Aftale mellem Randers Byråd og Asferg Skole 2012 & 2014
1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service og høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere og bedre mulighed for byrådet til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at: o skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger o koble den økonomiske styring sammen med diskussionen af politiske mål og dermed muligheden for strategisk planlægning, og o skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og indenfor hvilken ramme dette skal foregå. Aftalerne indgås indenfor rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder i perioden 1. august 2012 31. juli 2014, og aftalen indgås mellem Asferg Skole og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav Lovgrundlag Folkeskolerne drives i henhold til folkeskolelovens 2. Politiske visioner Aftalerne og den enkelte skoles udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Vision 2017 Budget 2012-15 Overordnet børn og ungepolitik En god dag i skolen - sektorpolitikken for skoleområdet Mål og indholdsbeskrivelse for SFO I den overordnede børn og ungepolitik og sektorpolitikken optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune: Relationer Læring og uddannelse Sundhed, kost og motion Børn og unge med særlige behov
3. Hvem er vi? Præsentation af Asferg Skole Asferg Skole er en mindre landsbyskole beliggende i Asferg by. Skolen råder bygningsmæssigt over tre velholdte bygninger, hvoraf de to er tidligere boliger for dele af skolens personale. Den indendørs idrætsundervisning foregår dels i skolens gymnastiksal, dels i Spentruphallen og dels i Træningshuset, der ligger i Asferg. Svømmeundervisningen finder sted i Spentrup. Skolen har et fint samarbejde med områdets børnehaver, der jævnligt gør brug af skolens lokaler. Asferg Skole er udviklingsparat, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor fokuspunkterne de sidste år har været IT, en anderledes indskolingsordning, læsning og rummelighed. Elever Asferg Skole har 178 elever fordelt på 9 normalklasser, og har derudover 2 specialklasser med 13 elever. Skolen har elever fra og med børnehaveklassen til og med 6.klasse. Elevtallet i klasserne varierer fra 16 elever i den ene af to 5.klasser til 24 elever i 4.klasse. Den gennemsnitlige klassekvotient er på 18,1 elever. Asferg Skoles distrikt er karakteriseret ved dels villakvarterer i Asferg og omkringliggende byer dels fritids-/landbrug. Asferg Skole har traditionelt et rigtig godt tag i distriktets børn. Organisering Asferg Skole er organiseret i enten klasse- eller årgangsteam. I indskolingen er pædagogerne en naturlig del af klassens team, der typisk er på 3 personer. På mellemtrinnet vil der oftest være 3 lærere i teamet. For at opnå størst mulig fleksibilitet i hverdagen er de enkelte team selvstyrende. Skolen er ikke afdelingsopdelt. Der er 36 ansatte fordelt på følgende faggrupper: Lærere, pædagoger, medhjælper, teknisk administrativt personale, samt ledere. En del af skolens lærerpersonale har været på skolen i 20 år eller mere, og der er påbegyndt et generationsskifte på skolen. Der er iværksat en proces, der skal være med til at sikre, at nye lærere får den uddannelse og kompetenceudvikling, der er nødvendig, for at skolen på disse felter vil være dækket ind fremover, det gælder bl.a. læsevejleder og skolebibliotekarområdet. Pædagogisk/ faglig profil Der er opstillet følgende mål for Asferg Skole og SFO: Nærhed: Mål: * At vi alle oplever at være en værdifuld og ansvarlig del af fællesskabet * At vi alle bidrager til et trygt fællesskab * At vi tager os af hinanden Helhed: Mål: * At vi alle er hele mennesker med gode sociale og faglige færdigheder * At dagen er præget af hele forløb
* At der er sammenhæng mellem store og små, skole og fritid, skole og hjem * At der er sammenhæng med det omgivende samfund Udfoldelse: Mål: * At vi alle oplever glæden ved at lære * At vi udfordrer alle evner og sanser * At vi tager udgangspunkt i den enkeltes styrkeområder * At vi giver rum og tid til eksperimenter, leg og kreativitet.
4. Skolens udviklingsmål Skolen har valgt to udviklingsmål at arbejde med i perioden 2012-2014 indenfor de overordnede temaer inklusion og læringsmiljøer. Inklusion. At være inkluderende giver god mening for det enkelte barn og for samfundet. Alle mennesker trives bedst i det nærmiljø de er en del af. Samfundsøkonomisk giver det også god mening, da penge der ellers skulle bruges på landevejen nu kan benyttes pædagogisk. At være inkluderende i Randers Kommune forudsætter at følgende tre kriterier er opfyldt: Tilstedeværelse Barnet er fysisk placeret i skolens almene arenaer. Deltagelse Læring Barnet har en oplevelse af at være en del af skolens sociale fællesskaber. Barnet har et højt udbytte af de læreprocesser, der foregår i læringsfællesskaberne på skolen. På Asferg Skole har vi gode traditioner for at være inkluderende. Vi har to kommunale specialklasser, med børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder, placeret på skolen. Børnene i specialklasserne har, når det giver mening, været en integreret del af skolens normalundervisning. Nogle gange med lidt ekstra voksenstøtte andre gange fuldt ud på lige fod med skolens øvrige elever. I årenes løb har vi også mødt såvel forældre som pædagogisk personale, der har ønsket børn visiteret til et specialmiljø, som det er lykkedes os at inkludere i et normalmiljø. Det er netop de erfaringer vi vil bygge ovenpå. Vigtigst vil dog altid være at fokusere på det enkelte barn hvad er bedst for ham eller hende? I skoleåret 2012/2013 nedsættes et inklusionsteam på skolen. Opgaven for teamet - der vil bestå af specialundervisningsteamet, skolebibliotekar og IT-vejleder får til opgave at være drivkraften og dynamoen i udfærdigelsen af vores lokale inklusionsstrategi. - Hvad tænker vi på Asferg Skole er nødvendigt for at blive endnu bedre til at inkludere børn? - Hvilke redskaber mangler vi? - Hvilke uddannelsesmæssige kompetencer har vi allerede til rådighed og hvilke mangler vi? - Hvad er inklusion og hvad er rummelighed? - Hvordan afdramatiserer vi inklusionsspøgelset? - Hvordan inddrager vi forældrene for det skal de? Alle voksne vil børnene det bedste! Netop det forhold afstedkommer også allerede mange bekymringer. Vil et inkluderende læringsmiljø gå ud over fagligheden og vil ganske få elever kunne ødelægge det for de mange? Netop de bekymringer er vigtige at være alvorlige omkring. Læringsmiljø. I skoleaftalen 2010-2012 havde vi bl.a. fokus på læringsmiljøer herunder Cooperative Learning. Implementeringen af CL både blandt eleverne og personalet er forløbet overordentlig tilfredsstillende. Alle voksne bruger jævnligt de fleste dagligt strukturer hentet fra CL. Man deler gode oplevelser og videregiver gerne såvel erfaringer som materialer til hinanden. Der er fokus hos den enkelte, på det der virker og man er meget nysgerrig på ny viden omkring læringsmiljøer.
Derfor har vi valgt at bygge ovenpå i næste aftaleperiode. Vores tema indenfor læringsmiljøer vil være med særligt fokus på klasseledelse og relationsarbejde. Vi ved at tryghed er nøgleordet for at den optimale læring kan finde sted og der er klasserummet en vigtig faktor. Klasserummet skal ledes ledes af tydelige voksne, der ved hvad de vil med undervisningen og eleverne. Samtidig er vi bevidste om, at vi er forskellige og vi gør tingene forskelligt. Den forskellighed afspejler sig også på vores skole, hvor den enkelte voksen vælger det, der virker netop for netop ham eller hende i netop det fag i den klasse. På vores skole starter vi skoleåret med en fælles pædagogisk dag inden eleverne begynder. En konsulent fra Pædagogisk Udvikling i Randers vil give os ny viden og inspirere os til at arbejde med klasseledelse med fokus på relationsarbejdet. De efterfølgende dage skal de enkelte klasseteam arbejde videre med temaet og få teorien virkeliggjort med tanker om implementeringen af klasseledelse i praksis. Hvordan vil vi/jeg gøre det? Hvordan vil vi som klasseteam arbejde sammen om at løfte den fælles opgave for eleverne, der giver dem den bedste skolegang med et optimalt udbytte af undervisningen i trygge rammer. Vi ved af erfaring at ting tager tid. Vi ved også at voksnes nysgerrighed for at lære nyt skal pirres og tydeliggøres og derigennem skabes ansvarligheden og interessen for benytte de nye redskaber. 5, Opfølgning på mål På Asferg Skole har vi gode traditioner for såvel Medarbejderudviklingssamtaler og teamudviklingssamtaler. MUS afholdes 1 gang årligt, mens teamudviklingssamtaler typisk er virkelighed både efterår og forår. Begge fora er naturlige stunder hvor skolens aftale med Randers Byråd evalueres. Ydermere har vi igangsat en proces internt på skolen, hvor vi følges tæt af en erhvervspsykolog, der skal føre os nænsomt igennem de forandringer vi som skole allerede bydes. Der vil i løbet af de kommende to skoleår være et antal pædagogiske aftener på skolen hvor såvel forandringer som vores nye udviklingsmål vil være omdrejningspunktet. Her vil der være særligt fokus på at dele erfaringer, nytænke og evaluere indenfor de valgte temaer. Et tæt skole/hjem samarbejde, hvor især skolebestyrelsen skal spille en meget aktiv rolle, for at inklusionen vil lykkes, er og skal være virkelighed. Da vi igangsatte sidste skoleaftale var skolebestyrelsen med til opstarten og samme model tænkes gennemført denne gang. I klasserne bruges allerede klassetrivsel.dk, målcirkler m.m. Endelig vil såvel tillids- som arbejdsmiljørepræsentanter få væsentlige roller i et udviklende fællesskab med ledelsen, med henblik på at sikre, at de voksne der skal bære inklusionen igennem, lærer og trives mens det sker. Netop den naturlige og tætte sammenhæng mellem de to udviklingsmål giver rigtig god mening for både barn og voksen. Vi har i indeværende skoleår nedsat en arbejdsgruppe, der har skullet evaluere både den aftale der nu udløber, samt være medskrivere på den nye aftale. Det er af yderste vigtighed for os, at de mål vi iværksætter har rod hos den enkelte voksen på skolen.
6. Økonomi [Skal I ikke udfylde udfyldes af regnskabsafdelingen] Oversigtstabel over skolens budget 2012. Undervisningsdel Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger Indtægter SFO Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger Eventuel klub Materiale- og aktivitetsudgifter IT, inventar og materiel Total 2012-priser Budget 2012 I alt Tabellen viser budgettet for 2012 opdelt på skole og SFO. Budgettet består af posterne:, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger samt eventuelle indtægter, som primært kommer fra skolens eventuelle kantinedrift. Desuden er den samlede budgetramme for skolen opgjort. Løn til skoleleder og viceskoleleder er ikke inkluderet i lønsummen, da det er nærmeste overordnede, der disponerer over lederlønnen - og ikke selve aftaleenheden. Ovenstående budget er overførelsesberettiget inklusiv udgifter el, vand og varme. 7. Gensidige aftaleforhold: Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold.