Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning

Relaterede dokumenter
Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning

1. Praktikskolens beskrivelse af arbejdet med praktikken

Tilsynserklæring for Rudolf Steiner Skolen i Aarhus Skoleåret Tilsynserklæring vedrørende det forældrevalgte, eksterne tilsyn.

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende

Vejledning og vejledningsstrategier

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Sociale læreplaner. Kirstinedalsskolen

Munkekærskolens uddannelsesplan

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Praktikmappe. For Pæd. Stud. Socialrådgiver stud. SSA elever

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Evaluering af fag og undervisningsforløb

OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

Mentor ordning elev til elev

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Aktionslæring som metode

Elevens alsidige personlige udvikling

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Samtaleskema (anklager)

Nykøbing F. Realskoles uddannelsesplan for praktikanter. Nykøbing F. Realskole har følgende forventninger til den studerende i praktik

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Vejledning til skoleledelsen. At skrive en. afgørelse. om specialundervisning

MIN UDDANNELSE Praktikvejlederens papir

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Uddannelsesplan for Strøbyskolen

Mosedeskolen. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, tlf

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Hastrupskolens uddannelsesplan

Høng Skoles uddannelsesplan

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen

Mentorordning elev til elev

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Uddannelsesplan Eskilstrup Børne- og skolefællesskab

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin

Egaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Calgary-Cambridge Guide

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Praktikskolens uddannelsesplan

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Praktik ansvarlige: Tomas Terp Nielsen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

PLC i arbejde. - tæt på kollegers og elevers læring

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER?

Hastrupskolens uddannelsesplan

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Læreplan Identitet og medborgerskab

STØTTE I KLASSEN TIL BØRN MED ADHD

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Vurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb

Allerslev Skole uddannelsesplan

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil.

Afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Transkript:

er ved & observation vurdering

Observation og vurdering I det seneste OECD-Review fra 3. maj 2011 anbefales Danmark at integrere lærervurderinger i evalueringssystemet. Skolelederne skal overvære lærernes undervisning i videre omfang end nu og påtage sig ansvaret for at gennemføre udviklingsorienterede lærervurderinger i naturlig sammenhæng med den enkelte lærers kompetenceudvikling og med skolens udvikling som helhed. Især tre lærerkompetencer har betydning for elevernes udbytte en: Fagdidaktisk kompetence, som er evnen til at tilrettelægge undervisningen, så eleverne lærer og udvikler sig, klasseledelseskompetence, som er evnen til at lede undervisningen og fællesskabet i klassen, samt relationskompetence, som er evnen til at se og kende den enkelte elev og dennes muligheder for udvikling. Skolelederforeningen anser lærervurderinger som en naturlig del af skoleledelsens ansvarsområde, men af praktiske og ressourcemæssige årsager vil det ofte være en opgave, som i et vist omfang må delegeres til bl.a. faglige vejledere. Det følgende er et forsøg på en systematisering af fokuspunkter ved observation og vurdering af lærernes undervisning. Der peges på 5 fokusområder, som dog ikke er skarpt afgrænsede, men på grund ssituationens komplekse natur har flere sammenfald. For en optimal integration af lærervurderinger i evalueringssystemet vil observationer ca. 2 gange årligt være hensigtsmæssigt - første gang observeres inden for alle 5 fokusområder, anden (og evt. flg.) gang sættes efter aftale med læreren fokus på enkelte udviklingsområder. Hyppigheden af observationerne må imidlertid tilpasses lokale forhold og de aktuelle ressourcer. Listen er ikke en facitliste på, hvad god undervisning er selvom der er visse indikatorer men den er egnet til en opfølgende drøftelse med læreren om valg, fravalg, rutiner, udviklingspotentiale m.v. 2

} } Planlægning af undervisningen Fagdidaktiske kompetencer Mål Succesindikatorer Forberedelsesniveau Fagdidaktiske kompetencer Læringsaktiviteter Lektionens forløb Organisation Effektivitet Variation Undervisningsmidler } Den professionelle lærer } Progression Evaluering } Klasseledelseskompetence Relationskompetence Opmærksomhed Kontakt Entusiasme Styring Konfliktløsning Tone Observation og vurdering 3

Planlægningen en fagdidaktisk kompetence 1 Virker lærerens undervisning velforberedt? Er der klare mål for undervisningen? Er der opstillet succesindikatorer? Er alle materialer til stede ved lektionens start? Er indholdet relevant? Virker undervisningen tilrettelagt under hensyntagen til elevernes individuelle forudsætninger? Har eleverne været medinddraget i planlægningen? Er de valgte undervisningsmidler passende til emnet og eleverne? 4

Lektionens forløb fagdidaktisk kompetence 2 Velegnethed - virker aktiviteterne passende til emnet? Relevans - er aktiviteterne relevante for målet og succesindikatorerne? Variation inden for læringsstile - bruger læreren forskellige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer? Hvordan forløber undervisningen? Oplæg med elevspørgsmål, klassedialog/debat, instruktion til gruppearbejde/selvstændige opgaver, værkstedsarbejde etc.? Undervisningsmidler - hvordan og til hvad bruges tavle, IT, lærebøger, kopiark, selvfremstillede materialer mv.? Svarer aktiviteterne til elevernes behov, forstået bredt: behov for variation, egen aktivitet, aktualitet, relevant indlærings- og udviklingsniveau mv.? Evaluering/vurdering af elevfremgang hvordan forsøger læreren at få viden om elevernes udbytte af lektionen? Observation og vurdering 5

3. Læringsaktiviteter fagdidaktisk kompetence 3 Hvor lang tid går der, fra det ringer ind, til undervisningen går i gang? Gennemgås disposition/dagsorden for lektionen, formål og mål ved lektionens begyndelse? Præsenteres eleverne for succesindikatorer, som viser, at målet er nået? Hvorledes er lektionens tempo? Hvorledes er progressionen i stoffet? Hvordan dækkes emnet? Holder den fremlagte disposition? Afslutning på lektionen. Hvordan rundes lektionen af? Drages der konklusioner, perspektiveres emnet? Er der snak i munden på hinanden? 6

4. Relationskompetence Fremtræder læreren venlig og interesseret i sin relation til klassen? Viser læreren respekt og anerkendelse, samt virker opmuntrende i forhold til eleverne? Bestræber læreren sig på at etablere kontakt til enkeltelever - eller fortrinsvis kun til klassen som helhed? Hvordan reageres på spørgsmål, elevsvar, vitser, tilråb, kommentarer? Entusiasme viser læreren begejstring og passion for sit fag? Rives elevernes med? Kommunikation, verbal og nonverbal - Har læreren tilpasset sin kommunikation til elevernes alder m.m.? Bruges forsigtighedsmarkører hyppigt, fx små ord som jo, ligesom, prøve, måske? Udstråler læreren selvtillid og overblik? Stemmen er tempoet hurtigt, langsomt? Er stemmelejet dybt, højt? Hæves/sænkes stemmen? Tales monotont, varieret? Øjenkontakt - hvem ser læreren på? Hvor ser han/hun hen? Hvordan gestikulerer læreren? Hvordan er kropsholdningen generelt og i bestemte situationer? Hvor befinder læreren sig fortrinsvis - bag katederet, ved tavlen, blandt eleverne? Observation og vurdering 7

5. Klasseledelseskompetence Bestræber læreren sig på at fremtræde som leder af klassens aktiviteter? Er styringen overvejende hos læreren eller hos eleverne? Hvordan lytter læreren til eleverne? Afbryder? Lader sig afbryde? Lytter aktivt? Overhører svar, der ikke kan bruges? Feedback og spørgeteknik - hvilken type spørgsmål benyttes? Ledende, åbne, uddybende, adresserede, uadresserede? Inddrages eleverne undervejs? Bruges eksempler og understreges pointer? Hvordan ledes diskussioner? Er alle med i diskussionen? Skærer læreren igennem? Fremhæves enkeltelevers bidrag, eller undlades det? Hvordan formulerer læreren sine synspunkter? Direkte? Indirekte? Hvordan er tonen mellem eleverne? Hvordan er tonen mellem læreren og enkeltelever/klassen (direkte, ironisk, venlig, afstandtagende, respektfuld/-løs)? Vises fleksibilitet og lydhørhed? Har læreren alliancepartnere? Foregår der en ligeværdig dialog? Hvordan løser læreren konflikter? Hvordan reageres over for elever, som fx kommer for sent, ikke afleverer opgaver til tiden, ikke vil deltage på den ønskede måde? Forstyrrer undervisningen? Er uro-/støjniveauet passende i forhold til aktiviteterne? } 8

...fortsat Hvordan giver læreren instruktioner og information? Opnår læreren straks elevernes opmærksomhed når påkrævet? Har læreren kontrol over timens start og slutning? Viser læreren opmærksomhed på, hvad der foregår i klassen af ikke-faglig karakter? Viser læreren interesse, respekt eller medansvar for klassens sociale liv? Observation og vurdering 9

opfølgende dialog med læreren Det er vigtigt, at observationerne ikke står alene, men følges op af en dialog mellem observatør og lærer om lærerens valg, fravalg, udfordringer og problemstillinger m.v. Det vil desuden være naturligt at drøfte bl.a. nedenstående øvrige professionelle ansvarsområder: Hvordan reflekterer læreren over sin egen undervisning? Hvordan fungerer kommunikationen med hjemmene? Hvordan tilrettelægges skole-hjem-samarbejdet generelt? Deltager læreren aktivt i et professionelt fællesskab? Hvilke initiativer tager læreren for at udvikle sig professionelt? Alle drøftelser sker med henblik på at identificere styrkesider og udviklingspotentialer, som læreren - evt. i samarbejde med lederen - skal arbejde videre med. 10

Egne notater: Observation og vurdering 11

Materialet er udarbejdet med inspiration fra: http://uvm.dk/~/media/files/udd/folke/pdf11/110503_sammenfatning_vurdering_konklusioner_oecd_review.ashx http://www.danielsongroup.org/theframeteach.htm http://www.teachingexcellence.co.nz/ http://www.uddannelsesforbundet.dk/~/media/1d6e4dfdb32b4de7bdd902fa46f35744.ashx http://www.kolt-skole.dk/infoweb/indhold/om%20skolen/praktik/observation.pdf http://www.dpu.dk/omdpu/danskclearinghouseforuddannelsesforskning/udgivelser/laererkompetencerogeleverslaeringifoerskoleogskole/sammenfatninglaererkompetencer/ 12 Kompagnistræde 22, 2 / 1208 København K / Tlf. 70 25 10 08 16928 Mediegruppen