BankNordik Markets Update BankNordiks vurdering af de finansielle markeder 30. april 2015 Endnu en måned er gået, og årets første tredjedel er passeret. Resultatet har været historisk flot for aktie markederne i det meste af Europa, herunder Danmark. Udviklingen kommer ikke som modreaktion på en nedtur, men tværtimod som opfølgning på en årrække med bull marked. De seneste uger har vist, at bølgerne så småt har rejst sig på den ellers rolige sø. Flere og flere spørger; er en korrektion lige rundt om hjørnet? Er aktieinvestorerne blevet fartblinde, og er dette too good to be true BankNordiks vurdering er, at det fortsat er overvægt af økonomiske nøgletal, som er positive for aktierne. I den kortere horisont vurderes der dog, at himlen ikke er helt skyfri. Man kan således sagtens få øje på emner, der potentielt kan udløse en korrektion, og det er bankens vurder ing, at usikkerheden er vokset. Udsvingene i den kommende tid vil sandsynligvis blive større end set de seneste måneder. Volatiliteten vil altså øges. BankNordik vælger på denne baggrund at ændre den kortsigtede aktieanbefaling til neutral, men fastholder langsigtet overvægt af aktier. Anbefaling i forhold til den overordnede langsigtede porteføljesammensætning Aktier Obligationer Kontanter Overvægt Undervægt Neutral De efterfølgende afsnit vil uddybe BankNordiks vurdering af, at billedet kortsigtet er blevet mere usikkert, men at den langsigtede trend fortsat er opadgående. Investorerne får i disse uger et rigtigt godt indblik i selskabernes sundhedstilstand, idet regnskaberne triller ind i lind strøm. Fra USA er der allerede kommet et pænt antal regnskaber, og i seneste Markets Update blev der skrevet, at der ikke var plads til skuffelser. Dette har heller ikke været tilfældet, tværtimod. Tallene har foreløbig været ganske pæne, hvilket sættes yderligere i relief af, at de amerikanske virksomheder har kæmpet med kraftig stigende dollar. Den høje valutakurs rammer konkurrenceevnen, og den vil fortsat være et tema de næste kvartaler, da prisniveauet for amerikanske aktier generelt er i den høje ende målt på P/E. De økonomiske nøgletal fra USA har på det seneste været lett ere vaklende. Det leder direkte videre til potentielt den mest afgørende faktor for den kommende tids udvikling på aktiemarkederne nemlig den amerikanske centralbank, FED. Alles opmærksomhed er stift rettet på den første renteforhøjelse fra FED, og medlemmerne i FOMC holder skarpt øje med udviklingen i nøgletallene. Fokus er især på arbejdsløsheden og inflationen (eller manglen på samme!). Komitéen fremstår ganske splittet, og uenigheden, med deraf afledt usikkerhed, er stor. Udtalelser fra de respektive medlemmer stikker i flere retninger, og dette er et faretegn frem mod det forventede tidspunkt for lift off"(første renteforhøjelse) i september. Skiftes fokus til Asien har der været mange skriverier om Kina, og hvorvidt deres høje vækst kan fortsætte. At Kina oplever lavere vækst er lige så naturligt, som at solen står op i øst. I takt med at økonomien modnes, vil vækstraterne helt naturligt mindskes, uden at dette nødvendigvis er et krisetegn. At Kina i øjeblikket oplever den laveste vækst siden kriseåret 2009, ser BankNordik derfor ikke i sig selv som et akut faretegn. Spørgsmålet er, om hvorvidt magthaverne kan styre decelerationen. Peoples Bank of China har allerede sænket styringsrenten i flere omgange, samt sænk et bankernes reservekrav i februar og igen her i april med samlet 1,5 procentpoint. Med en nuværende styringsrente på 4,6 pct. har de yderlige rum til stimuli. Landets kommunist iske styreform betyder, at de kan fokusere langsigtet og styre økonomien ret præcist uden at skulle bekymre sig om kort sigtede befolkningshensyn og det næste valg. Faktum er, at Kina ikke i samme grad er et konkurrencedygtigt lavomkostningsproduktionsland i forhold til deres sydøstasiatiske naboer. Den kinesiske produktionssektor er faktisk blevet overhalet af servicesektoren. Målsætningen er fortsat 7 pct. vækst i 2015, så spørgsmålet bør ikke være, om Kina oplever modvind, men mere om medvinden bare er aftaget. Boligmarkedet er et der skrives meget om, og problemet har i årevis været de store stigninger. Den seneste tid er priserne faldet noget, og tilstanden er normaliseret. Da priserne steg, blev dette fremlagt som problematisk nu hvor priserne falder, betegnes dette også som et problem. Dette virker irrationelt. Konklusionen er, at USA har fået det lidt sværere, og renteforhøjelserne flytter trods alt tættere på. Europæiske aktier er steget kraftigt og handler omkring 20 i P/E for i år, men 1
dog kun 15 for næste år. De kinesiske aktier er steget over 30 pct. i år (hvor et gennemsnitsår historisk giver ca. 7 pct.!), trods aftagende vækst. Lave olie og råvarepriser understøtter hoved parten af økonomierne, men hvad sker der, hvis Putin får skøre idéer. Selv om Saudi Arabien ifølge egne ud talelser ikke planlægger produktionsreduktion, kan olieprisen hurtig se anderledes ud ved nye geopolitiske uroligheder. Det danske marked er også buldret derud af hjulpet på vej af økonomisk forår og kunstig lav kronekurs via fastlåsningen til euroen, men den gamle frase sell in may and stay away spøger som altid. Risikovilligheden på aktiemarkederne er tilsyneladende fortsat stor, og hvor skal investorerne da også ellers finde afkast? Læsere vil måske hæfte sig ved, at ordet historisk går igen flere steder. Det fortæller i virkeligheden sin egen historie! Det er utvivlsomt et ukendt territorium. Den kortsigtede og spekulative investor bør derfor overvejes at hjemtage lidt gevinst på den korte bane og eventuelt parkere provenuet på side linjen. Herfra kan man købe op ved eventuelle tilbagefald den klassiske buy on dips! Udsigt erne ser fortsat positive ud, men det kortsigtede billede er mere sløret usikkerheden er steget! Aktiemarkedet Indledningsvis blev der stillet spørgsmålstegn ved, om udviklingen i aktiemarkedet efter et flot første kvartal var for god til at være sand. Svaret er selvsagt ikke oplagt eller simpelt. Man kan starte med at se på det helt basale. Bag enhver aktie er en virksomhed, og virksomhederne har det fortsat udmærket. Væksten er ikke buldrende, men den er der. De opererer fortsat i et historisk attraktivt rentemiljø. Faktisk har vi set verdens første virksomhedsobligationsudstedelse med negativ rente i Schweiz ved Nestlé. Virksomhederne er samtidig toptrimmet i kølvandet på finanskrisen. Dette betyder flot indtjening trods moderate vækstrater, og de begrænsede investeringer resulterer i historisk stor tilbagebetaling til aktionærerne i form af udbytter og aktietilbagekøb. Den stigende dollar er hovedforklaringen på, at de amerikanske aktier har opnået beskedne stigninger på 3 6 pct. i år. Skal aktionærerne være bekymret? Er dette tegn på at aktierne ikke kan trække mere? Svaret er nej, hvis du spørger BankNordik. USA har trukket hovedparten af læsset siden krisen, men faldet i euroen overfor dollaren betyder, at de amerikanske virksomheder reelt har eksport eret noget af deres vækst til Europas virksomheder. Effekten fremstår tydelig både for det tyske DAX indeks og det brede europæiske EuroStoxx indeks, der begge er oppe med 18 20 pct. i 2015. Samlet set er aktiemarkederne altså stadig i fremmarch. Ud over kursen på EUR/USD har nøgletallene fra USA tillige været til den sløve side. Og med spirende forår alle vegne, er det efterhånden svært at forklare dårlige nøgletal med hårdt vintervejr i USA, hvor især boligmarkedet og Business Confidence (indikator for erhverstillid) halter. De næste ugers nøgletal skal gerne vise et catch up. Den kinesiske økonomi og fremtidsudsigter blev behandlet i indledningen. Asien som helhed ser fortsat fortrøstningsfuldt ud. Som beskrevet er Kina i mange sammen hænge blevet for dyr, når det kommer til simpel produktion. Disse jobs ryger derfor til lande som Indonesien og Indien. Især sidstnævnte er yderst interessant. Den nye regering har sat gang i reformerne, og potentialet er enormt. Indiens BNP fordobles hvert 10. år, hvilket vil gøre økonomien større end Tyskland og Japans tilsammen i 2019. Samtidig er over halv delen af befolkningen er under 25 år, hvilket betyder, at Indien vil have verdens største arbejdsstyrke i 2030. Med til Fjernøstens vækst hører det til historien, at de profiterer af faldende råvarepriser. Den anden side af den ligning hedder Latinamerika, hvor det ser tilsvarende problematisk ud. Lægger man oven i dette, at aktiemarkeder i Latinamerika handler dyrere end i Fjernøsten, virker det fortsat ikke attraktivt at have eksponering til denne del af verden. Dette bliver kun forstærket af det politiske billede, hvor eksempelvis Brasilien ikke ligefrem imponerer. Der er endnu et par emner, som ikke er omtalt, nemlig Rusland og Grækenland. Fra østfronten har det været småt med nyheder på det seneste. Våbenhvilen er officielt fortsat gældende, selv om der jævnligt er mere eller mindre voldsomme kamphandlinger. Derfor kan man håbe, at det værste er bag os. De russiske aktier og rublen er i hvert fald kommet stærkt tilbage, men med Putin ved bordenden, ved man aldrig, hvad der kan ske. Der ses stadig en potentiel risiko. Især for de europæiske markeder. de europæ iske markeder. Den græske tragedie kører fortsat videre, og det ser meget svært ud, hvis man håber på en snarlig langsigtet løsning. Så længe der kun gives nødlån og fristforlængelser vil dette emne spøg. Det er bankens vurdering, at Grækenland ikke har den økonomisk størrelse til for alvor at vælte læsset uanset udfaldet. Græsk exit fra eurosamarbejdet, eller måske ligefrem exit fra EU, vil absolut være et usikkerhedsmoment, der uden tvivl vil give kortsigtede chokbølger igennem de finansielle markeder. Måneden har desuden budt på flere spændende historier fra enkelte af de danske selskaber. Det største danske selskab Novo Nordisk startede måneden med at genindsende deres ansøgning for diabetesmidlet Tresiba på det amerikanske marked. Det vækkede håbet om, at de kan få en godkendelse inden længe og derved tage yderligere andele af verdens største marked. Aktien regerede med en stigning på hele 10 pct. Novo Nordisk vil aflægge regnskab ved indgangen til maj, og her vil de med stor sikkerhed præsentere en opjustering målt i kroner. Det skyldes, at de har stor gavn af den styrkede amerikanske dollar, som er steget med over 4 pct. siden sidste regnskab. Novo kan ligeledes bogføre en indtægt på DKK 2,3 mia. fra deres salg af aktier i forbindelse med børsnoteringen af NNIT, som gik på børsen i starten af marts måned. Alene i april er Novo Nordisk aktien steget med ca. pct., og afkastet i år nærmer sig 50 pct. Det positive nyheds 2
flow samt de resultater, som selskabet leverer, tyder på, at aktien fortsat vil klare sig bedre end det generelle marked. at alle rederierne håber en mere rentabel fremtid for containerfragten. 31 For det næststørste danske selskab, A.P. Møller Mærsk, var nyhedsflowet knapt så positivt. Godt nok var der stor tilfredshed med det store udbytte på DKK 1.671 som blev udbetalt oveni det ordinære udbytte på DKK 300. Udbyttet var en følge af den mere fokuserede strategi som selskabet har valgt, og her passede en større ejerandel af Danske Bank ikke ind i billedet. Frasalget af Danske Bank aktierne, der har været i konglomeratets ejerskab siden 1928, er udtryk for den strømlining af konglomeratet, som mange aktionærer håber at se mere til i de kommende år. Aktierne ender dog ikke på helt fremmede hænder, da størstedelen blev købt af A.P. Møller Holdings. Kursudviklingen på Novo Nordisk og A.P. Møller Mærsk i DKK 400 16000 376,40 360 340 15000 På den udenlandske front var der nyt fra verdens største børsnoterede selskab. Det skorter nemlig ikke på positive gloser, når der læses ned over giganten Apples regnskabstal. Her leverede Apple et regnskab for det seneste kvartal, der overgik alle forventninger. iphone giganten fik et overskud pr. aktie på USD 2,33, hvilket var højere end de ventede USD 2,16 og meget højere end resultatet i samme kvartal sidste år på USD 1,67. Apples omsætning for andet kvartal var svimlende USD 58 mia., og de oplyser, at det igangværende aktietilbagekøbsprogram bliver udvidet til USD 140 mia. fra de nuvær ende blot USD 90 mia. Der blev solgt hele 61,2 mio. iphones i kvartalet, hvilket er 40 pct. højere end samme periode sidste år, og for første gang blev der solgt flere iphones i Kina end i USA. Der blev langet 12,6 mio. ipads over disken hvilket lå lidt under forventningen. Salget af Macs er steget med 10 pct. siden sidste år, men de 4,6 mio. solgte enheder var stadig lidt færre end det ventede antal på 4,7 mio. 320 13820 Kursudviklingen på Apple og Samsung i USD 1,06 130,56 1350 jan feb mar apr Mærsk Novo Nordisk 300 13000 280 12000 260 Kilde: Bloomberg 125 1291,31 120 Udbyttet og den mere fokuserede strategi er et vigtigt skridt, og den velkendte rettidige omhu er særlig vigtig i denne tid, hvor prisen for at fragte gods med containerskibe er historisk lav. I slutningen af april var prisen på containerfragt mellem Asien og Nordeuropa på det laveste niveau nogensinde. Denne rute er særlig vigtig, da det er her, at, at de enorme containerskibe huserer, og der er en blodig kamp om at presse omkostningerne ned og fylde skibene til bristepunktet. Fragtpriserne er faldet hver uge i over tre måneder, og det koster blot USD 349 for at få fragtet en tyvefods container, en pris der aldrig er set lavere. Analysefirmaet Seaintel, der følger rederierne nøje, skrev således i en nylig analyse: I sådan et marked vil rederierne fortsat underbyde hinanden for at fylde deres skibe, indtil de rammer tabsgivende niveauer, hvor ingen (fornuftige) rederier går lavere, med mindre det er i håbet om at vinde markedsandele en uholdbar idé, siden kunder skaffet ved at underbyde sjældent er særlig loyale Seaintel newsletter april 2015. Det er således at stort problem at underbyde prisen, men her har A.P. Møller Mærsk den fordel, at de er blandt de største og mest effektive. Den lave brændstofpris sammenholdt med Mærsk Lines evne til at få nedbragt enhedsomkostningerne gør, at det er konkurrenterne, der bløder mest. Hvor andre skal sejle med tab, kan Mærsk Line hive en lille gevinst hjem på baggrund af deres effektivitet. Den nuværende ratesituation anses derfor ikke som værende kritisk, men det er klart, jan feb mar apr Samsung Apple Kilde: Bloomberg Alt i alt et så overbevisende regnskab, at Apple ikke bare cementerer sin position som markedsleder, men samtidig sætter Apple alle konkurrenter til vægs. Den største konkurrent på smartphonemarkedet er stadig Samsung, som med deres mange forskellige modeller sælger flere telefoner end Apple. Samsung har for nylig lanceret topmodellen Samsung Galaxy 6, af hvilken de forventer at sælge op mod 50 mio. stk på et helt år. Samsung er således med i kampen, men efterhånden som flere og flere skifter væk fra traditionelle PC ere og udelukkende benytter tablets og smartphones, er der plads til dem begge. Apple virker dog til at sidde så solidt i førersædet, at de vil bevare den position i de næste mange år. Apple aktien er steget lidt mere end 20 pct. i år, mens aktien i Samsung er steget ca. det samme. Opsummerende skal den overordnede anbefaling gentages. Udsigten for aktiemarkedet er efter BankNordiks vurdering usikker på den kortere horisont, mens den generelle positive globale vækst betyder at banken fastholder anbefalingen overvægt af aktier i forhold til den overordnede langsigtede porteføljesammensætning. 115 110 105 1250 1200 3
Obligationsmarkedet April måned har netto ikke budt på nogen markante renteændringer, men det skal bemærkes, at der i medio april opstod et markant rentefald, som dog hurtigt blev neutraliseret. Obligationsmarkedet fokuserer på vækstudsigterne, og her gælder det om at være omstillingsparat. Den kinesiske økonomi er nu tydeligt ved at komme ned i gear, og væksten i Q1 blev på 1,3 pct. Q/Q og 7 pct. Y/Y. Det matcher stort set forventningerne, men der er tegn på, at vækstreduktionen sker hurtigere, end det kinesiske styre ønsker. Derfor har den kinesiske centralbank sænket reservekravene med 100 bp i april, og mere er formentlig på vej. Det skal understreges, at den kinesiske vækst på ingen måde er tæt på at blive lav den er blot på vej ned i et mere naturligt leje. Fra USA er der også tegn på, at væksten er på vej ned i gear. Et tydeligt tegn på, at væksten er på retur er, at forventningerne til den første renteforhøjelse fra FED nu er udskudt til slutningen af 2015. Der har som nævnt længe været talt om, at den svagere amerikanske vækst skyldes en hård vinter, men de seneste amerikanske nøgletal tyder på en bredt funderet vækstnedgang, der blandt andet skyldes den stærke amerikanske USD og det store olieprisfald, som har ramt den amerikanske skifergasindustri. Der er dog et par lys i mørket. Den europæiske vækst er på vej frem understøttet af den svage EUR og det massive opkøbsprogram, som ECB satte i gang i marts. Vækstfremgangen er geografisk bredt funderet, men skyldes primært en fremgang i eksporterhvervene. Et andet markant lyspunkt er Indien. Her har premierminister Modi nu snart siddet i førersædet i et år, og han har formået at få revitaliseret den indiske økonomi via en række reformer og de positive effekter af den lave oliepris. Det sædvanlige favoritemne Grækenland er ikke glemt, men der er faktisk intet nyt derfra. Den græske regering har endnu ikke leveret noget reformprogram og nedenstående grafik viser den gængse opfattelse af den græske regerings attitude. Der er tydelig frustration at spore hos EU, ECB og IMF over den græske regering, men det lader til, at de græske politikere er klar til at køre linen ud desværre. Danmarks Nationalbank fortsætter, om end ganske langsomt, sin normalisering af pengepolitikken. 30. marts blev udstedelsen af skatkammerbeviser genoptaget, mens det fortsat har lange udsigter med genoptagelse af udstedelse i længere statsobligationer. Kildehenvisning: The Economist Obligationsmarkedet set gennem låntager-briller På det hjemlige realkreditmarked har april budt på fortsat massiv udstedelse af 2 pct. realkredit 2047, og den har i indeværende måned handlet i intervallet 97,75 og 99,00. De store udstedelser presser i et vist omfang kurserne, men også det aftagende pres mod den danske krone kan spille ind. De seneste måneders konverteringsinteresse fortsætter ufortrødent, og der er efterhånden ingen tvivl om, at opsigelserne til juli-terminen bliver større end sidst men måske ikke helt så høj som forventet. Der er godt gang i det danske boligmarked, og det viser sig nu også uden for de store bysamfund. Det er fortsat meget lave finansieringsrenter, der understøtter boligmarkedet og dermed giver større friværdier og øgede forbrugsmuligheder. Anderledes ser det naturligvis ud hos investorerne, som igen må se deres obligationsbeholdninger blive ramt af markante udtrækninger. Som altid gælder, at det ikke er muligt at finde lige præcis et lån, som passer alle låntagere, så kontakt din rådgiver for at få gennemgået dine muligheder. BankNordik anbefaler som udgangspunkt altid kurssikring det gælder både ved hjemtagelser og indfrielser. Valutamarkedet Hvornår kommer den amerikanske centralbank FED med den første renteforhøjelse? Det er det store spørgsmål, som præger valutamarkedet. Bedømt ud fra den seneste tids nøgletal for amerikansk økonomi er det ikke nødvendigvis noget, der ligger og lurer lige om hjørnet. I samme forbindelse skal det gentages (se indledningen), at uenigheden inden for FED s pengepolitiske komité er stor, med medlemmerne delt i to næsten lige store lejre. Dem, der ønsker, at renten skal sættes op meget snart og dem, der ønsker en udskydelse. Under alle omstændigheder vil den kommende tids nøgletal blive meget vigtige, da FED tilsyneladende har taget det standpunkt, at tidspunktet for renteforhøjelsen vil blive afgjort af tendensen i netop disse. 4
Det mest dramatiske ved rentemødet i ECB den 15. april indtraf på det efterfølgende pressemøde med centralbankchef Draghi, da han blev bombarderet med konfetti af en aktivist, som råbte slagord mod ECB. Der blev dog hurtigt genskabt ro og orden, og så kunne Draghi gå videre med dagens tekst. Han konstaterede, at det igangsatte QE-program (obligationsopkøbsprogram) virker efter hensigten og vil bidrage til, at både vækst og inflation vil udvikle sig positivt. Alt i alt en ganske fortrøstningsfuld centralbankchef. Inden for eurosamarbejdet bokser man stadig med gruppens uvorne medlem Grækenland. I skrivende stund er der endnu ikke opnået enighed mellem grækerne og trojkaen (EU, IMF og ECB) om en forlængelse af låneprogrammet. Grækenland slår sig voldsomt i tøjret med hensyn til at gennemføre de reformer, som trojkaen kræver og anser for nødvendige. Tiden er dog ved at rinde ud for grækerne, og hvis ikke der snart findes fælles fodslag, må det forventes at ende med græsk udtræden af eurosamarbejdet og statsbankerot. Grækenland skal i maj måned betale store afdrag til IMF, og det vil ikke være muligt uden hjælp. Pengekassen er nemlig tæt på at være tom i Athen. Det er et faktum, at den uafklarede situation med Grækenland og usikkerhed om FED s pengepolitik skaber nervøsitet og til dels rådvildhed i valutamarkedet. Investorerne ved ganske enkelt ikke, hvilken hest de skal satse på. Derfor har den forgangne måned været meget præget af intervalhandel og hurtig gevinsthjemtagning på indgåede positioner. Med hensyn til FED og pengepolitikken er vi måske blevet mere afklaret efter mødet i den pengepolitiske komité FOMC den 29. april. (resultatet foreligger først efter redaktionens deadline). Føljetonen om Grækenland vil snart finde sin slutning, alene af den grund, at landet inden længe løber tør for likviditet. Hvad resultatet så end bliver, vil bare det at få en afklaring være at foretrække. Så har investorerne noget at forholde sig til, og de kan komme videre. April måned har været ganske stille og rolig for den danske krone. Presset er væk og meget tyder på, at Danmarks Nationalbank har vundet kampen om at fastholde kronen stabil over for euroen. Nationalbanken har sågar høstet store roser fra IMF for den måde, hvorpå Lars Rohde og Co. har løst opgaven. Ifølge Thomas Dorsey, der er IMF s landechef i Danmark, gjorde Nationalbanken et godt stykke arbejde i forhold til at forsvare kronen. EUR USD Volatiliteten har igennem det meste af april måned været mindre, end det var tilfældet i marts måned. Det kan tilskrives usikkerheden, som hersker lige nu, og som får mange investorer til at stille sig på sidelinjen og afvente en mere afklaret markedssituation. ECB-chef Draghi er blevet mere optimistisk omkring udviklingen i vækst og inflation i eurozonen, samtidig med at de seneste nøgletal fra USA har sået tvivl om styrken i det amerikanske opsving. Der er dog ikke rykket væsentligt ved renteforventningerne, hvilket på kort til mellemlang sigt bør sikre en stærk USD. Historisk set er USD altid blevet styrket op til den første renteforhøjelse, for derefter at blive svækket. Hvis det mønster gentager sig, samtidig med at tiltroen til et opsving i eurozonen stiger, vil det på længere sigt betyde en lavere USD. GBP I slutningen af april måned er pundet igen blevet styrket til et niveau omkring 10,40 over for DKK. Styrkelsen kom efter offentliggørelsen af det seneste referat fra rentemødet i Bank of England. Investorerne tolkede referatet som en anelse mere skarp i tonen omkring renteforventningerne, end det hidtil har været tilfældet. Heller ikke det relativt stærke pund blev omtalt, som værende en risikofaktor. Med et forestående parlamentsvalg, som tegner til at resultere i et noget mudret politisk billede, vil usikkerheden og volatiliteten omkring GBP stige, og på den baggrund vurderer BankNordik risikoen for et tilbagefald fra det nuværende niveau som værende betydelig. På længere sigt forventes GBP at handle inden for et interval mellem 10 og 10,30 over for DKK. NOK Den norske krone har haft en ganske udmærket april måned godt understøttet af stigende oliepriser. Risikoen for et tilbage fald på kort sigt er dog tiltagende, idet markedet vil begynde at indregne pengepolitiske lempelser fra Norges Bank, som annonceret efter det seneste rentemøde. Samtidig er oliepriserne blevet betydelig mere volatile, hvilket heller ikke taler til fordel for norske kroner. På længere sigt forventer BankNordik en styrkelse af NOK, om end den forventes at blive af moderat karakter. SEK Den svenske Riksbank har stærkt fokus på inflationen, som p.t. befinder sig et pænt stykke under centralbankens målsætning, og af den grund ønsker man ikke en styrkelse af den svenske krone. Det på trods af at de fleste nøgletal viser, atw svensk økonomi klarer sig ganske fornuftigt. Riksbanken tøver heller ikke med at signalere til markedet, at flere pengepolitiske tiltag vil blive sat i værk, såfremt SEK styrkes. Med andre ord vil pengepolitikken i Sverige forventeligt følge ECB s penge politik, og derfor forventer BankNordik en stabil SEK i den kommende tid omkring niveauet 79 80,50 over for DKK. På længere sigt tilsiger vækstudsigterne for svensk økonomi en stærkere SEK, men det vil først blive tilfældet når inflationen igen viser stigende tendens, og Riksbanken dermed vil tillade at SEK styrkes. CHF Usikkerheden omkring Grækenland og de hårde, og hidtil resultatløse, forhandlinger mellem grækerne og trojkaen om en forlængelse af hjælpepakken har sendt kapital i sikker 5
havn. Frygten for at det hele ender med, at Grækenland forlader eurosamarbejdet, og dermed skaber uro på de finansielle markeder, har været tiltagende gennem hele april måned. Det har medført en styrkelse af CHF til et niveau i underkanten af 103 over for EUR. (CHF/DKK 728). For at bremse yderligere styrkelse meddelte den schweiziske centralbank SNB onsdag den 22. april, at kredsen af indlånskunder, der nu skal betale negative renter på deres indeståender, udvides til også at omfatte både statslige og regionale institutioner. Det har taget lidt af det opadgående pres og svækket CHF en smule over for EUR til omkring 103,75 (CHF/DKK 720). Det ændrer dog ikke ved det faktum, at CHF fortsat er voldsomt overvurderet. På kort sigt er der dog ikke noget, som tyder på, at CHF skal korrigere kraftigt nedad. Så længe føljetonen om Grækenland fortsætter, vil CHF forblive stærk. JPY Her er der tale om nogenlunde den samme historie, som gør sig gældende for CHF. Usikkerhed og nervøsitet hos investorerne styrker JPY på grund af dens status som flugtvaluta. Dertil kommer, at meget tyder på, at Bank of Japan ikke har planer om at lempe pengepolitikken yderligere, sådan som forventningerne ellers har været hidtil. De økonomiske nøgletal er generelt skuffende, og retfærdiggør egentlig yderligere lempelser, men det påvirker tilsyneladende ikke Bank of Japan. På længere sigt forventer BankNordik dog en klar svækkelse af JPY, når vækst- og inflationsudsigter for eurozonen igen begynder at stige. Skulle der herudover alligevel komme lempelser fra Bank of Japan, kan det hurtigt svække JPY. 6
BankNordik Markets Update forventningsskema 30. april 2015 30. april 2015 Aktuelt 6 mdr. 12 mdr. Aktuelt 6 mdr. 12 mdr. Korte renter: Volatilitet: DK Nat. bank udlånsrente 0,05 I-traxx (Y5) 274,50 ECB refinansieringsrente 0,05 VIX 13,39 US Fed Funds 0 0,25 Lange renter: Valuta: Tysk 10-årig rente 0,33 USD/DKK 6,7259 Amerikansk 10-årig rente 2,05 EUR/DKK 7,4614 Dansk 10-årig rente 0,43 GBP/DKK 10,3655 Dansk realkredit, 2 % 2047 2,21 CHF/DKK 7,1432 Aktier: SEK/DKK 0,8038 OMXC20 (CAP) 993,49 NOK/DKK 0,8914 Dow Jones 18.035,53 JPY/DKK 5,6631 Nasdaq 5.023,64 EUR/CHF 1,0475 EuroStoxx 50 3.617,11 EUR/USD 1,1093 DAX 11.432,72 Symbolforklaring Ved ændring Aktier Overvægt Stærkt stigende Lettere stigende Uforandret Lettere faldende Stærkt faldende Obligationer Kontanter Undervægt Neutral Aktiv-allokering Bankens langsigtede og overordnede anbefalinger til allokering af frie midler. Kunder bør vurdere den anbefalede vurdering i forhold til egen individuel risikoprofil. Over- / undervægt: +/- 5 %. Stærk over- / undervægt: +/- 10 %. * Kontanter inkluderer obligationer med en løbetid på op til 2 år. 7
Disclaimer Denne publikation er ikke en investeringsanalyse i henhold til 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler og der er således ikke noget forbud mod at handle inden udbredelsen af publikationen. Publikationen er udarbejdet af BankNordik på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som BankNordik har modtaget fra kilder, som BankNordik finder pålidelige, men BankNordik garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. Publikationens vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfodring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Publikationens vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i publikationen anførte vurderinger og skøn. BankNordik indestår ikke for, at de i denne publikation angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs- og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. BankNordik hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af denne publikations informationer, vurderinger eller skøn. Publikationen er til personligt brug for BankNordiks kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres. Redaktionsansvarlig: Kapitalforvaltningschef Peter Egholm Jensen. Redaktionen afsluttet den 30. april 2015. Kontaktpersoner, BankNordik, Markets Investeringsdirektør: Henrik Jensen + 45 3266 6301 Handel & Investeringsrådgivning: Klaus Waidtløw (DK) + 45 3266 6314 Anita R. Rasmussen (DK) + 45 3266 6311 Kim K. Eskildsen (DK) + 45 3266 6307 Arnfinnur Gudjónsson (FO) + 298 330 465 Portefølje Management: Peter Egholm Jensen (DK) + 45 3266 6319 Michael Baagøe (DK) + 45 3266 6304 Anders Storm (DK) + 45 3266 6319 Søren Berthelsen (DK) +45 3266 6315 Branch Support: Jette Christiansen (DK) + 45 3266 6309 Kim Wogensen (DK) + 45 7697 8270 Hjalti Mohr Jacobsen (FO) +298 330 733 Valutarådgivning: Klaus Bach Jensen (DK) + 45 3266 6316 Óli Hans Poulsen (FO) + 298 330 385 8