Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn skal gå på det frie skolevalg indenfor de kommunale skoler er ikke helt frit, idet det stadig hænger sammen med, hvor man bor. Derimod kan man vælge at sætte sit barn på en privatskole. Den vælger man ud fra en overbevisning om hvad barnet får mest ud af. De private skoler har forskellige værdigrundlag, og man har altså mulighed for at vælge netop den skole, som man synes passer bedst med ens egen overbevisning. Staten giver tilskud til de private skoler i forhold til antallet af elever på skolen. Staten giver også tilskud til nedbringelse af skolepengene, hvis man ikke selv har mulighed for at betale skolepengene. Det betyder, at alle uanset indkomst har mulighed for at vælge en privatskole, hvis de ønsker det. Dette system er under pres i disse år. Regeringen har tænkt sig at spare på de private skoler, og selvfølgelig skal vi være med til at spare som alle andre i samfundet når riget fattes penge. Besparelser: Besparelserne på de private skoler er desværre af en anden karakter end besparelserne i den øvrige offentlige sektor. Indtil nu har det været sådan at staten har givet et tilskud pr. elev som svarer til 75% af, hvad det kostede at have en elev i Folkeskolen for 3 år siden. Jeg ved ikke hvorfor det netop er for 3 år siden Måske er det en gammel regel som stammer fra tiden inden computere Det er denne procentsats regeringen har besluttet at nedsætte med 1 % i 2011, 2012, 2013 og 2014. Altså sammenlagt en nedskrivning af procenten fra 75% til 71%. Hvis vi samtidig forestiller os, at Folkeskolen sparer kraftigt i de kommende år betyder det, at vi får et tilskud på 71% af en væsentlig billigere folkeskoleelev. På den måde kommer de private skoler til at spare to gange. Ud over disse besparelser har regeringen besluttet at spare 1,2% af indeværende års budget. Disse penge skal tilbagebetales i foråret 2011. I 2011 kommer vi altså til at spare 1,2% af 2010 budgettet og 1% af 2011 budgettet. Det var en masse procenttal. For at gøre det lidt mere klart, vil jeg nævne nogle konkrete tal. Vi skal spare 1,2% af indeværende års budget. Vi ved ikke præcist hvad det vil betyde, men vi regner med at det bliver i størrelsesordenen 170.000 kr. Den ene procent Hjemmeside: www.rprroskilde.dk Side 1 af 5
næste år kommer til at betyde en besparelse i forhold til i år på omkring 90.000 kr. Altså en samlet besparelse på omkring 260.000 kr. til næste år. Vi troede at Venstre og Konservative var de private skolers venner, men ovenstående tyder ikke meget på, at dette venskab holder, når der tales økonomi. Som om det ikke var nok, har Roskilde Kommune foreslået at fjerne det kommunale tilskud til de private skolers SFO. Vi har altid haft et godt forhold til Roskilde Kommune. Vores SFO er en del af kommunens pasningstilbud. Kommunen opkræver betalingen hos forældrene og kommunen fører tilsyn med vores SFO. Tilsynet har altid været positivt, og kommunen har kun haft positive kommentarer om vores SFO. Hvis kommunen fastholder forslaget og gennemfører fjernelsen af tilskuddet, betyder det at skolen mister ca. 500.000,00 kr. i tilskud fra kommunen til næste år. Alle disse besparelser løber altså i alt op i små 800.000,00 kr. som vi skal finde på næste års budget. Så vi må vel konkludere, at Socialdemokratiet og SF heller ikke er de private skolers venner lige nu. Vi skal nok holde jer forældre løbende orienteret om udviklingen i besparelserne i den kommende tid. Både mht. størrelsen af besparelserne og mht. hvor vi har tænkt os at spare. Ikke flere besparelser i denne omgang. SFO4U: I skoleåret der gik, har vi på skolen indført en SFO/klub ordning for skolens 4. klasse. Begrundelsen var at 3. klasse allerede 1. maj skulle tage ud til en af kommunens klubtilbud. Det er meget tidligt at tage med bussen eller cykle i trafikken, når man kun er 9 år. SFO4U startede derfor 1. maj i år. Antallet af tilmeldte elever var 16 og lige nu er det 15 ud af 20 mulige. Det ser vi foreløbig som en succes. Om det ender med at blive en succes vil tiden vise. Vi evaluerer forsøget til foråret. Det vil så vise sig, om vi skal fortsætte. Lektiecafé: I hele skoleåret har vi på skolen haft en lektiecaféordning. Ordningen varetages af en tidligere lærer på skolen, som har været nødt til at stoppe som lærer på grund af dårlig ryg. Han kan varetage lektiecafeen fordi hans medicin når at virke, inden han skal starte lektie Hjemmeside: www.rprroskilde.dk Side 2 af 5
cafeen. Det, at ordningen varetages af en uddannet og erfaren lærer, betyder at eleverne kan få hjælp, når de er i lektiecafeen. Læreren kan hjælpe eleverne med det meste, men specielt med dansk, engelsk og datamaskiner. Lektiecafeen har været en succes, men i år prøver vi at gøre den mere målrettet. Vores lektiecafébestyrer har udarbejdet en plan, så alle klasser har bestemte tider i lektiecafeen. Det betyder, at lærerne efter aftale med forældrene kan henvise elever til lektiecafeen, hvis de skulle have brug for lidt ekstra hjælp til at nå lektierne eller gøre noget mere ud af dem. Ud over lektiecafeen har vi pr. 1. maj i år ansat en medarbejder på flexløn. Denne medarbejder sidder i biblioteket fra klokken 12.00 til 14.00. På den måde bliver det muligt at sende grupper af elever ned i biblioteket. Måske skal eleverne lave gruppearbejde, eller måske skal de bare arbejde og har brug for et sted at sidde. Fra klokken 14.00 til 16.00 sidder medarbejderen også i biblioteket. Skolens elever har i denne periode lov til at sidde i biblioteket eller i klasselokalerne 1 til 3. Her kan de sidde og hygge eller lave lektier indtil de eventuelt skal videre til noget andet eller hjem. Ordning fra klokken 12. til 14 har været en stor succes. Det samme kan man ikke sige om ordningen fra klokken 14 til 16. Der kommer ikke ret mange elever, og alle er gået inden klokken 15. Vi overvejer derfor at ændre ordningen så medarbejderen deltager i klasserne fra klokken 10 eller 11 i stedet for at sidde i biblioteket fra klokken 14 til 16. De interaktive tavler: I foråret købte vi 8 interaktive tavler. De blev sat op i 6., 7., 8., og 9. klasse. I 6. til 8. klasse dog først i sommerferien. Vi forventer at både elever og lærere får stort udbytte af tavlerne. Lærerne har lige været på kursus i brugen af interaktive tavler, så de er nu i stand til at udnytte tavlerne endnu bedre end hidtil. Med interaktive tavler kan man lave tavlegennemgangen hjemmefra, skrive kommentarer med hånden på det/de dokumenter man har med hjemmefra, gemme gennemgangen både den man lavede hjemme og den man lavede i klassen (selv det håndskrevne), udskrive gennemgangen, sende gennemgangen hjem til eleverne eller forældrene. På tavlen kan man vise kort over hele verden. Disse kort opdateres løbende. Derfor vil det altid være de sidste nye kort der vises. Man kan vise film i stort format holde en pause i filmen og skrive noter til de enkelte scener. Man kan hente oplysninger på Internettet, som så vises direkte på den interaktive tavle. Vi har valgt at fjerne alle andre tavler og kort fra klassene med interaktive tavler. Dette har vi gjort for at Hjemmeside: www.rprroskilde.dk Side 3 af 5
tvinge lærere og elever til at bruge de interaktive tavler. I foråret evaluerer vi brugen af de interaktive tavler, for at finde ud af hvordan det går og for at justerer vore forventninger. Vi håber, at vi i fremtiden får mulighed for at købe og installere interaktive tavler i de klasser, som endnu ikke har fået. Kurser: I april var alle på skolen på kursus i anerkendende kommunikation. Det var et godt kursus, og medarbejderne lærte noget om, hvordan vi kommunikerer med hinanden. Kurset var mest henvendt til personer der taler til og med børn, og specielt når der er eller har været konflikter mellem børn eller mellem børn og voksne. Vi øver os alle sammen løbende i en mere anerkendende kommunikationsform. Det er svært, men det er til gengæld dejligt, når det lykkes. Det er vigtigt at understrege, at anerkendende kommunikation ikke betyder, at eleven altid har ret, Det betyder heller ikke at eleven ikke skal irettesættes, men det er en anderledes måde at tale sammen på. Vi håber og tror, at vi alle gennem daglig træning bliver bedre til den anerkendende kommunikationsform. Ud over dette fælleskursus deltager medarbejderne løbende i kurser indenfor deres fag for hele tiden at følge med i nye tiltag på de faglige områder og for at følge med i nye måde at formidle undervisningen på. Opfølgning fra sidste år: Eleverne skal kunne gå på Internettet med deres egne bærbare computere. Det er desværre ikke lykkedes endnu. Vi har gennemgået netværket fra a til z og fundet ud af, hvad der kræves. Vi har brug for en ny internetforbindelse, nye accesspoints og fiberkabler fra datalokalet til opgang B. Det blev lidt for stor en mundfuld i indeværende år, men vi håber, at det kan lykkes til næste år på trods af besparelserne. Nationale test: Sidste år fortalte jeg om de nationale test, som privatskoler ikke havde mulighed for at deltage i. Lidt om de nationale tests. Testene er addaptive. Det vil sige, at de tilpasser sig elevernes niveau. Testen starter med et spørgsmål i middelgruppen. Svarer eleven forkert på det før Hjemmeside: www.rprroskilde.dk Side 4 af 5
ste spørgsmål bliver næste spørgsmål lettere. Svares forkert på det andet spørgsmål bliver næste spørgsmål lettere igen. Det er naturligvis modsat, hvis eleven svarer rigtigt. Efterhånden afpasses spørgsmålene så de passer til elevens niveau. Efter i gennemsnit 40 til 50 spørgsmål kender programmet bag testene elevens niveau, og testen kan afsluttes. Læreren kan følge med i hvordan det går for hele klassen. Til at starte med er elevens farve rød. Når programmet næsten kender elevens niveau, skifter farven for eleven til gul. Når programmet kender elevens niveau skifter farven til grøn og testen afsluttes. Bag hver test ligger ca. 700 spørgsmål. Viceinspektøren Linda Schrøder og jeg har netop været til en konference hos Skolestyrelsen. Konferencen blev afholdt, fordi der nu bliver åbnet for at de private skoler, frivilligt kan bruge de nationale tests, dog ikke på samme tid som Folkeskolen, men fra oktober til december. Vi er gået i tænkeboks for at finde ud af om og eventuelt hvordan, vi vil bruge disse tests. Vi forestiller os en 2. klassens test midt i 1. klasse og derefter midt i 2. klasse. De nationale tests er et pædagogisk redskab, som giver mulighed for at undersøge, hvor meget eleverne har flyttet sig i de enkelte fag. Hvis vi bruger dem som nævnt, vil det give den enkelte lærer mulighed for at se hvordan og på hvilke områder, undervisningen har virket efter hensigten. Samarbejdet med bestyrelsen: Vi har en god bestyrelse, som deltager aktivt i skolens liv. Samarbejdet mellem ledelsen og bestyrelsen er både godt og konstruktivt. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke bestyrelsen for det gode samarbejde i året der gik. Medarbejdere: Vi har på skolen, i SFO en, på kontoret, i pedelværkstedet og i køkkenet nogle fantastiske medarbejdere. Alle er med til at skabe et helt unikt arbejdsklima på skolen. Derfor vil jeg gerne takke alle medarbejderne for deres indsats i det forgangne år. Forældrene og eleverne: Sidst men ikke mindst, en tak til forældre og elever, som på grund af deres engagement er med til at gøre skolen, til det den er. Hjemmeside: www.rprroskilde.dk Side 5 af 5