Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Relaterede dokumenter
Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftbehandling

Komorbiditet og operation for tarmkræft

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

Specialeansøgning for IM: hæmatologi/roskilde Offentlig:

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært?

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Epi brand. Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?

Specialeansøgning for IM: hæmatologi

Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Andre sygdommes betydning for overlevelse efter indlæggelse for seks kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus amter

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

7. semester Efterår 2013 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51 Hold A og Hold B 2 grupper )

Kort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland

Malignt lymfom National Årsrapport 2012

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR)

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst.

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

Registre i medicinsk forskning. Frank Mehnert SAS Forum København 3. oktober 2012

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland

Cancerregisteret 1996

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland

Epidemiologiske associationsmål

Kræftepidemiologi. Figur 1

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd

Malignt lymfom. National Årsrapport 2012

Sundhedsudvalget 23. september 2014

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Kronisk obstruktiv lungesygdom i Nordjyllands, Viborg og Århus amter Forekomst og prognose

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Malignt Lymfom og CLL. National årsrapport 2014

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

Støj fra vejtraffiken i EU

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

Registre. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Region Syddanmark, samlet 84% kvt kvt. 16

Cancerregisteret 1995

Region Syddanmark, samlet 83% kvt kvt. 16

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden , Sundhedsstyrelsen 2010.

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg og Århus amter

Epidemiologiske mål Studiedesign

OPENs rolle i registerforskning ved OUH: Aktuelt og fremadrettet

Kræftoverlevelse i Danmark

7. semester Efterår 2009/10 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 1 Hold A og Hold B 2 grupper Revideret:

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

Evidensbaseret praksis Introduktion

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

nye kræfttilfælde i blandt mænd og blandt kvinder

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Hvor blev den ITunderstøttende. kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft. Enhed for Klinisk Kvalitet. 14. Januar 2011

Overvejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA)

MANDAG d. 19/12 TIRSDAG d. 20/12 ONSDAG d.21/12 TORSDAG d. 22/12 Juleferie. Andre anæmisygdomme, herunder hæmoglobinopatier. Immunthrombocytopeni

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK

National anvendelse af PRO i Danmark

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret Tal og analyse

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde Mogens Grønvold

Ulighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning. Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter

Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Præcision og effektivitet (efficiency)?

7. semester Forår 2015, Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 22 ( )

Forslag til supplerende databaser og udvidelse af Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister

Emil Aarestrup. Anæmier, generel inddeling og udredning. De hyppigste anæmisygdomme - mangelanæmier - hæmolytiske anæmier - aplastisk.

Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Baggrund

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret :17

Hvilke muligheder giver Sundhedsdataprogrammet for forskning og udvikling? Esundhedsobservatoriet 2018 Session D1 Lisbeth Nielsen, direktør

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Afholdt d. 4. december 2018

7. semester Efterår 2012 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51 Hold A og Hold B 2 grupper Eksamen 18/1-2013

Epidemiologiske associationsmål

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME

Social ulighed i kræftudredningen

7. semester Efterår 2014, Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Akut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012

Transkript:

Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, )

Epidemiologiske begreber Risiko faktorer Prævalens og incidens Prognostiske faktorer Outcome Sygdom fx lungekræft Death Disease Discomfort Disability Dis-satisfaction Rygning Alder Mand Asbest Radonstråling Arv? Social status? Kræfttype, størrelse, spredning Alder Mand Ko-morbiditet Diagnosetidspunkt Behandlingsregimen Klinikerens performance Patientressourcer, compliance

Disease Nondisease Exposed A B Kohorte Non-exposed C D Cases Controls Exposure, yes A B Exposure, no C D Case kontrol

Muligheder for datakobling Cancerregisteret CPR-registeret Dødsårsags -registeret Sociale Registre Medicinsk fødselsregister Patient administrative systemer Recept databaser

Science 2000; 287 2398-9.

Registerdatas fordele Registerdata: longitudinelle muligt at studere sjældne hændelser repræsenterer kliniske dagligdag repræsenterer alle patienter uanset alder og komorbiditet relativt billige studier

Registrenes begrænsninger ignoreres ofte Generelt 1. Indsamlings metoderne er forudbestemt og kan ikke kontrolleres af forskeren og nogle gange er data umulige at validere. 2. Misklassifikation eksisterer i alle data 3. Dårlig data kvalitet udgør en permanent udfordring for register-baseret forskning 4. Den relativt store data mængde kan lede til fisketure og misvisende post-hoc analyser

Eksempel Eur J Cancer Prev. 2005;14:201-206.

Formål at undersøge datakvaliteten af en malign hæmatologisk udskrivningsdiagnose i PAS samt vurdere hvilken betydning en eventuel misklassifikation har på den estimerede overlevelse

Materiale og metode Alle over 15 år med en nydiagnosticeret malign hæmatologisk sygdom Identificeret i Det Patient Administrative System (PAS) i Nordjyllands Amt & i Cancerregisteret (DCR) Vitalstatus og evt. dødsdato via CPR registeret

Resultater Studieperiode: 1994-1999 1159 patienter var registeret med deres første maligne hæmatologiske sygdom heraf 908 (78 %) i begge registre 167 (14 %) kun PAS 84 (7 %) kun i Cancerregisteret

Resultater Antal n Komplethedsgrad % PPV % Alle 1,159 91.5 84.5 Akut myeloid leukæmi 117 89.0 67.6 Hodgkin s lymfom 84 88.7 71.4 Non-Hodgkin lymfom eller kronisk lymfatisk leukæmi 683 88.2 85.3 Myelomatose 171 90.9 82.3

Resultater AML Hodgkin Myelomatose NHL / CLL DCR PAS

Konklusion Misklassifikationen gav ingen væsentlig skævhed I overlevelsesberegningerne

Studie II Br J Haematol. 2006;132:25-31.

Formål at belyse sammenhængen mellem alder og overlevelse af bakteriæmi blandt patienter med malign hæmatologisk sygdom

Resultater EPJ

Diskussion Kan EPJ bidrage med at finde ud af hvorfor: Får ældre oftere suboptimal behandling? Spiller rygning og alkohol en rolle? er det udelukkende fordi ældre oftere har andre alvorlige sygdomme? er ældre oftere underernærede? EPJ

Kræft og komorbiditet Er der en sammenhæng mellem graden af andre alvorlige sygdomme (komorbiditet) og overlevelsen efter indlæggelse for kræft?

Har overlevelsen i de forskellige komorbiditetsgrupper ændret sig over tid? EPJ

Har overlevelsen i de forskellige komorbiditetsgrupper ændret sig? EPJ

Kategorisering Hvad bemærker I ved de følgende tre billeder?

Hvordan vil I få en computer (eller en statistiker) til at genkende disse ligheder?

missing data: Vi vil ofte prøve at isolere effekten af en enkelt eksponering: Eksempel: rygning og risiko for lungekræft risiko for lungekræft = Basis risiko + a 1 *rygning + a 2 *Alder + a 3 *køn + a 4 *erhverseksposition Hvis der mangler oplysninger om en af effekterne kan patienten ikke indgå i analysen!

Can We Teach Compliance? EPJ