SOCIAL INKLUSION I NATURFAGSUNDERVISNINGEN

Transkript

1 Specialkonsulent Anette Schulz Videncenter for Sundhedsfremme SOCIAL INKLUSION I NATURFAGSUNDERVISNINGEN 30. oktober 2012 NTS-Centeret

2 Formålet med oplægget 2 At skærpe koordinatorernes indsigt i hvilke overvejelser, der er vigtige i relation til arbejdet med naturfag og social inklusion. Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme

3 Social inklusion 3 Social inklusion er et policy-begreb. Et samspil mellem politiske intentioner og pædagogisk faglighed/praksis. Social inklusion er en positiv term indeholdende ét overordnet politisk mål: At skabe lige muligheder for alle. Dermed også sagt: Trods en samfundsstruktur med lige adgang til diverse velfærdsydelser, er der ikke lige muligheder for alle. Der er forskel på børn og unges livschancer. Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme

4 Social inklusion 4 Social inklusion handler om mulighed for deltagelse i forskellige typer sociale systemer (fx skolen) med fokus på: Systemets signifikans og funktion. Graden/arten af deltagelse. Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme

5 Social eksklusion 5 Social eksklusion handler om manglende mulighed for deltagelse. Individets position i den sociale struktur: Klasse Status Magt Værdier, præferencer og praksisser Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme

6 Målgruppen 6 Individer, der som følge af forskellige typer af eksklusions-mekanismer befinder sig i en social position af ufrivillig ikke-deltagelse, som det ligger uden for den enkelte individ at tage kontrol over. Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme

7 En social inkluderende praksis 7 Den praksis, der bidrager til, at individer eller grupper i udsatte positioner kan indgå som aktive og ligeværdige deltagere i sociale fællesskabers praksisser. Denne praksis er IKKE en specialpædagogisk praksis!!! Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme

8 Det implicitte mål 8 Reduktion af social ulighed. Fremme af vertikal social mobilitet i opadgående retning. Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme

9 Sociale ulighedshypoteser; bl.a. 9 Adfærds-hypotesen; individet vælger sin adfærd og livsstil (den danske hypotese; fokus på individet). Levevilkårshypotesen; levevilkårenes massive indflydelse på individets adfærd og livsstil. Social kapitalhypotesen; individets adfærd og muligheder er påvirkelig af de ressourcer, som frembringes gennem deltagelse i sociale fællesskaber. Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme

10 10 Sammenhæng mellem husstandsindkomst og middelalderlevetid Husstandsindkomst 81 Middellevetid Hørsholm Skive København Hørsholm Skive København Kilde: Danmarks Statistik 2010 Kilde: Statens Institut for Folkesundhed 2010 Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme

11 11 Sociale forskelle i graden af ensomhed og eksklusion blandt årige Socialgruppe I-II Socialgruppe III-IV Socialgruppe V Socialgruppe VI Føler sig ensom Føler sig udenfor Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2010 Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme

12 12 Sociale forskelle i graden af ensomhed og eksklusion blandt årige Er ikke fuldt socialt integreret Socialgruppe I-II Socialgruppe III-IV Socialgruppe V Socialgruppe VI At være fuldt socialt integreret betyder at man kan tale fortroligt med mindst en af sine forældre og mindst en ven Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2010 Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme

13 Medierende mobilitetsfaktorer Familien; herunder familiens uddannelse og indkomst, social position, kulturelle miljø og kognitive evner. 2. Individet selv; herunder kognitive evner og fremtræden. 3. Uddannelsesinstitutioner; herunder uddannelsesstruktur og pædagogisk tilgang. Der foregår en social selektion knyttet til familiens position i den sociale struktur. Selektionen er primært knyttet til familiens kulturelle kapital. Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme

14 Afgrænsende social kapital 14 Homogene netværk. Samme referenceramme. Afgrænser sig typisk i forhold til andre netværk. Getting by. Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme

15 Brobyggende / linking social kapital 15 Heterogene netværk. Sociale referencer er uvæsentlige. Deltagelsen er præget af ligeværdighed. Fokus på den strukturelle magtdimension. Getting ahead. Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme

16 Spørgsmål! 16 På hvilken måde kan skolen (naturfagsundervisningen) understøtte børn og unges aktive og ligeværdige deltagelse? På hvilken måde kan skolen (naturfagsundervisningen) understøtte etablering af heterogene praksisfællesskaber? Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme

17 Betingelser for deltagelse er altid forskellige 17 Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme

18 Forudsætninger for inklusion 18 Viden om handlingsmønstre: [(habitus) (capital)] + field = practice Faglig og metodisk undervisningsdifferentiering. Ressourceorienteret undervisning. Fokus på kommunikation og positive forventninger. Fokus på meningsfuldhed (meningsforhandling og magt). Udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og præferencer. Fokus på aktiv deltagelse: Evnen til og muligheden for at kunne forstå fællesskabets virksomhed. Evnen til og muligheden for at kunne engagere sig i fællesskabets medlemmer og aktiviteter. Evnen til og muligheden for at kunne reagere adækvat på medlemmernes handlinger. Evnen til og muligheden for at kunne bidrage til virksomhedens udførelse. Heterogenitet. Fokus på positioner og magtforhold. Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme

19 Specialkonsulent Anette Schulz Videncenter for Sundhedsfremme TAK FOR NU! 4. oktober 2012