ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION



Relaterede dokumenter
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i Børneinstitutioner skal have 90%.

Kostpolitik ved egenproduktion

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

Kostpolitik i Valhalla.

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Fravalg af kommunal frokostordning

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner

Strategi for skolemad

SanseSlottets Kost og måltids politik

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

Version af 17. januar Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Mellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune

Kost og måltidspolitik i Galaksen

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

Mad og måltidspolitik

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik

Frokostordning i dagtilbud.

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den

Oslo, januar Ayo Rossing Københavns Madhus

Kostpolitik for. Dalens Børnehuse. Ellekonedalen Viborg

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: P

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

Virksomhedsplan for Specialinstitutionen Magnoliahuset. Mad og måltidspolitik.

Børnehuset Hanens kostpolitik

Paddehattens Mad og Måltidspolitik.

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

Principper for mad- og måltider ved Børnehuset Troldblomst.

Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune. Institutionsforum 18. Maj 2009

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Bilag 2. Noter fra interview med Ringsted kommune

Hjertinggårdens kostpolitik.

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Mad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Dagtilbudsspecifikke krav til frokostmåltidet. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid.

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Appetit på et sundt frokostmåltid

Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Rammer om det gode måltid. Guide til daginstitutionen

September Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune

Frokost i børnehøjde

Kost- og måltidspolitik i Rosenhaven

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Guide til reduktion af madspild

April Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Eksempel på et omlægningstjek

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

Miljø- og Fødevareudvalget B 30 Bilag 1 Offentligt. B30: Fortsat succes med økologi og bedre måltider i offentlige køkkener

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:

København og Bornholm hvad kan vi sammen?

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

Kost og sundhedspolitik

Skole madens mange muligheder

Breelteparkens madservice

Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud kvalitet og produktion

Økologiomlægning: Forandring i hoveder & gryder

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Portionerne i Menuplanen

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

Mad og drikke i Gl. Brabrand Dagtilbud

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

Centralkøkkener, som producerer mad til andre plejehjem, hjemmeboende ældre og skoler (2 stk.)

NOTATARK. Bilag 1. Baggrundsnotat. Hvidovre Kommune. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702

Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk

FRISK FROKOST HVER DAG - SKAL DIT BARN SPISE MADPAKKE ELLER FÆLLES MÅLTIDER I INSTITUTIONEN?

KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Transkript:

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen Fase 6: Evaluering og forankring Fase 1: Start - Beslutningen om økologi træffes på et kvalificeret grundlag Sæt økologi på dagsordenen på personalemøder. Få en konsulent ud og fortælle om økologi, f.eks. ved en foredragsaften for personale og forældre. Indhent viden fra institutioner med økologi erfaring. Institutionsleder, køkkenpersonale, forældre, pædagogisk personale. Alle bliver klogere og mere opmærksomme på maden i institutionen, også selvom I ikke vælger økologi. Alle får samme viden og dermed samme udgangspunkt for debat. tid og viden om økologi. Holdninger, vaner. Samarbejd evt. med andre institutioner i nærområdet om en foredragsaften med konsulent, der fortæller om økologi. Fase 2: Beslutningen er truffet om økologi. Hvad er status nu? Spørg jer selv: Hvilke varer køber vi? Hvor meget køber vi? Hvor køber vi? Opgaver: Tag en repræsentativ periode, hvor I: Registrerer vareforbrug. Således opdages skjult overforbrug* Noterer hvad I smider ud af mad ** Registrerer tidsforbrug på madlavning og indkøb. Køkkenpersonale. pædagogisk personale, institutionsleder. I får et godt overblik over jeres forbrug af både tid og penge. Det er et værktøj, der kan bruges til at mindske spild og udgifter, optimere ernæring og arbejdsgange, også selvom I ikke vælger økologi. Tid, ressourcer. Denne del af processen kan man evt. købe konsulentbistand til. Se liste over omlægningskonsulenter her. Bed leverandørerne hjælpe med opgørelser over indkøb, så registreringsarbejdet lettes. 1

Fase 3: Hvor vil vi hen? Hvad skal vi spise? Formulér mad- og måltidspolitik, økonomiberegning, leverandør-overvejelser. Beregn udgifter til køkken, råvarer, personale, uddannelse, konsulenthjælp = overblik over ressourcer, mål og tidsplan for målene. Pædagogisk personale, leder, køkkenpersonale. God lejlighed til at justere eksisterende mad- og måltidspolitik eller indføre en, evt. integrere arbejdet med maden i det pædagogiske arbejde. viden om årstidens råvarer, madplan og leverandører. Fase 2 og 3 kan slås sammen og udarbejdes i samarbejde med konsulent. Lav evt. årstidskalender for råvarer. Informér og inddrag forældrene, måske er der videnspersoner i forældrekredsen, der kan bidrage med oplæg etc. Fase 4: Hvad skal ændres? Afklar: Skal vi have mere uddannelse, mere personale/ flere timer, nye leverandører, ændre madmængder, ændre madplan/politik. Hvem er ansvarlige, hvilke krav skal vi stille hvis maden leveres udefra? Skal vi have bedre køkkenfaciliteter? Hvilke barrierer er der? Hvem skal planlægge menuer? Hvem er ansvarlige for hvad? leder, pædagogisk personale, kommunen. Fokus på kostvaner, opkvalificering af køkkenpersonalet, tværfagligt samarbejde mellem pædagoger og køkkenpersonale, vidensdeling med andre institutioner. Mangel på overlik, mange spørgsmål. ressourcer til de ønskede ændringer, mangel på køkkenpersonale. En uddannelsesfase. Et godt tidspunkt for konsulentbesøg eller evt. workshop gerne sammen med andre institutioner. Tag 1 dag i køkkenet med konsulent, der giver inspiration. Besøg leverandør. Besøg økologisk producent/er. Køkkenpersonalet på kursus eller i praktik i andre institutioner, der arbejder med økologi. Evt. central vikarordning eller samarbejde med andre institutioner i forbindelse med uddannelse af personale. 2

Generelt: Skal omlægning ske indenfor budgettet, skal der ændres vaner og tilberedning af maden tager derfor længere tid (Eks.: I skal evt. selv bage brød, skrælle mange grøntsager etc. for at holde udgifter nede). Fase 5: Indkøringsfasen Indkøring af nye vaner, eksperimenterende fase. pædagogisk personale, leverandører. Mulighed for pædagogisk arbejde med måltider, råvarer, miljø, affald, landbrug, natur, madkultur, madvaner samt livsstil. Begynderbesvær, problemer med levering, budgetstyring. viden og rutiner for hvor og hvordan råvarerne opbevares når de er økologiske. Kodeordet er ro. Ting tager tid, vent med at evaluere til efter minimum 6 mdr. Indkøringen af nye vaner er tidskrævende. Planlæg menuer og indkøb 2 uger frem. Køb ind med tanke på: Sæson, holdbarhed, sarte råvarer, tidsforbrug ved tilberedning osv. Fase 6: Evaluering, justering og forankring Afklar: Hvor langt er vi kommet? Hvad skal justeres? Skal vi skifte leverandør? Holder budgettet? Skal vi udbygge arbejdet? Indføre generel miljøstyring i institutionen? leder, pædagogisk personale. Øget faglig stolthed i køkkenet, varieret mad, kendskab til nye råvarer/retter, afsmittende effekt af de gode vaner på forældre og personales private husholdninger. Nyhedens interesse er væk, motivationen kan svinde, generel træthed. Hav økologi som fast punkt på personalemøder. Hæng menuplaner op i institutionen, så forældrene kan følge med. Få evt. lokal presseomtale. 3

Send jævnligt personale på kursus, vær opmærksom på uddannelse ved udskiftning i personalet, evt. i form af 1 dags minikurser eller workshop i eget køkken. *Eksempel: Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn drikker 1½ dl af deres totale daglige mælkeindtag i institutionen. 1½ dl. mælk x 50 børn x 5 dage= 37,5 liter mælk. Er det mere eller mindre end I køber nu? Mange institutioner har et overforbrug af ost. Anbefalingen er ost som pålæg ca. 1 gang om ugen og 5 10 gr. ost pr. ½ skive rugbrød. Læs øvrige mængdeanbefalinger fra Fødevarestyrelsen. ** Hver dansker smider i gennemsnit 65 kg mad ud om året. Det svarer til, at hver dansk familie gennemsnitligt smider et kvart ton mad ud årligt spiselig mad vel at mærke. Det bliver til mad for ca. 7.500 kroner for hver familie svarende til 15 procent af en families gennemsnitlige madbudget. Hvor meget smider I ud i jeres institution? Budget overslag: Selve omlægningen til økologi koster tid og penge, men der er mange eksempler på, at den efterfølgende daglige, økologiske drift ikke bliver dyrere end før omlægningen. Eksempel på udgifter i forbindelse med omlægning: Indledende foredrag (evt. i samarbejde med andre institutioner). Konsulentbistand til at lave statusrapport samt handleplan. Kurser for personalet: Svinger meget. Der er offentlige kurser til få hundrede kroner. Desuden private kurser ved bl.a. Camilla Plum og Meyer, der er væsentligt dyrere. 3-6.000 kr. 6-12.000 kr. De billigste: fra 500 kr. De dyreste: fra 6.000 kr. Kurser i huset, 1 dag i køkkenet/ workshop/studietur til producenter/ følordning /praktik i andre institutioner, prisen afhænger af transportudgifter, støtte fra kommunen, fællesarrangementer med andre institutioner osv. Erfagrupper mellem institutioner, opfølgende foredrag flere konsulentbesøg. Fra 0-20.000 kr. 0-6.000 kr. Personaletimer til uddannelse og eventuelt flere køkkentimer. - 4

Her kan du spare: Reducer spild Planlæg menuer og indkøb 1-2 uger frem Spis sundt/ernæringsrigtigt Brug sæsonens varer Brug bønner og linser Forhandl priser med leverandører, evt. i samarbejde med andre institutioner, så I kan få mængderabat Anlæg evt. mindre køkkenhave i institutionen, hvis der er plads. Æbletræer, drivhuse, krydderurtebed, bærbuske kan give godt supplement til køkkenet. Det kan også være, institutionen kan få aftale med lokal økolog om dyrkning af et stykke jord. Her kan børnene evt. også tage med ud og deltage i arbejdet med urtehaven. Brug madrester Skær ned på kødet - spis fisk, grød eller vegetarisk 1 gang om ugen 5