Eliteviden, sportspsykologi 22. december 2006 Talenternes forældre Af Martin Thomsen Langagergaard, cand.scient. idræt og psykologi Talentudvikling stiller en række forskellige krav til trænere og ledere. Denne artikel udpeger talenternes forældre som et felt, hvor eliteidrættens trænere og ledere i stigende grad bør rette deres opmærksomhed i de kommende år 1. Talenternes forældre spiller en central rolle i det enkelte talents udvikling, og det forudsætter kompetencer hos trænere og ledere, så samarbejdet med forældrene kan handle om det essentielle: Talentets trivsel. Det primære formål med denne artikel er at sætte fokus på den rolle, som talenternes forældre har, og derved stille skarpt på det samarbejde, der er en nødvendighed mellem talenternes forældre, trænere og ledere for at skabe de bedste mulige betingelser for talentets udvikling. Det handler om grundlaget for, at den enkelte udøvers sportslige karriere og personlige udvikling kvalificeres via større glæde, flere og længere succes er og oplevelse af meningsfuldhed karrieren igennem. Indledningsvis redegør artiklen for aktuel national og international forskning i relation til forældres rolle i idrætten generelt set. Dernæst belyses mere specifikt den rolle, som talenternes forældre har, og artiklen fremlægger anbefalinger i to retninger. Dels anbefalinger til forældrenes rolle i relation til deres barn (talentet), dels anbefalinger til trænere og ledere i relation til at kvalificere samarbejdet yderligere med forældrene om talentet (barnet). 1 Der har gennem en årrække været mange forskellige initiativer. Dansk Boldspil Union, Dansk Tennis Union og Danmarks Idræts-Forbund har publiceret forskellige typer af rådgivende materiale. I denne sammenhæng er det særligt forældre til talenter, der er i fokus. Der er igen pustet liv i debatten på grund af TV2 s indslag om ambitiøse forældre i dansk tennis i programmet: Lige På og Sport sendt i efteråret 2006. 1
Forskning om forældres betydning for børn og unge der dyrker idræt International forskning dokumenterer forældrenes centrale rolle for børn og unges motivation for at dyrke idræt. A number of studies in the physical domain illustrate a strong link between parental influence in the form of attitudes, beliefs, expectancies, and behaviours and children s self-perceptions, affective responses, self-reported motivation, and levels of activity involvement 2. Forældre har en særdeles vigtig rolle som formidlere af feedback med positivt og negativt udtryk i relation til barnets oplevelse af kompetence. Derimod er det yderst begrænset, hvad der findes af specifik forskning i relation til de krav af særlig karakter, der stilles til talenternes forældre. Om det netop er udtryk for, at der ikke er yderligere krav forbundet med at være forældre til et talent, vides ikke. Dog er antagelsen i denne sammenhæng, at der stilles andre krav og forventninger til forældre til et talent, der eksempelvis træner 20 timer om ugen, end til et barn der dyrker idræt 4 timer om ugen. Det antages også, at kravene intensiveres fra 12-13 års alderen og frem til 19-20 års alderen, dvs. igennem hele puberteten. Fra barn til ung. Forældres interesse og type af involvering påvirker i høj grad børn og unges trivsel i eliteidræt. I Team Danmarks bog om Aldersrelateret Træning fremhæver en dansk undersøgelse, at: ( ) eliteidræt ofte rekrutterer børn fra hjem, hvor der er stor interesse og deltagelse i idræt generelt. Børnene er tidligt introduceret til idræt, og barnets idrætskarriere bliver hurtigt og sikkert en integreret del af familiens samlede idrætsfortælling 3. Engagerede forældre er en stærk ressource, men det kan blive direkte uhensigtsmæssigt, hvis engagementet udelukkende bindes an på udøverens præstationer og resultater, fordi det kan påvirke udøverens trivsel i negativ retning. Forældre der presser, giver negativ feedback eller har høje forventninger øger sandsynligheden for, at udøveren reagerer med angst, stress og lavt selvværd 4. 2 Horn, T. et al. (2002), p. 118. 3 Møller & Thomsen Langagergaard (2005), p. 103. 4 Møller & Thomsen Langagergaard (2005), p. 103. 2
Pointen er, at forældre skal støtte på en hensigtsmæssig måde med udgangspunkt i relationen til deres barns almene trivsel og udvikling og derved lade træneren tage hånd om det træningsmæssige, præstationsorienterede og talentudviklingen i sin helhed. Den danske forskning matcher de resultater, der eksisterer internationalt. Studier af Brustad & Weiss 5 (1988, 1989) fandt signifikante sammenhænge, for såvel piger som drenge, mellem oplevelsen af markant pres fra forældres side og minimeret glæde ved idrætsudøvelsen. Children who perceived less pressure from parents to perform well reported higher levels of sport enjoyment 6. Et norsk studie af Ommundsen og Vaglum 7 (1991) viser samme mønster. Brustad fandt også, at børn, der var anspændte i kompetitive sammenhænge, oftere gav udtryk for bekymringer om negativ feedback fra signifikante andre (forældre, trænere, venner og veninder). Ligeså har Weiss, Wiese & Klint 8 (1989) dokumenteret, at de mest anvendte verbale tilkendegivelser inden konkurrence for en gruppe pigegymnaster var rettet mod, hvad mine forældre dog vil sige, og at jeg ikke vil svigte mine forældre. Et studie af Wolfenden & Holt om talentudvikling i elite-juniortennis viste, at forældrene spiller den mest signifikante rolle i relation til støtte på det emotionelle og relationelle plan, vel at mærke med moderen som mere involveret end faderen. Men forældrene til de involverede juniortennisspillere blev også opfattet som en form for pres, hvis de blev for involveret i kompetitive sammenhænge. En sammenfattende pointe på baggrund af forskningen er derfor, at meget pres, negativ feedback eller for høje forventninger fra forældres side øger sandsynligheden for, at udøveren reagerer med angst, stress og lavt selvværd. 5 Horn, T. et al. (2002), p. 118. 6 Horn, T. et al. (2002), p. 118. 7 Horn, T. et al. (2002), p. 118. 8 Horn, T. et al. (2002), p. 118. 3
Den internationale forskning understøtter således pointen om, at forældre skal støtte på en hensigtsmæssig måde med udgangspunkt i relationen til deres barns almene trivsel og udvikling og derved lade træneren tage hånd om det træningsmæssige, præstationsorienterede og talentudviklingen i sin helhed. Men det peger også på, at forældrene skal være bevidste om deres rolle og påvirkning af talentet (barnet) i både hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig retning. Det er udgangspunktet, når artiklen i det følgende sætter specifikt fokus på talenternes forældre, hvor den forskningsmæssige viden er begrænset. Samarbejde mellem trænere og forældre Et studie af Jowett & Timson-Katchis 9 (2005) belyser den særlige betydning, som forældrene har i relation til samarbejdet mellem træner og udøver: ( ) that athletes parents (a psychologically significant network member) provided a range of information, opportunities, and extensive emotional support, all of which influenced the quality of the coach-athlete relationship as defined by closeness, commitment, and complementarity. Relevansen af denne indgangsvinkel er, at Jowett & Timson-Katchis forskning fremhæver forældrene som den signifikante ressource i relation til samarbejdet med træneren i dagligdagen. Det betyder, at forældrene forstås som en aktiv og kompetent medspiller i talentudviklingen og ikke som en hæmmende og negativ faktor. Hverdagen for talentet byder på et stigende antal influerende faktorer. Udøveren er i centrum som aksens omdrejningspunkt med daglig træner, landstræner, eksperter (fysisk træner, ernæringsrådgiver, fysioterapeut, mental træner), ledere, forbund, sportschef, forældre, kæreste, venner og familie, presse, m.fl. i mere eller mindre veldefinerede roller. Kompleksiteten kan være faretruende og forventningspresset ligefrem proportionelt med præstationer, udtagelser og resultater. Forældrene er som 9 Jowett & Timson-Katchis (2005). 4
oftest meget involveret og skal fungere som den støttende og til tider styrende sparringspartner. Denne støttende rolle kan inviterere forældrene til at tage kontrol, hvis det bliver svært for talentet (barnet) at navigere. I et studie af Morgan & Giacobbi 10 (2006) om optimal talentudvikling blandt en gruppe unge talenter i USA fremhæves det, at den sociale support er helt afgørende for talentets udvikling. Det understøtter også antagelsen om en systematisering og kvalificering af samarbejdet med talenternes forældre. Der bør skelnes mellem primære, sekundære og tertiære aktører omkring talentet. De primære aktører anbefales at være daglig træner, evt. koordinerende landstræner samt forældrene (afhængig af talentets alder og den specifikke sportsgren). De primære aktører er dem, der har hyppig og oftest daglig omgang med talentet. De sekundære aktører anbefales at være ekspertgruppen (fysioterapeut, fysisk træner, mental træner, ernæringsvejleder, læge, mm.). De sekundære aktører er dem, der har ugentlig eller månedlig kontakt med talentet. De tertiære aktører anbefales at være forbundsledere, sportschefer, presse, sponsorer og andre. De tertiære aktører er dem, der har månedlig eller mere sjælden kontakt med talentet. 10 Morgan & Giacobbi (2006). 5
Talentet Trænere, forældre Eksperter Ledere, presse, Sponsorer, mm. Primær Sekundær Tertiær Motivation I det følgende anbefales en række konkrete tiltag i forhold til trænerens og forældrenes udfordring med at fastholde talentets motivation. Det peger direkte og indirekte på, hvad det er, trænere kan gøre i daglig træning og hvad forældrene kan støtte med i hverdagen for at talentudviklingen sker på bedst mulige måde. Motivation er et samspil mellem personen og situationen. Et talent har ikke et fastlagt motiv. Talentets motiv skal ses i samspil med situationen. Det betyder, at motivationen kan variere i løbet af træningen, fra dag til dag og fra det ene træningspas til det andet. Motivationen vil afhænge af, hvordan talentets dag har været indtil da, hvem der er til træning, trænerens attitude, kontekstens betydning og hvad der skal foregå til træning. Talenter har (flere) forskellige motiver for at dyrke deres sport. Det stiller krav til trænere og forældre om at forstå, hvorfor talentet lige netop dyrker sin sport, samt at trænere og forældre også deltager i at definere og udpege motiver. Det kan være komplekse og 6
konkurrerende motiver, kollektive og individuelle motiver og det kan være motiver, der ændrer sig over tid. Træner og forældre har direkte og indirekte indflydelse på motivationen hos udøverne, fordi de er primære personer i talentets hverdag. De holdninger og handlinger, som trænere og forældre udtrykker, påvirker talentet, fordi de bevidst og ubevidst agerer som rollemodeller. Ud fra antagelsen om, at sproget skaber vores virkelighed så er den måde, der tales til talentet på, med til at skabe talentets virkelighed. Det bærer den konsekvens med sig, at trænere og forældre, der taler nedsættende eller i negative vendinger til talentet, påvirker vedkommendes oplevelse af sig selv i negativ retning. Det anbefales at anvende konkrete handlinger i positiv udviklingsstøttende form for at fremme hensigtsmæssige kompetencer fra talentets side. Det betyder, at den positive tilgang er udgangspunktet for såvel præstation som relation. Den indre og ydre motivation fremstår sammensat i en interaktionel form for motivation. Alligevel er det særlig vigtigt at styrke den indre motivation 11. Det kan ske ved, at træneren skaber rammer for mange succesoplevelser; jeg kan det her nu og har fokus på, at talentet oplever mestring og kompetence til træning og konkurrence. Ligeledes bør præstationen roses og anerkendes, dvs. at udgangspunktet er, at det er talentets forventning, at træneren anerkender præstationen eller indsatsen i den givne trænings- eller konkurrencesituation. På samme vis er det udgangspunktet, at forældrene anerkender præstationen gennem relationen. Trænere og forældre bør anvende både positiv verbal og nonverbal feedback. Det kan også være en styrke for talentets indre motivation at variere træning og bryde monotonien. Beslutninger, der handler om talentet, bør principielt involvere talentet i særdeleshed i den pubertære og den postpubertære målgruppe. Dette understøtter også udviklingen af realistiske præstationsmål. 11 Weinberg, 2002, p. 134. 7
Disse anbefalinger om motivation og særligt indre motivation kan enkeltvis og som helhed medvirke til at styrke talentets selvtillid. Derved kan der skabes grundlag for kommende præstationer i forbindelse med træning, stævner og konkurrencer. Og der kan samtidig skabes grundlag for øget trivsel og mening med de mange træningspas, krav og forventninger, som er en naturlig del af talentets hverdag. Perspektivering Den nationale og internationale forskning om forældrerollen i idræt giver os mulighed for at angive retningslinier og anbefalinger, som igen kan skabe kvalificeret dialog og dermed samarbejde med talenternes forældre. Der skal naturligvis tages kontekstuelle og individuelle hensyn til både talentet og forældretypen, men i det følgende gives en række generelle og konkrete anbefalinger til trænere og sportschefer (ledere) og dernæst også til talenternes forældre. Anbefaling til træner og sportschef En konstruktiv dialog med talenternes forældre er nødvendig. Det bør som minimum omhandle følgende aspekter: Trænerfilosofi og stil Generel målsætning for udøveren og teamet Særlige fokusområder (styrker, udviklingspotentiale, mulige barrierer) Sæsonplan, turneringer, topninger Skitsering af 168 timers ugeplan i relation til træning, transport, hvile, kost, studie, skole, fritid, mm. Forventninger til udøveren og teamet Udveksling af indbyrdes forventninger mellem træner og forældre Ekspert setup (hvem er tilknyttet hvornår?) Informationsgang, pressehåndtering og kommunikation 8
Praktiske forhold (udstyr, transport, mm.) Anbefaling til talenternes forældre Tag udgangspunkt i relationen til dit barn lad trænerne tage sig af præstationen! Afstem forventningerne med dit barn. Hvad forventer du af mig? Og hvad forventer jeg af dig? Spørg til og fremhæv den indre motivation Dit barn er også bare et barn børn udvikler sig også, når de ikke dyrker sport! Lad trænere og coaches gøre deres arbejde - og støt dit barn i at have dialog med trænerne Respekter dommere, ledere og officials husk på du er rollemodel Der er mange valg og fravalg. Støt dit barn og synliggør mulige konsekvenser af forskellige valg Sport er fyldt med følelser, men husk på at relationen til dit barn varer livet ud også når lyset slukkes på sportens scene! Støt op om den daglige planlægning men husk at målet er selvstændighed og ansvarlighed. Gå ikke uden om konflikterne! Tal med andre forældre også modstandernes. De er ikke fjender! Dyrk rollen som forældresupporter med positiv stil! Intentionen med denne artikel har været at sætte fokus på den rolle, som talenternes forældre har og derved stille skarpt på det samarbejde mellem talenternes forældre, trænere og ledere, der er en nødvendighed for at skabe de bedste mulige betingelser for talentets udvikling. Det handler om grundlaget for, at den enkelte udøvers sportslige karriere og personlige udvikling kvalificeres via større glæde, flere og længere succes er og oplevelse af meningsfuldhed karrieren igennem. 9
Kildehenvisninger Andersen, M. (2005). Sport Psychology in Practice. Human Kinetics. Andersen, M. (2000). Doing Sport Psychology. Human Kinetics. Horn, T. (2002). Advances in Sport Psychology. Human Kinetics. Jowett, S. & Timson-Katchis, M. (2005). Social Netvworks in Sport. Parental Influence on the Coach-Athlete Relationship. The Sport Psychologist (TSP), 19(3), September 2005. Morgan, Taryn, K. & Giacobbi, Peter, R. (2006). Toward Two Grounded Theories of the Talent Development and Social Support Process of Highly Successful Collegiate Athletes. The Sport Psychologist (TSP), 20(3), September 2006. Murphy, S. (1995). Sport Psychology Interventions. Human Kinetics. Møller, L. & Thomsen Langagergaard, M. (2005). Aldersrelateret træning, kapitel 5. Team Danmark. Thomsen Langagergaard, M. (2005). Mental Udviklingstrappe I Dansk Svømmeunion. Dansk Svømmeunion & Team Danmark. Taylor, J., Wilson, G. (2005). Applying Sport Psychology. Human Kinetics. 10