Vi uddanner til FORTIDEN Synspunkt Af Jens Berthelsen Det danske uddannelsessystem, fra første klasse til universitet, støtter et forældet menneskesyn. nutidens og fremtidens mennesker (og klienter!) er præget af indlæring på fortidens præmisser. Det danske uddannelsessystem var engang forud for sin tid, men er i dag sakket så langt bagud, at det ikke svarer til de krav, den nye generation stilles over for. De unge stilles over for krav om fleksibilitet og hurtig omstilling til nye situationer. De skal være i stand til at skabe, opbygge og udskifte sociale kontakter og være i stand til at reflektere og behandle fiktive problemstillinger. Men selve uddannelsessystemets grundidé er, at fortidens viden skal formidles til den nye generation. Man lærer metoder, som om de var alment gyldige, og at tænke i enten-eller, skønt de fleste af de problemer, de unge stilles over for, ikke har en løsning, men er valg mellem mange sidestillede muligheder, som de skal beslutte imellem på usikkert grundlag. Grundstrukturen i det danske uddannelsessystem: opbygningen i timer, lærere, klasser, fag har stået i stampe. Lærerne har i nogen grad fulgt med samfundsudviklingen, og eleverne fornemmer helt andre fremtidige krav, som de selv 14 Psykolog nyt 6 2010
fotos: bam/scanpix må udvikle uden for skolen. Flere og flere børn kan ikke klare at sidde bomstille og lytte som for 100 år siden. Ungerne hænger i gardinerne, bliver sendt til skolepsykolog og får en neuropsykiatrisk diagnose. Udgifterne til specialundervisning eksploderer. Men det hjælper ikke. Det bliver bare værre. Jamen, har vi ikke klaret os godt her i Danmark på grund af vort uddannelsessystem? Jo, indtil nu. Det har nok historiske årsager. I det kolde nord har det været nødvendigt at være nøjsom, spare op, samle forråd og udvikle stor jeg-styrke. Luther lagde vægt på enkelhed og afsavn og gjorde det enkelte menneske direkte ansvarlig over for gud. Pligt, disciplin og skyld Det blev et fint grundlag for den nordeuropæiske industrialisering i 18-hundredtallet. De nye fabrikker, men også administrationen, blev opbygget efter det militære kommandosystem, der havde vist sig effektivt i kamp. En general, officerer, sergenter og menige i et lodret kommandosystem. Alle på et niveau var lige uniforme. Ingen kommunikation på tværs. Motivation var straf og belønning. Under industrialiseringen måtte man udvikle et menneske med en særlig personlighed: Det lydige menneske, som kunne udføre den samme handling dag ud og dag ind med høj præcision. Opdragelsen skete gennem Ro, Renlighed og Regelmæssighed. Hvert menneske blev specialiseret til at kunne ganske bestemte handlinger, nærmest som en maskindel. Skolen var gennem opdeling i fag, timer og årgange med sin kontrol gennem straf og eksamen og sin isolation fra det øvrige samfund midlet til at uddanne den autoritære personlighed, som samfundet på den tid havde brug for. Anden Verdenskrig kom til at sætte spørgsmålstegn ved de bureaukratiske idealer. Ofte havde små selvstyrende amerikanske kampenheder vist sig mere effektive end tyskernes systematiske hære, der viste sig ufleksible og sårbare over for forandring og utraditionelle angreb. Og konsekvenserne for dem, der ikke passede ind i det diktatoriske system, var som bekendt uhyrlige. Med USA som foregangsland skulle den autoritære personlighed nedbrydes og erstattes med den demokratiske personlighed. Gennem meskerettighedserklæringer styrkedes det kollektive ansvar. Socialiteten hos den enkelte styrkedes gennem samarbejde og gensidig ansvarlighed. Men uddannelsessystemet blev ikke ændret. At vi herhjemme faktisk i mange år var på forkant med udviklingen skyldtes nok, at vi i vort bureaukratiske system havde en vis rummelighed, som måske kan føres tilbage til Grundtvigs, Kierkegaards og H.C. Andersens humanistiske ånd. Ildsjælene brænder ud Det danske uddannelsessystem rummer i dag en indre modsigelse, der bliver stadig tydeligere i takt med, at kravene øges. Mens den ydre struktur grundlæggende er bevaret, er holdningerne fra, at læreren var den strenge far, skiftet ud med den milde mor. Det har givet en vis rummelighed, at straf er udskiftet med ros, at opmærksomheden nu også rettes mod den enkelte, og at eleverne ikke mere er bange for læreren. Børnene er mere rettet mod udfordringer og oplevelser, samtidig med at de er mere overbeskyttede og selvcentrerede og ønsker at udfolde sig socialt. Heroverfor står det gamle bureaukratiske skolesystem, uforanderligt og styret gennem en stadig strøm af nye krav og forordninger til skolen. Læreren er presset til at klare dagen og vejen på gammeldags vis: ved at undervise og forklare eleverne, hvad sandheden er opdelt i fag. Klokken ringer stadig hver time, så opnåede forståelser afbrydes af det næste fags indlæring og uafsluttede historier. Børnene er stadig al- Psykolog nyt 6 2010 15
han ud af. I det bureaukratiske system er det læreren, der ved og skal fylde sin viden over i elevernes små beholdere, som 10-20-30 år efter skal kunne tømmes på rette tid og sted. dersopdelt i næsten lige store klasser med en lærer til hver time. Lærerne er mere fremtidsrettede, men kan ikke tackle den stadige strøm af nye regler. Ildsjælene brænder ud og overgiver sig til det gamle system, som de tværtimod kommer til at forsvare ved at øve modstand mod forandring. Et stort antal udfordrende og fremadrettede skoleforsøg de sidste tyve år er næsten alle løbet ud i sandet. Selv om de har vist gode resultater, har de ikke kunnet passes ind i det stive bureaukratiske skolesystem. Faglighed og saglighed behøver ikke at gå tabt ved opløsning af det bureaukratiske system. Fagligheden ligger så dybt i vores kultur, at den vil blive formidlet under nye former. Fortolkningen af PISA-undersøgelserne peger på, hvor fastlåst vi er. Danske børn var ikke så gode til at læse og regne som børn i mange andre mindre udviklede lande. Herhjemme er det lige så relevant at måle børnenes evne til problematisering, refleksion, nytænkning, handleparathed, trivsel og social bevidsthed. Peter Høeg lader i De måske egnede Lille Peter gå rundt på sin skole og foranstalte en undersøgelse om, hvad der egentlig er meningen med at gå i skole: Hvad er skolens mål? Ved en grundig efterforskning finder han ud af, at skolen er en stor mekanisme til fjernelse af tvivl. I stedet for at udvikle erkendelse hos børn læres rigtig-forkert-tænkning, finder Invitation til reproduktion Gymnasiet lider af den samme sygdom som folkeskolen på et lidt højere niveau. Fag, time, klasse, enkeltlærer. Sidste gymnasiereforms tiltrængte ændringer, såsom studieforberedende halvår, mere fleksible studievalg og integration af fag, møder modstand fra gymnasielærerne, som kan have svært ved at indpasse det i det stive bureaukratiske skolesystem og dets endimensionale fagforståelse. Med universiteterne er der direkte sket tilbageskridt. Hvor idealet tidligere var den frie tanke, nytænkning og den faglige erkendelse, er det nu produktion og økonomi, der er i højsædet. Det var ganske devaluerende for universitetsuddannelserne, at daværende undervisningsminister Bertel Haarder for en snes år siden bureaukratiserede alle uddannelser ved at indføre studietrinstilvækster som bevillingsparameter. Hvor universitetsundervisningen tidligere så det som sit primære mål at sikre kvaliteten, blev målet nu at få flest gennem eksamen. Karakterniveauet hævedes, alle bestod selv med ringe kvalifikationer. De studerende begyndte at omtale sig selv som elever, og at de gik i skole og spurgte om, hvad de havde for i lektier der var ikke nogen forskel på, hvad de havde oplevet i folkeskole og gymnasiet. Projektarbejdsformen blev nedlagt, gruppeeksamen blev forbudt. Udforskning, handling og nytænkning, som universiteterne havde som mål for 20-30 år siden, talte ikke mere. Nu gjaldt det om at sidde stille, notere, læse og spytte det ud på en pæn måde til eksamen. Den nye karakterskala lægger op til reproduktion og belønner ikke nytænkning. I dag kommer studerende kun til det, de er tvunget til. Frivillige gæsteforelæsninger med spændende forskere trækker ikke. Det såkaldte fjumreår mellem gymnasiet og universitet, hvor de unge fik kendskab til erhvervsliv og rejste verden rundt, er skåret væk. De bliver nu presset hurtigt igennem deres studier, uden at de får kendskab til livet og verden udenfor. Eksempler på vårbrud? Det bureaukratiske uddannelsessystem har sine styrker omkring ensartethed og faglighed, men svaghederne bliver stadig synligere i et lille land, hvor vi skal være dygtige til at konkurrere og blive integreret på et globalt marked med mægtige økonomiske og vidensmæssige ressourcer. Kritikken af det danske uddannelsessystem er sat skarpt op for at medvirke til at skabe en indtil nu næsten fraværen- 16 Psykolog nyt 6 2010
de debat om udvikling af fremtidige kompetencer i den danske befolkning, der peger mere end fem ti år frem i tiden (og ikke blot småjusteringer ved 360 graders eftersyn). Men der er lovende eksperimenter i gang. En række folkeskoler i Gentofte og andre steder har revet væggene mellem klasseværelserne ned, klokken ringer ikke mere, lærerne arbejder i team, børnene arbejder efter aktivitetsplaner som stadig forandres. I de specielle faglokaler arbejdes med projekter, computer og internet bruges som skolebog fra 1. klasse. Børnene opfattes som små selvstændige væsener med lyst til at lære. Skoletrætte mødes med ufordrende og anerkendende pædagogik. De skal uddannes til innovativ tænkning I dag kommer studerende kun til det, de er tvunget til. Frivillige gæsteforelæsninger med spændende forskere trækker ikke og sociale kompetencer, ved at skolen udvikler selvstændige, tilpasningsduelige personligheder. Lærerne arbejder sammen som klasserumsleder, konsulent, coach og faglig inspirator og tilrettelægger læringsprogrammer for 50-100 elever. Selv om skolerne, der eksperimenterer med at udvikle en fremtidsrettet skoleform, må tilpasse sig den stadige strøm af bureaukratiske, ministerielle forordninger, og selv om der er meget, der endnu ikke fungerer perfekt, er der for første gang ved at blive udviklet uddannelsesformer, der er rettet mod fremtidens erhvervsliv, fremtidige samværsformer og national sammenhængskraft i en international verden. I forhold til mange andre lande rummer Danmark på gulvniveau en kolossal pædagogisk viden om, hvordan skolen kan motivere og udfordre den enkelte og grupper til selvværd og meningsfuld ekstraindsats både de velbegavede og de underprivilegerede. Bevare og forny Hvordan kan vi udvikle et uddannelsessystem, der er rettet mod fremtiden uden blot at være justeringer af indstillinger, Psykolog nyt 6 2010 17
der i sin grundlæggende ide burde være forladt efter anden verdenskrig? Stort set alle uddannelser fra 1. klasse og opefter bygger på en mekanisk enten-eller, rigtigt-forkert-tænkning, som kan siges at være rimelig for naturvidenskab, men ikke for kompleks pædagogisk læring. Det er muligt at kombinere en enten-eller-forståelse af simple forhold med en relationel, vekselvirknings-forståelse af den komplekse verden, som vi lever i og vore efterkommere skal leve i. Enhver pædagog, lærer, underviser, formidler bør i stedet for mekanisk at tage udgangspunkt i sin egen uddannelse og faglighed med regelmæssige mellemrum stille sig spørgsmålet: Hvordan gætter jeg på at mine elevers (studerendes) dagligdag arbejde såvel som privatliv vil se ud om ti eller tyve år? Man kan passende begynde med at spørge: Hvordan ser mine elever/studerendes dagligdag ud i dag, og passer den måde, jeg underviser på, med det billede? Fokus må flyttes fra det, som formidles (kommer ud af lærerens mund) til den læring, der sker i den enkelte elev. Et krav om individuelle elevplaner og lærersamarbejde i folkeskolen er et skridt på vejen blot med 40 års forsinkelse. Undervisning må lægges til rette efter de mange forskelligartede måder, vi lærer på ikke blot henvendt til den minoritet, som er auditive og motorisk overkontrollerede. Spildtiden i uddannelsessystemet kan mindskes væsentligt ved at tilrettelægge i forhold til de enkeltes læring, så der ved siden af det faglige indgår individuel læringsstil, biologiske forskelle, sociale relationer i et kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv. Vi kan godt skele til velfungerende arbejdspladser, hvor en dynamisk kommunikerende, delegerende ledelse medvirker til teamwork, selvstændigt ansvar, målorientering, nytænkning, dygtiggørelse og arbejdsglæde. Ligesom medarbejdernes ressourcer udnyttes, kan uddannelserne udnytte elevernes personlige ressourcer for læring, og det kan ske med fleksible måder at organisere læring på frem for med lærer, klasse, time, niveauopdeling i en skole isoleret fra resten af samfundet. Vi danske er stolte over vores uddannelsessystem, der ofte har vist evne til at konkurrere med andre med langt større ressourcer. Der er stadig store konstruktive innovative og humane værdier i det danske uddannelsessystem. Lad os bevare dem og udvikle uddannelser, der er rettet mod fremtiden. Råmaterialet er godt nok til, at vi kan udvikle et fremtidigt socialt-liberalt samfund, der bygger på innovation og integration og vedblive at være foregangsland i fremtidens verdenssamfund. Jens Berthelsen, cand.psych. med ph.d. i pædagogisk psykologi 18 Psykolog nyt 6 2010