Teknologi Rapport - Skibstransport

Teknologi Rapport - Skibstransport Titel / Overemne: Undertitel / Underemne: Klima i tal og grafik Lastskibe bruger for meget brændstof Af Frederik Bagger, Thomas Gram, Kevin Husted og Jacob Sørensen. Side 1

Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Problemobservation... 4 Problem træ og- afgrænsning... 6 Klimaproblematikken... 7 Årsager... 7 Konsekvenser... 8 Forsøg på at løse problemerne... 8 Fremtidige planer... 10 Delkonklusion... 10 Produktudvikling... 11 Ensretter... 12 Omdrejningsmåler... 13 Analyse af CO2 data... 17 Tabeller... 17 Modeller / Grafer... 18 IT-Produkter... 21 Den færdige side... 25 Konklusion... 26 Bilag - Projekt beskrivelse... 27 Litteraturliste med henvisning... 36 Side 2

Forord Denne rapport er udarbejdet af Thomas Gram, Kevin Husted, Frederik Bagger og Jacob Sørensen, klasse 1.4, Roskilde Tekniske Gymnasium. Rapporten er en del af et tværfagligt projekt, som indgår i SO-temaet Klima i tal og grafik. De involverede fag er Teknologi, matematik, samfundsfag og kommunikation/it. Til sidst i forløbet vil der være en studieretningsudstilling, hvor at vores arbejde med dette tema bliver fremvist ved hjælp af nogle IT-produkter, som vi har udviklet i sammenhæng med dette projekt. Udstillingen har til formål at vise hvad de forskellige studieretninger egentlig går ud på. Under arbejdet med rapporten, har vi modtaget vejledning fra vores lærere i de involverede fag. Vi vil derfor gerne takke de følgende lærere: Michael Bergquist (Teknologi) Jørn Bendtsen (Samfundsfag og Matematik) Karl Bjarnason (Kommunikation/IT) Mogens Lindahl (El værksted) Per Gaarde-Nissen (El værksted) Side 3

Indledning Siden globaliseringens begyndelse, har mange firmaer flyttet deres produktion udenlands til lande med blandt andet lavere lønninger, for eksempel flyttede ECCO Sko A/S i 2005 1, al produktion til lande som Kina og Thailand. Denne udvikling har skabt et stort behov for transport og eftersom at transport over land ikke er det mest optimale, når varer skal transporteres det halve af jordkloden rundt, kan det i langt de fleste situationer bedst betale sig at gøre brug af skibstransport. Skibene bliver større og større i takt med at efterspørgslen stiger. Tag for eksempel verdens største containerskib, Emma Mærsk, som har en kapacitet på 15.550 TEU (Twenty-foot Equivalent Units 2 ). På et døgn udleder Emma Mærsk ligeså meget CO 2 som en større dansk provinsby 3. Skibet transportere massevis af containere verden over, for at vi kan få vores almindelige dagligvarer på bordet, såvel som byggematerialer til vore bygninger. Emma Mærsk er ikke det eneste lastskib på havet, der findes tusindvis af lastskibe, som dagligt transportere gods frem til forbrugerne. Mængden af lastskibe verden over bringer os frem til et problem, som aldrig har fået større opmærksomhed end det har nu. Den globale opvarmning fører sig vidt frem og truer klimaet, som vi kender det i dag, og medierne er fyldt med nyheder om stigende temperaturer over hele verden og konsekvenserne deraf. Ofte ligger medierne skylden på de private hjem som stadigt bruger enormt mange resurser i forhold til det egentlige behov, men endnu oftere glemmer vi hvem der producere de fleste drivhusgasser. Lastskibe er blandt de største syndere, når det kommer til at producere drivhusgasser, som i sidste ende medvirker til den globale opvarmning. Problemobservation Lastskibe anvender meget brændstof, enormt meget. Selvfølgelig kommer det helt an på mængde og massen af lastet gods, samt længde af rejsen, men når vi skal forholde os til mængden af brændstof i forhold til eget privat forbrug, får vi svært ved at se det realistiske i det. Mærsk forurener lige så meget som hele af Danmark. Mærsks tusind skibe og deres aktiviteter i Nordsøen udleder mellem 40-50 millioner tons CO 2 om året 3, det er næsten lige så meget som Side 4

resten af Danmark. Mærsks største skib Emma Mærsk forbruger mere end 200 liter brændstof på ét døgn. Selvom det lyder voldsomt, så er det stadig en af de mest miljøvenlige former for transport. Et lastskib kan flytte 1 kilo gods 120 kilometer på 1 kilo CO 2, hvor et diseltog kan flytte det 60 kilometer og en lastbil 20 kilometer. 90 procent af al transport af gods foregå med skibstransport 4 ved hjælp af omtrent 70.000 handelsskibe i verden over og 5 procent af verdens CO 2 udslip kommer fra skibstransport. Denne forventes i 2008 at stige med 75 procent over de næste 15 år 4. Tallene er skræmmende høje og kan være svære at forholde sig til. Side 5

Problem træ og- afgrænsning Global opvarmning Øget pres fra staten Stigende mængde affaldsgasser / drivhusgasser i atmosfæren Øget pres fra offentligheden Udledning af drivhusgasser Udtømning af jordens råolie forekomster Stigende oliepriser Lastskibe anvender meget fossilt brændstof Malfunktioner Dårligt vejr Olie opfattes som en uudtømmelig resurse Ældre motorer Mangel på plads i havn skaber kø Manglende viden om anvendelse af alternative brændstofmidler (vind, sol mv.) Mange skibe i verden Efterspørgsel Globalisering Outsourcing Side 6

Klimaproblematikken Hvordan opstod klimaproblematikken? Klimaproblematikken opstod under den industrielle revolution da virksomheder gik fra at bruge håndkraft til at man begyndt at bruge maskiner, folk flyttede ind til byerne for at arbejde og man brændte fossile brændstoffer af uden at vide hvor meget det kunne skade vores planet. Den udvikling fortsatte indtil i dag. Årsager Der er mange årsager på problemet med forhøjet CO 2 udslip, men den største synder er vores forbrænding af fossile brændstoffer. Vi startede med at afbrænde fossile brændstoffer under den industrielle revolution hvor omstillingen fra håndkraft til maskinkraft skabte et stigende behov for fossile brændstoffer. Forbruget kommer ikke kun fra produktion og transport, men også fra de private hjem. Produktions- og forbrugsbaserede opgørelser af dansk økonomis udledning af CO 2 fra 2007 1 Side 7

Konsekvenser Den drivhuseffekt, som de øgede mængde drivhusgasser medfører, har mange konsekvenser for livet på jorden. Hvis jordens temperature stiger 1 grad celsius vil vi risikere at de fleste af jordens koralrev vil forsvinde, deriblandt det meste af Great Barrier Reef i Australien. Men det stopper ikke der. Ved en temperaturstigning på 2 grader, vil tusinder af mennesker dø af hedebølger i Europa. Indlandsisen vil smelte og havene kan stige op til syv meter, hvilket vil have katastrofale følger for alle nedre liggende lande. Det bliver værre og værre for hver grad temperaturen stiger, hvis den stiger med over 5 grader, vil metan hydrater der er bundet under havbunden, kunne frigives og eftersom at metan er en meget kraftigere drivhusgas end CO 2, vil det accelerere den globale opvarmning 2. Forsøg på at løse problemerne Det store udslip af drivhusgasser kommer som sagt ikke kun fra industri og transport, udslippet kommer også fra private hjem. Vi mennesker producere også enorme mængder drivhusgasser uden at vi tænker over det (se diagrammet på side 7). Her vil vi prøve at sætte en liste op af ting man kan gøre i sin hverdag som kan hjælpe på den lange led. Vi har her sammensat en liste med ting, som du kan gøre hjemme for at nedsætte dit energiforbrug: Drik vand fra hanen, da kildevand i gennemsnit er transporteret 1400 kilometer 3. Skru ned for varmen i huset 4. Gå efter energivenlige hårde hvidevarer (evt. mærket A++). Hæng vasketøj til tørre udenfor i stedet for at lægge det i tørretumbleren. Gør brug af den offentlige transport i stedet for at tage bilen. Genbrug i stedet for at smide ud. Sluk for apparater om natten 5. Side 8

I Danmark udleder vi i gennemsnit 10 tons CO 2 om året per indbygger. 70 procent af det vi leder ud kommer fra vores husholdning og personlig transport 4. Roskilde Kommune Roskilde kommunes målsætning er at blive en CO 2 neutral kommune en gang i fremtiden 6. Roskilde Kommune har indgået en klimakommune-aftale 7 med Danmark Naturfredningsforening. Dermed pålægger Roskilde Kommune at nedbringe deres CO 2 udslip fra eget forbrug med 2 procent om året frem til år 2025 6. Roskilde Kommune har sat disse mål/retningslinjer for fremtiden: Reducerer CO 2 -udledningen fra energiproduktion og udfase elvarme og opvarmning baseret på fossile brændsler. Arbejde for, at energiforbruget i byens bygninger nedbringes markant. Arbejde for at transportbehovet inden for Roskilde Kommunes grænser reduceres, og at den resterende transport sker på den mest bæredygtige måde. Globalt Kyoto-protokollen blev vedtaget i december 1997 i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen gik ud på at de industrialiserede lande skulle nedsætte deres CO 2 udslip med 5 procent i forhold til det CO 2 udslip de havde i år 1990. Dog skulle EUs samlede reduktion af udslippet af CO 2 reduceres med 8 procent. EU har indgået en byrdefordelingsaftale, som viser hvor de forskellige lande hver i sær skal bidrage med til at reducere EUs udslip med samlet 8 procent. Danmark og Tyskland har begge valgt at reducere deres udslip med 21 procent. Luxembourg har valgt at reducere deres udslip med 28 procent 8. Side 9

Fremtidige planer COP FNs klimakonference Hvert år bliver der afholdt en klimakonference i et forudbestemt land, for eksempel var COP(15) i København i 2009. Konferencen er en enorm begivenhed, der tiltrækker mennesker fra store dele af verden. Verdens ledere, ledsaget af utallige embedsmænd, deltager i konferencen, hvor der kæmpes om enighed vedrørende juridisk bindende aftaler, som har til formål at sikre jorden i mod den globale opvarmning. Grundet det enorme antal af deltagende lande, har der altid været enormt meget besvær med at få gennemført disse aftaler, da der med antallet af lande og følger utallige holdninger til klimaproblemet med. Delkonklusion Danmark er klar over at den globale opvarmning ikke bare er en teori, men også en realitet. Det er vi ikke ene om. Selvom der er mange modstandere, som mener at den globale opvarmning er naturligt, er langt de fleste lande verden over enige om at der bør gøres noget før at konsekvenserne af den globale opvarmning bliver så tydelige, at de kan ses med det blotte øje. Kampagner, Kyoto-aftale, FN s klimakonference (COP) og så videre, er blot nogle af de forsøg på indgriben der er blevet foretaget siden den globale opvarmning blev accepteret som en direkte trussel mod jordens klima. Selvom at disse forsøg er dybt seriøse, kan vi stadig ikke blive enige om hvordan, hvor og hvem der skal gribe ind, grundet verdens landes utallige synspunkter på de stigende temperature, det er resultatet af et gennemført demokrati, men det bringer os desværre ikke tættere på den løsning, som vi med lidt vilje kan se ude i horisonten. Side 10

Produktudvikling Skibe udleder meget CO 2, dog ikke i forhold til hvor meget gods de transporter. Disse store fragtskibe kræver meget brændstof for at holde gang i de store skibsmotorer, som kan være flere etager høje. Der er meget elektronik om bord på skibe. Motoren, navigations udstyr, lys, varme, kølecontainere, næsten alt om bord på skibet bruger strøm. Selskaberne har sparet penge, ved at gøre alt der er muligt elektronisk. Det vil sige at der ikke er mennesker der skal holde øje med alt, men elektroniske sensorer, der dermed også er mere præcise. For at gøre skibe mere miljøvenlige, vil vi gerne tage belastningen af de nuværende generatorer. Vi har udarbejdet to produkter i forhold til vores løsningsforslag om at integrerer vindmøller på skibe. Dette for at udnytte den omkringliggende energi, og dermed aflaste miljøet for den CO 2 der udledes af skibes generatorer som producere strøm. Ensretter - Transformerer vekselspænding om til jævnspænding Omdrejningsmåler Side 11

Ensretter Da vores vindmøller skal kunne generere strøm til den elektronikken om bord, har vi lavet en ensretter der skal ensrette strømmen fra vekselspænding til jævnspænding. Det gør vi ved at koble 4 dioder sammen med nul og fase, som følgende: Nul kommer ind i kredsløbet, og sidder sammen med to dioder, den ene diode vil tillade den positive spænding at passere, men ikke den negative. Den anden diode vil ikke lade den positive spænding passere, men derimod kan den negative godt. Man kan nu sige at vi spejlvender i x-aksen, således at vi skaber det samme system bare med fasen. Ensretter: Side 12

Vi har nu lavet vekselspænding om til jævnspænding ved at ensrette spændingen. Det kan vi se på sinuskurven der førhen så sådan ud: Vekselspænding 1 Er blevet transformeret om til at se sådan ud: Enkelt ensretning 2 Som man kan se har vi fjernet dalen, altså den negative spænding, så vi nu har jævnspænding. Omdrejningsmåler En vindmølle kan ikke tåle hvad som helst, som for eksempel kraftig vind. Hvis vinden bliver for kraftig kan vindmøllerne ikke køre sikkert rundt. Da kan der være fare for at møllen kollapser. Dette sker på grund af at centrifugalkraften bliver så stor, at vingerne bliver presset væk fra centrum af vingerne og til sidst kollapser, som resultat af det enorme pres de er under 3. Dette kan ske som følge af dynamoen svigter. For at forhindre dette har nogle vindmøller bremser, til at bremse vindmøllen ned til den står helt stille. Der er også nogle der kan vinkle vingerne så de står 90 grader på vinden, og kan derfor ikke få fremdrift, da vinden ikke kan skubbe vindmøllen rundt. Nogle vindmøller har begge systemer. Vi har udarbejdet at produkt, der skal kunne aflæse om vingerne kører med for mange omdrejning og dermed for kraftig vind. Det gør vi ved at bruge en chip der hedder 4020. 4020 er en chip der kan tælle, den tæller ved at have et input (CP) der hedder høj - lav (spænding - ikke spænding). Der er også et input som kan resætte tællingen Side 13

(MR). Som af output har vi noget der hedder Q, på chippen har vi dog kun Q0 og Q3 til Q13. Q0 svare til sammen som input. Q1 (som ikke på chippen) vil svare til at fordoble Q0 Q2 (som ikke på chippen) er så Q1 * 2 Det vil sige at Q13 er Q0^14 (Q0 ophævet i 14). Det vil sige at når Input over skrider den Q der er valgt, vil den lade output gå lav, altså ingen spænding. Dette signal er så det der skulle have været brugt, hvis der også skulle havde været lavet bremser eller en anden mekanisme 4+5. Denne tegning kan også forklare det: Forklaring af Q 4 Side 14

Men vi skal også bruge et input til vores tæller. Til det har vi valgt at bruge en infrarød censor (IR). Det er meningen at vores IR censor skal kunne tælle et enkelt blad, der køre med rundt med vingeakslen på møllen. Dette lille blad bliver så opfanget af vores censor. Dette billede er det setup vi har brugt til vores tælle input. Vi vil også gerne have en pulsgiver, som vi kan bruge til at resætte tælleren. Til det bruger vi dette setup: Vi kan ved at sætte større modstande på setup et gøre det langsommere, vi vil gerne havde det til at vare 1 minut, så vi kan bruge omdrejninger i minuttet. Side 15

Vi valgt at bruge en 4060 chip i stedet for en 4020 chip, i 4060 er resæt delen indbygget i chipen, så det vil blive nemmere at justere ind på et minut. Her er de to chip sæt: 14-stage counter 4 14-stage binary counter 5 Vores omdrejningsmåler Side 16

Analyse af CO2 data CO 2 data Til dette projekt har vi fået udleveret CO 2 data fra NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration). NOAA er en amerikansk organisation, som har til opgave at forudse og beskrive ændringer i det globale klima. NOAA blev dannet i 1970, og siden 1974 har de foretaget målinger af indholdet af CO 2 i luften. De data som vi har fået udleveret indeholder målinger fra 1959, som er foretaget af C. David Keeling fra SIO (Scripps Institution of Oceanography). Flere eksperter, heriblandt Jørgen Steen Nielsen, har gjort det klart, at den eksponentielle stigning i CO 2 indholdet i luften er på et kritisk niveau og at en yderligere stigning, vil få enorme konsekvenser for verden som vi kender den i dag. Tabeller Ud fra de data som NOAA har foretaget med CO 2 indholdet i luften, har vi indsat det i en tabel (fordelt over 5 grundet mængden af data). Side 17

1959 1962 1965 1968 1971 1974 1977 1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 2001 2004 2007 2010 Parts Per Million Verdens førende klimaforskere (blandt andet James Hansen, NASA), har gjort det klart, at CO 2 - indholdet i luften, bør sænkes til samme niveau som i år 1987 (348,98 ppm), for at undgå den katastrofe, som den globale opvarmning medfører. pm står for parts per million (på dansk: milliontedele). Det er masseforholdet mellem luften og den forurenede del. Man kan udtrykke ppm, som følgende: 1 ppm = 0,0001% 1 000 ppm = 1 10 000 ppm = 1% F.eks. Vi har en mængde volumen (100%), og 1 ppm CO 2. Det vil sige, at 1 ppm CO 2 udgør 0,0001% af den samlede volumen. Modeller / Grafer Ud fra ovenstående tabel har vi to forskellige diagrammer til illustrering af udviklingen af CO 2 i luften siden 1959. Illustration nr. 1 400 390 380 370 360 350 340 330 320 310 300 Udviklingen af CO2 i luften CO2 Parts Per Million År I dette diagram er udviklingen af CO 2 i luften illustreret ved hjælp af en kurve. Side 18

Parts Per Million Illustration nr. 2 385,98 375,98 Udviklingen af CO2 i luften 365,98 355,98 Tendens 345,98 335,98 325,98 315,98 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 År Illustration nr. 3 Denne illustration er et diagram som viser alle data, samt en tendenslinje, som viser den eksponentielle udvikling af CO 2 indholdet i luften i takt med at årene er gået. Funktionsforskriften for en eksponentiel linje er ( ), hvor og er positive og. Den er defineret for alle. Udtrykket for tendenslinjen i dette diagram er ( ). ppm 400 390 380 370 360 350 340 330 320 310 300 Stigning af CO2 i luften pr. 5. år 19601965197019751980198519901995200020052010 År Serie1 Denne illustration viser stigningen af CO 2 i luften per 5. år, altså den gennemsnitlige stigning per 5. år. Side 19

Delkonklusion De data, som vi har fået udleveret viser udviklingen af CO 2 indholdet i luften. De diagrammer, som vi har konstrueret ved hjælp af de udleveret data, illustrerer udviklingen klart. Det gøres også tydeligt hvor skræmmende udviklingen er, samt hvor store ændringer der bør foretages for at modvirke den negative effekt, som et stigende CO 2 indhold i luften vil få. I det første kurvediagram er udviklingen illustreret, ved at punkterne er afsat, og der er blevet ført en linje/kurve som skærer alle de afsatte punkter. Det andet diagram er et såkaldt xy-plot med en tendenslinje, som viser den gennemsnitlige stigning, samtidig kan den bruges til at forudse udviklingen i fremtiden. Funktionsforskriften for tendenslinjen er udregnet ved hjælp af det gratis program Graph, som kan bruges til at lave grafer, lave tendenslinjer og meget mere. Skærmbillede af Graph med det fremhævede udtryk Side 20

IT-Produkter Vindmøller på lastskibe kan løse en række problemer, der opstår som følge det store forbrug af fossile brændstoffer. For at kunne sprede denne løsning i omverdenen og til dem der er interesserede, har vi udviklet et kommunikationsprodukt, som har til formål kunne fortælle læseren hvad hele vores konceptet bygger på samt at kunne formidle den problemstilling som vores projekt bygger på. Der er tale om noget af det mest udbredte i den moderne verden i dag: Et website Til udviklingen af websitet, har vi specificeret en række krav, som websitet skal kunne opfylde i vores tests af disse. Krav til website Overskuelig Brugervenlig Formidling af problemstillingen Præsentere delprodukt Indeholder diagrammer og billeder til understøttelse af arbejdet Websitet skal være overskueligt, simpel og brugervenlig, således at læsere ikke går tabt i komplekse menuer og uforståelige overskrifter. Websitet skal kunne formidle vores problemstilling samt kunne præsentere delproduktet for læseren. Derudover skal websitet indeholde en række målinger af de udleverede data i form af tabeller og diagrammer, som kan understøtte vores delprodukt. Side 21

Udvikling Til at sparke udviklingen af websitet i gang, startede vi med at tegne roughs. En rough er en tegning, hvor at flere forskellige opsætninger kan afprøves. På billedet til højre er et eksempel på en af de roughs, som vi tegnede. Denne rough er tilfældigvis også den, som vi har valgt at basere vores website på, dog i en amputeret form, hvor der ikke er noget billede øverst i venstre hjørne. Vi tegnede mange roughs til websitet, da vi ville se hvilket layout der passede bedst til vores formål, samt at en stor del af vores roughs endte med at stride imod vores fastsatte krav. Værktøjer Til at skrive koderne til websitet gjorde vi brug af det gratis program Notepad++, som er et koderedigeringsprogram. Selve websitet er struktureret i HTML (Hyper Text Markup Language) og stylet med CSS (Cascada Styling Sheet). Notepad++ har en række fordele som inkluderer fremhævning af kode og redigering af flere dokumenter på en og samme tid. Kodning Til at starte med lavede vi en enkelt side, som vi strukturerede med HTML, altså vi delte de forskellige elementer op og gav disse identiteter og klasser (hvis elementerne ikke kan identificeres eller klassificeres, kan der ikke bruges CSS). Side 22

Efter at siden var struktureret, begyndte vi at designe siden i CSS. Vi gjorde brug af et eksternt stylesheet, da websitet skulle bestå af flere sider. Nogle elementer havde brug for en unik stil (f.eks. billeder), dertil gjorde vi brug af et inline stylesheet, hvor at elementernes stil defineres i det egentlige dokument. Skærmbillede af kildekode i Notepad++ (website på server) Tests Under udviklingen af siden, lavede vi utallige tests. Langt de fleste tests blev foretaget, mens websitet stadig lå på vores PC. Andre tests blev foretaget på www.rtgkom.dks webserver, som vi har adgang til igennem kommunikation/it. De sider hvis tests blev foretaget på RTGkoms webserver, blev redigeret om, således at der blev opnået mest mulig stabilitet. Det inkluderede redigering stier til nogle links og billeder. Testsne blev foretaget med de fastsatte krav som retningslinjer, altså hvis et krav ikke var blevet opfyldt, blev websitet redigeret på ny. Under udviklingen af designet til websitet, blev der Side 23

foretaget test næsten hver gang der blev indsat et nyt stykke kode for at undgå tab af tid på fejlfinding. Da designet var færdigudviklet, begyndte vi at indsætte tekst og billeder. Indhold At tilføje indhold kan virke som en simpel ting, men at tilføje tekst ved hjælp af HTML, kan vise sig at være tidskrævende. Indholdet som vi tilføjede til vores siden, var skrevet i Word 2000, Word 2007 eller 2010 og senere kopieret direkte over i HTML koden. Det viste sig at være til meget besvær, eftersom at Word ikke gør brug af UTF-8 indkodning, som vi har brugt til vores website. UTF-8 er en indkodningstype af Unicode-tegnsættet, som med op til 4 bytes kan gemme en entydig værdi af alle kendte grafiske tegn 1. Det resulterede i fejl med æ, ø og å, som set på billedet herunder. Denne fejl opstår selvom at der er defineret UTF-8 indkodning i HTML koden, det er teksten der er ikke er formateret rigtigt. For at rette op på denne fejl, kan man enten slette de forkerte tegn i HTML koden og skrive dem igen, eller kopiere teksten fra Word over i Notespad (Windows) eller TextEdit (Apple), gemme filen med den ønskede indkodning og kopiere teksten derfra og over i koden. Websitets indhold består af tekst og billeder fra den vedlagte projektbeskrivelse, samt nyt indhold, dog med samme udgangspunkt, men i en mere simpel form. Side 24

Den færdige side Designet på siden ser ud som nedenstående billede. Indholdet på siden kan selvfølgelig hele tiden opdateres via en redigering af HTML koden. Designet ser ud som på nedenstående billede. Websitets forside Side 25

Konklusion Vindmøller på lastskibe kan mindske det brændstofforbrug, som bliver brugt til elektronik på skibe. En ensretter kan omdanne den genererede strøm til jævnstrøm og en omdrejningsmåler kan sætte en stopper for vindmøllen, hvis vindmøllen har for mange omdrejning og på den måde undgå at skade. Hvis der en gang i fremtiden bliver udviklet en metode til at opbevare strøm, kan vindmøller også producere strøm til brug på land, samt at lagre energi til senere brug, eventuel, hvis en eller flere vindmøller på skibet er ude af drift. Langt de fleste af verdens ledere er indforstået med at den globale opvarmning er en stor trussel mod verdens klima og at der bør gribes ind før det er for sent. Kyoto-aftalen blev underskrevet i 1997 af nogle af de største lande i verden og FN afholder årligt deres klimakonference, som tiltrækker enormt meget opmærksomhed fra alle hjørner af verden, ikke mindst i Danmark. Side 26

Bilag - Projekt beskrivelse *Der er foretaget ændringer heri, for at undgå forvirring med selve rapporten, ændringerne inkludere redigering af overskrifter, ingen indholdsfortegnelse, redigering af afsnit og flyttelse af litteraturlisten* Titel / Overemne: Klima i tal og grafik Undertitel / Underemne: Lastskibe bruger for meget brændstof Emma Mærsk Kilde: http://maxmueller.files.wordpress.com/2010/09/emma-maersk-mm-300710-2.jpg Indledning Siden globaliseringens begyndelse har efterspørgslen efter multinationale produkter toppet i næsten alle vestlige lande. Desuden har mange firmaer flyttet deres produktion udenlands til lande med lavere lønninger. Denne udvikling har skabt et stort behov for transport og eftersom at transport over land ikke er det mest optimale, når varer skal transporteres det halve af jordkloden rundt, kan det i langt de fleste situationer bedst betale sig at gøre brug af skibstransport. Skibene bliver større og større i takt med at efterspørgslen stiger. Tag for eksempel verdens største containerskib, Emma Mærsk, som har en kapacitet på 15.550 TEU (Twenty-foot Equivalent Side 27

Units)*. På et døgn udleder Emma Mærsk ligeså meget CO 2 som en større dansk provinsby. Skibet transportere massevis af containere verden over, for at vi kan få vores almindelige dagligvarer på bordet, såvel som byggematerialer til vore bygninger. Emma Mærsk er ikke det eneste lastskib på havet, der findes tusindvis af lastskibe, som dagligt transportere gods frem til forbrugerne. Mængden af lastskibe verden over bringer os frem til et problem, som aldrig har fået større opmærksomhed end det har nu. Den globale opvarmning fører sig vidt frem og truer klimaet, som vi kender det i dag, og medierne er fyldt med nyheder om stigende temperaturer over hele verden og konsekvenserne deraf. Ofte ligger medierne skylden på de private hjem som stadigt bruger enormt mange resurser i forhold til det egentlige behov, men endnu oftere glemmer vi hvem der producere de fleste drivhusgasser. Lastskibe er blandt de største syndere, når det kommer til at producere drivhusgasser, som i sidste ende medvirker til den globale opvarmning. Problemobservation Lastskibe anvender meget brændstof, enormt meget. Selvfølgelig kommer det helt an på mængde og massen af lastet gods, samt længde af rejsen, men når vi skal forholde os til mængden af brændstof i forhold til eget privat forbrug, får vi svært ved at se det realistiske i det. Mærsk forurener lige så meget som hele af Danmark 1. Mærsks tusind skibe og deres aktiviteter i Nordsøen udleder mellem 40-50 millioner tons CO 2 om året 1, det er næsten lige så meget som resten af Danmark. Mærsks største skib Emma Mærsk forbruger mere end 200 liter brændstof på ét døgn. Selvom det lyder voldsomt, så er det stadig en af de mest miljøvenlige former for transport. Et lastskib kan flytte 1 kilo gods 120 kilometer 1 på 1 kilo CO 2, hvor et diseltog kan flytte det 60 kilometer 1 og en lastbil 20 kilometer 1. 90 procent 2 af al transport af gods foregå med skibstransport ved hjælp af omtrent 70.000 handelsskibe i verden over og 5 procent 2 af verdens CO 2 udslip kommer fra skibstransport. Denne forventes i 2008 at stige med 75 procent 2 over de næste 15 år. Tallene er skræmmende høje og kan være svære at forholde sig til. Side 28

Problemtræ og -afgrænsning Problemafgrænsning Global opvarmning Øget pres fra staten Stigende mængde affaldsgasser / drivhusgasser i atmosfæren Øget pres fra offentligheden Udledning af drivhusgasser Udtømning af jordens råolie forekomster Stigende oliepriser Lastskibe anvender meget fossilt brændstof Malfunktioner Dårligt vejr Olie opfattes som en uudtømmelig resurse Ældre motorer Mangel på plads i havn skaber kø Manglende viden om anvendelse af alternative brændstofmidler (vind, sol mv.) Mange skibe i verden Efterspørgsel Globalisering Outsourcing Side 29

Problemanalyse Marked En ting er sikkert og det er de færreste i tvivl om, lastskibe anvender meget brændstof. Hvis vi ser på situationen i forhold til klima og miljø, er det stærkt utilfredsstillende, deraf en utilfredsstillende situation. Efterspørgslen efter eksotiske varer er stor og behovet bliver dækket. Størstedelen af transporten i Europa foregår med lastbiler, men den løsning er ikke optimal, hvis der er tale om produkter fra helt andre kontinenter, som Asien eller Sydamerika. Derfor bliver der gjort stor nytte af skibstransport til transport af gods over længere afstande. Lastskibe sejler ikke langt på literen, det er ingen hemmelighed, men mængden af gods et lastskib kan tage med er på samme tid også stor. Når det så er nævnt gør det ikke brændstofforbruget mindre bekymrende for klimaet. Produkt Et produkt (eller en løsning) til at løse den utilfredsstillende situation skal være noget, som kan mindske forbruget af brændstof for lastskibe. Rederierne forsøger selv at mindske brændstofforbruget, men det er ofte med hensigt på at skabe besparelser på brændstofudgifter og som reklame. Det der også bør kigges på, er de tøjler som rederierne sættes i, således at en reducering af brændstofforbrug ikke kun foregår i skibsmotorerne. Vi skal også kunne skære ned på efterspørgsel efter gods eller måske at effektivisere skibsdriften, således at der kræves færre skibe for samme mængde gods, eventuelt mere gods. Produktion Fremstillingen af det produkt/løsning der er behov for behøver ikke nødvendigvis at være materielt, eftersom at en plan for fremstilling af et produkt eller et dokument med den nødvendige viden (i-materielt produkt), kan give det ønskede resultat. Produktet til en løsning af lastskibe anvender meget brændstof bliver hertil en blanding af de to, således at den materielle del af produktet bliver brugt til at fremvise idéen og den i-materielle del bliver til at dokumentere den. Side 30