Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Relaterede dokumenter
NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 2

InterCity tog og green freight corridor

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

KATTEGAT- FORBINDELSEN

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Valg af trafikmodel hvorfor FTC?

Investeringer i fremtiden

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

Administrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst

Er fremtidens. infrastruktur

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE

Trafikudvikling over Øresund

November Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Teknisk gennemgang af Femern Bælttrafikprognosen

Sjælland baner vejen frem

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011

Analyse udført for Region Syddanmark

Finansiel analyse, trafikprognose samt analyse af jernbanebetaling

Undersøgelse: Vurdering af trafikprognosen for den faste forbindelse over Femern Bælt En rapport på foranledning af Scandlines ApS

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Store anlægsprojekter skaber vækst

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

- Et tigerspring for jernbanen

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse

Mønstre og tendenser i transportkorridoren. Lars Dagnæs

Dobbelt op i Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

GREEN STRING CORRIDOR

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser

Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Nordlog marts 2010

Stigende opbakning til Femern Tunnel

Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

Indtægter og omkostninger ved en baneforbindelse over Kattegat

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Den Sjællandske Tværforbindelse

Notat vedr. økonomien i Femern Bælt-forbindelsen

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni Ministerium: Folketinget Journalnummer:

8. december Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

Landstrafikmodellens anvendelse

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund

Den Sjællandske Tværforbindelse

Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg

Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018

Udvalg for lldsjæle - til forbedring af omfartsvejen ved Nykøbing F.

Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen

Trafikgrundlag og økonomi for faste forbindelser over Øresund og Femern Bælt

Togfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane. September

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Notat. Analyse af Femern-prognose baseret på fejlfortolkninger

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

Regionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik

EKSTERN KVALITETSSIKRING AF DEN OPDATEREDE TRAFIKPROGNOSE AF FEMERN BÆLT-PROJEKTET

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

Storebæltsforbindelsens trafikale effekter

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Trafikstyrelsen Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE

Sjælland baner vejen frem

Femern Bæltforbindelsen Langsigtede økonomiske gevinster

Trafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

Vision for banetrafikken i

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

Trafik- og mobilitetsplan Region Hovedstaden

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Transkript:

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt Berlin Ministerium für Arbeit, Bau und Landesentwicklung Mecklenburg-Vorpommern Wirtschaftsministerium Mecklenburg-Vorpommern Deutsch-Danske Handelskammer Storstrøms Amt Hovedstadens Udviklingsråd Sammenfatning af Fase 1 Dette studie er finansieret med hjælp fra den Europæiske Union fremlagt af Schwerin Hagenower Str. 73, D-19061 Schwerin Tel. +49-(0)385-3993722; Fax +49-(0)385-3993721 e-mail: gp@planco.de http://www.planco.de. Projekt Nr. 617 August 2004

Indholdsfortegnelse Indhold 1. Infrastruktur for korridoren... 2 2. Konkurrencesituation for forbindelsen Gedser-Rostock... 2 3. Trafikmængder for Gedser-Rostock... 3 4. Effekter af en fast forbindelse over Femern Bælt... 4 5. Potentialer for en forbedret forbindelse Gedser-Rostock... 5 6. Effekter af en forbedret infrastruktur for regionerne langs korridoren... 5 7. De næste skridt... 6

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Side 2 1. Infrastruktur for korridoren Det væsentligste formål med projektet er at analysere korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin for derigennem at identificere mulige flaskehalse for korridoren. En beskrivelse af infrastrukturen for vej og bane samt for havnene er det første skridt i denne analyse. Baneinfrastrukturen mellem Berlin og Rostock tillader en maksimal hastighed på 120 km/t og kan derfor forbedres. På den danske side er det muligt at køre fra 120 km/t op til 180 km/t på stykket fra København til Nykøbing F. Herfra til Gedser kan der kun køres op til 80 km/t. Stykket fra Nykøbing F til Gedser er dermed den største flaskehals på strækningen. Færgen mellem Gedser og Rostock fungerer på nuværende tidspunkt ikke som togfærge. Vejforbindelsen mellem København og Berlin er relativt god. Den største del af strækningen er en 4-sporet motorvej med undtagelse af stykket fra Nordfalster til Gedser. På den tyske side er det værd at nævne, at der er direkte tilkørsel fra Rostock Havn til motorvejen. Der findes således ikke væsentlige flaskehalse for vejtrafikken. I Rostock Havn findes gode infrastrukturforhold. For ventende passagerer er der mulighed for at købe ind eller besøge et cafeteria. Disse muligheder findes ikke i Gedser. 2. Konkurrencesituation for forbindelsen via Gedser-Rostock Baseret på detaljerede beregninger af rejsetid og -omkostninger for udvalgte byer i Danmark og Tyskland er der for henholdsvis vej- og banetransport fundet oplande for forbindelsen via Gedser-Rostock sammenholdt med alternative forbindelser (Rødby-Puttgarden og den dansk-tyske landegrænse). Beregningerne er baseret på såkaldte 'generaliserede rejseomkostninger', der udover rejseomkostninger (bl.a. billetpriser og brændstofudgifter) omfatter en omregning af rejsetid til omkostninger. Dermed inddrages en afvejning mellem omkostninger og tid i de generaliserede rejseomkostninger. For persontrafik på vej omfatter oplandet for forbindelsen Gedser-Rostock Mecklenburg- Vorpommern, dele af Østtyskland, Berlin og dele af Østeuropa. Mod vest udgør blandt andet Schwerin grænsen for, hvor trafikanterne forventes at skifte til andre forbindelser. For persontrafik på bane findes der i dag ingen attraktive muligheder med forbindelsen Gedser-Rostock. Den væsentligste grund er, at færgen ikke overfører tog. Der er imidlertid ikke tilstrækkeligt kundegrundlag til en direkte togforbindelse. Togpassagerer må derfor gå ombord på færgen og skifte til et andet tog på den anden side. Dette besværliggøres dog af en række forhold: Frekvens: På den danske side er der kun en direkte togforbindelse mellem København og Gedser om dagen. På andre tidspunkter må passagererne skifte til bus i Nykøbing F. Bussen på den danske side kører ikke helt til færgeterminalen.

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Side 3 På den tyske side er forbindelsen mellem Rostock Havn og Rostock banegård mangelfuld. Der findes en S-Bahn, men dens køreplan er ikke koordineret med fjerntogene. Derudover kører toget ikke helt til færgeterminalen, så det er nødvendigt at gå ca. 10 minutter. Alternativt kan der benyttes en bus, men det forudsætter, at der skiftes bus i Lüttenklein. På Rostock banegård er der ikke tilstrækkelig information om forbindelserne til havnen. Disse forhold fører til så lang en rejsetid via Gedser-Rostock, at det for en rejse mellem København og Rostock samlet set er hurtigere at benytte toget via Rødby-Puttgarden og herfra rejse videre til Rostock! For godstrafik på vej er oplandet større end for persontrafikken. En årsag er, at forbindelsen Gedser-Rostock passer godt til køre-hviletidsbestemmelserne for lastbiler (sejltiden på 2 timer er mere attraktiv end sejltiden på 45 minutter for færgen mellem Rødby og Puttgarden). De væsentligste godsstrømme kommer imidlertid fra områder længere mod vest end oplandet for Gedser-Rostock. De benytter derfor Rødby-Puttgarden frem for Gedser-Rostock. 3. Trafikmængder for korridoren via Gedser-Rostock For persontrafik på vej er der en klar grænse for oplandet for forbindelsen via Gedser- Rostock. På den skandinaviske side kommer størstedelen af trafikken fra Sjælland og heraf specielt København. På Kontinentet er Mecklenburg-Vorpommern, Berlin/Brandenburg samt store dele af Østtyskland og Østeuropa oplande for forbindelsen. Dermed stemmer resultaterne fra tids- og omkostningsberegningerne overens med de trafikprognoser for 2015, der er beregnet med den trafikmodel, der er udviklet i forbindelse med arbejdet med fast Femern Bælt forbindelse. Oplandene for Gedser-Rostock er klart afgrænsede fra andre konkurrerende forbindelser. Indenfor det specificerede opland tiltrækker forbindelsen allerede en stor del af trafikken. Eksempelvis benytter 88 % af køretøjerne mellem Sjælland og Berlin forbindelsen Gedser- Rostock. Med en prognose hvor trafikken stiger til 440.000 køretøjer (begge retninger) i 2015, har forbindelsen dog mindre betydning sammenlignet med Rødby-Puttgarden, der i 2015 forventes at have 1,8 millioner køretøjer. Størstedelen (70 %) af persontrafikken på vej er fritidstrafik. For persontrafik på bane udbydes der på nuværende tidspunkt ingen attraktive baneforbindelser via Gedser-Rostock, der er derfor meget få togpassagerer på forbindelsen. For godstrafik på vej er oplandet større end for persontrafik på vej.

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Side 4 Ikke desto mindre er Sjælland på den skandinaviske side og Mecklenburg-Vorpommern på Kontinentet de afgørende oplande. Med en prognose hvor trafikken stiger til 1,4 millioner tons om året, er forbindelsen Gedser-Rostock sammenholdt med Rødby-Puttgarden (4,8 millioner tons) også af mindre betydning for godstrafik. Oplandene er ikke så klart opdelte som for persontrafikken. Alligevel har Gedser-Rostock en stærk konkurrencemæssig position indenfor forbindelsens oplande. For godstrafik på bane er Gedser-Rostock ikke et alternativ. 4. Effekter af en fast forbindelse over Femern Bælt For banetrafik forventes situationen for forbindelsen via Gedser-Rostock at være uforandret ved åbningen af en fast forbindelse over Femern Bælt. Det gælder såvel gods- som passagertrafik. Selv uden en fast forbindelse over Femern Bælt er den forventede trafikvækst frem til 2015 fra oplandene for Gedser-Rostock ikke stor nok til at retfærdiggøre en direkte togforbindelse. For godstrafik gælder yderligere, at baneoperatørerne vil koncentrere trafikken til én enkelt forbindelse for at reducere omkostningerne. Derfor benytter banetrafikken i dag hovedsageligt Storebæltsforbindelsen. En fast forbindelse over Femern Bælt vil derfor snarere være en konkurrent for Storebæltsforbindelsen end for Gedser-Rostock på dette område. En koncentration af godstrafik på bane på Gedser-Rostock vurderes ikke at være realistisk. For persontrafik på bane forventes det, at dagens trafikudbud med lav frekvens på korridoren fastholdes i forbindelse med åbningen af en fast forbindelse over Femern Bælt. Eventuelle forbedringer for Gedser-Rostock må sammenholdes med de nye rejsetider for den faste forbindelse. Som resultat forventes det, at forbindelsen Gedser-Rostock vil have et mindre potentiale end i dag. For persontrafik på vej forventes det, at en del (ca. 20 %) af de køretøjer, der i dag benytter forbindelsen via Gedser-Rostock, vil skifte til en Femern Bælt forbindelse. Her vil eventuelle forbedringer af servicen på Gedser-Rostock kunne reducere denne overflytning. For godstrafik på vej har en fast Femern Bælt forbindelse stort set ingen betydning for trafikken på Gedser-Rostock. Samlet set forventes det, at en fast Femern Bælt forbindelse vil have mindre virkninger på forbindelsen via Gedser-Rostock end generelt frygtet. Ved hjælp af et udbud af høj kvalitet kan Gedser-Rostock også med en fast forbindelse over Femern Bælt spille en vigtig rolle for trafikken mellem Skandinavien og Kontinentet, sådan som forbindelsen gør det i dag.

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Side 5 5. Potentialer for en forbedret forbindelse via Gedser-Rostock For vejtrafik (person og godstrafik) har Gedser-Rostock allerede i dag en høj markedsandel indenfor forbindelsens oplande. Yderligere forbedringer svarende til dem, der er undersøgt i dette studie, forventes ikke at føre til højere markedsandele. For godstrafik på bane er det ikke realistisk at sigte efter en direkte togforbindelse via Gedser-Rostock. Det vurderes at være muligt at opnå en stigning i persontrafikken på bane. Dette behøver ikke ske ved en direkte togforbindelse, men blot ved en forbedring af grænsefladerne (skiftene) mellem transportmidlerne. Såfremt summen af ventetid kan reduceres med 30 minutter (hvilket kan opnås ved en bedre koordination af køreplaner samt bedre information til passagererne) vurderes det, at forbindelsen Gedser-Rostock kan opnå en stigning i passagerer på op til 63.000 passagerer pr. år (i begge retninger). En stor del af disse passagerer (50.000 pr. år) er rejsende til og fra Berlin. Særligt for disse rejsende udgør frekvenserne og den manglende koordinering af køreplanerne en ulempe sammenlignet med forbindelsen via Rødby-Puttgarden. Den væsentligste fordel ved Gedser- Rostock forbindelsen er den lavere pris, der skyldes, at passagererne regnes som fodgængere på færgeoverfarten. Der er ikke tilstrækkeligt potentiale indenfor det eksisterende opland for en direkte togforbindelse via Gedser-Rostock. 6. Effekter af en forbedret infrastruktur for regionerne langs korridoren En forbedret infrastruktur på korridoren kan have positive effekter på regionaludviklingen. I det mindste på den tyske side, hvor alle regioner langs korridoren har højere arbejdsløshed end gennemsnittet, er dette et yderligere politisk argument for en forbedring af infrastrukturen. Positive effekter kan opnås ved at allokere penge til regionerne via udgifter til bygning og vedligehold af infrastrukturen, ved en forbedret tilgængelighed og ved et skift til kollektiv trafik (fra vej til bane med positive effekter for miljøet og sikkerheden). Alle nævnte effekter optræder kun i begrænset omfang for regionerne langs korridoren, mens de koncentreres i centrene (København og Berlin) og i skiftene (Gedser og Rostock). De væsentligste årsager er: En forbedret togforbindelse for Gedser-Rostock vil stå stærkere i konkurrence til Rødby- Puttgarden og en eventuel Femern Bælt forbindelse. Trods disse forbedringer vil en større del af passagererne dog vælge en fast Femern Bælt forbindelse. De lave befolkningstætheder langs korridoren fører til, at kun få personer profiterer af forbedringen, og den samlede effekt er derfor lille.

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Side 6 7. De næste skridt Undersøgelsen har vist, at mindre investeringer i forbedringer af infrastrukturen for korridoren primært giver mening for persontrafik på bane. Det er yderligere vist, at der ikke er tilstrækkeligt potentiale for en direkte togforbindelse via Gedser-Rostock. De videre undersøgelser i projektets fase 2 begrænser sig derfor til konkretisering af foranstaltninger, der kan forbedre skifteforholdene for persontrafik på bane.