Hængekøjen FTF/NetØk 20. august 2015 Af Frederik I. Pedersen - fip@ae.dk www.ae.dk - acebook - twitter.com/taenketank Af Frederik I. Pedersen
Agenda Den befolkningsmæssige udfordring Rammerne for den offentlige økonomi Hvilke håndtag kan der rykkes i Evt. nogle usikkerheder
N Rammerne = Den befolkningsmæssige situation Børn, unge og ældre Primære arbejdsdygtige aldre Kilde: velfærdskommissionen
N Den befolkningsmæssige udvikling i faktiske TAL.. 1.000 personer 4.000 3.900 +525 1.000 personer 1.600 1.500 3.800 3.700 3.600 +40 85 +50 1.400 1.300 1.200 3.500 1.100 3.400 1.000 3.300 900 3.200 800 3.100 00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 700 Kilde. AE pba. Danmarks Statistik (maj 2015). 15-64 (venstre akse) 0-14 64+ giver samme med..
gennemsnitligt nettobidrag til den offentlige sektor. - unge og ældre koster i gennemsnit, mens de 20-63-årige bidrager mere end de får - 1.000 kr. 1.000 kr. N 200 100 0-100 -200-300 -400-500 200 100 0-100 -200-300 -400-500 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 Kilde: AE pba. Vismandsrapporten forår 2014 umiddelbart et langsigtet nedadgående pres på det offentlige finanser og den finanspolitiske holdbarhed.
MEN fordi der er lavet MANGE reformer af dansk økonomi N
..vil arbejdsstyrken (og beskæftigelsen) stige, hvorfor. 1.000 personer 1.000 personer 3.600 3.500 +540 +635 3.600 3.500 3.400 3.300 +390 3.400 3.300 3.200 3.100 +125 +195 +245 3.200 3.100 3.000 3.000 2.900 2.900 2.800 00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 2.800 I arbejdsstyrken Kilde: AE pba. Konvergensprogram 2015 (Finansministriet)
. der er styr på den langsigtede finanspolitiske holdbarhed Konvergensprogram 2015 (tabel 5.1), Finansministeriet marts 2015 Indikator for holdbarhed større end 0 Vismandsrapporten, maj 2015 Det betyder, at vi kan aflevere det kendte velfærdssamfund til de kommende generationer, selvom befolkningsudviklingen fremadrettet presser de offentlige finanser!
N Alligevel forventes forskel i generationsstørrelser, faldende olieindtægter mv. at give et så stort et pres på den offentlige saldo, at vi i en årrække vil komme på kant med de finanspolitiske krav: 2 pct. af BNP pct. af BNP 2 1 1 0 kritiske ½ pct. grænse 0-1 -2 Den såkaldte hængekøje -1-2 FM (KP15) Kilde: AE pba. Konvergensprogram 2015
De finanspolitiske krav: Rammerne for den økonomiske politik og de offentlige finanser 1) Offentligt underskud på max 3 pct. af BNP 2) Strukturelt underskud(*) på max ½ pct. af BNP 3) Gælden må ikke overstige 60 pct. 4) Der skal være finanspolitisk holdbarhed (**) (*) Strukturel offentlig saldo er den offentlige saldo renset for konjunkturernes indflydelse samt andre midlertidige indtægter og udgifter. Fx efterlønspenge, fremrykket kapitalpensionsbeskatning mv. (**) Vi skal kunne aflevere vores velfærdssamfund til nye generationer og uden at ramme gældsfælden, dvs. undgå at gælden eksploderer.
3 håndtag til at forbedre strukturel saldo og finanspolitisk holdbarhed (A) Nye reformer af arbejdsmarkedet - Flere i job og helst fra overførsel - Dem i job arbejder mere (B) Besparelser på offentlige udgifter (C) Øge skatterne eller ændre beskatningen Skal Hængekøjen elimineres, skal der ift. Finansministeriets opgørelse findes 15-20 mia.kr over en årrække. Men grundet holdbarhed i dag, kan de fundne pengene, så bruges senere igen!
(A) Løse hængekøjen ved nye reformer fx ændret pensionsalder Kortere varsel for forhøjelse af efterlønsalder (12->7 år) og pensionsalder (15->10 år). 2 1 pct. af BNP pct. af BNP 2 1 Det vil medføre, at såvel efterlønssom folkepensionsalderen hæves med 1 år mere i en årrække frem til 2050 erne Finanspolitikken bliver da endnu mere overholdbar => fremtidige generationer kan rulle tilbage eller bruge flere penge. 0-1 -2-2 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060 2065 2070 2075 FM (KP15) kritiske ½ pct. grænse Med fremrykket indeksering Anm.: Figuren viser de af DØRs beregnede konsekvenser af at fremrykke forøgelsen af efterlønsalderen til 64 år fra 2022-23 til 2020-21 og derefter lade alle senere stigninger i tilbagetrækningsaldrene træde i kraft fem år tidligere. Kilde: AE pba. Vismandsrapport, maj 2015 og KP15 0-1
I høj grad tilbagetrækningsvejen, der er anvendt i DK: Velfærdsreformen 2006 og Tilbagetrækningsreformen 2011 Alle skal blive længere på arbejdsmarkedet, fordi vi lever længere og længere. Fremtiden: 60 årig får 14½ år som folkepensionist Kilde: Vismandsrapporten maj 2015
Efterlønsalder Fra fødselsdato Til fødselsdato - 31-12-1953 60 01-01-1954 30-06-1954 60,5 01-07-1954 31-12-1954 61 01-01-1955 30-06-1955 61,5 Pensionsalder fordelt på årgang Folkepensionsalder Fra fødselsdato Til fødselsdato - 31-12-1953 65 01-01-1954 30-06-1954 65,5 01-07-1954 31-12-1954 66 01-07-1955 31-12-1955 62 01-01-1956 30-06-1956 62,5 01-07-1956 31-12-1958 63 01-01-1959 30-06-1959 63,5 01-07-1959 31-12-1962 64 01-01-1963 31-12-1966 65 01-01-1967 31-12-1970 66 01-01-1971 31-12-1974 67 01-01-1975 31-12-1978 68 01-01-1979 31-12-1982 69 01-01-1983 31-12-1986 70 01-01-1987 30-06-1991 70,5 01-07-1991 31-12-1995 71 01-01-1996 30-06-2000 71,5 01-01-1955 30-06-1955 66,5 01-07-1955 31-12-1962 67 01-01-1963 31-12-1966 68 01-01-1967 31-12-1970 69 01-01-1971 31-12-1974 70 01-01-1975 31-12-1978 71 01-01-1979 31-12-1982 72 01-01-1983 31-12-1986 73 01-01-1987 30-06-1991 73,5 01-07-1991 31-12-1995 74 01-01-1996 30-06-2000 74,5 01-07-2000 indekseres. 75 01-07-2000 indekseres. 72 Kilde: Egne beregninger pba. Vismandsrapporten maj 2015
Danmark ligger fra 2040 helt i front hvad angår formel pensionsalder.. pensionsalder 70 69 68 67 66 65 64 63 pensionsalder 70 69 68 67 66 65 64 63 62 DK EL NL IT IE PT DE ES FR HR CY PL SE NO UK CZ FI SK BE BG EE LV LT LU HU MT AT RO SI 62 Mænd Kilde: AE pba. The 2015 Ageing Report, EU-kommissionen.
også den effektive (*) tilbagetrækningsalder i top. alder 70 68 66 64 62 60 58 alder 70 68 66 64 62 60 58 56 NL DK CY EL IT PT CZ ES SK IE PL UK DE SE EE LV HU EU EA BG LT AT SI FI HR MT RO FR BE LU 56 Mænd 2060 alder 68 66 64 62 60 58 alder 68 66 64 62 60 58 56 DK IT CY EL ES CZ NL PT IE SK PL UK DE LV EE HU EU EA NO SE FI LT HR SI AT FR MT RO BG BE LU 56 Kvinder 2060 og det er ikke fordi vi så også levere længst tværtimod.. (*) Tager højde for at folk også kan trække sig tilbage tidligere for egner midler, på førtidspension eller efterlønslignende ordninger. Kilde: AE pba. The 2015 Ageing Report, EU-kommissionen.
hvorfor vi står over for det korteste otium på den lange bane. Forventet år på tilbaetrækning 31 29 27 25 23 21 19 17 Forventet år på tilbaetrækning 31 29 27 25 23 21 19 17 15 DK NL CY SK EL BG CZ LV PL PT HU IT EE LT RO IE HR DE SE UK ES SI FI MT AT FR BE LU 15 Mænd 2060 Forventet år på tilbaetrækning 31 29 27 25 23 21 19 17 Forventet år på tilbaetrækning 31 29 27 25 23 21 19 17 15 DK IT CY SK CZ EL PL HU LV ES NL UK PT IE EE HR BG LT DE RO SI SE FI AT MT BE FR LU Kvinder 2060 15 Anm.: Beregnet ud fra forventet levetid og effektiv tilbagetrækningsalder Kilde: AE pba. The 2015 Ageing Report, EU-kommissionen.
Andre muligheder fra reformvejen : - En ekstra arbejdstime om ugen giver ca. 15 mia.kr. - Storbededag giver ca. 2 mia.kr - 10.000 fra overførselsindkomst til job giver 3 mia.kr. - 10.000 fra skoven til job ca.2 mia.kr.
(B)Løse hængekøjen ved lavere offentligt forbrug? Fra 2021-2041 sænkes realvæksten med ca. 0,15 pct. om året. MEN for at sikre uændret holdbarhed, skal den så øges med ca. 0,15 pct.-point om året i perioden fra 2042 til 2074: Kilde: Finansredegørelse 2014.
(B)Løse hængekøjen ved lavere offentligt forbrug? 1,2 realvækst pct. NU realvækst pct. 1,2 1,2 realvækst pct. Med Forslag realvækst pct. 1,2 1,0 1,0 1,0 1,0 0,8 0,8 0,8 0,8 0,6 0,6 0,6 0,6 0,4 0,4 0,4 0,4 0,2 0,2 0,2 0,2 0,0 11-15 15-20 20-30 30-40 40-50 50-60 60-70 70-80 0,0 0,0 11-15 15-20 20-30 30-40 40-50 50-60 60-70 70-80 0,0 Real-vækst Demografi Velstand Real-vækst Demografi Velstand Da fremtidige generationer renset for demografi, får i udgangspunktet nogenlunde den samme stigning i det offentlige forbrug som de nuværende, vil denne løsning altså tage fra generationerne 2021-2041 og give til de næste generationer. Retfærdigt? Kilde: AE pba. Finansredegørelse 2014 og Konvergensprogram 2015.
(C) Løse hængekøjen ad skattevejen? Gradvis forhøjelse af skatter med ca. 15-20 mia. kr., fx - Gradvis forhøjelse af bundskat med ca. 2 pct. point; - Ejendomsværdiskat gradvis tilbage til 1 procent, som før skattestop Igen: Som følge af holdbarhed i udgangspunket, kan der efter hængekøje-perioden så laves modsvarende reduktioner alternativt frigives 15-20 mia.kr. til andet.
Anden mulighed: Kig på beskatningen af det danske pensionsguld Den danske pensionsformue på ca. 3.000.000.000.000 kr. i 2014 = 155 pct. af BNP. Formuen er steget med +1.000 mia.kr. gennem krisen! mia.kr. 3.000 2.800 2.600 2.400 2.200 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 mia.kr. 3.000 2.800 2.600 2.400 2.200 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 Danskernes pensionsformue Anm.: 2014-tallet er fremskrevet med seneste oplysninger fra Danmarks Statistik. De senere år er opgørelsen påvirket af den fremrykkede beskatning af kapitalpensioner. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og Nationalbanken.
Det danske pensionsguld I pensionsformuen ligger ca. 1.200 mia.kr. i udskudt skat = beløb der uforklarligt ikke optræder i de officielle statistikker.
Det danske pensionsguld og de offentlige finanser Hvis vi ændrede HELE beskatningen af vores pensioner fra udbetalingstidspunkt til indbetalingstidspunkt: Ville offentlige underskud blive vendt til overskud. Og gæld blive blive til formue. (Få andre lande har det samme krudt i kælderen.)
Det danske pensionsguld og de offentlige finanser Kilde: Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og sekretariatschef for De Økonomiske Råd John Smidt i artiklen Prokuratorknebet i festskriftet Hvordan ser verden ud (2012).
Hvorfor så ikke ændre beskatningen af pensionerne? Det væsentligste argument: Frygt for at politikerne ikke vil kunne håndtere en situation, hvor der er overskud, i stedet for underskud. Altså at politikerne vil forgribe sig på pengene. Sker det, vil der nemlig mangle pengene ude i fremtiden, når der kommer flere ældre og der er brug for dem.
Løsning: Ændre dele af pensionsbeskatningen (rate) pct. af BNP pct. af BNP 4 3 2 1 0-1 -2-3 -4-5 4 3 2 1 0-1 -2 maks ½ pct. underskud -3-4 -5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 Offenltlig saldo (med skattestop) u skttestop og straksbeskatning på ratepension Offenltlig saldo (uden skattestop) pct. af BNP 30 20 10 0-10 -20 pct. af BNP 30 20 10 0-10 -20 Anm.: AEs opgørelse af Vismændenes regneeksempler. Skal tolkes meget forsigtigt. Kilde: AE pba. Vismandsrapporten forår 2014-30 -40-50 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 Nettogæld med skattestop Nettogæld uden skattestop med straksbeskantning på rate Nettogæld uden skattestop -30-40 -50
Nogle usikkerheder
Strukturel saldo: Kan der sættes to streger under resultatet? pct. af BNP 4 3 2 1 0 pct. af BNP 4 3 2 1 0-1 kritiske ½ pct. grænse -2-2 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060 2065 2070 2075 Vismænd UDEN skattestop Finansministeriet uden skattestop 2020-1 Anm.: For at kunne sammenligne opgørelserne er der korrigeret for skattestoppet efter 2020 i Vismændenes opgørelse. Finansministeriet aflyser nemlig skattestoppet fra 2020. Kilde. AE pba. Finansministeriet (Konvergensprogram 2015) og Vismandsrapporten, maj 2015
Strukturel saldo: Kan der sættes to streger under resultatet? Forskellige institutioners skøn for den strukturelle saldo tilbage i tid Der er en forskel i udviklingen på de underliggende offentlige finanser på ikke mindre end 80 mia.2013-kr. i perioden 2000-2008 mellem Finansministeriet og Vismændene!
Befolkningsprognoser Antal personer i de primære arbejdsdygtige aldre 15-64 år 1.000 personer 3.700 3.680 3.660 3.640 3.620 3.600 3.580 3.560 3.540 1.000 personer 3.700 3.680 3.660 3.640 3.620 3.600 3.580 3.560 3.540 3.520 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 3.520 DST 2008 DREAM 2009 DST, maj 2010 DST, maj 2011 DST, maj 2012 DST, april 2013 DST, maj 2014 DST, maj 2015 Kilde. AE pba. Diverse befolkningsprognoser
Ekstra
(B) Løse hængekøjen ved lavere offentligt forbrug? Den hurtige og hårde: Reducere realvæksten fra 1,1 pct. til 0,6 pct. om året fra 2020-2025 Men den kan så efter 2040 sættes endnu højere op end der er udsigt til i dag. Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 337 (Alm. del) af 28. april 2015.
Gælden ØMU og nettogæld pct. af BNP pct. af BNP 80 70 60 50 40 30 20 10 0-10 -20 EUs kritiske grænse 00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 00 80 70 60 50 40 30 20 10 0-10 -20 Offentlig nettogæld ØMU-gæld Kilde. AE pba. Finansministeriet Konvergensprogram 2015 Relevante gældsbegreb ift. holdbarhed