KONFERENCEN Må jeg være med?

KONFERENCEN Må jeg være med? Effekter af indsatsen i Familie- og basispladser overfor udsatte børn - hvorfor, hvordan? Oplæg onsdag d. 19. november 2008, Københavns Rådhus, lektor, Ph.D. DPU, Aarhus Universitet, København

Temaer Forskning om tidlig indsats Familieplads og basispladsprojektet, innovation Effektstudiet design, metode og datagrundlag Foreløbige tendenser og perspektiver

Forskning, internationalt -nationalt Påvist positive effekter af tidlig indsats (ECE programmer som starter fra dagtilbudsalderen)(esbing Andersen, 2005, Heckmann, 2008, Schweinhart, 2007) set i økonomisk, samfundsmæssigt perspektiv Der er fravær af evidens for langtidseffekter og forklaringer på effekt kontrolleret for individuelle og sociale variable (alder, køn, etnicitet, social kapital etc). Vi ved for lidt om problemerne der ligger i at tage et individorienteret approach til ECE og dets eksklusionsrisici som påvist i danske studier (bl.a. Jensen, 2007, 2005, Palludan, 2005) Endelig påviser nordisk forskning en række problemfelter relateret til dagtilbuds implicitte processer vedr. (re)produktion af sociokulturelle forskelle (se også Dansk Clearinghouse, 2007,2008)

To retninger Kompensationsorientering Indsatser rettes imod: mangler, adfærdsmodifikation, lappe Effekter måles på: om adfærd ændres, mangler reduceres Individperspektiv: blaming the victim Innovationsorientering Indsatser rettes imod: ressourcer, dannelse/uddannelse, ret Effekter måles på om ressourcer udvikles, udfoldes, ínkluderen Kontekstuelt perspektiv: livschancer, social mobilitet (Jensen, 2007, 2005,)

Sammenfatning Vi ved at en kompensationstilgang ofte er den fremherskende, men dette syn, at opfatte barnet som manglende noget fører let til øget udsathed (kompensation vs. innovation) Vi ved ikke nok om effekter af tidlige indsatser set i et mere sociologisk perspektiv med fokus på innovation Vi for stadig for lidt om hvilke typer interventioner, der er de mest effektive (best practice), og hvilke faktorer som påvirker effekt (Jensen, 2005, 2007, Bennett, 2006)

Familie- og basispladsprojektet i retning af innovation At vende udviklingen gennem Anerkendelse Inddragelse Ligeværdighed

Formål At styrke fagligheden og øge ressourcerne med særlig fokus på familie- og basispladsers børns trivsel, læring og forældresamarbejde (www.kk.dk)

Effekter af Familieplads og basispladsprojektet Via en før (2008) og efter (2009) måling at vurdere effekterne af indsatsen, dvs. om projektforløbet i hhv. familieplads- og basispladsinstitutionerne fremmer børns 1) trivsel 2) læring 3) forældresamarbejde

Design Kortlægning af børnegrundlaget, der indgår i undersøgelsen, som baseline for senere (2009) at kunne vurdere effekter på denne gruppes udvikling over tid (1 år efter) Kortlægning af tematikker fra institutionsundersøgelsen, der er basis for også at kunne følge udvikling over tid institutionelt (1 år efter) og koble disse aspekter sammen i effektundersøgelsen

Deltagere i undersøgelsen Børn (N=160) fordelt på 29 institutioner Forældre, i interview om deres barn Institutionsledere fra alle institutioner (N=29)

Screeningsredskaber Spørgeskema til pædagoger og forældre (insp. af HPA) Om en række faktorer om kompetenceudvikling og læring Disse faktorer falder inden for: Trivsel (socio-emotionelle kompetencer/evt. vanskeligheder) Læring (vedr. sprog, natur/tal/science, kultur, læringsberedskab) Forældre spørges endvidere til oplevelse af institutionssamarbejde, tilknytning, opdragelse TRAS-observation/interview af barnet med fokus på kognitivt/sprogligt, socialt beredskab

Datagrundlag Besvarelser Pædagoger (N=149) Forældre (N=103) Interview/obs med børn (N=84) Interview med institutionsledere (N=29)

Problematikker Diversiteten i de udsatte børns vanskeligheder/handicaps Forældres og pædagogers referencerammer forskellige Forældre til børn med forskellige typer problemer

Analyser Korrelationsanalyser, bl.a. korrelationer mellem forældre og pædagogsvar, forældre giver generelt en mere positiv vurdering end pædagogerne på udvalgte spørgsmål, fx at give spontant en undskyldning efter en forseelse Faktoranalyser, har til formål at reducere kompleksiteten i datasættet til få og præcise pointer, en faktor er sammensat af mange delspørgsmål med et fælles overordnet tema, fx. sproglig formåen eller koncentrationsevne Regressionsanalyser, undersøger effekten af udvalgte socioøkonomiske og kulturelle variable på faktorerne vedr. børns sociale kompetencer (trivsel) og læring. Mål at identificere bagvedliggende årsager til børnenes forskellige kompetencemønstre

Eksempel på faktorer F1.0 Generel formåen Læring, sproglig formåen Læring, skriftlig formåen Læring, logisk formåen Læring, kreativ formåen F2.0 Socio-emotionelle kompetencer/forstyrrende adfærd Urolighed Koncentrationsevne Antisocial adfærd Bekymring/ophidselse F.4.0 Empati, prosocial adfærd/hensynsfuld adfærd Hensyntagen Lydighed Solidaritet

Faktordannelse, eksempel 1 F1.0 Læring: Generel formåen, sprogligt C18. Kan fortælle en sammenhængende historie C3. Udfolder sig godt sprogligt C17. Er i stand til at argumentere for sine synspunkter C33. Er fantasifuld D13. Reflekterer over det at tænke D19. Stiller spørgsmål til dig som pædagog mht. at kunne forstå omverdenen bedre C11. Har en fornemmelse for geografisk placering C19. Er interesseret i at eksperimentere med lyde, ord og tekst D12. Er interesseret i at udvikle sit sprog C4. Har svært ved at forstå andres sprog og fortællinger C23. Læser /kigger i alderssvarende bøger på egen hånd

Faktordannelse, eksempel 2 F2.0 Socio-emotionelle kompetencer/urolighed/forstyrrende adfærd A42. Er det man vil karakterisere som et uroligt barn B2. Er rastløs, overaktiv, har svært ved at holde sig i ro i længere tid B10. Sidder konstant uroligt på stolen A23. Er rastløs eller urolig A10. Kan opføre sig hensigtsmæssigt og afslappet i situationer, som ikke er strukturerede og forudsigelige

Faktordannelse, eksempel 3 F4.0 Empati og prosocial adfærd, velopdragenhed B9. Prøver at hjælpe hvis andre slår sig eller er kede af det A3. Er hjælpsom over for andre børn A9. Er solidarisk med andre børn B20. Tilbyder ofte af sig selv at hjælpe andre B17. Er god mod mindre børn A34. Viser stolt de ting frem han eller hun har lavet A6. Når du foreslår barnet at deltage i en bestemt aktivitet, reagerer han eller hun på en negativ måde

Regressionsanalyse eksempler F1.0 GENEREL FORMÅEN Umiddelbart giver regressionerne i kategorien 1.0 nogle tvetydige resultater. Der er dog en klar negativ alt andet lige effekt ved, at begge barnets forældre er indvandrere på barnets sproglige formåen. F2.0 Urolighed/FORSTYRRENDE ADFÆRD Der synes at være en generel negativ sammenhæng mellem barnets forstyrrende adfærd og forældrenes alder og uddannelse. F4.0 Prosocial adfærd/velopdragenhed Indeksene vedrørende barnets velopdragenhed producerer kun et, endog svagt, signifikant parameterestimat. Regressionen antyder en negativ sammenhæng mellem faderens indkomst og barnets anlæg for at tage hensyn til andre børn.

Sammenfatning af foreløbige tendenser En gruppe børn, hvis sociale og læringsmæssige kompetencer ikke synes at kunne forklares af de traditionelle baggrundsvariable som forældres indkomst eller uddannelse I forlængelse af forskelle på børnegruppen er dette ikke overraskende. Analysen indeholder bl.a. børn med hhv. psykosociale handicap og psykiskfysiske handicap Med det formål at adskille de to grupper i analysen er forsøgt inkluderet en todelt variabel, som fanger alt andet lige effekten af netop at have psykosociale vanskeligheder i forhold til at være psykisk eller fysisk handicappet. I forhold til barnets generelle formåen, har variablen det forventede positive fortegn. Dvs. at børn med psykosociale handicap alt andet lige bedømmes at have en bedre generel formåen. Dette giver fin mening, da den anden gruppe indeholder børn, der er psykisk eller fysisk handicappede.

Strukturel ligningsmodel Fundne faktorer (7 fra forældreskema, 6 fra pædagogskema, 3 fra TRAS) sættes sammen i en strukturel ligningsmodel. Fire andre variable indgår: Alder Psykosocialt barn Vanskeligheder, personligt/socialt (forældresvar) Vanskeligheder, personligt/socialt (pædagogsvar) Alt i alt indgår 20 variable/faktorer i analysen, 5 er forklarende, 2 er afhængige, resten er både afhængige og uafhængige, fx det at være læringsklar kan både være afhængigt af alder men også selv påvirke koncentrationsevne

Direkte effekter på Vanskeligheder, personligt/socialt -0,37 Hensynsfuld og retfærdig (pædagogsvar) Vanskeligheder på personlige og sociale områder (pædagogsvar) 0,45 0,21 Usikker (pædagogsvar) Alder

Samlet set Samlet set eksisterer der nogle interessante og til tider uventede sammenhænge i den strukturelle ligningsmodel. Der er også sammenhænge der ikke er mulige at identificere på baggrund af det datamateriale der er til rådighed. Videregående analyser af separate modeller på de forskellige typer af handicap og psykosociale vanskeligheder ville uden tvivl gøre os klogere. Og endvidere vil sammenlignende analyser af dette sample /Familiepladser og basispladser med /HPA-samplet på de samme variable (undtagen TRAS) kunne kvalificere analysen og resultater af baseline

Effekter: Hvad virker? Hvad påvirker? Effekter via screeningsanalyser, fra Baseline til Endpoint Effekter kontrolleres for baggrundsfaktorer Organisations- og implementeringsaspekter fra institutionsanalyser inddrages i spørgsmålet: Hvad påvirker?

Sammenfatning om implementering At implementere ny viden i pædagogisk praksis, antagelser om faktorer af betydning: Ejerskab og viden Refleksion og dialog Tidsperpektiv (se også Jensen & Rasbech, 2008, 13)

Effekter af Familieplads- og basispladsprojekt - det videre forløb Dataindsamling Endpoint dataindsamling (Januar - juli 2009) Videregående analyser af kvantitative data, herunder undersøge faktorerne på nye måder også i rel. til det repræsentative sample (HPA). Effektanalyser (sml baseline og Endpoint). Videregående analyser af kvalitative idata set i lyset af et perspektiv om organisatorisk læring, herunder undersøge ramme- og implementeringsfaktorers påvirkning af effekt Afsluttende rapportering frem imod tidligt efterår 2009

Vigtige referencer/links Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (2008). Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2006 i institutioner for de 0-6-årige (førskolen). København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Kortlægning fra 2007 udkommer snarest. Jensen, B. & Rasbech, M. (2008). Implementeringsprocesser i pædagogisk praksis. Om konkretisering af ideer i en udviklingsproces med HPA-projektet som eksempel. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. www.ebog.dk Jensen. B. (2007). Social arv, pædagogik og læring i daginstitutioner. København: Hans Reitzels Forlag. Jensen, B. (2007). Daginstitutioner og udsatte børn. I: 0-14 Nul til fjorten. Pædagogisk Tidsskrift. Dansk Pædagogisk Forum. Nr.3/2007. 17. årgang. September 2007, 66-72. Om undersøgelsen fra 2005. http://www.dpu.dk/site.aspx?p=12450 Læs om HPA-projektet. HPAarbejdspapirer.Findes også som links på www.ebog.dk. HPA-afslutningskonference afholdes torsdag d. 28. maj 2009, DPU. Se hjemmesiden

, lektor, projektleder, Ph.D. Institut for læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, København Email: bj@dpu.dk For mere information se www.dpu.dk/om/bj