NOTAT Allerød Kommune Forvaltningen Ældre og Sundhed Notat vedrørende ældre- og plejeboliger Allerød Kommune Med de seneste års udvikling på området for kommunale ældre- og plejeboliger samt plejecenter Skovvangs planlagte åbning april 2013 har Allerød Kommune en stor udfordring og en god mulighed for at vurdere og fremtidssikre området med fokus på modernisering og kvalitetssikring. Allerød Kommune råder aktuelt over 164 ældreboliger fordelt i alle byområder samt 152 plejeboliger fordelt på de 3 plejecentre, Engholm herunder Vestvej, Lyngehus og Mimosen. Desuden er der 8 midlertidige pladser, der alle er placeret på Engholm. I april 2013 forventes plejecenter Skovvang at åbne med 60 pladser, mens de 14 pladser på Vestvej lukkes. Dato: 2. april 2012 Sagsbehandler: Lisbeth Pedersen Direkte telefon: 48100201 På baggrund af den demografiske udvikling, udviklingen i efterspørgslen på ældreog plejeboliger de seneste år og den øgede økonomiske udgift ved åbning af Skovvang, har forvaltningen analyseret behov og anvendelse af boliger på ældreområdet fremover med henblik på at imødegå udviklingen og få truffet beslutninger, der fremmer modernisering og fremtidssikring. Demografi Gennem de seneste 10 år er der blevet flere ældre i Allerød Kommune, ligesom andelen af personer, der er 75 år eller ældre er vokset. I 2003 var der 1.018 personer på 75 år eller ældre. I 2012 er der 1.569 personer over 75 år, hvilket svarer til 6,5 % af indbyggerne. Væksten i denne aldersgruppe er næsten 50 %, en vækst der forventes at fortsætte. Hvis prognosen holder vil der i 2024 være 3.057 ældre over 75 år svarende til 12,1 % af indbyggerne. Fremskrivningen er foretaget på baggrund af den kendte historiske udvikling fra 2002-2012. Udvikling i antallet af personer i aldersgrupper fra 2003 til 2024 i Allerød. Udvikling i befolkningstallet i alderen 75 + 1.400 1.200 1.000 800 600 400 75-79 80-84 85-89 90-94 95-200 0 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023
Status og efterspørgsel ældreboliger 2012 Ældreboligmassen består af 2 1-værelses boliger, 142 2-værelses boliger og 19 3-værelses boliger samt en enkel 4-værelsesbolig. For at komme i betragtning til en ældrebolig i Allerød Kommune, er det en forudsætning, at borgeren har et væsentligt nedsat funktionsniveau, og ikke længere kan klare sig i nuværende bolig. Visitationskriterierne i Allerød Kommune er politisk godkendt i 2006. Opfylder borgeren ikke kriterierne, kan vedkommende evt. optages på kommunens generelle akut-liste. Alternativt henvises til boligselskabernes ventelister. Ældreboliger tilbydes også til yngre fysisk handicappede. Gennem flere år har der generelt været ingen eller ganske få godkendte borgere på venteliste til ældrebolig i Allerød, og antallet af ældreboliger dækker efterspørgslen. I perioder har der været 5 til 10 ledige boliger fortrinsvis i Blovstrød og Lynge. En del af forklaringen kan være, at Allerød består af en høj andel ét - plans parcelhuse, og dermed er mange af boligerne ældre-/handicap-egnede ligesom at fremtidens ældre har bedre økonomi og er mere bevidste om vigtigheden af at planlægge deres alderdom i forhold til boligindretning m.m. Generelt er udviklingen blandt ældre i Danmark præget af den sunde aldring, som knytter sig til flere ressourcer, bedre uddannelse, mere bevidsthed om sundhed og forebyggelse samt ønsket og evnen til at bevare funktionsniveau og formåen. Borgene kan i dag søge og ønske et konkret lokalområde. Visitationen oplever nogen modstand mod at flytte til et andet lokalområde end det søgte, og nogle ægtepar giver udtryk for, at boligerne er for små, især hvor der er behov for plads til hjælpemidler. På trods af dette vurderes det, at der ikke er behov for yderligere etablering af ældreboliger. Status og efterspørgsel plejeboliger 2012 Plejeboligmassen består af 152 plejeboliger fordelt på 3 plejecentre. Lyngehus: Engholm: Mimosen: 16 1-værelses- og 23 2-værelses boliger 30 1-værelses- og 45 2-værelses boliger 14 1-værelses boliger på Vestvej 24 1-værelses boliger, demensplejecenter. Antallet betyder, at dækningsprocenten af plejeboliger i 2012 i forhold til antallet af ældre over 75 år er 7,7 %, mens procenten for ældre over 85 år er 38,5 %. I 2013 åbner plejecenter Skovvang med 60 boliger. Senest på dette tidspunkt lukkes de 14 boliger på Vestvej, der anvendes som erstatning for Solvænget. Herefter vil der være i alt 198 plejeboliger i kommunen. Herefter vil dækningsprocenten i forhold til antallet af ældre over 75 år være 9,4 %, mens procenten for ældre over 85 år vil være 46,5 %. Dækningsprocenten i de kommende år fremgår af skemaet. 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 75+ 8,8% 8,3% 7,7% 6,9% 6,5% 6,1% 5,7% 5,4% 5,2% 5,0% 85+ 42,4% 39,4% 35,8% 31,8% 30,1% 27,9% 26,4% 25,0% 23,2% 21,4% Side 2
For at komme i betragtning til en plejebolig er det en forudsætning, at borgeren har et stort behov for fysisk og/eller psykisk pleje, og ikke længere kan klare sig i nuværende bolig. Visitationskriterierne i Allerød Kommune er politisk godkendte i 2011. Der er i 2011 givet afslag til 2 borgere, der ikke opfyldte kriterierne. I 2006 blev der udarbejdet en plejeboligprognose med henblik på at kortlægge behovet for plejeboliger. Prognosen blev opdateret i 2010 for at vurdere prognosens validitet og plejeboligbehovet frem mod 2016. Konklusionen var, at 2006 fremskrivningen havde været ret præcis. På den baggrund blev der udarbejdet en ny fremskrivning med samme metodik, hvor det blev forudsat, at efterspørgselsprocenterne til plejeboliger for hver aldersklasse er konstant. Resultatet af fremskrivningen i 2010 var, at der vil være behov for yderligere 65 plejeboliger i 2016, i forhold til antallet af plejeboliger i 2010. På baggrund af 2010 fremskrivningen var forventningen, at plejeboligbehovet ville stige til 173 boliger i 2012, men i starten af 2012 var der 152 boliger og ingen på venteliste. Generelt er der alene ventetid for de borgere, der ønsker et specifikt plejecenter eller borgere som har behov for en bolig på Mimosen. Der har i perioder været 5 til 15 ledige plejeboliger i kommunen. Behovet for pladser er altså ikke steget siden 2010, hvorfor det må imødeses, at behovet for plejeboliger bliver mindre end forventet, og der ikke er udsigt til, at behovet stiger væsentligt fremover. I slutningen af 2011 har været et let stigende behov for plejeboliger til yngre fortrinsvis borgere med hjerneskadede, demens, traumer, misbrug eller lungesygdom og et faldende behov for plejeboliger til ældre. Der er fortsat et øget behov for boliger til demente, hvor til der i perioder er en mindre venteliste til Mimosen af såvel hjemmeboende og borgere, der aktuelt bor på andre plejehjem eller kommer fra andre kommuner. I de fleste nabokommuner ses samme mønster som i Allerød og det aktuelle behov for plejeboliger er generelt lavere end forventet. Behovet for plejeboligpladser er estimeret på baggrund af erfaring, demografi og den udarbejdede prognose for plejeboliger. I prognosen er det forudsat, at efterspørgslen til plejeboliger for aldersklasserne er konstant. Imidlertid er udviklingen af befolkningsgruppernes og aldersgruppernes funktionsstatus, behov, prioritering og dermed efterspørgsel af plejeboliger vanskelig at vurdere og fremskrive og dermed estimere ud fra. Behovet kan blive påvirket af en række faktorer, - herunder hverdagsrehabilitering, velfærdsteknologi, borgers ønske til bolig og omsorg samt udvikling i levealder og sundhedstilstand. En fremskrivning af behovet for plejeboliger er således forbundet med en række usikkerheder. På landsplan er tendensen en nedgang i efterspørgslen af plejeboliger, og den kommende generation af ældre forventes at have andre kompetencer og funktionsniveauer, andre behov og efterspørge andre plejeløsninger end den gruppe ældre, der kendes i dag. Forandringen kan relateres til viden, uddannelse, socialstatus, økonomiske forhold, sundhed og forebyggelse mm. Side 3
Status og efterspørgsel midlertidige pladser 2012 Fra 2012 er de 8 midlertidige pladser samlet på Engholm. Efter aftale med Borgerservice forsøges de tidligere midlertidige pladser på Lyngehus aktuelt anvendt som et lille bosted for borgere med særlige behov. 5 af de midlertidige pladser på Engholm er oprettet akut i forbindelse med branden på Solvænget. Disse 5 midlertidige pladser er væsentligt mindre end de almindelige 1-værelses plejeboliger, og det er ikke muligt at indrette disse 5 pladser hensigtsmæssigt for beboere og personale. De blev kun oprettet som en nødløsning og bør nedlægges og erstattes af 5 stationære plejeboliger, der nedlægges og konverteres til midlertidige pladser. De 5 små midlertidige pladser kan efterfølgende anvendes til andre formål som tidligere, - kontorer, omklædning, depoter og lignende. Det tilstræbes at samle de 8 midlertidige pladser i en gruppe på Engholm. Pladserne er generelt godt belagt og er med til, at Allerød Kommune ikke har store udgifter til ventedage på hospitalerne. Det vurderes at opgaveglidningen fra hospitaler til kommuner gradvist øger behovet for antallet af midlertidige pladser. Aktuelt anvendes de tomme stationære pladser fleksibelt til aflastning, når der er behov for det. For at komme i betragtning til et midlertidigt ophold på et plejecenter, er det en forudsætning, at borgeren har et akut plejebehov, der ikke kan løses i eget hjem, eller at borgerens ægtefælle/pårørende har brug for aflastning. På baggrund af en helhedsvurdering vurderes det, hvilket ophold borgeren kan tilbydes. Typisk drejer det sig om - aflastningsophold, hvor borgeren har et akut plejebehov, der ikke kan løses i eget hjem, eller hvis ægtefælle/pårørende har brug for aflastning - vurderingsophold mhp at vurdere borgerens funktionsniveau for at tilpasse den visiterede hjælp eller behov for ændring af bolig - træningsophold Generelt rummer de midlertidige pladser i dag borgere, der efter indlæggelse har mistet færdigheder, som gør, at de ikke i første omgang kan udskrives til egen bolig, har brug for genoptræning efter indlæggelse eller har pårørende, som i perioder har brug for aflastning eller skal på ferie. Borgere, som udskrives fra hospitalet udskrives tidligere og har generelt et lavere funktionsniveau og dermed større pleje og træningsbehov end tidligere. Der sker derfor gradvist en udvikling, hvor der bliver brug for øget kompetence og ressourcer til at varetage flere specialiserede funktioner omkring borgerne. Tillige forventes det at borgerne selv skal varetage flere opgaver i hverdagen fremover, hvilket forudsætter mulighed for at øge og fastholde borgerens funktionsniveau og kræver et større fokus på genoptræning og rehabilitering. I forhold til en række kommunale forpligtigelser i Sundhedsaftalen og i nationale programmer som fx Styrket indsats for den ældre medicinske patient har kommunen store udfordringer i at løse opgaver i forhold til genoptræning og rehabilitering af borgere med kroniske sygdomme og af borgere udskrevet fra hospitalet. Der kan derfor forventes et øget behov for flere midlertidige pladser i forbindelse med kommunens ansvar for at - forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser - hjemtage færdigbehandlede borgere fra hospital - genoptræne og rehabilitere borgere - imødegå den demografiske udvikling i antallet af ældre med kroniske sygdomme og træningsbehov. Side 4
Et økonomisk incitament for opgaveløsningen er medfinansieringsmodellen, hvor kommunen fra 2012 skal betale ca. kr. 15.000,- pr. indlæggelse og genindlæggelser og ca. kr. 2.000,- pr. dag for ventedage. Økonomi Det samlede budget på ældre- og plejeområdet fordeler sig på boligudgifter, udgifter til personlig pleje og praktisk hjælp, hjælpemidler, træning, medfinansiering samt en række mindre udgiftsposter som kørsel, mad mm. Her indgår overvejende udgifter til ældre, men også et antal yngre handicappede modtager ydelser i lighed med de ældre borgere. Nedenfor er medtaget de udgifter fra 2011 regnskabet som altovervejende vedrører ældre: 2011 regnskab mio. kr. Hjælp til hjemmeboende 37,5 Plejecenterdrift 63,5 incl. mad produktion Daghjem 2,0 103,0 Der er andre udgiftsområder, som indeholder væsentlige udgifter til ældre, men hvor andelen er svær at opgøre. Det drejer sig om genoptræning 6,2 mio.kr, hjælpemidler 13,5 mio.kr, samt medfinansiering på sundhedsområdet 45,5 mio.kr. I forbindelse med etablering og drift af plejecenter Skovvang er beregnet, at det forventede driftsbudget, når alle 60 pladser er taget i brug, vil være ca. 20 mio. kr., når besparelsen ved at lukke Vestvej er modregnet. Den planlagte udvidelse af antallet af plejeboliger vil skabe mulighed for at flere hjemmeboende kan tilbydes en plejebolig. Hvis dette sker, vil udgiften til ydelser i hjemmeplejen og hos de private leverandører falde. Forudsætningen for at udgiftsniveauet i hjemmeplejen kan falde, er en tilstrækkeligt efterspørgsel fra borgere, der har behov for og ønsker at flytte i plejebolig. På baggrund af udviklingen og den faldende efterspørgsel findes det ikke realistisk at reducere udgifter til hjemmepleje væsentligt i relation til, at der åbnes flere plejecenterpladser. I december 2011 var der 43 udenbys borgere på kommunens plejecentre. Den relativt høje andel af udenbys borgere knytter sig formentlig til, at Allerød er udbygget for 30-40 år siden, og at en del af disse tilflyttere har valgt at få deres forældre til byen, når disse har fået behov for plejebolig. Data fra de sidste 3 år viser ikke vækst i antallet af udenbys borgere. Søgningen til plejeboliger er generelt faldet, såvel i Allerød Kommune som fra andre kommuner. I 2010 godkendte Allerød Kommune 18 udenbys borgere mod kun 11 i 2011. Der er i 2011 kun givet et enkelt afslag til en udenbys borger. Ældre og Sundhed oplever, at flere af de nærmeste kommuner har ledig kapacitet. Der kan dermed næppe forventes en øget tilgang af udenbys borgere fremover. Ældres ønsker til fremtidige boligforhold Boligøkonomisk Videncenter har i 2011 for Realdania forestået en større undersøgelse af de ældres boligsituation i Danmark. Undersøgelsen baserer sig på oplysninger fra Danmarks Statistik og formålet har været en strategisk afklaring om den fremtidige indsats i relation til de ældres boligbehov. Undersøgelsen har koncentreret sig om tre grupper af ældre over 70 år. Den første gruppe er ældre, der bor i et fritliggende enfamilieshus i et større parcelhuskvarter i større bykommuner, den anden bor i et udkantsområde og den tredje gruppe er ældre, der bor i en almennyttig bolig opført fra 1965-1980. Side 5
I undersøgelsen har Danmarks Statistik kontaktet 2.119 personer, der blev indhentet 1.362 brugbare svar, hvormed besvarelsesprocenten blev 64,3 procent. Et klart flertal af de ældre tilkendegiver, at de er tilfredse med deres nuværende bolig og dens omgivelser. Det gælder for alle de tre forskellige boligsituationer, der er medtaget i analysen. Overensstemmelsen mellem svarene i de tre strata er umiddelbart overraskende, da der er tale om meget forskellige boligsituationer. Mellem 20 og 30 % tilkendegiver en interesse for en mindre bolig. Det er imidlertid et ønske, at en sådan ny bolig skal ligge i det nærområde, som de ældre kender. Samtidig viser undersøgelsen, at de ældre prioriterer en ny bolig mindre end flere andre forhold i tilværelsen, hvor især helbredet vejer tungt. Trapper i boligen er et problem for en del ældre og der sker uforholdsmæssigt mange faldulykker på badeværelset hos de ældre. Dette udtrykker, at selv om de ældre generelt ikke ønsker at flytte, så er deres nuværende bolig ikke optimal. Perspektivering, visioner og senarier På baggrund af de nationale og regionale planer om den ældremedicinske patient, hospitalsplaner og lovgivning mm sker der fortsat en betydelig udvikling af ældreområdet. Udviklingen og de økonomiske incitamenter tager afsæt i handlestrategier og anbefalinger om, at de ældremedicinske patienter så vidt muligt skal plejes og behandles i de kommunale tilbud. Det afspejler sig i anbefalinger om, at indlæggelser vil kunne undgås, hvis kommunerne etablerer kommunale tilbud til de ældre medicinske patienter, der i tillæg til fx ambulante forløb eller behandling i almen praksis har behov for observation og pleje, som ikke kræver indlæggelse. Det er en forudsætning, at der fortsat bør være ensartet kvalitet i løsningen af det samme behov hos de ældre medicinske patienter uanset hvilken sektor, sygehus eller kommune, der løser opgaven. Udover planerne for den ældremedicinske patient, er der mange andre tiltag på ældre og omsorgsområdet, der kan få betydning for anvendelsen af plejeboliger fremover. Det opleves, at de ældre over 65 år har det stadig bedre og er stadig mere selvhjulpne og ansvarlige for eget sundhed og helbred. Der er mange initiativer for borgere med kroniske sygdomme, skærpet fokus på funktionsniveau og hverdagsrehabilitering, herunder fastholdelse af funktionsniveau, mere træning, faldforebyggelse, ernæring og tidlig opsporing af sygdomme. Der sker ny udvikling af behandlingsmetoder og findes nye teknologiske løsninger. Alt dette er med til at gøre udvikling af fremtidens plejeboliger uforudsigelig, - da løsningerne kan påvirke behovet i begge retninger. Anbefalinger På baggrund af det forventede antal plejeboliger og det seneste års udvikling i efterspørgslen anbefaler forvaltningen at: - de 14 stationære pladser på Vestvej lukkes sommer 2012 - der lukkes 8 stationære pladser på Engholm, der alle konverteres til midlertidige pladser, - mens de 5 uhensigtsmæssige midlertidige pladser lukkes helt og anvendes til andre formål - mulighed for at etablere et antal pladser til særlige forløb til forebyggelse af indlæggelser og målrettede indsatser til komplekse borgere analyseres - 10 20 pladser på Skovvang åbnes som demenspladser Side 6
Desuden anbefales analyser af - mulighed og behov for at etablere særligt skærmede pladser til udad reagerende borgere - mulighed for at etablere tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade - mulighed for at etablere tilbud til ældre borgere med psykiatriske lidelser og dobbeltdiagnoser - muligheden for at konvertere plejeboliger til andre boformer og behovet for disse - muligheden for at aftale en særlig anvisningsret med boligselskabet på Engholm - behovet for og muligheden for at etablere hospicepladser På baggrund af de seneste års udvikling af ældreboligområdet anbefaler forvaltningen at muligheden for at konvertere ældreboliger til almennyttige boliger, seniorboliger eller ungdomsboliger og behovet for disse analyseres. Side 7