TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN

Relaterede dokumenter
Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN

AMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

AMINOSYRETAB I VÅDFODER

FODER - DECEMBER 2018

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER

SENESTE NYT OM SOFODRING

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

Viden, værdi og samspil

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

Erdedanskesøerblevetforstore?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

EKSTRA FODER OMKRING FARING OG I FØRSTE DIEGIVNINGSUGE

Foderkurver til diegivende søer

FODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

NEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

EKSTRA FODER, FIBRE OG PROTEIN ØGER IKKE FØDSELSVÆGTEN ELLER PATTEGRISEOVERLEVELSEN

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Korrekt fodring af polte

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Fodring af søer, gylte og polte

FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN

Fodringsstrategier for diegivende søer

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

Når noteringen ikke vil komme til os, Må vi komme til noteringen

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber

DLG's fodersortiment til søer

Vådfoder - Udnyt potentialet

SEGES P/S seges.dk 1

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Spar på krudtet i dit sofoder

PROTEINFORSYNING OMKRING FARING PÅVIRKER IKKE DIARRÉFREKVENSEN

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

LÆR FRA DE BEDSTE MINUS 30 FODERENHEDER HVAD HAR VI LÆRT?

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

Stil skarpt på poltene

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Den gennemtænkte foderlade og den daglige systematik

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

Reducer foderforbruget. Succes med vådfoder. Martin Molbo Svineproducent Ulstrup & Peter Mark Nielsen svinekonsulent LMO

Antal blandinger til fremtidens sohold

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

HVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK?

- så den kan passe 15 grise

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Soens produktion af råmælk og mælk

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Valinnorm til diegivende søer

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

Fravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Foderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

FØR ANKOMST (0-12 uger)

Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen

Transkript:

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN

HVORFOR 2 FASEFODRING? I er gået fra 25-30 grise pr årsso til 30-35 = soen er mere belastet. Stigende krav til god funktion og mælkeydelse. Stigende interesse for andre veje end: Borgal, dyre tilsætningsstoffer og hokus pokus Fravænningsvægten skal op! Rimelig logisk at der må være en fordel.

DISPOSITION Visioner med fasefodring. Foreløbige forsøgsresultater Løsningsmuligheder med forskelige foderanlæg Erfaringer med simpel fasefodring i praksis

VISIONER MED FASEFODRING At tildele soen foder der passer til hendes cyklus Lavt proteinindhold og højt fiberindhold i starten af diegivningsperioden. Højt proteinindhold til sidst. Mindre belastning af søerne Mindre diarré og MMA. Større grise ved fravænning. Lavere foderforbrug til søer og smågrise.

FORSØG FORELØBIGE TENDENSER Vi mangler fortsat afgørende forsøgsresultater - men de er tæt på! SEGES og Foulum er i gang og forsøgene antyder: Øget mælkeydelse større grise ved fravænning. Lavere samlet foderforbrug mindre vægttab i farestalden. Mere flad foderkurve = mere foder i starten af diegivningsperioden og mindre til sidst.

FORSØG FORELØBIGE TENDENSER Måske forskellige foderkurver alt efter søernes huld og mælkeydelse. Ingen konkrete anbefalinger til fodersammensætning endnu. Fase 1 : Foder der dækker soens vedligehold = tættere på drægtighedsfoder Fase 2 : Der er dækker soens behov til mælkeydelse. (Mere protein og lysin). Idealpunkt : Måske mulighed for valgfri tildeling af de 2 faser på stiniveau. Det bliver svært!

LØSNINGSMULIGHEDER NYE ANLÆG Krav : Skal kunne håndtere min. 2 blandinger på sektionsniveau. Gerne på stiniveau. Fremtidens krav??: Valgfri mængde af 2 forskellige blandinger på stiniveau. Håndtering af flere kurver efter søernes huld og antal grise /mælkeydelse. Opsummering af foderforbrug på stiniveau.

LØSNINGSMULIGHEDER Tørfodring Fasefodring flere blandinger på samme rør Dobbeltstrenget anlæg En rørstreng (+ en silo)pr sektion Multifase anlæg Vådfodring Restløs Én rørstreng pr. sektion

FASEFODRINGSANLÆG 1 RØR - FLERE BLANDINGER

FASEFODRINGSANLÆG 1 RØR - FLERE BLANDINGER Fordele: - Kun et foderrør pr foderkasse - Man kan skifte foder på stiniveau. Ulemper: - Begrænset antal foderfaser. - Mere teknik

FASEFODRINGSANLÆG FLERE RØR 1 RØR PR BLANDING Fordele: - Det er enkelt - Man kan skifte foder på stiniveau. Ulemper: - Begrænset antal foderfaser. - Det er svært at få plads til flere rør pr foderkasse i farestalde

EN RØRSTRENG (+ EN SILO) PR SEKTION Fordele: - Mulighed for flere faser - Det er enkelt Ulemper: - Man kan kun skifte foder på sektionsniveau.

MULTIFASEFODRINGSANLÆG SKIOLD

MULTIFASEFODRINGSANLÆG BOPIL

MULTIFASEFODRINGSANLÆG SKIOLD + BOPIL Fordele: - Valgfrit antal faser - Kan blande foder - Kan opsummere forbrug på stiniveau. - Man kan skifte foder på stiniveau. Ulemper: - Det tager lang tid at foder!! - Mere kompliceret.

VÅDFODER RESTLØS Fordele Ulemper Valgfri antal faser. Dog sætter skubbemedie begrænsning Ingen fermentering i rørstrenge, men pas på bakterier i skubbemedie Ingen tab af kunstige aminosyrer formodentlig! Mere kompliceret Risiko for opblanding med skubbemedie

VÅDFODER ÉN RØRSTRENG PR. SEKTION Fordele Billig løsning Sikker udfodring - ingen fælles rør Ulemper Store restmængder i rørstrenge. Aminosyretab Kræver 50 mm rør Kan ikke skifte foder på stiniveau (Tilnærmet multifase på sektionsniveau) Enkel og overskuelig opbygning Rimelig løsning hvis der er meget lille afstand mellem blanderum/udfodringstanke og udfodringssteder.

TÆNK JER GODT OM INDEN DER INVESTERES Spørg en foderrådgiver om valg af anlæg! Er der kommet ny viden frem om fasefodring Lav en liste til leverandøren med jeres ønsker til fodring. - hvad skal anlægget kunne udfodre og blande - krav til overslæb mellem blandinger - inden for hvilket tidsrum skal fodring og blanding kunne gennemføres - osv

ERFARINGER SIMPEL FASEFODRING Det har vi prøvet i flere besætninger: Fase 1: Reduceret protein og ekstra fiber fra indsættelse i farestalden 4-6 dage efter faring. Fase 2: Dieblanding med ekstra protein og lysin Hvordan : Vådfoder: 1 Special optimering til fodring med 2 blandinger på samme rørstreng 2 Rørtømning.

ERFARINGER SIMPEL FASEFODRING Hvordan : Tørfoder og Vådfoder: Diegivningsblanding med ekstra protein og lysin + 500-800 gram af byg/mineral/fedt/solsikke/roepille blanding én gang daglig fra indsættelse i farestalden til 4-6 dage efter faring 2 kurver.

ERFARINGER SIMPEL FASEFODRING Erfaring: Mange har prøvet modellen med tildeling af 500-800 gram ekstra tørfoder Kun positive tilbagemeldinger indtil videre! Samme erfaringer som forsøgene. Det tager mindre tid end at sprøjte grise og søer Værd at arbejde videre. Videre forsøg med stærkere fodring i starten Forskellige kurver alt efter antal grise, huld og malkeevne. Bliv endelig ved.