Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2. Inaktivitetsundersøgelse med portrætter af 3 inaktivitetsprofiler 3. Hvordan kan der skabes mulighed for, at aktivere de inaktive? Dias 2 1
Forskel på fysisk aktivitet og idræt Fysisk aktivitet = en kvantitativ måling af kroppens fysiske arbejde Hverdagsmotion = HEPA (health Enhancing PA) Idræt = er et kulturelt og samfundsmæssigt fænomen Forskel på et smalt og et bredt sundhedsbegreb Det smalle sundhedsbegreb = sundhed er lig fraværet af sygdom Det brede sundhedsbegreb = WHO som også omfatter legemlig, sjælelig og socialt velvære Dias 3 Om velfærdsstatens omstilling Handler om, at udvikle det aktive element, forpligte individet og fastholde, at individet selv har et ansvar også for dets sundhed Dette kræver aktivering, omskoling, efteruddannelse og livslang læring samt lederudvikling også på sundhedsområdet Dette stiller krav om, at de nye velfærdsinstitutioner skal være mere: smidige, brugervenlige og inddragende, markedsorienterede og selvansvarliggørende Dias 4 2
Kommunalt velfærd øget fokus på sundhedsfremme og forebyggelse Kommunalreform og Sundhedslov Fokus på samspillet mellem kommunen, det civile samfund (idrætten) og markedet: Støtte og lovgivning Råd, nævn og udvalg Partnerskaber Udlicitering Dias 5 En undersøgelse af de inaktive danskere - En undersøgelse for Indenrigs- og sundhedsministeriet samt Det nationale råd for folkesundhed Formål at belyse: 1.Hvilke barrierer oplever de fysisk inaktive? 2.Hvad kan motivere de fysisk inaktive? 3.Hvad betyder køn, alder, uddannelse, motionsrelateret livshistorie, børn/ikke børn for opfattelsen af barrierer og motivation? 4.Kan der identificeres forskellige inaktivitetsgrupper og hvilke karakteristika har disse? = ny viden Dias 6 3
Hvem er de fysisk inaktive? Der er en større andel: Arbejdsløse Førtidspensionister kort uddannede Lav indkomst Etniske minoriteter Overvægtige Enlige = social ulighed Dias 7 Hvor mange er fysisk inaktive? Vi ved reelt ikke hvor mange der er inaktive i Danmark! Tallene veksler mellem 15-55%! 17 % ifølge AKF 2004 (kultur/fritid) 13 % ifølge SUSY 2005 (4 timer spg.) 30-40 % ifølge Sundhedsstyrelsen Dias 8 4
Undersøgelsens design og metode Fokusgruppe Interview N=60 Spørgeskema data N=522 3 Inaktivitets profiler Dias 9 Typerne er konstrueret ud fra 1. Holdninger til barrierer (32 udsagn): Prioritering Irrelevans Praktisk Kropslig 2. Hvad kan motivere (21 udsagn): Helbred Organisatoriske Blufærdighed Sociale 3. Livshistorie og hverdagsliv i forhold til fysisk aktivitet/motion/idræt (baggrundsvariable) Dias 10 5
De 3 inaktivitetsprofiler De tidligere aktive [41 %] De motionsfremmede [44 %] De ophængte [15 %] Dias 11 De tidligere aktive Består af personer som er fysisk inaktive i dag Er personer som tidligere har dyrket idræt eller motion (i en forening) og har haft en aktiv livsstil Dias 12 6
De tidligere aktives barrierer Prioritering: hverdagens tidsmæssige puslespil Irrelevans: de mener vægten er afgørende Praktisk: tænker i foreningsidræt og -struktur Kropslig: helbredsmæssige skavanker og skader (og alder +45 år) spiller en stor rolle for hvad man tør Dias 13 De ophængte Består af personer, som er inaktive i dag Er børnefamilier i alderen fra 30-44 år (flest kvinder) Dias 14 7
De ophængtes barrierer Prioritering: familiefædre og -mødre, har svært ved at få fysisk aktivitet indpasset i hverdagens tidsmæssige puslespil (børn) Irrelevans: vil egentlig gerne være aktive Praktisk: tidsmangel og geografi, livsstilsændringer (børn) Kropslig: færdigheder og blufærdighed Dias 15 De motionsfremmede Består af personer der er inaktive i dag Som enten har været meget lidt aktive eller haft en helt inaktiv livsstil Dias 16 8
De motionsfremmedes barrierer Prioritering: andre interesser, ingen lyst (ser FA som en pligt) Irrelevans: forholder sig kritisk til værdien af fysisk aktivitet Praktisk: må ikke kræve dyrt udstyr, lange bindingsperioder mm (har dårlige erfaringer) Kropslig: negative erfaringer (fra folkeskolen), føler behov for at slappe af/mangler energi Dias 17 Hvordan får vi skabt muligheder for, at de inaktive kan aktives? Hvilke aktører/interessenter skal/kan løse opgaven? Hvordan skal den løses? Dias 18 9
Statens bud i Sund hele livet Et delt ansvar: Staten, kommunerne Fællesskaberne Den enkelte det offentliges fortsatte store rolle på forebyggelsesområdet som en hjørnesten i vores velfærdssamfund Dias 19 - Den enkeltes eget ansvar?! Staten skal ikke blande sig i folks livsstil og valg Det er den enkeltes eget valg af livsstil der afgør om man er sund eller usund Det er svært at ændre vaner og livsstil Der er ikke frit valg på alle hylder Selvansvarliggørelse Dias 20 10
Strukturer - levevilkår og civilisation Staten skal/skal ikke blande sig med forbud, påbud, skatter, afgifter og tilskud Staten, kommunerne og fællesskaberne skal skabe rammerne give muligheder, gøre det nemt og enkelt at være fysisk aktiv og dyrke idræt Dias 21 Hvad og hvem kan gøre de tidligere aktive aktive igen? Er til at motivere især til foreningsidræt (fordi det er det de kender), kunne også være arbejdspladser Fysiologiske test som igangsætter kan virke hvis inaktivitet bliver til helbredsfare Foreningstilbud må tilpasses vha tidsmæssig fleksibilitet Instruktør/træner: tage hensyn (pga skader), genkender kropslig velvære, stresse af og lade op Fastholdelse: nogen at være aktiv med (det forpligtende), værdsætter fællesslabet i idrætten, især mændene vægter det sjove/det legende Dias 22 11
Hvad og hvem kan gøre de ophængte aktive igen? Vil kunne gøres aktiv i markedsregi: fitnesscentre og i foreningsregi (vil kræve organisatoriske forandringer), i offentligt regi: fx i tilknytning til offentlige institutioner (mødregrupper), arbejdspladser, hverdagsmotion Fysiologiske test: vil gerne i gang og ser FA som selv-omsorg Vil have tilbud der er fleksible, billige og åbne, fremme familieidræt (især mor+børn) Fastholdelse: vil ikke vise krop og færdigheder frem (gerne ikke omklædning), fællesskab vigtigt for mændene, i kendte netværk Dias 23 Hvad og hvem kan gøre de motionsfremmede aktive? Er den sværeste gruppe at få i gang i det hele taget og vil kræve kommunale tilbud/partnerskaber hvor folk er i forvejen Fysiologiske tests kan virke igangsættende hvis de personligt kan overbevises, gør ingenting pt for deres helbred Vil have brug for tilbud der ikke kræver færdigheder og teknisk kunnen og ikke kræver større investeringer Instruktion: er bange for selv at gå i gang Fastholdes hvis: de ikke føle sig udstillet lukkede hold og lokaler, vil være sammen med ligestillede (færdighedsmæssigt) Dias 24 12
Hvad der skal til fra kommunernes side? Skabe muligheder for hverdagsmotion og selvorganiseret idræt og motion (fysisk planlægning) Uddanne alle offentlige ansatte der har livsstilsændringer som arbejdsfelt Tænke fysisk aktivitet og idræt ind i alle kommunale institutioner, der hvor borgere er I forvejen Tænke og koordinere på tværs af forvaltninger Dias 25 Forsøg med forandringsstrategier i partnerskaber Formål 1: forandringsstrategier I forhold til fysisk inaktive Formål 2: få indblik i befolkningens egne strategier Afprøve forskellige foreningsmodeller Afprøve forskellige FA/idræts aktivitetsmodeller Afprøve forskellige frivillighedsmodeller (træner/instruktører/ledere) Afprøve partnerskaber med ikke-idrætsforeninger Afprøve borger- og brugerinddragelsesmodeller Metaanalyser af projekter og evalueringer Opsamling af erfaringer både best practice (hvad virker?) og bad practice (hvorfor virker det ikke?) Dias 26 13
Tak for jeres opmærksomhed! De tre inaktivitets rapporter er tilgængelige på www.ifi.ku.dk og www.idan.dk. Endvidere henvises til Motions- og ernæringsrådets publikation: Fysisk inaktivitet konsekvenser og sammenhænge. Dias 27 14