Afgørende er imidlertid, at regionens forskellige aktører på uddannelsesområdet går ind i arbejdet med indsatsområderne med henblik på at indfri målene, medens valget af redskaber i forbin- UDGANGSPUNKT UDFORDRINGER 8 Lovgivningsmæssige rammer Regionens rolle på uddannelsesområdet:»regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen«.»med henblik på at understøtte regionens udviklingsstrategi kan regionsrådet efter ansøgning fra en selvejende institution yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud.«
Udbud af ungdoms- og voksenuddannelser i Region Sjælland delse med iværksættelsen af konkrete initiativer og projekter i sidste ende er op til aktørerne. Nødvendigheden af en indsats, som er målrettet regionens fælles udfordringer, bør samtidig respektere de forskelligheder, som karakteriserer forskellige skoleformer, enkeltinstitutioner og områder i regionen. Ligeledes kan der være forskellige måder at udnytte resultaterne af en fælles indsats på. Regionen kan facilitere netværk og samarbejder mellem uddannelsesinstitutioner m. fl. med henblik på at udvikle initiativer, som kan bidrage til at indfri de opstillede mål. Regionen kan desuden yde tilskud til konkrete udviklingsinitiativer. Det er sigtet, at der for hvert indsatsområde eller på tværs af indsatsområder iværksættes udviklingsprocesser, som kan samle forskellige regionale aktører i bredere samarbejder om projekter, der mærkbart kan bidrage til at løse nogle af de problemer, som karakteriserer regionen. En integreret del heraf er en systematisk videnspredning om projektresultater og -processer. OVERORDNET STRATEGI DELSTRATEGIER Region Sjællands udviklingsmidler Du kan læse mere om regionens udviklingsmidler på Region Sjællands hjemmeside under Uddannelse, www.regionsjaelland.dk Regionens Bruxelleskontor kan desuden hjælpe med oplysninger og viden om EU-programmer, kontakter, partnersøgninger m.v. Læs mere her http://www.zealanddenmark.eu/247 9
Uddannelser målrettet arbejdsmarkedets behov Et særligt indsatsområde i 2009-2010 for Region Sjælland er at bidrage bredt til arbejdsmarkedets behov for kvalificeret arbejdskraft. Derfor vil udviklingsprojekter, der kan understøtte dette, blive prioriteret Baggrund Uddannelserne skal bidrage til at imødekomme arbejdsmarkedets behov for medarbejdere med de rette kvalifikationer og til at understøtte den udvikling af samfundet, som ikke mindst den stigende globalisering sætter dagsordenen for. Mangel på kvalificeret arbejdskraft kan blive en alvorlig barriere for fortsat økonomisk udvikling i regionen, som her udgøres af Region Sjælland og Region Hovedstaden, idet der er tale om et sammenhængende arbejdsmarked. Beskæftigelsesregionen, som dækker hele dette arbejdsmarked, udarbejder løbende prognoser for den forventede udvikling på arbejdsmarkedet og analyser af, hvor der er eller kan blive tale om særlige mangelsituationer, fordi efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft ikke kan tilgodeses. Generelt er der en stigende efterspørgsel efter faglært arbejdskraft og arbejdskraft med en videregående uddannelse. Mere specifikt peger Beskæftigelsesregionens analyser på mangelsituationer inden for bl. a. social- og sundhedsområdet, herunder sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, den private servicesektor, herunder ITområdet, samt inden for en række ingeniørfag. I regeringens globaliseringsstrategi peges der på, at der er behov for at styrke de unges interesse og forudsætninger for at arbejde med naturvidenskab og teknik, bl. a. på de gymnasiale uddannelser. Ligeledes skal vejledningen styrke indsatsen UDGANGSPUNKT UDFORDRINGER 10 Befolkningens uddannelsesniveau Uddannelse Danskere Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere 1996 2006 Udvikl. 1996-1996 2006 Udvikl. 1996-1996 2006 Udvikl. 1996-2006 %-point 2006 %-point 2006 %-point Grundskole 34,3 27,5-6,9 38 34,8-3,2 71,4 59,3-12,1 Gymnasier 9,9 10,1 0,2 9,9 11 1,1 14,8 16,4 1,6 EUD 34,2 33,3-0,9 17,8 17,9 0,1 5,9 11,6 5,7 KVU 3,6 4,7 1,1 3,8 4 0,2 0,7 2,3 1,6 MVU 10,3 12,8 2,5 5,7 6,2 0,5 0,8 2,8 2 LVU 1 6,3 10,5 4,2 4,3 5 0,7 1,4 4,1 2,7 Øvrige inkl uoplyst 1,3 1,1-0,2 20,5 21,1 0,6 5 3,6-1,4 I alt (N) 1.439.879 1.412.204-27.675 76.136 117.718 41.582 5.480 16.585 11.105 Kilde: BRHS: Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2009
med henblik på at øge optaget på uddannelser inden for disse områder. Baggrunden er, at medarbejdere med en videregående uddannelse inden for natur, teknik og sundhed er efterspurgte i erhvervslivet. Langt hovedparten af virksomhedernes forskning og udvikling sker inden for disse områder. Men danske unge tager i mindre grad en naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse end unge i andre lande. Regeringen vil fremlægge en strategi, der har som mål at få flere til at interessere sig for natur, teknik og sundhed og vælge et uddannelsesforløb inden for de tre områder. Strategien vil i vidt omfang være baseret på anbefalingerne fra en arbejdsgruppe, som offentliggjorde sin rapport i februar Mål Rekrutteringen til og tilrettelæggelsen af ungdomsuddannelserne har som et primært sigtepunkt at bidrage til den regionale udvikling, herunder at tilgodese det regionale arbejdsmarkeds behov for medarbejdere med de rette kvalifikationer. De unges interesse og forudsætninger for at arbejde med naturvidenskab, teknik og sundhed skal styrkes, ikke mindst med henblik på at flere gennemfører en videregående uddannelse inden for disse områder. 2008. OVERORDNET STRATEGI DELSTRATEGIER Kompetenceregnskab For Øresundsregionen Region Sjælland vil i samarbejde med bl.a. Region Hovedstaden, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland og Region Skåne udvikle et kompetenceregnskab for Øresundsregionen. Det er et flerårigt projekt, der skal udvikle et nyt planlægningsredskab, som kan anvendes i en tværregional indsats for at sikre arbejdskraft med de rette kompetencer til erhvervslivet. 11
Fokuspunkter Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner om naturvidenskab m.v. Et øget regionalt fokus på naturvidenskab, teknologi og sundhed kan forstærkes af et udbygget samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner såvel på samme niveau som på forskellige niveauer, bl.a. med henblik på at skabe sammenhæng i uddannelseskæden. Prioriteringen og udmøntningen af disse fagområder som fælles indsatsområde stiller i sig selv krav om et tættere samarbejde. Men desuden har en række uddannelsesinstitutioner allerede erfaringer, som vil være værdifulde i et samlet løft af regionen på dette område. Udviklingen af relevante lærerkompetencer udgør et centralt element, som også i et vist omfang vil have fordel af et tværinstitutionelt samarbejde. Særligt for de videregående uddannelser kan der eksempelvis samarbejdes om udviklingen af nye, flerfaglige uddannelser inden for natur-, teknik- og sundhedsområdet. Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og lokalsamfund om naturvidenskab m.v. Der bør etableres koordinerede netværk mellem uddannelsesinstitutioner og på tværs af niveauer, offentlige og private virksomheder og andre aktører, som kan medvirke til at øge interessen for uddannelser inden for natur, teknik og sundhed. Når unge skal vælge en videregående uddannelse, sker det bl.a. ud fra en faglig interesse og ud fra en forventning til det fremtidige arbejdsliv. Her er mødet med rollemodeller vigtigt. Via netværk kan uddannelsesinstitutionerne og de studerende opnå viden om det praktiske arbejde på virksomheden og gennemføre virksomhedsnære forsøg i undervisningen. Tilgængelig og opdateret viden Med henblik på at imødekomme arbejdsmarkedets behov for kvalificerede medarbejdere er det vigtigt for uddannelsesinstitutioner, vejledere og aftagervirksomheder m. fl. at være opmærksomme på Beskæftigelsesregionens analyser. Sammen med analyser og informationer fra andre kilder, f. eks. et kommende kompetenceregnskab for Øresundsregionen, kan der herved tilvejebringes et sammenhængende og kvalificeret vidensgrundlag, som kan danne udgangspunkt for mere detaljeret planlægning og konkrete initiativer. Afgørende for nytteværdien er, at dette vidensgrundlag er kendt, tilgængeligt og opdateret. UDGANGSPUNKT UDFORDRINGER»Zealand Consensus Environment, Technology, Globalization«Region Sjælland yder i 2008-2009 støtte til et projekt, der har klimaets udfordringer i centrum. Projektet gennemføres i samarbejde mellem 8 gymnasier i Region Sjælland. Desuden deltager udenlandske gymnasier. Projektet sætter fokus på klimaproblemer og deres konsekvenser for fremtidens energi- og transportformer. Det forventes, at elevernes interesse for naturvidenskabelige fag og problemstillinger generelt øges. Samtidig yder eleverne bidrag til deltagere ved Klimakonferencen i København, december 2009. Se også www.zealandconsensus.dk 12
Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse Et andet indsatsområde for Region Sjælland er at sikre, at flere unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Udviklingsprojekter der kan understøtte denne målsætning vil blive prioriteret i 2009-2010 Baggrund Der er meget få unge i regionen, som ikke søger optagelse på en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Her adskiller Region Sjælland sig ikke fra resten af landet. Men der er alt for mange, der afbryder den ungdomsuddannelse, som de er begyndt på, og som heller ikke senere gennemfører en ungdomsuddannelse. Og det er mere udtalt i Region Sjælland end i landet som helhed. Regeringens målsætning er, at 85% af en ungdomsårgang i 2010 skal have en ungdomsuddannelse. Denne målsætning har Regionsrådet tilsluttet sig. De øvrige regioner har allerede på nuværende tidspunkt nået denne målsætning eller ligger på landsgennemsnittet på 84%. Kun Region Sjælland ligger med 82% under dette landsgennemsnit. Frafaldet er markant større på erhvervsuddannelserne end på de gymnasiale uddannelser, hvor der dog også er for stort et frafald, ikke mindst på htx. På erhvervsuddannelserne sker det største frafald på grundforløbet og i mindre grad på hovedforløbet. Frafaldet sker primært blandt elever med svage forudsætninger, herunder især elever med sociale og personlige problemer. Også uafklarede elever udgør dog et frafaldsproblem. Endelig er gennemførelsesfrekvensen hos drengene generelt noget lavere end hos pigerne, ligesom den generelt er lavere hos indvandrere og efterkommere end hos elever med dansk baggrund. OVERORDNET STRATEGI DELSTRATEGIER 9. og 10. klassernes tilmelding til ungdomsuddannelserne marts 2008 i procent Region Region Region Region Region Hele landet Sjælland Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Syddanmark EUD (grundforløb) 20,35 13,64 16,30 22,03 18,08 17,48 Gymnasiale udd. (stx. hhx, hf og htx) 40,14 48,95 40,53 38,77 40,75 42,21 I alt tilmeldte 96.850 Kilde: Uni-C Statistik og Analyse 13
Frafaldsproblemernes størrelse og karakter kan variere betydeligt ikke blot mellem forskellige skoleformer, men også mellem forskellige uddannelsesinstitutioner og områder i regionen. For unge i regionens udkantsområder er et lokalt uddannelsesudbud væsentligt, da det dels bidrager til at synliggøre flere uddannelsesmuligheder, dels er med til at mindske frafaldet for særligt de elever, som ellers vil anse en lang transporttid som en udfordring for uddannelse. Fokuspunkter Læringsformer Hvis flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, bør uddannelsesinstitutionerne udvide rammerne for den mangfoldighed, som de unge repræsenterer, hvad enten der er tale om køn, etnicitet, social baggrund eller fagligt niveau. Det vil være nødvendigt i højere grad at tage udgangspunkt i elevernes forskelligartede ressourcer og tilpasse læringsformerne, så de understøtter den Mål Gennemførelsesfrekvensen på ungdomsuddannelserne skal øges, således at 85% af en ungdomsårgang i 2010 afslutter en ungdomsuddannelse. Der skal sikres bedre muligheder for, at enkeltes læring. I forhold til unge med svage forudsætninger vil der ofte være behov for at sætte større fokus på læringens sociale aspekter. Større vægt på en tilrettelæggelse af undervisningen, som kan medvirke til at begrænse frafaldet, samtidig med at kvaliteten i uddannelsen opretholdes, vil i mange tilfælde stille krav til udvikling af lærernes kompetencer. gruppen af udsatte unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse eller erhverve dokumenterede kompetencer, der kan anvendes på arbejdsmarkedet. Det skal sikres, at et bredt uddannelsesudbud fortsat understøtter udviklingen i regionens udkantsområder. Tværgående samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner Samarbejdet mellem regionens uddannelsesinstitutioner vil naturligt tage udgangspunkt i de problemer, som institutionerne umiddelbart er fælles om, dvs. typisk institutioner inden for samme uddannelsesområde. Der bør dog også være åbenhed UDGANGSPUNKT UDFORDRINGER Gennemførelsesfrekvenser på ungdomsuddannelser 14 Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Landsplan 81,6 78,4 51,2 Region Nordjylland 82,8 80,5 50,6 Region Midtjylland 82,9 80,5 51,1 Region Syddanmark 81,7 80,0 48,1 Region Hovedstaden 78,1 74,8 47,6 Region Sjælland 78,4 74,3 44,8 Kilde: Uni-C 2005-tal
og uddannelsens generelle image, om det sociale fællesskab på uddannelsen og om sociale arrangementer m.v., men også om samspillet med lokalsamfundet, f. eks. i form af relevante kulturtilbud. over for tværgående samarbejde mellem institutioner inden for forskellige uddannelsesområder, hvor et fokus i samarbejdet er den læring, som kan opstå af forskellige tilgange til løsningen af sammenlignelige problemstillinger. Ofte vil det være en fordel, at samarbejdet omfatter et antal institutioner, der i kraft af det samlede volumen kan medvirke til at sikre kvalitet i udviklingsarbejdet såvel som bred anvendelse af resultaterne. Tilgængelig og opdateret viden For at kunne målrette indsatsen bør der være lettilgængelige og opdaterede data om gennemførelsesfrekvenser og frafald (uden omvalg) såvel på Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og lokalsamfund Unge med svage forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse har ofte problemer, institutionsniveau som kommunalt og regionalt niveau. De statistiske værktøjer bør desuden kunne belyse bestemte elevgruppers uddannelsesadfærd, herunder de grupper der i særlig grad er udsat for frafald. som uddannelsesinstitutionen ikke kan løse alene. Her er det nødvendigt for institutionen at indgå i et eksternt samarbejde med andre aktører i lokalsamfundet, som har særlige kompetencer og muligheder for at bidrage til udviklingen af løsninger. Det kan f. eks. være en produktionsskole eller private virksomheder. Et sådant tværgående samarbejde kan desuden styrke det faglige studiemiljø på uddannelsesinstitutionerne. Tilstedeværelsen af et attraktivt studiemiljø kan være en væsentlig fastholdelsesfaktor for mange unge. Det kan dreje sig om uddannelsesstedets OVERORDNET STRATEGI DELSTRATEGIER Udbud af og efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft 2005-2015 Efterspørgsel Udbud Ubalance Ufaglært -216-81 135 Ungdomsudd/gymnasial 35 68 33 Erhvervsudd 30-106 -136 Videregående udd. 170 104-66 I alt 18-14 - Kilde: AErådet 2006 15
Flere skal i videregående uddannelse Det tredje og sidste særlige indsatsområde for Region Sjælland er at medvirke til, at flere skal i videregående uddannelse. Udviklingsprojekter der kan bidrage med konkrete metoder til afprøvning vil blive prioriteret i 2009-2010 Baggrund Tilgangen til de videregående uddannelser under ét har over de seneste år været stabil i landet som helhed. Tilmeldingstallene til de videregående uddannelser viser dog et fald på 8% i 2008. Tallene dækker over et fald i optaget på universitetsuddannelserne og på professionsbacheloruddannelserne, mens Erhvervsakademiuddannelserne har oplevet en fremgang i antallet af optagne studerende. Tallene for Region Sjælland skiller sig lidt ud. De lange videregående uddannelser har overordnet set oplevet en stigning, mens professionsbacheloruddannelserne har oplevet et større fald. Erhvervsakademiuddannelserne har derimod oplevet en markant stigning på godt 60%. Både på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne er det især de erhvervsøkonomiske uddannelser som trækker studerende til. Tilgangen til sygeplejerske-, lærer- og pædagog-uddannelserne er derimod faldet med 16-20 %. Regeringens målsætning er, at 45% af en ungdomsårgang i 2010 og 50% i 2015 skal tage en videregående uddannelse. Denne målsætning har Regionsrådet tilsluttet sig. Undervisningsministeriets profilmodel, som fremskriver den uddannelsesadfærd der kendes fra 2006, viser, at Region Sjælland, som den eneste region, ligger under regeringens mål i 2010 med 43%. Den lavere tilgang til de videregående uddannelser i Region Sjælland er formentlig en af- UDGANGSPUNKT UDFORDRINGER Overgang fra gymnasial uddannelse til videregående uddannelse, 2005 tal 64 63 62 61 60 Kilde: www.ebst.dk % af studenterne 16 59 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Alle regioner
spejling af den lavere tilgang til de gymnasiale uddannelser, som udgør hovedlandevejen til de videregående uddannelser. Undervisningsministeriets profilmodel forventer, at 53,5% af en ungdomsårgang i 2006 gennemfører en gymnasial uddannelse, medens frekvensen for Region Sjælland ligger på 48,8%. Undersøgelser viser endvidere, at det er meget få unge fra hjem med kortuddannede forældre, der vælger at påbegynde en videregående uddannelse. Det er en udfordring i Region Sjælland, fordi der er flere kortuddannede voksne her i regionen end i landet generelt. Derfor er der behov for en særlig indsats for at komme den negative sociale arv til livs på dette punkt. Den generelle tendens i Region Sjælland er, at jo længere den videregående uddannelse er, desto lavere ligger regionen i forhold til landsgennemsnittet. For 2006-årgangens vedkommende forventes 12,8% at tage en lang videregående uddannelse i forhold til landsgennemsnittet på 15,8%, for de mellemlange videregående uddannelser er andelen 23,1% mod landsgennemsnittet på 23,7%, og for de korte videregående uddannelser er andelen 7,7% mod landsgennemsnittet på 7,8%. Der kan være betydelige forskelle i tilgangen til de forskellige typer af uddannelser på samme niveau, ligesom tilgangen til samme type uddannelse kan udvise betydelige geografiske forskelle. Det forekommer således, at der på enkelte mel- OVERORDNET STRATEGI DELSTRATEGIER Gennemførelsesprocenter på de videregående uddannelser i Region Sjælland sammenlignet med øvrige regioner 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Danmark Kilde: 2005-tal fra Undervisningsministeriet K VU M VU L VU 17
lemlange videregående uddannelser (professionsbacheloruddannelser) er flere ansøgere, end der er kapacitet til at optage. Et gennemgående træk er imidlertid, at drengene i markant ringere grad end pigerne gennemfører en videregående uddannelse. Mål At øge optaget og gennemførelsesfrekvensen på de videregående uddannelser, således at 45% af en ungdomsårgang i 2010 tager en videregående uddannelse. At sikre udvikling af og kvalitet i uddannelserne. Fokuspunkter Synliggørelse af de videregående uddannelsestilbud En forøgelse af overgangsfrekvensen til de videregående uddannelser forudsætter et systematisk og langsigtet samarbejde mellem de videregående uddannelsesinstitutioner og institutioner med gymnasiale uddannelser. Hvad angår tilgangen til erhvervsakademiuddannelserne er der også behov for at udbygge samarbejdet med de erhvervsfaglige uddannelser. Et væsentligt emne for samarbejdet bør være synliggørelsen af de videregående uddannelser, med udgangspunkt i de unges behov. For mange unges studievalg er det af betydning at få mulighed for en nærværende og personlig oplevelse af de enkelte uddannelsers arbejdsformer og faglige miljøer. Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og lokalsamfund Oplevelsen og forståelsen af, hvordan viden kan anvendes i konkrete sammenhænge, kan være en væsentlig motivationsfaktor i valg af videregående uddannelse. Dette kan ligeledes have en positiv indflydelse på unge der kommer fra uddannelsesfremmede miljøer. Uddannelsesinstitutionerne kan med fordel indgå i et samarbejde med private og offentlige virksomheder, som kan bidrage til cases i undervisningen, eller inddrage færdiguddannede, som repræsenterer erfaringer med anvendelsen af forskellige uddannelser. Dette er UDGANGSPUNKT UDFORDRINGER Brobygningsprojektet mellem University College Sjælland og gymnasierne Region Sjælland har støttet et pilotprojekt mellem 5 af gymnasierne i Roskilde-området, Professionshøjskolen Sjælland samt Institut for natur, systemer og modeller ved Roskilde Universitet. Målet er at øge andelen af unge, der efter endt gymnasial uddannelse, søger videre på en videregående uddannelse, samt at fremme kendskabet til de uddannelser som Professionshøjskolen Sjælland og RUC udbyder; og derved også give de unge et bredere perspektiv på hvilke muligheder der er for videregående uddannelser. Pilotprojektet fokuserer i første fase især på de naturvidenskabelige fag. 18
med til fortsat at kvalitetsudvikle uddannelserne. For de videregående uddannelsesinstitutioner er beliggenhedskommunen en vigtig samarbejdspartner, bl.a. med henblik på udviklingen af attraktive studiemiljøer og kulturtilbud, som er af betydning for mange unges valg af uddannelse og uddannelsessted. Tilgængelig og opdateret viden For at kunne påvirke tilgangen til de videregående uddannelser bør der tilvejebringes systematisk viden om søgemønstre til de forskellige niveauer og typer af videregående uddannelser, såvel i forhold til uddannelsesinstitutioner i som uden for regionen. Analyser af frafaldsmønstre og de færdiguddannedes overgang til beskæftigelse kan også være Internationalisering af uddannelser En uddannelsesinstitutions særlige profil med værdifulde i en målrettet indsats for en øget tilgang. Data og analyser bør være bredt tilgængelige og jævnligt opdateres. f.eks. et internationalt fokus kan have en selvstændig attraktionsværdi og kvalitet for de unges videre uddannelsesvalg. Styrkelsen af uddannelsesinstitutionens internationale samarbejdsrelationer i form af f.eks. samarbejdsprojekter og udveksling af gæstelærere er væsentlig og kan samtidig udvide elevernes globale udsyn og internationale netværk. Udvekslingen af både lærere og studerende er ligeledes central for den videns- og erfaringsudveksling der sker både kollegialt mellem undervisere og for studerende, som deltager i udveksling og udviklingsprojekter. Øget internationalisering understøtter nogle af de udfordringer, som globaliseringen i stigende grad stiller til kvalitet og nytænkning i uddannelserne. OVERORDNET STRATEGI DELSTRATEGIER Profilmodel for Region Sjælland ift. 50% målsætningen Andel af ungdomsårgang 2006 med en forventet videregående uddannelse fordelt på region og år i løbet af 25 år efter 9. klasse (bemærk, der er tale om beregnede tal/prognose): 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Kilde: 2Kilde: Uni-C Statistik & Analyse, juni 2008 5 år 10 år 15 år 25 år 30 år 19
UDGANGSPUNKT UDFORDRINGER 20
OVERORDNET STRATEGI DELSTRATEGIER 21
UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
OVERORDNET STRATEGI DELSTRATEGIER RUP REGION SJÆLLAND
UDGANGSPUNKT UDFORDRINGER OVERORDNET STRATEGI TEMASTRATEGIER Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 7015 5000 www.regionsjaelland.dk E-post regionsjaelland@regionsjaelland.dk