Dagsorden: for Beskæftigelsesrådets møde den 11. december, kl Julefrokost ca. kl

Dagsorden: for Beskæftigelsesrådets møde den 11. december, kl. 14.00 - Julefrokost ca. kl. 16.00 Tema: Rådets initiativer og resultater i de seneste år korte oplæg ved sekretariatet derefter drøftelse i Rådet. Temadrøftelsen forventes at vare fra kl. 14:00 til ca. kl. 15.00. Umiddelbart herefter fortsættes med ordinært Rådsmøde, hvor suppleanterne dog ikke deltager

2 Dagsorden: 1. Strategiske drøftelser... 3 1.1 Drøftelse af beskæftigelsesplanerne for 2015... 3 1.2 Vesthimmerland Kommunes svar på Rådets henvendelse i forbindelse med resultatrevisionen for 2013... 6 1.3 Hjørring Kommunes analyse af jobrotation... 9 1.4 Evaluering af afsluttet forsøg med mentorer... 11 2. Øvrige emner til drøftelse og eventuelt beslutning... 13 2.1 Status vedrørende to kommende socialfondsansøgninger... 13 2.2 Status vedrørende forbruget på Beskæftigelsesrettede aktiviteter og Langtidsledighedspuljen... 16 2.3 Status vedrørende varslingssager og varslingspuljeansøgninger 17 3. Orientering fra Formanden, Formandskabet og Beskæftigelsesregionen, herunder orientering om arbejdet i Vækstforum... 18 3.1 Orientering fra Formanden... 18 3.2 Orientering fra Formandskabet... 18 3.3 Orientering fra Beskæftigelsesregionen... 19 4. Aktuelle emner til drøftelse uden bilag... 20 5. Diverse indkomne skrivelser og meddelelser til orientering... 21 5.1 Status vedrørende arbejdsmarkedsreformen... 21 5.2 Status på arbejds- og opholdstilladelsessager... 21 5.3 Status på samfundstjenestesager... 22 6. Orientering til pressen 23 7. Eventuelt... 24

3 1. Strategiske drøftelser 1.1 Drøftelse af beskæftigelsesplanerne for 2015 A. Hvorfor behandles sagen? B. Kort beskrivelse af sagen Kommunalbestyrelserne skal i løbet af oktober godkende beskæftigelsesplanen for 2015 og senest den 31. oktober skal den godkendte beskæftigelsesplan sammen med LBR s bemærkninger indsendes til det regionale beskæftigelsesråd. Beskæftigelsesregionen har modtaget de godkendte beskæftigelsesplaner fra 9 af regionens jobcentre. Jobcenter Vesthimmerland har meddelt, at processen er blevet forsinket, og at kommunalbestyrelsen skal behandle beskæftigelsesplanen på et møde den 20. november. Det forventes, at Jobcenter Morsøs beskæftigelsesplan vil blive modtaget én af de nærmeste dage. Sammenfatningen af disse to beskæftigelsesplaner bygger på den udgave af planen, som Beskæftigelsesregionen afgav bemærkninger til i løbet af august. I forbindelse med Beskæftigelsesplan 2015 har Ministeren meldt ud, at der ikke er formkrav til fastsættelse af kvantitative mål for de landsdækkende beskæftigelsespolitiske mål. Syv jobcentre har valgt at fastlægge kvantitative mål for de beskæftigelsespolitiske mål. To jobcentre har fastlagt kvalitative mål. Derudover har tre jobcentre fastlagt lokale mål. Flere jobcentre nævner, at denne overordnede strategiske plan vil blive omsat til konkrete målstyringsaftaler, handleplaner og operationelle udmøntningsplaner. Der henvises til kommunale strategier på forskellige indsatsområder. Det nævnes også, at reformer og ny lovgivning betyder, at der løbende arbejdes med jobcentrets strategier. Overordnet set er jobcentrene på linje med Beskæftigelsesrådet i forhold til de væsentligste udfordringer i forhold til de fire ministermål. Nedenfor nævnes nogle af de fokusområder, som trækkes frem i beskæftigelsesplanerne: Ungeindsatsen: Sikre at åbenlyst uddannelsesparate hurtigst muligt kommer i gang med uddannelse, job eller uddannelsesforberedende aktivitet. Fokus på at strukturere og styrke mentorindsatsen.

4 I forhold til unge med dårlige erfaringer er der brug for en individuel håndholdt indsats. Forebygge frafald. Langvarigt offentligt forsørgede: Tidlig indsats: Revalideringsindsatsen skal styrkes. Fortsat udbygning af den tværfaglige og koordinerende indsats i rehabiliteringsteamet samt generelt ift.øvrige forvaltninger og afdelinger. Gennemgående koordinerende sagsbehandler til personer, der deltager i ressourceforløb. Fokus på en tidlig indsats for personer, der potentielt er i risiko for et langvarigt forløb. Langtidsledighed: Fokus på realkompetencevurdering med henblik på efteruddannelse og opkvalificering fra ufaglært til faglært inden for områder med mangel på arbejdskraft. En tidlig aktiv indsats for at spotte grupper med øget risiko for langtidsledighed. Øget samarbejde med a-kasser og virksomheder. Opmærksomhed på de udfaldstruede a-dagpengemodtagere og tæt dialog med a-kasserne. Virksomhedsindsats: Fokus på at bistå virksomheder med rekruttering af arbejdskraft Indsatsen vil især centrere sig omkring det ordinære arbejdsmarked, aktiveringsområdet samt det rummelige arbejdsmarked. Fastholdelse af sygemeldte. Jobcentret skal have større indsigt i virksomhedernes behov og forventninger til fremtiden, og der er behov for en styrket kontakt og dialog med det lokale erhvervsliv. Formandskabet besluttede følgende på mødet 27. november: Jammerbugt Kommune opfordres til at justere teksten i målet om førtidspension. Der udarbejdes et oversigtsskema med kommunerens kvantitative mål. Dermed tog Formandskabet materialet til efterretning.

5 Beskæftigelsesregionen har mundtligt opfordret Jammerbugt til at justere teksten i målet om førtidspension. Det oplyses fra Jammerbugt Kommune, at der er tale om en forventning. Såfremt personer har krav om førtidspension, vil de naturligvis få det bevilget, også selv om der er tildelt mere end 4 i den pågældende måned. Der er udarbejdet et oversigtsskema med kommunernes mål for indsatsen i 2015. C. Indstilling Det indstilles, at Rådet drøfter sammenfatningen af jobcentrenes planer og tager den til efterretning. D. Bilag 1.1.1 Sammenskrivning af beskæftigelsesplanerne for 2015 1.1.2 Sammenfatning af jobcentrenes mål for 2015

6 1. Strategiske drøftelser 1.2 Vesthimmerland Kommunes svar på Rådets henvendelse i forbindelse med resultatrevisionen for 2013 A. Hvorfor behandles sagen? Beskæftigelsesrådet skrev efter forrige møde til Vesthimmerland Kommune med et ønske om at få uddybet effekterne af kommunens status som frikommune. Baggrunden var, at man ikke ud fra resultatrevisionen for 2013 kunne se væsentlige andre og bedre resultater end i andre sammenlignelige kommuner. B. Kort beskrivelse af sagen Vesthimmerland Kommunes svar er modtaget. Svaret vedlægges. Kommunen gennemgår i materialet resultaterne på de områder, som Rådet har nævnt i sin henvendelse, nemlig udviklingen i antallet af langtidsledige, antallet af jobklare ledige, samt udviklingen i andelen af kontanthjælpsmodtagere, som mangler samtaler og aktiveringstilbud samt. Indledningsvis beskrives udviklingen i ledigheden og jobcentrets målgrupper generelt. Afslutningsvis beskriver man, hvordan man arbejder med de initiativer, som frikommuneforsøget har givet kommunen mulighed for at iværksætte. I forhold til den generelle udvikling fremgår, at der var stigning i ledighedsprocenten i Vesthimmerland frem til slutningen af 2013. I løbet af 2014 er ledighedsprocenten faldet, så den i juni ligger under både ledighedsprocenten i Nordjylland og i hele landet. Udviklingen i de forskellige målgrupper fra 2012 til 2013 har udviklet sig nogenlunde tilsvarende Nordjylland. Udviklingen i antallet af langtidsledige har været mindre gunstig end i Nordjylland. Det kan primært henføres til en stigning i antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere som følge af afkortningen af dagpengeperioden. Kommunen anerkender udfordringen, men henviser til, at det ser ud til i 2014 at gå bedre, og til at man som konsekvens har tilknyttet en ekstern konsulent til at understøtte implementeringen kontanthjælpsreformen. Desuden er kommunen i gang med at udarbejde en aktiveringsstrategi, som også adresserer denne udfordring og herunder hvordan man bliver i stand til at effektuere den rigtige indsats for den enkelte.

7 Vesthimmerland Kommune anerkender, at der er udfordringer i relation til kontanthjælpsmodtagerne, men fremhæver, at der er tale om en positiv udvikling i 2015 sammenlignet med 2013. Kommunen henviser til, at det er et resultat af den indsats, som igennem det seneste år er igangsat i kommunen i henhold til beskæftigelsesplanen for 2015. At antallet af samtaler og aktiveringstilbud ligger på et lavere niveau end andre kommuner tilskrives frikommuneforsøget, hvor Vesthimmerland Kommune har fået lov til at fravige reglerne om aktivering og samtaler til en bestemt tid. Om frikommuneforsøget skriver kommunen, at man har brugt muligheden for at fravige frister mv. til i stedet at gennemføre en mere effektiv og resultatorienteret indsats. Man har indført resultatbaseret styring på den måde, at man har opstillet mål for den faktiske effekt af indsatsen. På baggrund af resultaterne drøftes løbende med medarbejderne, hvordan indsatsen kan optimeres. I forbindelsen med den resultatbaserede styring er der opstillet kvantitative mål for indsatsen, hvor der måles på, om aktivering afsluttes med job eller uddannelse. Det er vanskeligt at vurdere niveauet for de forskellige mål, men umiddelbart virker resultaterne og metoden positivt. Det er Beskæftigelsesregionens vurdering, at Vesthimmerland Kommune har givet en god beskrivelse af de udfordringer og initiativer, som Rådet har spurgt ind til. Det foreslås, at Rådet kvitterer for redegørelsen og tilkendegiver, at man gerne løbende vil følge anvendelsen af resultatbaseret styring i indsatsen. Som der er beskrevet kan der i denne form ses muligheder for et kvalitativt løft til indsatsen ikke alene i Vesthimmerland Kommune, men også overført til andre kommuner. På mødet den 31. oktober besluttede formandskabet følgende: Formandskabet drøftede tilbagemeldingen fra Vesthimmerlands Kommune. Formandskabet kunne ønske sig, at resultaterne af frikommuneforsøget var beskrevet tydeligere og mente, at det kunne være relevant også senere at kunne følge med i, hvilken effekt initiativerne har haft. Der var enighed om at kvittere for Vesthimmerland Kommunes svar og herunder til at opfordre Kommunen til løbende at orientere Rådet om resultaterne af indsatsen. På formandskabets møde den 27. oktober orienterede sekretariatet om, at Formandskabets kvittering til Vesthimmerland Kommune på Kommunens svar på Rådets henvendelse i forbindelse med resultatrevisionen for 2013 er afsendt. Vedlagt til orientering.

8 Formandskabet tog dette til efterretning C. Indstilling Det indstilles, at Rådet tager orienteringen til efterretning. D. Bilag 1.2.1 Beskæftigelsesrådets brev til Vesthimmerland Kommune 1.2.2a Vesthimmerland Kommunes svarbrev 1.2.2b Beskæftigelsesregionens høringssvar på Vesthimmerland Kommunes resultatrevision 2013 1.2.2c Notat fra Vesthimmerland Kommune 1.2.3 Beskæftigelsesrådets kvittering for Vesthimmerland Kommunes svarbrev

9 1. Strategiske drøftelser 1.3 Hjørring Kommunes analyse af jobrotation A. Hvorfor behandles sagen? Hjørring Kommune har udarbejdet en evaluering af vikarer i forbindelse med jobrotationsprojekter. Erfaringerne fra denne evaluering flugter meget fint med de evalueringer, som Rådet tidligere har fået udarbejdet. Evalueringen vedlægges som bilag. B. Kort beskrivelse af sagen Evalueringen indeholder i hovedpunkter følgende: Over 150 lokale virksomheder i Hjørring Kommune har i første halvår samarbejdet med Virksomhedsservice ved Jobcenter Hjørring om at ansætte ledige som vikarer, mens mere end 1.500 af deres ansatte var på efteruddannelse. Virksomhederne i Hjørring Kommune er glade for jobrotation. Det er de af to grunde. For det første løfter jobrotation kvalifikationerne hos virksomhedernes medarbejdere, mens de er på kursus. Jobrotationsvikarerne, der klarer medarbejdernes job imens, lærer selv nyt, mens de er i vikariatet. For det andet viser erfaringerne, at jobrotation også er et redskab for virksomhederne til at rekruttere nye medarbejdere, da 58 pct. af de jobrotationsvikarer, som er kommet i job, blev ansat i den virksomhed, de var vikar i. Evalueringen af effekten af jobrotation viser blandt andet, at 77,4 pct. af de ledige, som har været i jobrotation er eller har efterfølgende været i job eller uddannelse. Så ikke kun de fastansatte, der har været på kursus, men også de ledige, der har fungeret som vikarer har fået nye kompetencer. På mødet den 27. november besluttede Formandskabet følgende: Formandskabet besluttede, såfremt Rådets tilslutter sig, at orientere BER og ministeren om Hjørring Kommunes evaluering. Formandskabet opfordrede til at få udarbejdet en samfundsmæssig konsekvensberegning af effekten af jobrotation. Formandskabet tog evalueringen til efterretning.

10 C. Indstilling Det indstilles, at Beskæftigelsesrådet drøfter og tager evalueringen til efterretning. Det indstilles endvidere, at Rådet tilslutter sig formandskabets beslutning om at orientere BER og ministeren om Hjørring Kommunes evaluering herunder opfordringen til at få udarbejdet en samfundsmæssig konsekvensberegning af effekten af jobrotation. D. Bilag 1.3.1 Hjørring Kommunes evaluering af effekten af jobrotation

11 1. Strategiske drøftelser 1.4 Evaluering af afsluttet forsøg med mentorer A. Hvorfor behandles sagen? Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i perioden august 2012 - november 2013 sammen 13 jobcentre gennemført det randomiserede kontrollerede forsøg Mentorstøtte til udsatte unge uden uddannelse og job. Målgruppen i forsøget er 18-29-årige kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse, match 2 uanset ledighedslængde. Deltagergruppen i forsøget var på 1.299 unge og kontrolgruppen var på 1.289 unge. Rådet er flere gange igennem forløbet blevet orienteret om erfaringerne. Nu foreligger der en evaluering af forsøget. Vi har hér som bilag vedlagt en kortere sammenfatning af evalueringen. Den samlede evaluering kan findes på www.star.dk. B. Kort beskrivelse af sagen Formålet med forsøget har været at afdække effekten af at bruge mentorstøtte i op til et år i forhold til at hjælpe udsatte unge tættere på uddannelse eller job. Evalueringen konkluderer, at mentorstøtte bidrager til, at flere udsatte unge kommer i gang med uddannelse eller i job: Positiv uddannelseseffekt: Målt et år efter forsøgsstart er 12 pct. af de unge i kontrolgruppen i gang med uddannelse. Det tilsvarende tal for deltagergruppen er 16 pct. Mentorindsatsen har dermed haft en signifikant positiv effekt på ca. 4 pct.-point på tilbøjeligheden til at påbegynde en SU-berettiget uddannelse Positiv jobeffekt: Målt godt et år efter forsøgsstart er ca. 5 pct. af de unge i kontrolgruppen i job. Det tilsvarende til for deltagergruppen er ca. 7 pct. Mentorindsatsen har dermed haft en signifikant positiv jobeffekt på samlet set ca. 2 pct.-point Mentorstøtte er særligt gavnlig for gruppen af udsatte unge - ikke de 'stærke unge' med god forældrebaggrund og ikke de helt 'svage unge', som ikke har fuldført folkeskolen:

12 Der er en markant positiv uddannelseseffekt på 7-10 pct.-point. for udsatte unge, der har fuldført folkeskolen med under 4 i 9. klasses karaktergennemsnit En mentor skaber positiv progression: Mentorstøtte bidrager til at løfte de unges selvoplevede motivation ift. uddannelse og job, øger deres selvværd og tro på egne evner, løfter deres selvvurderede helbred, skaber bedre samarbejde mellem de unge og jobcentret og forbedrer de unges hverdagsmestring. På Formandskabets møde den 27. november blev følgende besluttet: Overvej at udarbejde en pixiudgave med gode råd til jobcentrene. Formandskabet tog evalueringen til efterretning. C. Indstilling Det indstilles, at Beskæftigelsesrådet drøfter og tager evalueringen til efterretning, samt overvejer om der skal udarbejdes en pixiudgave med gode råd til jobcentrene. D. Bilag 1.4.1 Sammenskrivning af evaluering af mentorforsøget

13 2. Øvrige emner til drøftelse og eventuelt beslutning 2.1 Status vedrørende to kommende socialfondsansøgninger A. Hvorfor behandles sagen? Som det fremgår af Rådets overordnede vision frem mod 2018, handler beskæftigelsesindsatsen om job og om uddannelse som middel til at komme i job. En af de centrale udfordringer Rådet trækker frem er, at det er vigtigt med kompetenceudvikling, fordi det er med til at skabe udvikling og vækst. For at håndtere denne udfordring er en af Rådets strategier at understøtte at arbejdsstyrken, også de ufaglærte, opkvalificeres målrettet arbejdsmarkedets behov. I forlængelse af denne udfordring og denne strategi er der i 2014 blandt andet arbejdet med udvikling af to projekter, hvortil der søges midler fra socialfonden. Det drejer s B. Kort beskrivelse af sagen Sygehusbyggeriet Beskæftigelsesregionen har som tidligere fortalt i samarbejde med faglige organisationer, jobcentrene og uddannelsesinstitutionerne, Region Nordjylland m.fl. udarbejdet et projekt for understøtning af sygehusbyggeriet med henblik på at sikre kompetent arbejdskraft i den takt, der bliver brug for det. En del af projektet søges finansieret gennem midler fra socialfonden. Ansøgningen har været til behandling i Indstillingsudvalget, som dog havde en række uddybende sprøgsmål til ansøgningen. Dem har vi hurtigt svaret på og venter nu på den videre behandling, så projektet kan gå i gang for alvor i begyndelsen af 2015. Det samlede projekt incl. den del af projektet, som socialfonden søges om er beskrevet i vedlagte notat. Vejen til varige job via kompetenceløft: Dette projekt arbejder videre de anbefalinger, der fremgår af evalueringen af Kvalificering til nye Job et projekt AMU-Nordjylland / de nordjyske VEU-centre har været ansvarlige for. Derudover har Beskæftigelsesregionen fået foretaget en analyse, som viser potentialet for kompetenceløft af ufaglærte i Nordjylland. Beskæftigelsesregionen har bedt NewInsight nu Deloitte om at forestå den foranalyse og den proces, som skal munde ud i den egentlige ansøgning, blandt andet fordi NewInsight har stået for evalueringen af Kvalificering til nye job.

14 Grundtanken i arbejdet med at udvikle projektet er at løfte kortuddannede til faglært niveau. Formålet er derfor ikke generel kompetenceudvikling. Det er også centralt, at dette kompetenceløft skal rette sig mod brancheområder, hvor der er eller forventes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Målgruppen for projektet er såvel beskæftigede som ledige som hovedregel på 30 år eller derover, som har et reelt potentiale til at gennemføre et kompetenceløft. Projektet skal understøtte og styrke den indsats som jobcentrene med beskæftigelsesreformen og uddannelsesinstitutionerne foretager for at opkvalificere arbejdsstyrken. Da planen er at søge socialfonden om midler til projektet, er det endvidere nødvendigt, at aktiviteterne i projektet supplerer den ordinære indsats. Der skal være tale om additionelle aktiviteter. Der drøftes blandt andet følgende indsatsområder, som elementer i projektet: Udvikling af et værktøj til udsøgning og motivation af de ledige Koordineret og intensiveret samarbejde omkring virksomhedskontakten med henblik på at motivere virksomheder og beskæftigede til at gå i gang med et kompetenceløft Uafhængig voksenvejledning Udvikling af en tovholderfunktion i forhold til uddannelses- og jobplan, således at mål og indsats med planen fastholdes blandt andet i perioder med skift mellem ledighed og beskæftigelse Supplerende midler set i forhold til den ordinære indsats til køb af uddannelsesaktiviteter I sagens natur vil dette projekt involvere mange forskellige aktører inden for det beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervspolitiske område. Det er nødvendigt, at de forskellige aktører tilslutter sig projektet og indgår i det nødvendige samarbejde. Udviklingen af projektet foregår derfor i et tæt samarbejde med de forskellige aktører: I foråret nedsatte VEU-centrene, Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland fokusgruppen Samarbejde om voksenefteruddannelse i Nordjylland med særlig fokus på kompetenceløft til kortuddannede, som er et inspirations- og handlingsforum, hvor ideer og initiativer kan opstå, modnes og realiseres med deltagerne som hovedaktører. Ideen med at udar-

15 bejde en socialfondsansøgning på dette felt er drøftet i fokusgruppen, som har givet arbejdet fuld opbakning. I forhold til den konkrete udvikling af projektansøgningen til socialfonden er der nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra de nordjyske jobcentre, uddannelsesinstitutionerne samt det erhvervspolitiske område. Styregruppen har drøftet og givet input til de indledende projektovervejelser, og styregruppen skal selvfølgelig drøfte og pudse skitsen til en projektansøgning af. Der er afholdt 4 workshops, hvor de forskellige aktørgrupper har drøftet elementerne i projektet, afprøvet ideerne og givet nye input. Der er tale om følgende aktørgrupper: Jobcentrene, VEU-centre og uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og a-kasser og endelig erhvervspolitiske aktører. Processen afsluttes først i december med en valideringsworkshop, hvor repræsentanter for de forskellige aktørgrupper samles for en sidste diskussion og afprøvning ansøgningen. Tidsplanen er, at foranalysen skal være klar med udgangen af december 2014. Foranalysen skal afleveres i en sådan form, at den let og hurtigt kan omsættes til en ansøgning, som lever op til de krav, der er i forhold til socialfondsansøgninger. Det forventes, at ansøgningen indsendes, så den kan behandles først i 2015. Beskæftigelsesregionen er i dialog med AMU-Nordjylland med henblik på, at AMU-Nordjylland bliver den projektansvarlige. Begrundelsen herfor er for det første, at projektet har fokus på såvel ledige som beskæftigede, og dermed er det naturligt, at AMU-Nordjylland er projektansvarlig. For det andet er det vurderingen, at det nye Arbejdsmarkedskontor ikke vil have ressourcer til at løfte opgaven som projektansvarlig. På mødet den 27. november besluttede Formandskabet følgende: Vedrørende projektet fra ufaglært til faglært betonede Formandskabet, at der bør være stærkt fokus på personer med læse-, stave- og regneudfordringer. Formandsskabet tog orienteringen til efterretning. C. Indstilling Det indstilles, at Beskæftigelsesrådet tager orienteringen til efterretning. D. Bilag 2.1.1 Overordnet projektbeskrivelse - sygehusprojektet

16 2. Øvrige emner til drøftelse og eventuelt beslutning 2.2 Status vedrørende forbruget på Beskæftigelsesrettede aktiviteter og Langtidsledighedspuljen A. Hvorfor behandles sagen? Forbruget på puljen til beskæftigelsesrettede aktiviteter samt langtidsledighedspuljen følges løbende. B. Kort beskrivelse af sagen Der vedlægges en oversigt over de bevilgede projekter og aktiviteter i relation til puljen til beskæftigelsesrettede aktiviteter og langtidsledighedspuljen. Bevillingerne er stort set disponeret. Ud af samlet godt 5 mio. kr. er der alene ca. 25.000 kr. tilbage på nuværende tidspunkt. På mødet den 27. november tog formandskabet materialet til efterretning, idet man opfordrede sekretariatet til at sikre, at alle midler bliver brugt. C. Indstilling D. Bilag Det indstilles, at Beskæftigelsesrådet tager oversigten til efterretning. 2.2.1 Oversigt over bevilgede projekter fra beskæftigelsesrettede aktiviteter og langtidsledighedspuljen i 2014

17 2. Øvrige emner til drøftelse og eventuelt beslutning 2.3 Status vedrørende varslingssager og varslingspuljeansøgninger A. Hvorfor behandles sagen? Der orienteres løbende om antal varslingssager. B. Kort beskrivelse af sagen Vi vedlægger en oversigt over modtagne varslingssager i 2014 til orientering. Desuden kan vi orientere om, at OW-bunker-sagen, som sekretariatet løbende har holdt Formandskabet orienteret om, ikke er varslingssag, da der er tale om en konkurs. Imidlertid kan der godt søges varslingspuljemidler til en konkurssag. Sammen med virksomhedens kuratorer og Jobcenter Aalbrog arbejder vi lige nu på at undersøge, om der er basis for at udforme en varslingspuljeansøgning, så de berørte medarbejdere kan få hjælp til hurtigt igen at komme i arbejde. Dét vil der komme en klarhed over i løbet af den kommende uges tid. Derudover kan det komme på tale med en varslingspuljeansøgning til hjælp for de medarbejdere, som mister deres arbejde, når Metrobutikkerne lukker i Danmark den 31. december 2014. På mødet den 27. november tog Formandskabet orienteringen til efterretning. Til Rådsmødet udarbejdes en flerårig oversigt over udviklingen i varslingssager og personer omfattet af varslingssager C. Indstilling D. Bilag Det indstilles, at Beskæftigelsesrådet tager orienteringen til efterretning. Materiale omdeles på mødet

18 3. Orientering fra Formanden, Formandskabet og Beskæftigelsesregionen, herunder orientering om arbejdet i Vækstforum 3.1 Orientering fra Formanden Indstilling Formanden præsenterer eventuelle orienteringspunkter - herunder fra møde i Vækstforum - mundtligt. Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning Bilag Der er ingen bilag til dette punkt. 3.2 Orientering fra Formandskabet Indstilling Formandskabet har afholdt møde den 31. oktober 2014 og 27. november 2014. Referaterne vedlægges. Formandskabet har været på studietur i Bruxelles for at orientere sig om mulighederne inden for EU. Der vedlægges referat fra studieturen og Formandskabet vil mundtligt orientere yderligere på mødet. Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning Bilag 3.2.1 Referat af møde i Formandskabet den 27. november 2014. 3.2.2 Referat af møde i Formandskabet den 31. oktober 2014. 3.2.3 Opsamling på Formandskabets studietur til Bruxelles den 29. 31. oktober 2014

19 3.3 Orientering fra Beskæftigelsesregionen Indstilling Beskæftigelsesregionen præsenterer eventuelle orienteringspunkter, herunder om status for beskæftigelsesreformen, mundtligt. Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning Bilag Der er ingen bilag til dette punkt.

20 4. Aktuelle emner til drøftelse uden bilag Under dette punkt kan medlemmer af Rådet tage aktuelle emner op til drøftelse uden for den ordinære dagsorden Indstilling Bilag Det indstilles, at de eventuelle emner drøftes og tages til efterretning. De kan eventuelt optages på dagsordenen på det næste møde. Der er ingen bilag til dette punkt.

21 5. Diverse indkomne skrivelser og meddelelser til orientering 5.1 Status vedrørende arbejdsmarkedsreformen Der gives en mundtlig orientering m status for iværksættelse af arbejdsmarkedsreformen, som træder i kraft den 1. januar 2015. STARs nyudgivne pjece om reformen velægges til orientering. Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning Bilag 5.1.1 Pjece: Reform af beskæftigelsesindsatsen fra ord til handling 5.2 Status på arbejds- og opholdstilladelsessager Indstilling På mødet redegøres der mundtligt for status på arbejds- og opholdstilladelsessagerne Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning Bilag Der er ikke bilag til dette punkt

22 5.3 Status på samfundstjenestesager Indstilling På mødet redegøres der mundtligt for status på samfundstjenestesagerne. Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning Bilag Der er ingen bilag til dette punkt.

23 6. Orientering til pressen Indstilling Der skal tages stilling til, om der er emner fra dagens møde, som skal sendes ud til pressen. Det indstilles, at Rådet beslutter, om der skal orienteres om emner fra dagens møde til pressen. Bilag Der er ingen bilag til dette punkt

24 7. Eventuelt