NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK PIXI

Transkript

1 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK PIXI

2 Udarbejdet af Regional Udvikling, Region Nordjylland i samarbejde med: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre tilde@moos-bjerre.dk Tlf Lange analyser Thomas Lange tla@langeanalyser.dk Tlf NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

3 INDLEDNING I Region Nordjylland har vi ambitiøse mål for sområdet. Vi vil være en region, hvor og kompetenceudvikling bliver tilbudt til og modtaget af borgerne gennem hele livet. En region hvor livslang læring bliver prioriteret. Ambitionerne udmønter sig i nogle konkrete mål, som vi stræber efter at nå inden 2020: 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdoms og 60% af en videregående Der skal være balance mellem udbud af og efterspørgsel på praktikpladser i Nordjylland Der skal være lige så mange drenge som piger, der får en ungdoms, og andelen af drenge, der får en videregående, skal være mindst 55% Med Nordjysk Uddannelsesindblik igangsætter vi et dybdegående fokus på, hvordan udviklingen på sområdet i Nordjylland ser ud. Uddannelsesindblikket vil kunne opdateres jævnligt, således at udviklingen kan følges tæt. Nordjysk Uddannelsesindblik kan således anvendes som et værktøj i det fremtidige arbejde med nye indsatser på sområdet, samt som overblik over, om vi når vores spolitiske målsætninger. Med Indblikket er der mulighed for at være på forkant med udviklingen og igangsætte en mere målrettet indsats på sområdet. Denne pixi er et sammendrag af den samlede rapport Nordjysk Uddannelsesindblik 2013 med tilhørende bilagsrapport. Begge kan findes på regionens hjemmeside. Nordjysk Uddannelsesindblik 2013 giver et værdifuldt indblik i den aktuelle ssituation og viser, hvordan det går med de årgange, der er undervejs i ssystemet. NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK

4 INDBLIKKETS OPBYGNING Hovedformålet med Nordjysk Uddannelsesindblik 2013 er at give et værdifuldt og aktuelt indblik i ssituationen i Region Nordjylland. Herunder at skabe mulighed for - i årene fremover - kontinuerligt at følge ssituationen ud fra en række indikatorer. Nordjysk Uddannelsesindblik er bygget op omkring 10 indikatorer, der har betydning for de unges svej, og for om de unge opnår en ungdomss og en videregående. De er indarbejdet i én model, som hurtigt giver et overblik over, hvordan det går de nuværende ungdomsårgange på deres vej igennem ssystemet. INDIKATORER ER MÅL, SOM, MAN VED, HAR BETYDNING FOR, HVORDAN DE UNGE KLARER SIG I UDDANNELSESSYSTE- MET. DE UDVALGTE INDIKATORER KAN DERFOR SANDSYNLIGGØRE, HVORVIDT DE LANGSIGTEDE MÅL NÅS. I denne publikation vil der blive vist aktuelle sresultater for Region Nordjylland hele vejen fra grundskole til videregående. 4 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

5 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK

6 Da det er første gang, at Nordjysk Uddannelsesindblik laves, bliver 2013-udgaven en form for nulpunktsmåling. Dvs. at den kommer til at danne grundlag for fremtidige opdateringer, hvor der fremover vil kunne laves sammenligninger årene imellem. Resultaterne opgøres med de nyeste tilgængelige tal. For de fleste af indikatorerne er tallene fra 2012, for de resterende er de fra Uddannelsesindblikket måler på de unges aktuelle sadfærd. Når Uddannelsesindblikket viser nogle andre tal end Profilmodellen, er det fordi, Indblikket er baseret på her-og-nu-resultater og ikke på de mere usikre fremskrivninger, som anvendes i Profilmodellen. Den Nordjyske Indbliksmodel fungerer altså som et supplement til den opfølgning, profilmodellen giver på de spolitiske målsætninger. Mens profilmodellens resultater laver fremskrivninger, der viser, hvordan det på sigt kan forventes at gå, giver indbliksmodellen aktuelle tal for, hvordan det reelt går med de unge, der aktuelt er på vej gennem ssystemet. DER ER FLERE MÅDER AT MÅLE, HVOR- DAN UDDANNELSESSITUATIONEN I NORDJYLLAND SER UD. OFTES ANVENDES UNDERVISNINGSMINISTERIETS PROFILM- ODEL, SOM ER ET FREMSKRIVNINGSVÆRK- TØJ, DER SIGER NOGET OM FORVENTEDE UDDANNELSESRESULTATER MANGE ÅR UDE I FREMTIDEN. DEN BASERER SIG PÅ, HVORDAN TIDLIGERE 9. KLASSERS UDDANNELSESADFÆRD HAR VÆRET OG FREMSKRIVER DEREFTER RESULTATERNE. 6 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

7 Den nordjyske indbliksmodel - de 10 indikatorer Grundskole Kvalifikationer fra grundskole Overgang til ungdoms Uddannelsesparathed samt tidlig søgning af ungdoms 18-årige uden påbegyndt ungdoms Ungdoms Påbegyndt videregående 15 måneder efter afsluttet ungdoms Fuldførelsesprocenter for ungdomsrne Praktikpladsstatus Tilvalg, frafald og omvalg undervejs i ungdomsn 95% skal gennemføre en ungdoms Overgang til videregående Videregående Fuldførelsesprocenter for de videregående r 30-årige, der er i gang med eller har gennemført videregående 60% skal gennemføre en videregående 25% skal gennemføre en lang videregåend 21-årige, der har gennemført eller er i gang med ungdoms NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK

8 INDBLIKKETS RESULTATER De 10 udvalgte indikatorer i Nordjysk Uddannelsesindblik har betydning for målsætningen om, at flere skal gennemføre en ungdoms, en videregående og en lang videregående. Indblikket viser, at Region Nordjylland generelt klarer sig godt på sområdet. Det viser såvel de aktuelle resultater, der er opstillet særligt til Indblikket og resultaterne på de nationalpolitiske mål, som er opgjort via Profilmodellen. Samtidig er der også en række udfordringer med at nå de spolitiske målsætninger. Indbliksmodellen viser entydigt, at de indikatorer, der indgår tidligt i sforløbet, har stor betydning for, hvordan det går langt fremme på svejen. Eksempelvis har kvalifikationer fra grundskolen og hurtig opstart på en ungdoms stor betydning for, hvor mange der får en videregående og en lang videregående. Indblikket viser, at 11% af de årige i regionen har utilstrækkelige formelle grundskoleforudsætninger. Det betyder, at 11% af de nordjyske unge, enten ikke har gennemført en afgangsprøve, (prøvefri skoler er ikke medregnet) eller har under 2 i gennemsnit i dansk og matematik. Til sammenligning er det 12% på landsplan. Indbliksmodellen påviser, at det altså er afgørende for den enkeltes svej, hvorledes man klarer sig på grundskoleniveau. Det er vigtigt at holde øje med de indikatorer, der indgår først på svejen. De kan give tidlige tegn på, hvordan det vil gå den aktuelle ungdomsårgang hele vejen gennem ssystemet. 8 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

9 Der er til gengæld ikke en lige så entydig sammenhæng for ventetid mellem afsluttet ungdoms og påbegyndt videregående. Faktisk er der en lidt større del, der gennemfører en videregående og en lang videregående blandt dem, der har et enkelt sabbatår sammenlignet med dem, der starter på en videregående direkte efter en afsluttet ungdoms. Ventetid på tre år eller mere har dog en negativ indflydelse på andelen, der gennemfører de videregående r. Jo længere tid der går før n påbegyndes, jo lavere er sandsynligheden for at gennemføre den. Indblikket viser ligeledes, at der er meget stor variation i sniveauet i de nordjyske kommuner. Der er 84% af de 21-årige, der har en ungdoms i den kommune, hvor der er flest, og 62%, hvor der er færrest. Ind- blikket dokumenterer samtidig, at der er store lokale forskelle på transporttid til. I nogle kommuner kan små 80% komme til en erhvervs på under en time, mens det i andre kommuner kun er ca. 20%. Region Nordjylland er ligeledes udfordret af fraflytning af højtuddannede. Region Nordjylland har generelt gode resultater i forhold til opstart og gennemførelse af videregående. Men på grund af fraflytning har regionen en forholdsvis lav andel indbyggere, der har en videregående. Selvom Region Nordjylland altså klarer sig godt på sområdet, er der ligesom for resten af landet - stadig et stykke vej igen, før det er realistisk at indfri de spolitiske målsætninger for de ungdomsårgange, der aktuelt er eller burde være undervejs i ssystemet. NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK

10 Uddannelsesresultater 2013 Årets hovedresultater vist i den nordjyske indbliksmodel. Grundskole Overgang til ungdoms Ungdoms INDIKATOR 1: INDIKATOR 2: INDIKATOR 3: INDIKATOR 4: INDIKATOR 5: 10 Kvalifikationer fra grundskole 11% af de nordjyske årige havde i 2012 utilstrækkelige formelle grundskoleforudsætninger ved enten ikke at have gennemført afgangsprøve eller ved at have fået under 2 i dansk og matematik. Uddannelsesparathed samt tidlig søgning af ungdoms 69 % af 9. og 10. klasses eleverne søgte i 2012 en ungdoms. Resten ønskede enten at forlade grundskolen uden at påbegynde en ungdoms eller at fortsætte i 10. klasse efter afsluttet 9. klasse. 65 % både søger og vurderes til at være sparate til den søgte. 49 % af 9. og 10 klasses eleverne har søgt en gymnasial. 19% har søgt en erhvervsfaglig. 18-årige uden påbegyndt ungdoms 8 % af de 18-årige har ikke påbegyndt en ungdoms. Størstedelen af de unge, der ikke er påbegyndt, er uden for arbejdsstyrken. Fuldførelse for ungdomsrne 89 % for eleverne på de almene gymnasier. 78 % for eleverne på erhvervsgymnasierne. 75 % for eleverne på erhvervsrnes grundforløb. 80 % for eleverne på erhvervsrnes hovedforløb. Praktikpladsstatus Seks måneder efter afsluttet grundforløb på erhvervsskole er: 48 % i gang med en praktikpladsaftale. 6 % i skolepraktik. 34 % i gang med anden. 11 % ikke i.

11 Overgang til videregående Videregående INDIKATOR 6: INDIKATOR 7: INDIKATOR 8: INDIKATOR 9: INDIKATOR 10: Tilvalg, frafald og omvalg undervejs på ungdomsn Detaljeret opgørelse af ungdomsårgangenes bevægelser i ssystemet viser, at: en del af det frafald, der registreres på ungdomsrne er ikke i sig selv problematisk, fordi det dækker over, at de unge i stedet påbegynder en anden. der er en lille gruppe af unge, der er i særlig risiko for aldrig at gennemføre, idet de ikke inden for de første år starter på nogen. 21-årige, der har gennemført eller er i gang med en ungdoms 78 % af de 21-årige er enten i gang med eller har gennemført en ungdoms. Påbegyndt videregående 15 måneder efter gennemført ungdoms 58 % af eleverne fra det almengymnasiale område. 63 % af eleverne fra det erhvervsgymnasiale område. 5 % af eleverne fra erhvervsrne. Fuldførelsesprocenter for de videregående r 75 % på akademirne 71 % på professionsbachelorrne 76 % universitetsbachelorrne 88 % kandidatrne 30-årige, der er i gang med eller har gennemført videregående 37 % af de 30-årige er på nuværende tidspunkt i gang med eller har gennemført en videregående. NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK

12 RESULTATER FRA GRUNDSKOLEN RESULTATER FRA OVERGANGEN TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE INDIKATOR 1: KVALIFIKATIONER FRA GRUNDSKOLEN INDIKATOR 2: UDDANNELSESPARATHED SAMT TIDLIG SØGNING AF UNGDOMSUDDANNELSE 11 % af de nordjyske årige har utilstrækkelige formelle grundskoleforudsætninger ved enten ikke at have gennemført afgangsprøven eller ved at have fået under 2 i dansk og matematik. På landsplan har 12% utilstrækkelige grundskoleforudsætninger. Udviklingen i Region Nordjylland har fulgt udviklingen på landsplan, om end Re gion Nordjylland har klaret sig lidt bedre end landsgennemsnittet. Der er i de seneste år sket et væsentligt fald i andelen med utilstrækkelige kompetencer fra grundskolen - både i Nordjylland og på landsplan. Det kræver dog stadig et væsentligt løft på dette område, før det er realistisk at indfri målet om, at 95 % gennemfører en ungdoms. 69 % af 9. og 10. klasses eleverne i 2012 søgte en ungdoms. Lands gennemsnittet er 68 %. 65 % både har søgt en ungdoms og er vurderet parate til at påbegynde den. Landsgennemsnittet er ligeledes 65 %. 49 % af 9. og 10. klasses eleverne har søgt en gymnasial. Region Nordjylland er dermed den region, der har den anden laveste andel, der har søgt en gymnasial ungdoms. Landsgennemsnittet er 54 %. 19 % har søgt en erhvervsfaglig. Region Nordjylland har dermed den højeste andel i landet, der har søgt en erhvervs. Landsgennemsnittet er 14 %. Resultatet er positivt ved, at der har været en stigning fra 2011 til 2012 i andelen, der søger og er parate til en ungdoms. Det er endvidere positivt, at Region Nordjylland har en relativ stor andel, der har søgt en erhvervs. Resultaterne tyder dog på, at det endnu kræver en væsentlig indsats før det er realistisk at indfri målsætningen om, at 95 % skal gennemføre en ungdoms. 12 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

13 INDIKATOR 3: 18-ÅRIGE UDEN PÅBEGYNDT UNGDOMSUDDANNELSE 8 % af de 18-årige er ikke påbegyndt ungdoms. Landsgennemsnittet er 10 %. 6 % af de 18-årige er uden for arbejdsstyrken i såvel Region Nordjylland som på landsplan. Region Nordjylland klarer sig relativt godt ved at være den region i landet, der har den laveste andel, der ikke har påbegyndt en ungdoms. Alligevel angiver denne indikator et væsentligt og svært - indsatsområde. Det er værd at bemærke, at en stor del af de unge, der ikke er i gang med eller har fået en ungdoms, består af unge med andre og flere problemer end blot at være uden for og arbejdsmarked. I denne sammenhæng er det interessant, at analysen ligeledes viser, at de unge, der ikke havde fået en ungdoms som 18- eller 21-årig har større chance for senere at gennemføre en ungdoms og en videregående, hvis de modtager forberedende som f.eks. fvu og avu. 8 % af de 18-årige er ikke påbegyndt en ungdoms. 6 % af de 18-årige er uden for arbejdsstyrken. NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK

14 RESULTATER FRA UNGDOMSUDDANNELSE INDIKATOR 4: FULDFØRELSESPROCENTER FOR UNGDOMSUDDANNELSERNE Følgende andele forventes at fuldføre deres igangværende ungdoms: 89 % af eleverne på de almene gymnasier. Landsgennemsnittet er 87 %. 78 % af eleverne på de erhvervsfaglige gymnasier. Landsgennemsnittet er 77 %. 75 % af eleverne på erhvervsrnes grundforløb. Landsgennemsnittet er 72 %. 80 % af eleverne på erhvervsrnes hovedforløb. Landsgennemsnittet er 79 %. Dette er positive resultater. Region Nordjylland ligger således lidt over landsgennemsnittet for alle ungdomssretningerne. Jf. indikator 2 har Region Nordjylland en forholdsvis lav andel af en ungdomsårgang, der hurtigt er påbegyndt en almengymnasial ungdoms. Til gengæld viser resultaterne for indikator 4, at Region Nordjylland har den højeste gennemførelsesprocent blandt de, der er påbegyndt den almengymnasiale ungdoms Region Nordjylland er den region, der har den højeste gennemførelsesprocent på de erhvervsfaglige ungdomsr. Erhvervsrne er dog også i Region Nordjylland den ungdoms, der har den laveste gennemførelsesprocent. En stigning i denne andel er en forudsætning for, at målet om at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdoms, kan opnås. 14 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

15 INDIKATOR 5: PRAKTIKPLADSSTATUS Indikator 5 viser for første gang, hvilken aktivitet eleverne fra erhvervsskolerne er i gang med seks måneder efter deres afsluttede grundforløb. Her er: 48 % i gang med en praktikpladsaftale. Landsgennemsnittet er 47 %. 6 % i skolepraktik. Landsgennemsnittet er 7 %. 34 % i gang med en anden. Landsgennemsnittet er 32 %. 11 % ikke i. Landsgennemsnittet er 14 %. Dette er positive resultater. Region Nordjylland er den region i landet, der har anden flest, der er i gang med en praktikpladsaftale og færrest, der ikke er i. Opnåelse af praktikpladsaftaler er dog fortsat et væsentligt indsatsområde. Manglende praktikpladsaftaler kan udgøre en væsentlig barriere for at gennemføre en erhvervsfaglig ungdoms og dermed for opnåelse af 95 % målsætningen. Indikator 5 giver et mere detaljeret billede af, hvad de elever, der ikke får en praktikpladsaftale foretager sig. Dette er grunden til, at tallet ser anderledes ud, end det der omtales i medierne, hvor man refererer til den samlede gruppe, der ikke har en praktikpladsaftale. NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK

16 INDIKATOR 6: TILVALG, FRAVALG OG OMVALG UNDERVEJS PÅ UNGDOMSUDDANNELSEN Indikator 6 viser de unges bevægelser i ssystemet halvandet år efter, at de er søgt ind på en ungdoms. Opgørelsen viser, at: En del af det frafald, der er fra ungdomsr, ikke i sig selv er problematisk, fordi det dækker over, at de unge i stedet påbegynder en anden. 4 % af de unge har hverken søgt ind på en ungdoms det første eller det andet år efter afsluttet grundskole. Under 2% af de unge, som har tilmeldt sig enten en erhvervs eller en gymnasial møder ikke op til studiestart efter sommerferien Analysen fra opstilling af indbliksmodellen viste, at det har stor betydning for den videre svej, at ungdomsn påbegyndes kort tid efter afsluttet grundskole. De 4 %, der ikke har søgt en ungdoms inden for de første år efter grundskolen, udgør derfor en gruppe, der er i særlig risiko for aldrig at gennemføre en. INDIKATOR 7: 21-ÅRIGE, DER ER IGANG MED ELLER HAR GENNEMFØRT EN UNGDOMSUDDANNELSE 78 % af de 21-årige er enten i gang med eller har gennemført en ungdoms. Landsgennemsnitte er 77 %. Dette er en væsentlig indikation for, at der stadig er et stykke vej før den spolitiske målsætning er indfriet for de årgange, der aktuelt er (eller burde være) i gang med eller har afsluttet en ungdoms. Det er dog positivt, at udviklingen de seneste år er gået i den rigtige retning. Andelen, der har opnået eller er på vej til at opnå en ungdoms, er desuden lidt højere i Region Nordjylland end på landsplan generelt. 16 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

17 RESULTATER FRA OVERGANGEN TIL EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE INDIKATOR 8: PÅBEGYNDT VIDEREGÅENDE UDDANNELSE 15 MÅNEDER EFTER EN GENNEMFØRT UNGDOMSUDDANNELSE Følgende andele er påbegyndt en videregående 15 måneder efter afsluttet ungdoms: 58 % af eleverne fra det almengymnasiale område. Landsgennemsnittet er 52 %. 63 % af eleverne fra det erhvervsgymnasiale område. Landsgennemsnittet er 50 %. 5 % af eleverne fra erhvervsrne, hvilket er samme andel som på landsplan. Det er her værd at fremhæve, at der både på det almengymnasiale og det erhvervsgymnasiale område har været en stigning på hele 18 procentpoint fra 2002 til Der har til gengæld ikke været nogen nævneværdig stigning i andelen af elever fra erhvervsrne, der påbegynder en videre- gående inden for 15 måneder efter afsluttet ungdoms. Det er naturligt, at erhvervsrne har en noget lavere andel, der hurtigt starter på en videregående, da erhvervsrne i sig selv kvalificerer til beskæftigelse, mens de gymnasiale r i højere grad fungerer som forberedelse til videregående. Trods det udpeger resultaterne et væsentligt indsatsområde. Hvis målet, om at 60 % skal have en videregående, skal nås, er det nødvendigt, at en større andel fra det erhvervsfaglige område senere tager en videregående. Indsats i forhold til overgang fra erhvervsfaglig til videregående er særlig vigtig for Region Nordjylland, der har en forholdsvis høj andel af en ungdomsårgang, der tager en erhvervsfaglig ungdoms og en forholdsvis lav andel, der tager en almengymnasial ungdoms. Jf. indikator 4 er gennemførelsesprocenten på de erhvervsgymnasiale ungdomsr et af de få områder, hvor Region Nordjylland ligger lidt under landsgennemsnittet. Men blandt dem, der gennemfører de erhvervsgymnasiale ungdomsr, er der til gengæld en stor andel, der hurtigt starter på videregående. NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK

18 RESULTATER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE INDIKATOR 9: FULDFØRELSESPROCENTER FOR DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Indikator 9 viser, at blandt de, der aktuelt er i gang med en videregående, forventes følgende andele at gennemføre den: 75 % på de korte videregående r. Landsgennemsnittet er 76 %. 71 % på professionsbachelor. Landsgennemsnittet er 70 %. 76 % universitetsbachelor. Landsgennemsnittet er 73 %. 88 % kandidat. Landsgennemsnittet er 83 %. Det er her positivt, at der for kandidatrne har været en væsentlig stigning i andelen, der forventes at gennemføre. Samtidig er det positivt, at andelene for både bachelor- og kandidatrne ligger noget over landsgennemsnittet. INDIKATOR 10: 30-ÅRIGE, DER ER I GANG MED ELLER HAR GENNEMFØRT EN VIDEREGÅENDE UD- DANNELSE 37 % af de 30-årige er på nuværende tidspunkt i gang med eller har gennemført en videregående. Landsgennemsnittet er 42 %. Dette er et af de få steder, hvor Region Nordjylland ligger noget under landsgennemsnittet. Dette til trods for at Region Nordjylland har nogle af landets højeste gennemførelsesprocenter på de videregående r. Den forholdsvis lave andel, der har en videregående skyldes i høj grad en yderområdeproblematik. Unge med videregående flytter i højere grad end andre fra de yderligt beliggende kommuner og samler sig i og omkring København og Aarhus. Opgørelsen af resultaterne for de enkelte nordjyske kommuner viser således også, at det især er de yderligt beliggende kommuner, der har en lav andel med en videregående. 18 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

19 Find den samlede rapport på - se under Analyser og Rapporter. NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK

20 Regional Udvikling - Uddannelse, Kultur & Oplevelsesøkonomi Niels Bohrs Vej Aalborg Ø Tlf.: region@rn.dk 20 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013